Her kommer en hurtig guide til et thai menukort. Jeg kunne skrive side op og side ned om thai mad, for det er et kæmpe emne med masser af variationer, egnsretter og tilberedningsmetoder.

Jeg tager også udgangspunkt i, hvad der er det mest almindelige på menukortet her i Hua Hin. Det er bestemt ikke det samme, som man ville finde på menukortet i Chiang Mai, Isaan eller i sydthailand.

Thaierne går enormt meget op i mad, og det gælder både mænd og kvinder. Er man ven med en thai på Facebook, så vælter det ind med billeder af mad i alle afskygninger. Jeg er lige ved at tro, at thaierne sidder og spiser, mens de tænker på, hvad de skal have til næste måltid. Rigtig mange thaier spiser ude, eller ihvertfald køber maden af gadesælgere, hvor de nu lige kommer forbi. De har deres favoritter, men de er også meget indstillet på at prøve nye steder. Mad er simpelthen en passion, en sport og en betydningsfuld del af hverdagen i en thais liv. Jeg ved ikke, hvor meget de bruger af deres indtægt på mad i %, men andelen er helt sikkert meget højere end for en dansker.

Som en af vores venner sagde (han har boet sammen med en thai): “De får deres månedsløn, og så inviterer de hele familien ud på en dyr middag med masser af retter, inklusive nogle af de dyre fiske- og skaldyrsretter. Så suger de på lappen resten af måneden.” Jo, det tror jeg da på!

Thaierne spiser ofte en slags buffet. Man køber flere forskellige retter, som pirrer forskellige smagsløg og med forskellige teksturer. Der er næsten altid en salat, og der er meget ofte noget stegt kød eller fisk. En curry passer også fint ind, og så er der de varme salater (se nedenfor). 4-6 retter på bordet er ikke ualmindeligt. Det lyder af meget, men her er “doggybags” også rigtig populære, og det er oftest ikke hunden, der får resterne. De bliver simpelthen til morgenmad eller en snack i løbet af dagen. Vi er selv begyndt at spise på denne måde, når vi er ude, og vi er blevet så modige, at vi af og til prøver noget, vi ikke aner, hvad er. Kan vi ikke lide det, så spiser vi bare det andet i stedet.

Sådan et måltid med 4 retter og et par øl koster os typisk 5-600 baht, og det er jo stadig meget billigt.

Mange steder i Thailand vrimler det med gadekøkkener, hvor hver enkelt har sin specialitet. Vi har også nogle favoritter her i byen, hvor vi indimellem lige køber nogle snacks af virkelig god kvalitet. Vi har selvfølgelig også vores favoritrestauranter, og dem kan du læse mere om her.

Hua Hin har rigtig mange herboende (damer) fra Isaan (nordøst Thailand), og det smitter af på menukortene her. I Isaan spiser man lidt af hvert, så ingredienser som tarme, leverbudding og pølser af forskellig herkomst er der masser af på menuerne.

Her kommer en liste med nogle af de mest almindelige retter. Mange af billederne er venligst udlånt af vores ven Oat. Han er et madøre i særklasse (ligesom Tam)!

Supper

Guai Diao ก๋วยเตี๋ยว

Der er i 100-vis af steder i Hua Hin, hvor man kan få denne ret. Den kan spises til morgenmad, frokost eller aftensmad – eller bare som en snack indimellem. Det er en klar suppe med fyld – ofte nudler og noget kød. Kødet kan være alt fra kylling til svinetarme, så man skal lige se sig for, hvis man er en sart sjæl med indmad osv. Typisk følger der nogle krydderier med og en slags sprøde chips.

Gaeng แกง

Gaeng dækker over mange forskellige supper – både klare supper og med kokosmælk. De mest almindelige er en grøn karry suppe og panaeng (min favorit). Supperne kan være rigtig milde som en klarsuppe i Danmark, men de kan også rykke hovedet af en, som feks. Junglecurry (Gaeng Ba).

