På tur til Chaiyaphum – dårlig timing!!!

Vi har været på tur til Chaiyaphum, og det viste sig at være temmelig dårlig timing at tage afsted lige nu på flere måder. Alligevel har det været en sjov og spændende tur!

Chaiyaphum

Chaiyaphum ligger ca. 10 timers kørsel fra Hua Hin mod nordøst. Vi ville under normale omstændigheder nok ikke tage lige dertil, men vi har en thai veninde, Pam, som kommer derfra. Hendes mor har fået husets tagkonstruktion spist af termitter, så nu er de i gang med at bygge et nyt tag i flere etaper, som pengene nu rækker til. Vi har længe snakket om, at vi skulle tage med derop, men nu skulle det så være med nogle få dages varsel.

Jeg kunne godt se i vejrudsigten, at det nok ville blive en halvvarm tur. Der er nemlig hedebølge i Thailand lige nu med op til 43-44 grader inde i landet. Vi blev enige om, at det kunne vi da godt klare, så vi sagde ja til at køre derop for at Pam skulle holde styr på håndværkerne, der skulle lave køkkenet. Vi havde et lille planlægningsmøde først, og så måtte vi i gang med at finde hotel osv. Vi var ret enige om, at vi ikke kunne bo hos Pams mor, så vi skulle lige finde ud af et sted at sove. Det indebar jo også, at vi skulle hitte ud af, hvor det der hus lå, og det var ikke så nemt. Men vi fandt da ud af, at den nærmeste by hedder Chumpae, og den ligger ca. en halv times kørsel væk.

Min husbond gider ikke betale dyrt for hoteller, men jeg er selv et lille luksusdyr, der godt kan lide god komfort. Så hellere spise klemmer og drikke dåseøl på værelset. Det endte med, at vi bookede to forskellige hoteller, fordi det billige var optaget de to nætter. Så jeg fik min komfort i to dage, og så fik vi den billige løsning de sidste 2 nætter. Det kostede den utrolige sum af 1200 baht pr. nat for det dyreste og 500 baht for det billigste!

Tirsdag morgen tog vi så afsted kl. 8, og jeg havde travlt med at få pakket en lille madpakke til os, mens min bedre halvdel pakkede kufferten med de ting, vi allerede havde fundet frem dagen før. Vi hentede Pam, som bor et par minutter væk, og så gik det ellers afsted. Vi måtte selvfølgelig tage nogle stop undervejs, og vi fik da også en sen frokost på en tankstation, hvor de lavede retter med and, så englene sang. Det kan de simpelthen ikke finde ud af i Hua Hin. Vi ramte Chumpae ved 18-tiden, og vi checkede lige ind på hotellet, mens Pam ventede i receptionen.

Det var så her, at jeg gerne ville skifte til lidt pænere tøj, når vi nu skulle møde Pams mor for første gang. Men jeg kunne ikke finde det i kufferten….. Vi havde simpelthen glemt alt mit bøjletøj i Hua Hin…. Jeg havde sådan set kun fået 2 toppe og en t-shirt med til 5 dage i 40 graders varme! Dagen efter sendte vores venner så det her billede med denne kommentar:

Det var ikke så skidt endda, for så fik jeg lov at shoppe tøj, selvom den eneste ordentlige mulighed var i Lotus’s, hvor udvalget var noget beskedent. Jeg fik da 3 toppe, 2 par sko, og så gik vi lige amok i tilbudsafdelingen og fik købt en ternet blok (juhu for husbonden, for dem er der ikke mange af her), termokrus og andre gode ting.

Livet på landet

Pams mor bor så langt ude på landet, at der ikke engang er krager. Hun bor i et hus, som hun har sparet sammen til ved at væve silkestof, som hun iøvrigt forærede mig et stykke af. Pams bror bor også i huset, og overfor bor Pams moster og hendes familie i tre generationer. De bruger hinandens huse, som om de bor begge steder. Det var helt mørkt da vi kom, men vi kunne se, at der rendte nogen rundt i træerne med lommelygter. Vi spurgte, hvad det var. Det var “jægere”, som rendte rundt med luftbøsser og skød gråspurve. En lokal specialitet….

