Det skulle være ganske vist! Udenlandske turister, der er vaccineret, kan komme til Hua Hin fra 1. oktober 2021. Velkommen!
Dem der kender mig bare en lille bitte smule, vil kunne fornemme en antydning af sarkasme og ironi…. Det er efterhånden det bedste våben i kampen for ikke at blive skør i bolden af alle de ting, der kastes op i luften her i landet.
Men altså Phuket skal åbne som en såkaldt sandkassemodel 1. juli, og de kæmper lige nu en hård kamp for at få vaccineret hele øen. Det holder lidt hårdt, for det er jo ikke ligefrem skønsang man hører om de to vacciner, de vil bruge – nemlig kinesiske Sinovac og så Astra Zeneca. Derfor må myndighederne også ud og stemme dørklokker for at få folk til at gå hen og blive vaccineret. Rigtig mange thaier er hunderæde for at blive vaccineret, og det kan man jo sådan set godt forstå. Hvis man tror på, at lynet slår ned, der hvor der er en tændt mobiltelefon, så er det ikke så sært, at nogen tror, at de får ændret deres DNA af en vaccine. Nå, men nok om det Covid-19 møg for i dag.
Se, pointen er, at flere andre områder end Phuket er udset til næste step, heriblandt vores dejlige by, Hua Hin. Det skulle så ske 1. oktober, selvom jeg har lidt svært ved at se, hvordan de vil styre det. Phuket er en ø – Hua Hin er altså en anden størrelse. Men well, well – det skal jeg jo ikke bekymre mig om. Hvis det virkelig sker, så er det jo bare skønt, og jeg får alt for tit at vide, at jeg er en sortseer.
Min bekymring går mere på, hvordan en turist vil opleve at komme til Hua Hin. Dem der har været her før, har et helt klart billede af byen og omgivelserne. Det billede med palmer, strand, smukke solnedgange, hyggelige markeder og alt det andet dejlige ligger sikkert ætset ind på nethinden. Når man længes tilbage til Thailand og Hua Hin, så forestiller man sig det hele, som da man forlod det sidst – eller måske endnu bedre. Men jeg har dårlige nyheder: I løbet af de 3 1/2 år vi har boet her nu, er det godt nok gået ned ad bakke. Det startede faktisk før det der influenza halløj, jeg ikke gider skrive om i dag. Nu er det da gået helt galt.
Jeg må indrømme, at jeg har et par Hassan’er. Det ene er skrald, og det andet er halvt nedrevne bygninger. Og jeg skal da lige love for, at jeg får mulighed for at gå i selvsving over begge dele i Hua Hin. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at der skal rende faranger rundt hver søndag og rydde op på stranden. Det er da glorværdigt, at de gider bruge tiden på at samle plasticflasker, styrofoam bakker og andet møg op efter thaierne. Ja undskyld, men det er altså dem der sviner mest her i byen. Det værste jeg har set, var en gammel dame, der viste sit barnebarn, at han bare skulle kaste en tom flaske ind på en byggetomt. Jeg var lige ved at give hende den store lektion i skovsvineri, men det går jo ikke, når man bare er gæst i landet. Skrald er et kæmpe problem i Hua Hin, og ingen gør noget. Her går vi og sorterer i plastic, dåser, køkkenaffald, batterier osv. med vores danske tankegang. De smider bare bægeret fra iskaffen ud i rabatten, selvom der står skraldetønder for hver 200 meter. Nå, men min bedre halvdel har flere gange forklaret mig, at det kan være ligemeget, for de kører alligevel det hele fra tønderne ned i et kæmpe bjerg i Pranburi syd for Hua Hin. Inden da har indtil flere personer sorteret indholdet i tønderne for at skaffe bare nogle få baht til noget mad og andre fornødenheder.
Det andet problem er nedrivning af bygninger overalt. Det er som om der er en lov, der forbyder at gøre tingene færdige. Derfor river man noget ned – sådan delvist! Og der skal helst ligge en masse brokker, toiletter og andet skrammel tilbage, når man er “færdige”. Der er revet en masse ned langs med jernbanen, og det forstår man vel, når man ved, at alt det hele er bygget ulovligt. Vi bygger jo ny jernbane gennem byen, og det er da fint. Men hvorfor i alverden skal det se sådan her ud?
Og hvad gør, at lige præcis det her hus ikke er revet ned?