Tom Yum  ต้มยำ

Denne suppe er nok en af de allermest kendte i Thailand. Det er en krydret suppe med rejer eller kød efter ønske – den mest populære er nok med hele rejer, hvor man snasker rund med skaller og hele molevitten. Den findes også i en klar version, og den har jeg lært at sætte pris på. Den er meget aromatisk og ikke alt for stærk, og jeg foretrækker den med kylling, for det er nu nemmere at spise end rejer med skal.

 

Salater

Som Tam ส้มตำ (papayasalat)

Dette er en salat, hvor hovedingrediensen er umoden papaya, som i sig selv ikke smager af en pind, men som optager alle smagene fra dressingen. Som Tam fås i utallige versioner med alverdens indhold som fisk, skaldyr, kød og majs. Hver kok har sin version, så man ved aldrig, hvad der venter en, når man bestiller denne salat. Kokke fra Isaan elsker fiskesauce, og jeg er ofte udfordret af den stramme fiskesmag fra denne sauce. Men har man balancen i dressingen helt rigtig, så er det en fantastisk salat, som thaierne næsten altid har på bordet.

Yam  ยำ

Yam er en anden salat, som minder en del om papayasalat, men der er bare ikke papaya i. Der er ofte nudler i bunden, og den kan indeholde alt fra rå rejer eller muslinger til stegt gris. Den skal være syrlig, stærk, umami (fiskesauce) og let sødlig. Her er der også et væld af valgmuligheder, og igen er det kokken der bestemmer, hvordan balancen skal være.

Larb  ลาบ

Larb er en lun salat med stegt kød (det kan være både i stykker og hakket), rå skalotteløg, masser af krydderurter, en syrlig dressing og ristede knuste rå ris. Dertil serveres typisk rå hvidkål og grønne bønner. Det er en af mine allerstørste favoritter. Den laver jeg tit herhjemme, og igen – jeg holder igen med fiskesaucen og kommer lidt ekstra soyasauce i.

Pad Graprao ผัดกะเพรา

Dette er også en favorit og nærmest et must, når man er i Thailand. Det er igen hakket kød men stegt med en bestemt type basilikum (graprao), som har en helt særegen smag, som man hurtigt lærer at sætte pris på. Et spejlæg på toppen, og så har man et rigtig fint måltid! Den bedste Pad Graprao vi har fået i Thailand, fik vi i kantinen på et sygehus i Phetburi, hvor en stor big mama serverede en fantastisk ret, så englene sang. Den glemmer jeg aldrig

Mu Grata หมูกระทะ

Mu betyder gris på thai. Det kan godt forvirre en lille smule! Denne ret er blevet enormt populær over hele Thailand i de seneste år, og man kan få det rigtig mange steder. Hvis man orker selv at lave sin mad ved bordet, så er det altså ret så hyggeligt at spise. Man betaler for “all you can eat”, og så går man ellers på opdagelse i kølebuffet’en med masser af kød, fisk, skaldyr, grønsager, sovser og en masse andet. Det oser og ryger ad pommern til, når man får gang i grillen, så man skal lige lægge tøjet til vask, når man kommer hjem. Men det er hyggeligt, og så er det også billigt. Typisk i omegnen af 300 baht pr. person inklusive vand og is til dessert.

Min husbond er ikke den store kok (han kan faktisk ikke koge en gryde vand), men jeg sidder gerne og steger til ham på den her metalform, som ligger over grillkul. Er man til det, kan man lave suppe på grillen også – den spises til sidst, så man får alle stegesmagene med. Mange af de her restauranter er propfulde ved 7-tiden om aftenen, så ser man sådan et sted, der er velbesøgt, så er det bare at hoppe ind og prøve det af.

En anden version er hotpot. Her koger man sin suppe med de ingredienser man nu har lyst til.

Japansk og koreansk mad

Japansk mad er blevet enormt populært i Thailand, og der er masser af japanske restauranter. I mange af shoppingcentrene er der japanske restauranter, og de er virkelig populære. Her kører der små robotter rundt med bestik og menuer med mere, og det er sådan lidt science fiction agtigt at se på.

