Rotter på loftet….

Vi har rotter på loftet. Den flyvende af slagsen, og det er duer. Duer er bare irriterende og også temmelig ulækre! Medmindre man da lige får dem som dueunger i en dejlig flødesauce!

Duer er en plage over hele kloden. De tilpasser sig menneskene og de lever tæt på os og er ikke sky eller bange for os. De spiser næsten alt, og de kan leve og yngle de mest umulige steder. De kan være frække og nærgående. Jeg har oplevet duer, der var så frække, at de kom og spiste maden af min tallerken i Malaga, selvom jeg sad og fægtede med arme og ben for at holde dem væk. Lidt længere henne ad vejen stod en aften en “venlig” dame og smed korn ud til hundredevis af duer…. SUK!

Der sker lidt det samme her i Thailand. Mange steder har folk bare deres høns rendende frit rundt, og når de skal fodres, så deltager alle duer i nabolaget også! Eller også fodrer man bare duerne ligesom i Spanien. Sådan holder man bestanden oppe!!

Vi har hele tiden haft duer på taget her i huset. Vi har murede tagrender, hvor der er masser af plads til at sidde på kanten og nyde udsigten, kissemisse lidt og så lave reder og lave æg.

Og det gør de så! Det er da irriterende med de duer, men vi har indtil fornylig levet med dem. Vi har så betalt Khun Karn og hendes team for at komme og rydde op deroppe engang imellem, så afløbene ikke stopper. Men efter at de for nogle måneder siden rev den her ufærdige ejendom i vores nærmeste nabolag ned, så har vi fået mange flere problemer med duer.

Hele den bygning var proppet med duer, og man kunne se dem flyve ud og ind af bygningen i flokke. Nu måtte de jo så holde flyttedag, og det kan man se på mange af husene omkring her. Hvor der er mulighed for at bygge rede, er der duer. Her i huset er antallet mangedoblet, og nu skrumler og skramler de rundt oppe på vores tag. Hvis det så bare var det, men det er det jo ikke… Sådan nogle duer spiser noget, og det skal jo som bekendt ud igen. Så de skider (ja undskyld udtrykket) ud over det hele! Her i huset har vi lært at kigge op, når vi går ud. Kigger man op i en duerumpe, så skal man altså lige tage afstand. De sender nogle KÆMPE splattere ud fra 10 meters højde, og det siger SPLAT, når det lander, og så sprøjter det op ad husmure, vinduer og døre, blomsterkrukker og alt andet i nærheden.

Vi skal altid lige tænke over, hvor vi stiller ting rundt om huset, og vi er nødt til at bede folk om ikke at stille deres sko ved indgangen, for så skal vi sandsynligvis i gang med en børste og noget sæbevand. For noget tid siden havde jeg lokket min bedre halvdel til at pudse et højt vindue lige i indgangspartiet, og han fik så lige en splatter ned oven i skallen, så han måtte en tur i bad! Det var han bestemt ikke tilfreds med, skulle jeg hilse og sige, og jeg får ham nok aldrig til at pudse det vindue igen….

Sådan her ser vores altaner ud på 1. sal – og det er kun en uge siden, vi fik skrubbet dem fine og rene.

         

Men hvordan kommer man så af med de s….. duer? Ja det er der ikke nogen endegyldig opskrift på! Mange her i Thailand har net over hele taget, og har man altaner skal de måske også pakkes ind, fordi de også tiltrækker duerne. Vores venner har alle deres trærælinger beskyttet med en stram fiskesnøre på et par søm – det kan duerne ikke lide. En anden bekendt har 2 liters vandflasker stående på balkonen i hans lejlighed, og andre prøver sig med CD’er, der kan blinke i solen. Vi prøvede også at slæbe sådan en kæmpe rovfugl i plastic (en slags drage) med fra Danmark, men det blæser så meget her, at man bliver vanvittig af den der store fugl, der bare høvler rundt og skrasler med sit plastik.

Vi købte de her pigge i dyre domme, men vi kan ikke selv sætte dem op, og så er de da også meget lidt kønne. De er i kategori med at have glasskår på sin havemur! Og så skal de jo sættes op, og ingen af os har mod på at klatre rundt oppe på det tag!

Vi har selv været i gang med at designe sådan nogle indsatser til at sætte ned i tagrenderne, så duerne ikke kan komme derned. De skulle laves i sådan noget fast gitternet, som skulle bukkes og vrikkes på plads i tagrenden. Det var en god ide, indtil vores venner fortalte os, at duerne skam sagtens kan have reder i både sol og regn – de er ligeglade. Vi har også lidt problemer med at finde nogen, som vi kan lokke til at montere nettene. Det er jo ikke sådan, man plejer at gøre…..

Det er så heller ikke kun deres efterladenskaber, der generer. De bygger reder, der kan stoppe vores tagafløb helt ud til kloaken i vejen – det kan man jo godt se her.

Der dør fugle, og de efterlader alle mulige ting i vores tagrender, og det tiltrækker så min hadefavorit: Kakerlakker! Førhen boede der en hel koloni af kakerlakker oppe på vores loft, men efter at vi fik sprayet skum op under tagstenene for nogle år siden (isolering), har der været nogenlunde ro for det. De kan simpelthen ikke komme ind. Så er der alle bakterierne og andre underlige ting, de slæber med sig. De er altså for mig bare flyvende rotter.

Jeg er ellers glad for at se på fugle, men jeg gider ikke duer, for de har altså en mani med at sidde på en kant eller en pind og bare tømme tarmen ud i landskabet. Når de kommer ned fra taget og forsøger at drikke af vores pool, kommer jeg styrtende ud og jager dem væk. Jeg synes bare, de er mega ulækre!

Hvad skal man gøre? Ja, måske skal man gøre ligesom i den thailandske by Lopburi. Her væltede man rundt i duer (og også i tusindvis af aber, som er en plage for byen den dag i dag), så borgmesteren gav 10 baht for hver due, borgerne kunne indfange. De blev så aflivet, og så kunne man få de døde duer med hjem, så man kunne lave sig en god gang due stir-fry med papayasalat. Velbekomme!

Her er historien. fra Bangkok Post for nogle år siden.

Vi har en ven, som bor langt fra alfarvej, og han siger, at når man har skudt nogle stykker med et luftgevær, så forsvinder resten af sig selv i et års tid. Det skal vi nok ikke lige eksperimentere med her i et tæt bebygget område….

Vi er ihvertfald nødt til at finde en løsning på vores problem, for det er meget uhygiejnisk at have gæster på taget! Jeg har heller ikke plads til dem alle i suppegryden, så jeg så dem egentlig hellere forsvinde fra matriklen – og det i en fart!