Pam lavede mad til os på denne første aften (ikke gråspurv), men så var vi også færdige, og ville tilbage til hotellet. Her var vi næsten nødt til at prøve deres rooftop bar, hvor vi kunne sidde og kigge ned på hovedgaden i byen. Det var en ret sjov oplevelse, for ved bordet ved siden af sad en flok unge thaier, som var i gang med at drikke Hoegarden Rosé (en blanding af øl og vin), og det gik rigtig stærkt. Krydret med nogle shots, blev de altså ret sjove i løbet af kort tid.

Vores første hotel var rigtig fint, og i de 1200 baht pr. nat (ca. 220 kr) var der også inkluderet morgenmad. Der var det fineste poolområde, men poolen var desværre blevet til en skovsø, så den kunne vi ikke bruge. Og nej – fliserne i poolen var ikke grønne.

Fitnesscenteret var meget, meget imponerende. Vores lokale her i Hua Hin ville skifte fuldstændig stil med det udstyr. Vi tog en lille time i 38 graders varme (airconditionen var slukket), men vi var stadig vældig imponerede.

Vores andet hotel startede med en kæmpe misforståelse rent sprogligt, men det viste sig at være helt okay. Rent og pænt, og fint til prisen.

Natteliv i Chumpae

Ja, kort sagt: Det er der altså ikke så meget af! Men vi er ret gode til at finde stederne, og selvom det var noget langt og mørkt at gå – og nogle meget brede veje at krydse, så fik vi da set lidt musik også. Første aften var personalet lige ved at gå til, da de så os. “Kan I tale thai”, var det første de spurgte os om, og de var meget lettede, de vi sagde, at vi da kan en lille smule. Det skulle vise sig, at det ikke rakte til at bestille mad, for vi fik ihvertfald ikke det, vi (troede) havde bestilt. Pyt med det.

Anden aften fandt vi en anden bar, og her syntes bandet, at en farang bassist var rigtig sjov at have på scenen. Min bedre halvdel fik lige lov at spille både nogle pop/rock sange fra vores del af verden og fra Thailand. Han hyggede sig bravt!

Sidste aften var der Walking Street ikke så langt fra vores hotel nummer to. Vi hentede Pam og bookede hende ind på vores hotel, for hun var simpelthen ved at gå til af varme hjemme hos sin mor. 42 grader i dagtimerne! Når de tændte en blæser, så blev det simpelthen kun varmere, så vi sad bare helt, helt stille. Håndværkerne drak Lao Khao (det værste sprit lige til at blive blind af), for de var næsten færdige med projektet.

Vi gik lidt rundt på markedet, hvor de solgte alt fra hundehvalpe til friskpresset juice, og vi spiste lidt snacks fra de forskellige boder.

Vi endte på en bar, hvor vi faldt i snak med et par gutter, som vi talte engelsk med. Jeg syntes, at jeg kendte den accent, og det viste sig, at vi sad ved siden af Bjarne fra Thisted. Hvad er chancen for det, når man er i en by, hvor thaierne peger på en og hvisketisker om Farang, som om de aldrig har set en vesterlænding før… Pam og Bjarnes kone faldt straks i snak, og de kunne lide hinanden så meget, at de sad og talte om, hvor hyggeligt det var. Bjarne fra Thisted og hans frue kommer til Hua Hin om et par uger, så vi håber, at vi kan byde på en kop øl.

Dårlig timing

Ja, den dårlige timing består i, at det var så forfærdelig varmt. Det er bare den dummeste årstid at tage til Isaan (som den del af Thailand hedder) på. Den næste fejltagelse var, at vi nu er så tæt på Songkran (Thailandsk Nytår), og med en ekstra helligdag i morgen, at trafikken simpelthen var helt crazy på vej hjem. Bangkok – uha, uha. Vi har aldrig siddet så meget i kø i Bangkok.

Men pyt! Vi var hjemme kl. 18, og temperaturen her i Hua Hin var kun 32 grader med en rigtig god havbrise. Det er nu nemmere at holde ud end 42 grader!

Vi fik “kom-hjem-mad”, som vi har fået utallige gange før, når vi har været væk hjemmefra: Millionbøf med kartofler og grønsager (og hjemmelavede rødbeder og solbærmarmelade)

Og så er der det der: “Ude godt, men hjemme bedst”. Det passer altså bare!