Opdatering af bloggen – eller mangel på samme

Jeg har den seneste tid ikke været særlig god til at opdatere min blog – eller lave nye indslag.

Jeg skal ikke kede jer med detaljerne, men i den sidste måneds tid har vores liv her i Thailand taget nogle sving, og der har været nogle bump på vejen. Jeg tænker, de fleste kender fornemmelsen af, at man lige pludselig bliver kørt ned af eksprestoget, og bagefter er man faktisk ikke helt klar over, hvad der skete.

Sådan har det været her hos os, og vi har så samtidig med forsøgt at opretholde vores hverdag med alle de aktiviteter, vi nu har som pensionister på fuldtid. Det har måske nok været en fejl, for når man presser sig selv for hårdt, så risikerer man at kroppen siger fra. Og det har min så gjort, og det har jeg temmelig svært ved at acceptere.

Hvad nu hvis….??

Når man bor i et land som Thailand, så er det vigtigt, at man tænker igennem “Hvad nu hvis…..?” Sikkerhedsnettet her er ikke-eksisterende, og man kan ikke bare læne sig tilbage og regne med, at “systemet” griber en. Desuden er vi jo udlændinge, som kun taler sproget delvist, så det kan også være svært at begå sig i feks. sygehusvæsenet.

Der sker noget forunderligt med ens hjerne, når man lever på denne måde. Man glemmer at checke sin E-Box (der kommer jo alligevel sjældent noget), Man tænker ikke over, at bilforsikringen skal fornyes – det skal i vores tilfælde gøres manuelt fra vores side. Jeg plejer at blive enormt ærgerlig på mig selv for at være “Sloppy Joe”, som jeg kalder det. I Danmark havde vi da meget bedre styr på den slags. På en eller anden måde lever man bare mere i nuet, og man tager det gode og sorterer det dårlige og det trivielle fra. Men sådan kan man jo ikke bare gøre….. Hvad nu hvis…. er altid aktuel.

“Hvad nu hvis…?” betyder feks. også, at man sørger for at have nummeret på politi, ambulance, hospital osv. lagt ind i sin telefon. Men skal man have en ambulance, er det en rigtig god ide, at gå ned på det pågældende hospital og melde sig til deres hospitalsservice. Her i landet er det nemlig ikke særlig nemt at finde rundt for andre en postbuddet, så medmindre man kan forklare på thai, hvor man befinder sig, så skal man nok forberede tingene, før de sker.

Vigtigheden af at have et netværk

Uanset om man bor her eller i Danmark eller et helt andet sted, så er et godt netværk en kæmpe hjælp, når kæden hopper af, eller når tingene går mindre godt. Det er altid super dejligt, når der er nogen til at hjælpe i bøvlede situationer, når man mangler en skulder at græde ud ved, eller når man har brug for et spark i rumpen. Vi er heldigvis velsignet med et dejligt netværk både her og i Danmark, og det er vi meget taknemmelige for.

Hvordan får man så et godt netværk? Ja, man kan jo starte med selv at være netværk for andre. Der kommer jævnligt folk her, som lige mange en dims til noget eller har noget, de gerne vil have repareret. Så træder min handymand til og hjælper. Vi har igennem tiden passet hus, gæs, hunde og katte – ja selv børn har vi passet. Vi har hængt lamper og billeder op, vi har fyldt mange køleskabe op og lavet mad til fryseren. Vi har forsøgt at være mentale støtter i svære situationer. Det er ikke for at pudse vores glorie, men det er nok det, der skal til, for at man kan “trække på” andre mennesker. Man skal altså huske at give noget.

Et godt netværk kan hjælpe med at se tingene fra forskellige perspektiver og give både opbakning, trøst og venligt pres.

Når man presser citronen for hårdt

Alle der kender mig bare lidt, ved at jeg altid har gang i 1000 ting, og jeg har svært ved at sidde stille. Jeg kan sagtens sidde ved køkkenbordet og snakke i timevis, jeg kan sagtens glo fjernsyn eller møffe rundt i Facebook i timer. Sådan skal det ikke forstås. Men jeg har altså altid en to-do liste oppe i mit hoved, og den er altid meget lang! Hvad værre er – jeg har faktisk to – en til mig og en til min bedre halvdel. Når jeg står op om morgenen, så farer jeg rundt og laver alle mine “morgenrutiner” (mest huslige ting), mens min husbond sidder og drikker kaffe. Med et hus som vores, hvor alting står åbent, så er der altid plads til en tur med støvsugeren og gulvmoppen (og jeg er endda ikke særlig rengøringshysterisk mere). Jeg elsker at have gæster, jeg elsker at gå i byen, jeg elsker at rode rundt i mit køkken.

Jeg har det allerbedst, når jeg har gang i svesken, og der sker noget.  Jeg har dog på en eller anden overhørt signalerne…

Så et godt råd: Klem ikke citronen for hårdt!

Træk håndbremsen

Nå, nu lyder det hele så dramatisk, men det er nok fordi, at jeg stadig er lidt rystet over, at jeg ikke selv mærker, at det er ved at gå galt. Jeg havde et projekt i går, og det skal være det sidste lige nu, for jeg trækker lige håndbremsen for en tid. Eller ihvertfald halvvejs…..

Jeg havde lovet Tam at lave dansk mad/europæisk mad til en buffet til Rockzone Bar’s 5 års jubilæum. Jeg besluttede at lave hvidløgssuppe (nemt nok og Tams favorit) og biksemad (viste sig at være ikke så nemt) Jeg skulle lave til ca. 40-50 mennesker, og jeg grinede i mit stille sind, da jeg købte hvidløgsfed der var pillet – 1 kg for 67 baht. Nemt nok. Der skulle også bages et stort foccacia brød.  Men at koge og pille og skære 4 kg kartofler i tern var en anden sag. Stege flere kilo bacon, pølser og flæskesteg, 1 1/2 kg løg i tern, stege kartoflerne tager noget tid, når man kun har en 38 cm pande. Nåja – og så lige 50 vagtel spejlæg! Det blev til to store fadfulde, som jeg pyntede med hjemmesyltede rødbeder og snittet purløg og persille. Mit køkken sejlede i baconfedt og smør!

Men maden var populær, og der var ikke en krumme biksemad tilbage. Jeg fik virkelig meget ros og kunne kun være stolt! Men i dag er jeg udmattet, og det er jo ikke så sært, når jeg lavede mad hele dagen og var til fest (FEST) til over midnat.

I dag er jeg så kvæstet, at det er til at forstå. På Rockzone kender vi rigtig mange af gæsterne, så der er som regel fuld knald på. Vi havde også en ny veninde med – en meget sød dansk dame, som vi lærte at kende igennem nogle australske venner…. Ja verden er finurlig.

Nu skal jeg vist bare lave madplan, og så må mit strygetøj vente til i morgen.

God søndag!    HUSK AT SLAPPE AF!