Shabu er en japansk ret, hvor man har en suppe, som man dypper tyndskåret kød i. Det smager rigtig godt, men man lugter som en suppegris efter sådan en omgang. Også sushi er røget lige ind på lystavlen hos thaierne, som jo generelt set elsker fisk og skaldyr.

Koreansk mad har også vundet indpas de seneste år, og i Bangkok er der en helt lille bydel med koreanske restauranter. De ynder også at grille ved bordet, og maden er fyldig og krydret med den kendte fermenterede kinakål “Kimchi” i mange retter.

Også kinesisk mad har holdt sit indtog i Thailand, men det er ikke i form af kinesiske restauranter. Det er mere indlemmet i thailandsk madkultur, hvor man feks. spiser bao boller til morgenmad eller får nudelsuppe der ligner en kinesisk ret.

Snacks

Vi har selvfølgelig vores favoritter, når det kommer til snacks eller forretter. Soltørret gris kan være en himmelsk snack. Jeg er nu ikke sikker på, at de rent faktisk tørrer det alle steder, men sådan var den oprindelige opskrift. Det kan også være en fed og sej omgang, men er det lavet rigtigt, så er det skønt.

Kyllingevinger – og stegt kylling i det hele taget – er de også rigtig gode til at lave. Jeg har spist masser, masser af kyllingevinger, før vi lærte at læse menukort på thai. Det kunne jeg da finde ud af.

Kanom Jeeb er små nudelpakker med en kødfars i med en dyppesauce af mørk soya og chili. De kan være af tvivlsom kvalitet, men her i Hua Hin får man nogle virkelig gode lige i nærheden af den gamle banegård.

Jeg kan jo ikke remse alle de retter op, man kan få på gader og stræder her i Hua Hin. Madkulturen i Thailand er så vild, at man som vesterlænding slet ikke kan sætte sig ind i alle de variationer der er. Det thailandske køkken er meget populært i hele verden lige nu, men lige som alle andre steder, så er der gode og dårlige kokke. Vi har haft et favoritsted i nabolaget i lang tid, men de har skiftet kok, så nu må vi nok ud og finde et andet sted. Men sådan er det jo også i Danmark, hvis man går på restaurant og spiser. Nogle steder får man også mest bare noget fra poser, dåser og flasker fra supermarkedet eller endnu værre fra 7-11. Her i området er man også rigtig glade for sukker, så nogle retter er så søde, at de næsten er mere dessert.

Pad Thai – hvor blev den af?

Pad Thai blev indført at en general i forrige århundrede, fordi der var rismangel. Så tog man en kinesisk nudelret og gjorde den til nationalret (som om nudlerne ikke var lavet af ris?). Man kan da godt få Pad Thai nogle steder, men det er ikke en favorit, fordi den er ofte er hvinende sød. Jeg er heller ikke vild med de der små tørrede rejer, som de af og til kommer i. De sidder fast i tænderne, og så kan man smage gamle, tørrede rejer, indtil man finder en tandstikker!

Thai menukort – nærmest en bog

Hvis man er i vildrede, når man sidder og bladrer i et af de der menukort med 40 sider med hundredevis af retter, så er mit råd, at man bestiller et par af sine favoritter og så en eller to nye ting. På den måde er man sikker på, at man da får noget at spise, men man får også udvidet sin horisont. Vi har desværre det problem, at den ene af os ikke kan spise ret stærk mad, og den anden elsker, når sveden springer i stride strømme. Men pyt med det – der er jo altid noget på bordet, der kan spises. Jeg sværger til de stegte ris, hvis jeg ikke kan finde andet.

Et andet råd er at spise som thaierne. De blander nemlig sprødt og blødt, stærkt og mildt, noget med sovs eller suppe, salat. Så er der også noget til sanserne.

Thailandsk mad kan være en blandet oplevelse, men det er også et univers man kan bruge et helt liv på at udforske. God fornøjelse!