Her arbejdes stadig, men lur mig om der ikke står skallen tilbage, når de er “færdige”
Her lå en del små nye restauranter på Soi 94. Sikkert bygget ulovligt på en anden mands grund, men nu ser der altså sådan ud…..
Der er så mange øjenbæer, at jeg ikke kan tælle dem. Og vores venner, som var på en tur til Phuket og Krabi sidste efterår, siger, at det er et Hua Hin fænomen. Mange andre steder er der rent og pænt, men her skal der helst være et jævnt lag af skrald alle vegne. Det er jo også godt for alle gadehundene, som nu er desperate, fordi der ikke er så mange til at fodre dem længere. En god gang skraldespandsmad er altid godt, og så kan sådan en blå tønde pludselig fylde 10 m2.
Når man bliver sat på stand-by, som vi er nu, så reagerer rigtig mange ved, at man lige så godt kan gøre noget fornuftigt, mens man venter på, at det hele går over. Man får ryddet op i køkkenskabene, repareret havelågen, bygget det skur i haven man drømmer om, eller man giver sig feks. til at lære noget nyt. Her i Hua Hin ville jeg nok gå i gang med at få det hele shinet op og klart til 1. oktober. Der er trodsalt kun godt 4 måneder til. Det tyder ikke meget på, at man tænker i den retning i Hua Hin! Vores borgmester i byen har siddet på posten i en del år, og han blev genvalgt for et par måneder siden. Under valgkampen blev han konfronteret af vælgerne med nogle af byens problemer, herunder skrald. Hans svar var, at folk da bare kan lade være med at smide skrald overalt. Jeg håber ikke, at han har skullet opdrage alt for mange børn!
HVIS Hua Hin kan åbne 1. oktober, og HVIS der skulle forvilde sig en turist eller to hertil, så kan det godt være, at de får et chock og bliver slemt skuffede. Hvis man går en tur i “midtbyen”, som jo primært var til turisterne, så er der ikke meget tilbage. Huslejerne er så høje, at ingen kan betale dem, og langt størsteparten af barerne og restauranterne er lukket permanent. Det populære natmarked er nærmest væk – der er kun et par madboder, og fiskerestauranterne er lukket. Tager man væk fra midtbyen og herud til os i Soi 94, så er der da lidt liv, men de fleste holder sig hjemme. Da restauranterne ikke må sælge alkohol, så tager mange maden med hjem, så de kan få et glas vin eller en øl til maden. Barerne er fortsat lukket. Derfor har en del barer også skiftet status til restaurant – også selvom de ikke har noget køkken! Vi kørte op ad 94 forleden tidlig aften. Der var lidt folk hist og her, og flere sad og drak øl helt åbenlyst, så politiet har nok de mørke briller på her i Hua Hin. I Pattaya og på Phuket er politiet HELT fremme i skoene, hvad det angår.
Jeg troede aldrig, jeg skulle sige det her, men det ville altså være dejligt, hvis der kom nogle turister igen. Jeg ville ikke mukke over for meget trafik, trængsel på natmarkedet, fulde folk og tykke mænd i bar mave på motorcykel! Tænk hvis der kom gang i hjulene igen – det ville være SÅ skønt. Meeeeeeeeen. Jeg holdt desværre op med at tro på julemanden, da jeg var 6 år, og de ugentlige kuponhæfter med tilbud på briller, man kunne se igennem tøj med, lærte mig desværre, at træerne ikke vokser ind i himlen.
Med mit sortsyn er jeg desværre også bange for, at de mennesker, der kommer til Phuket om en måneds tid får en slem overraskelse. Hvis man gerne vil nyde solen og sidde på sit hotel, så er det helt fint. Men alt det udenom er nok temmelig raseret. Men altså hvis man er til det, så har vi i Hua Hin Soi 94 lavet et nyt “smukt” tiltag med stråhytter som sild i en tønde – se billedet øverst. Det må da være en ægte turistattraktion!
Jeg vil slutte med at sende de varmeste tanker til vores borgmester. Adspurgt om den elendige vandsituation i Hua Hin under valgkampen var hans kommentar: “Det er fordi, folk ikke betaler deres regninger!”. Jeg siger bare tak for kaffe, og nu skal jeg ud og købe ny indsats til vores vandfilter.
God Pinse!
