I den seneste tid har jeg haft mange tanker omkring sygeforsikring i Thailand. Sygeforsikring er et absolut “MUST”, når man bor i et land som dette, men det er ikke uden problemer, selvom man har en forsikring.
Da min bedre halvdel havde nethindeløsning sidste år, tænkte jeg, at jeg vist lige så godt kunne få checket mine egne øjne. Inden jeg forlod Danmark, blev jeg opereret for grå stær (piece of cake), men jeg fik også konstateret en anden øjensygdom. Jeg skal ikke komme ind på detaljerne, men det ender med, at man ikke kan se andet end skygger, og det kræver en donoroperation, hvor jeg skal have et lag af hornhinden fra en anden (død) person. Inden vi flyttede til Thailand, undersøgte jeg prisen for en operation, og det er bestemt ikke billigt. Derfor blev der sat penge af i budgettet til, at den operation på et tidspunkt skulle foretages. Jeg vidste jo godt at den sygdom og alle relaterede sygdomme selvfølgelig ville blive undtaget i en forsikring.
Den øjensygdom jeg har, får man normalt først store problemer med i en sen alder. Men, men, men…… Da jeg kom ned til øjenlægen her i Hua Hin, var personalet for det første fuldstændig perplekse, da jeg skulle forklare, hvad det var for noget. Ikke engang en seddel med navnet på sygdommen hjalp…. Øjenlægen kendte den heldigvis godt – han havde set hele 2 patienter med problemet før mig! Og så var han så venlig at fortælle mig, at operationen for den ene af de to patienter ikke var gået særlig godt! Han undersøgte mig grundigt, og så sagde han for det andet: “Du skal opereres, og det skal være snart!”. ØV!
Derefter gik turen til Rutnin Eye Hospital i Bangkok. De kunne fortælle mig, at jeg ikke havde en men to øjensygdomme. Og at jeg skulle opereres snarest muligt. Det var i november 2020, hvor vi stadig troede, at vi var Covid fri i Thailand (ha ha).
For at blive “godkendt” til en operation, skulle jeg så checkes for at alt muligt lige fra blodprøver, røntgen af brystkassen til HIV test. Det kunne jeg så heldigvis kombinere med mit årlige helbredscheck betalt af forsikringen. Alle papirerne blev sendt ind, og jeg blev godkendt. Nu skulle jeg så betale for donorvæv fra den Internationale Donorbank. Og så lukkede Thailand ned på grund af Covid.
Det kunne jeg simpelthen ikke overskue, så jeg aflyste det hele. Jeg havde heldigvis ikke betalt for noget, og på det tidspunkt vidste vi ikke, om de kunne finde på at lukke ned, så vi ikke kunne komme frem og tilbage fra Hua Hin til Bangkok. Jeg var dog så heldig, at den medicin, de havde givet mig på hospitalet hjalp rigtig meget, så det føltes okay.
Nu har jeg så haft et halvt års tid til at tænke over tingene, og det har ikke gjort det nemmere. Jeg sætter mig altid grundigt ind i tingene, og lægen på hospitalet sagde flere gange med et grin: “You know everything!”. Ja – jeg ved rigtig meget om den sygdom, og hvilke muligheder der er. Det er dog ikke ensbetydende med, at jeg ved, hvad der vil ske på et hospital i Thailand!
Der er mange ting, der kan gå galt i sådan en kompliceret operation, og jeg har tænkt på: “Hvad nu hvis noget går galt, og jeg skal have det lavet om?”. Gæt hvem der skal betale for det? Jeg har ikke spurgt, men det kommer jeg til! Mine øjne er selvfølgelig meget vigtige og kan ikke gøres op i penge, men der er jo også en grænse for, hvad man har på kistebunden. Jeg husker stadig, at min bedre halvdel skrev under på en 3 sider lang “kontrakt” på hospitalet før sin operation. På thai. Og det har nok været en lang ansvarsfraskrivelse.
Her i Thailand er man ikke vant til, at folk stiller mange spørgsmål til lægerne og har sat sig ind i, hvad det er, de fejler. Sygehusvæsenet i Danmark har lært mig, at man skal være stærk for at begå sig i det system, så den “gave” har jeg selvfølgelig taget med mig hertil. De synes bare det er mærkeligt, at man stiller spørgsmål til tekniske detaljer ved en operation eller spørger om detaljerne i journalen. Men viden kan også nogle gange give flere bekymringer end svar.
