I går var vi en tur på stranden i Hua Hin. Det gør vi godt nok ikke ret tit, selvom vi kun bor en kilometer væk fra stranden. Jeg troede, at stranden ville være totalt forladt sådan en søndag eftermiddag, men jeg blev klogere!
Strandture og os
Vi tager stort set aldrig til stranden bare os to. Vi er taget derned sammen med gæster fra Danmark eller sammen med venner herfra for at spise frokost nogle enkelte gange, men det er ikke et sted, vi kommer tit.
Vi har mødt nogle nye, søde mennesker fornylig, og de spurgte om vi ville med en tur på stranden. Vi mødte hinanden på vores favoritbar RockZone her i Hua Hin. Jeg skulle på toilet, og det viste sig, at toiletterne var i stykker (begynderproblemer og dumme håndværkere). Der er andre toiletter i nærheden, men de ligger lidt langt væk i halvmørke, så jeg tænkte, at nu skulle vi vist snart hjem. Men så kom et lille nips af en thaikvinde i spadseredragt og højhælede sko ud i samme ærinde. Vi blev enige om, at vi lige kunne følges hen til de andre toiletter, og så snakkede vi ellers bare uafbrudt! Det viste sig, at hendes partner er dansk – hvor sjovt! Da vi senere blev præsenteret for hinanden, viste det sig, at vi faktisk har kommunikeret på Messenger sidste år. De to hjalp en masse trængende mennesker ved at uddele mad i de første mange uger af lock-down. Ja, så faldt vi i snak allesammen, og nu har vi så haft en dejlig strandoplevelse i går.
Hvorfor kommer vi ikke på stranden?
Nå, men en af grundene til, at vi ikke kommer ret meget på stranden er, at der er FULD AF SAND! Ingen af os er gode til sand – især ikke det der halvklistrede noget, som man ikke kan få ud af sine sko uden vand. Der er tit også fyldt med hunde, og her i Hua Hin er der også fyldt med HESTE. Jeg er megabange for begge dele. Hundene fordi jeg har prøvet at blive bidt herude med masser af indsprøjtninger og et grimt sår til følge. Hestene fordi jeg havde hest som barn, men efter at være blevet smidt af, bidt og sparket af den krikke, meldte jeg mig ud af hestepigeklubben. Der kommer som bekendt også ting ud af hunde og heste, så man skal lige se sig for nede på stranden!!
Faktisk er vi mere til swimmingpools og et spisebord end en liggestol på stranden. Men stranden har nu også SIN charme, og selvom vi bor her til daglig, så er det at komme på stranden altså lidt som at komme på ferie igen.
Hua Hin Strand
Hua Hin Strand er ikke kendt for at være hverken smuk eller særlig god. Der er ingen svajende palmer, og der er ingen strandpromenade. Til gengæld kan det i visse områder være svært at komme ned til stranden, fordi de store hoteller har hegnet det hele ind.
Covid 19 har selvfølgelig også gjort sit, så der ikke er nær så mange liggestole og sager, man kan rende og skvatte i. Det er jo faktisk ikke så ringe. I går var der en rigtig frisk vind, og der var et utal af surfere – såkaldte faldskærmssurfere. Nogle af dem er så dygtige, at de kan tage en pænt lang flyvetur over vandet, inden de dratter ned igen. Ret sjovt at se på, men man skulle lige sikre sig, at man ikke væltede i de lange snore fra faldskærmene, der lå på stranden.
Kører man nordpå til Cha-Am, så har de en strandpromenade og nogle dejlige fiskerestauranter helt ned til vandet. Kører man sydpå er der smukke strande i feks. Khao Kalok eller endnu længere væk i Ao Manao. Hua Hin Strand har den fordel, at den ligger lige op ad bymidten, og så er der da en fin sandstrand. På nogle tider af året er desværre brandmænd og andre trælse ting i vandet, og af og til er der næsten ingen strand, fordi vandet står så højt. Til gengæld kan man godt glemme at snorkle her, for der er ikke noget at se på.
Luftkvaliteten i Hua Hin og udsigten
Jeg har tidligere skrevet om luftkvaliteten i Hua Hin her. Den artikel er godt et år gammel, og jeg kan kun sige, at luftkvaliteten ikke er blevet bedre siden. Når man ser dette billede fra i går, så burde man kunne se Chopstick Hill i Takiab, men man kan kun ane, at bjerget er der.
Det er primært, fordi der brændes af overalt. Plastic og andet affald brændes af, så store områder af byen er dækket af røg. Det får PM2.5 (små partikler under 2.5 mikrometer) til at ligge i det absolut usunde område på omkring på denne tid af året. I øjeblikket døjer jeg med allergilignende symptomer som løbenæse og nyseflip. Det går kun over, når jeg befinder mig i vores soveværelse, hvor vi har en luftrenser stående). Jeg har et par apps til at følge det med, men jeg kan egentlig bare kigge på størrelsen af bunken med Kleenex.
Der var som sagt god vind på stranden, men det behøver jo ikke nødvendigvis at betyde, at det er “god” luft.
En dejlig dag, hvor man bliver blæst godt igennem
Eftermiddagen sluttede af med, at der kom en familie med et par søde børn. De havde to hunde og en papegøje med på stranden. Papegøjen fik lov at flyve frit rundt, og det er jo ikke lige noget, man ser til hverdag! Vi har set familien før, men da havde de to papegøjer – måske den ene er gået solo.
Efter sådan en dejlig dag, hvor man er blevet blæst godt igennem, er det dejligt at få vasket sandet af fødderne og hoppe i poolen. Jeg er tenderende til at være lidt rødhåret, så jeg havde også fået NOK kulør i panden og på skuldrene. Og det på trods af, at jeg opholdt mig under en parasol næsten hele tiden.
Vi kunne konstatere, at det nok ikke er sidste gang, vi tager ned til byens strand. Det var da noget af det mest “normale”, vi længe har oplevet. Ikke tomme restauranter og tilskoddede forretninger pga. Covid 19 og en dejlig afslappet og hyggelig stemning.
Nu håber vi bare på, at vores venner fra Danmark snart får mulighed for at komme herud igen og nyde vores dejlige by. Ja og selvfølgelig også alle andre turister, som man mangler så hårdt her.
En sidste ting: Jeg er vild med specielle og sjove toiletbygninger, og denne her er da rigtig fin.
