Jeg er begyndt at gå til styrketræning….. Sammen med min veninde. Og hende på billedet her er Benny – vores træner.
Dem der kender mig triller sikkert rundt af grin, for det er absolut MEGET fjernt fra min normale “modus operandi”. Jeg er normalt mere til at lave god mad, drikke nogle øl, høre rockmusik, sidde og snakke ved spisebordet, se en god film og hygge med gode venner. Sport interesserer mig absolut ikke og fitness endda endnu mindre!
I et stykke tid har jeg bemærket, at min krop er blevet lille og vindtør efter 10 kilos vægttab (lige bortset fra lige midt på maven selvfølgelig – det fedt er aldrig til at slippe af med). Ikke bare var min krop vindtør, men der var også meget slask. Sidst men ikke mindst, var der stort set ikke en muskel tilbage med noget styrke i. Da vi kom til Thailand vejede jeg 10 kg mere end nu, og jeg har det superdejligt med at have smidt alt det overflødige fedt, som jeg havde ophobet. For nogle lyder 10 kg måske ikke af så meget, men når man går fra 55kg til 45 kg er der jo et pænt vægttab. At være slank er jo fint, men hvis der ikke er en aktiv muskel tilbage der virker andet end dem omkring stemmebåndet, så er det jo lidt skidt.
Mens jeg boede i Danmark spiste jeg konstant. Ikke nødvendigvis usundt, men jeg forlod aldrig mit køleskab uden en taske med en masse snacks i. Når jeg rejste for mit firma, havde jeg altid selv mad med til både rejsen og opholdet. Når vi tog på ferie, var der altid knækbrød, ost og andre gode ting med i bagagen. Jeg skulle IKKE sidde og sulte i hverken et forretningsmøde eller på en strandstol! Og så er jeg jo glad for en øl eller to, og straffen for det er jo også pænt høj. Der skete nemlig noget, den nat jeg fyldte 40. Pludselig kunne jeg ikke bare spise, hvad jeg ville. Jeg bulede ud overalt. Jeg mærkede ikke, hvordan kiloene bare stille og roligt sneg sig på. Og jo flere kilo, jo mere passiv blev jeg. Nå jo, jeg var meget aktiv med at købe nyt tøj. Fra at være en lille slank sylfide, blev jeg som 50-årig (af en thai) spurgt, om jeg var gravid. Øv Øv!! Jeg smed også den bluse ud bagefter, for den fremhævede vist lige den mave lovlig meget. Så det blev til store tunikaer og løse gevandter. Men når vi kom på ferie i Thailand var det altså ikke nemt at skjule alle bulerne i en bikini. Så dem skippede jeg også og gik efter badedragter med “kjole”, som også kunne skjule det værste.
Da vi flyttede til Thailand havde vi simpelthen så travlt med at bygge nyt køkken og renovere, at vi skippede frokost. Min krop protesterede helt vildt, og den SKREG på mad hele dagen fra middagstid. At lave mad og spise havde jeg simpelthen ikke tid til, så jeg skruede bare ned for den kanal og koncentrerede mig om at male og andre opgaver. Efter ca. en måned stoppede signalerne næsten fuldstændigt. Kroppen fandt ud af, at der kom altså ikke noget mad, så jeg må hellere forbrænde nogle af depoterne.
Så 10 kg vægttab senere, skulle der ske noget for at få de begyndende bingovinger væk – de slaskede ben, der ikke kunne klare trapper hverken op eller ned, og så mavemusklerne som stort set var væk.
Min veninde (som er så tynd som en streg – ingen buler midtpå der) og jeg begyndte at gå til Zumba. Det var skægt, men vi skulle bare falde ind i gruppen uden instruktion, og vi følte os begge som to tosser. Vi tågede rundt og var konstant et halvt sekund efter alle andre. Vi gik til højre, når de andre gik til venstre, og vi må ha’ set ret sjove ud. Nej – det duede ikke!
En dag blev vi så enige om, at vi skulle forsøge med en personlig træner, som vi ville forklare, at vi ikke ville træne for at ligne en vægtløfter eller en zumobryder. Mere bare få lidt muskler tilbage og noget mere smidighed og bevægelighed. Jeg var sådan lidt: Nåh ja – det må vi kigge på engang… Sådan er min veninde ikke! Næste morgen blev jeg hentet, og vi kørte op på det lokale fitness center lige henne om hjørnet.
Her mødte vi Benny. Vi forklarede hvad vi ville – lidt muskler her og der og noget mere styrke. Okay sagde hun – “så kommer I bare 5 gange om ugen”. Øhhhhh….. Der kiggede vi lige lidt på hinanden!! Vi aftalte så at to gange om ugen, var hvad vi kunne klare.
Så vi gik i gang! Det er nu 7 uger siden, vi begyndte og wauw. Det har været superhårdt, men det har godt nok bare givet SÅ meget. Jeg er nu kommet i kontakt med min krop igen. Og ikke bare det. Jeg er kommet i kontakt med muskler, jeg ikke anede jeg havde. Min veninde havde bøvl med et knæ, som har været en pine i mange år – det er nu væk! Jeg har lært at drikke soyaproteindrik (det smager ad pommern til), men det er med til at bygge muskler på grund af det høje indhold af proteiner. Nu er det pludselig legalt at spise masser af kød (som jeg eeeeeelsker). Og jeg har opfundet mine helt egne proteinboller med kikærtemel, havregryn og højproteinhvede i – også med masser af fibre! Ja og så har jeg bagt det gode gamle stenalderbrød.
En af fordelene ved at hyre en personlig træner i Thailand og ikke i Danmark er, at det er til at betale sig fra. Det koster 200 baht (40 kr) pr. person for en time, og det er jo en noget anden pris end over 400 kr. i timen i Danmark! Vores Benny møder op forberedt med et nyt program hver gang, hvilket er ret specielt for en thai. Er der noget, vi ikke kan, så tilpasser hun det bare. Men hun presser os, og sådan skal det jo være, og det skrider bare fremad.
Vi træner i fri luft ud til gaden i IGym94. Vi kigger ned på den høje ende af Soi 94, hvor der er liv og trafik hele tiden. Overfor har et par ældre mennesker et madudsalg, og der lugter af alt fra grillede blæksprutter til kyllingesuppe. Jeg ser det hele og føler mig voldsomt på permanent ferie. Men når jeg skal ligge i en eller anden umulig stilling og træne mine biceps med en 5 kg vægt, så glemmer jeg alt omkring mig og koncentrerer mig om ikke at vælte om på siden og ligne et fjols! Når jeg så kan se og mærke, at mine lår og overarme er blevet fastere, min holdning er blevet mindre computer-krumbøjet-ryg og jeg klarer alle trapper både op og ned på en meget nemmere måde, så er det jo en succes!!
Alt i alt har det været en superfed oplevelse, og både min veninde og jeg er opsat på at forsætte. Der er stor motivation i at gå sammen, og Benny er en fantastisk lærer. Vi har det også rigtig sjovt, og måske nogle af de andre i centeret synes, at vi skvaldrer lige rigeligt indimellem!!!
Vi er alle tre enige om, at vi to halvgamle damer bliver helt fantastisk lækre med stramme baller, smukke overarme, lækre lår og en fast buste. Måske engang til næste år!!
God søndag.
Og PS….. Ingen mundbind, for vi er jo udenfor og træner….. eller hvad??