Jeg må indrømme, at jeg var lige så flad i masken efter udmeldingen fra myndighederne i mandags, som rigtig mange thaier var omkring os her i Hua Hin. Derfor har jeg heller ikke kunnet tage mig sammen til at skrive noget om det….

Mange af os faldt for alle mulige udtalelser  i medierne om, at flere steder ud over Phuket ville åbne. Blandt andet Hua Hin. Troede vi….

Overskrifter som disse (man kan klikke på linket og læse artiklerne, men det er altså gamle nyheder (som så heller ikke blev til noget)):

Thailand ordered to prepare for tourists

Hua Hin to re-open to international tourists from October 1

fik os alle sammen til at håbe på noget bedre. Ikke at vi forventede, at turisterne ville vælte ind med kun et par ugers varsel, men alligevel….. Et skridt i den rigtige retning. Nu skulle vi leve med sygdommen (sagde regeringen) og prøve at komme tilbage til en slags normal, hvor i det mindste nogle folk kunne komme tilbage til deres levebrød. Det blev skreget ud alle vegne, og alle blev optimistiske og håbede på, at NU blev det bedre…. Der blev pudset og poleret – skrubbet og spulet rundt omkring, og folk så lys for enden af tunellen.

Og hvad blev det så til?

Ja, man kortede da blandt andet lidt af karantænen for vaccinerede, der kommer ind i landet (14 dage til 7 dage), og vi må da også være ude til kl. 22.00 i stedet for kl. 21.00 nu. Yeeeey – hurra, hurra. (Ironi kan forekomme) Man kan også komme i fitness center og komme i biografen.

Men os der håbede på, at vi nu skulle leve med Covid-19, som regeringen meddelte for nogle uger siden, blev ret skuffede. Fra i går: Restauranter må have live musik, men de skal lukke kl. 21.00, og de må ikke servere alkohol. Barerne er stadig lukket, og man må kun få fodmassage på massageklinikkerne. På Phuket har de åbenbart særrettigheder, for de er orange, og vi er højrøde. De må nu servere en øl eller et glas vin til maden, hvad vi ikke må her i Prachuap Khirikan, hvor Hua Hin ligger. Dernede har de da også kun 50% flere Covid tilfælde end vores provins.

Så i mandags var hele Hua Hin derfor udsat for et mentalt chock. Rigtig mange troede, at nu kunne vi komme videre – primært baseret på alle mulige udtalelser af offentlige instanser i medierne. Vores ven Tam med RockZone bar, var helt knust. Det var mange af de lokale handlende også.

Nå, men begrundelsen her i provinsen er, at vi ikke har vaccineret 70% af befolkningen. Jeg var i går sammen med en thai veninde, som bare ikke kan få sin vaccine. Hun er desperat, for hun kan  ikke få at vide, hvornår hun kan blive vaccineret. Det flyver rundt med tal her i landet, så jeg kan ikke engang fortælle, hvor mange der er rent faktisk er vaccineret her i byen eller på landsplan. Jeg kan kun sige, at der ikke er vacciner nok….

Som det er nu, er Hua Hin stille, stille, stille efter kl. 22.00. Midtbyen er død, men Soi 94 har stadig lidt liv. Og Bintaburger manden (ham der lavede burgere klokken skrot om natten i Bintabat i midtbyen i de livlige tider) er flyttet herud. Han skal så også hjem i seng kl. 22.00. Men det siger lidt om, hvordan situationen er.

Ikke mere om det og den store skuffelse for mange af os i Hua Hin… Jeg er flad i Thailandsbatterierne, for jeg kan ikke li’, når jeg falder for at tro på Julemanden… Der er findes simpelthen ikke nogen Julemand – det ved jeg jo godt – men lad være med at fortælle det til børnene.

I morgen kommer jeg stærkt tilbage og fortæller lidt om vores 5 års jubilæum med Hus i Thailand. Og jeg lover at tage JA-hatten på!