En af mine bekymringer er at få donorvæv. Det er jo nært forbundet med immunforsvaret, og da man jo ikke er interesseret i at afstøde det, så skal man helst holde immunforsvaret i ro. Men Covid vaccination er jo netop at rode med immunforsvaret. Derfor har jeg selvfølgelig også tænkt meget på, hvad der sker, hvis jeg engang (om nok flere år med den fart de har på her) skal vaccineres mod det skrot. Så skal jeg sandsynligvis tage stærke øjendråber – og de kan få trykket i øjet til at stige. Som kan få donorvævet til at løsne sig.
Ikke for at jeg skal sidde og ævle løs i mine egne gebrækkeligheder (som min Far ville have sagt), men det er stof til eftertanke.
En sygeforsikring er en voldsomt dyr ting i budgettet, når man flytter til et land som Thailand. Og jo ældre man bliver, jo værre bliver det. Har man noget skidt med i bagagen, kan det give kæmpe problemer, hvor forsikringen laver undtagelser i policen eller decideret nægter at dække et hospitalsophold. Og jeg skulle lige hilse og sige, at med mindre man er indstillet på at ligge på en 20 personers stue på et statshospital, så koster det kasse at komme på hospitalet. De private hospitaler er desværre ofte helt væk prismæssigt. En af vores venner fik foretaget en knæoperation på Bangkok Hospital her i Hua Hin. Det var dyrere end samme operation på Mølholm i Vejle. Hans forsikring dækkede, men det siger lidt om prisniveauet.
Et andet eksempel:
Jeg skulle bruge nogle stærke saltvandsdråber til øjnene. Min øjenlæge kunne ikke levere dem, så jeg fik en recept til Bangkok Hospital. Det tog min bedre halvdel over 1 1/2 time at få dem, og 3 x 10 ml 5% saltvand kostede 850 baht. En pose med 1 liter kostede 160 baht på Lazada!
Man føler sig som en idiot, for det er kun på grund af hudfarven og etnisk herkomst, at man betaler så meget. Der er sågar en lov i Thailand, der angiver hvor meget hospitalerne må overprise udlændinge. Det skal man lige tage med ind i ligningen, når man skal have foretaget noget på et hospital. Al medicin koster tit 2 jyske procent (man flytter kommaet to hak til højre) mere end for en thai. Så skal man selv betale, så er det ikke særlig sjovt. I virkeligheden er det jo også derfor, at en sygeforsikring er så sindssygt dyrt.
Sygeforsikring er i Thailand delt op i “out patient” og “in patient”. Out patient er alle undersøgelser osv. som ikke kræver indlæggelse. In patient er hvis man bliver indlagt. Skal man forsikres som ‘out patient’ bliver det voldsomt dyrt, og er man lidt oppe i årene, så kan man simpelthen ikke betale præmien, og det kan nok heller ikke betale sig.
Man skal også huske, at i Thailand er langt størstedelen af “ekspertbehandling” koncentreret i Bangkok. Hvis man feks. får cancer, så skal man til Bangkok – ihvertfald hvis man bor i Hua Hin. Det tager 5-6 uger at få strålebehandling, hvor man skal på hospitalet hver dag, 5 dage om ugen. Skal man have kemoterapi kan man lægge adskillige uger på. Medmindre man vil køre i timevis hver dag, så er man nødt til at finde et sted at bo i Bangkok så længe. I disse Covid tider er Bangkok ikke særlig spændende, og man skal nok tænke sig alvorligt om. Testes man positiv ryger man på felthospital, og det ville jo være en temmelig alvorlig “komplikation” i en nyligt overstået øjenoperation.
Jeg vil slutte med at sige, at man SKAL have en sygeforsikring i Thailand. Uanset alder. Alt andet er russisk roulette. Man skal dog se sig godt for, og det er rigtig svært. Når man skal have en pris på en sygeforsikring, skal man opgive alle sine personlige oplysninger og hele sin sygehistorie, og det kan være meget omfattende. Man skal også huske, at har man først været indlagt med noget, så vil alle andre forsikringsselskaber lave en undtagelse for den sygdom. Dvs. man er tit “gift” med sit forsikringsselskab, og det er de heller ikke dumme til at udnytte. Til sidst vil jeg nævne, at det kan være en stor fordel at have en agent. De får nogle penge fra forsikringsselskabet for indsatsen, men det koster ikke dig noget (direkte). Hvis man har bøvl med at få fat i forsikringen eller det hele driller, så kan de tit gøre noget ekstra, fordi de har bedre forbindelser. Jeg taler her af bitter erfaring!
Husk din rejseforsikring, hvis du er turist – ligegyldigt, hvor du skal hen i verden. Og flytter du til et andet land, så sæt dig grundigt ind i sagerne!
God Søndag!