Nu har jeg også set det med….

“Nu har jeg da også set det med!” er et godt dansk udtryk, der beskriver, stor undren over noget. Når man tror, man har set det hele, og så alligevel kan blive overrasket. Sådan har jeg det næsten hver dag, når jeg læser på medierne, om hvad der sker i Thailand!

Forklaringen på dagens billede kommer til sidst – undskyld!

Covid-19 igen igen….

Jeg vil gerne berette lidt om det seneste i Covid-19 situationen i Thailand, og det er der, ovenstående udtryk kommer ind. Jeg har nævnt det før: “Man må ikke sige noget negativt om blandt andet regeringen i Thailand”, og det vil jeg så lade være med.

Jeg vil nøjes med at udtrykke den største forundring over en af de seneste udmeldinger omkring Covid-19 fra i dag. Provinsen Buriram nordøst for Bangkok har indført vaccinetvang for alle indbyggere. Hvis man ikke bliver vaccineret, som de befaler, så kan man komme 2 år i fængsel. Og det skulle jeg hilse og sige ikke er så spændende lige nu. Der er nemlig blevet konstateret i tusindvis af Corona tilfælde i Bangkoks fængsler de seneste dage. Det er ikke så sært, for det er ikke ualmindeligt, at man er 50 mennesker i en celle på ganske få kvadratmeter. Som jeg har nævnt før, så er det de lokale guvernører, der bestemmer (indtil det bliver ændret af en anden central lov), og i Buriram mener guvernøren åbenbart, at alle skal vaccineres.

Senere i dag kommer der vist nogle få nye ændringer af restriktionerne i Bangkok (som er højrød lige nu, mens Hua Hin kun er rød). Angiveligt får restauranterne lov til at have gæster igen, men kun på 25% af siddepladserne og kun 1 person ved hvert bord. Det skal nok blive en kæmpe succes og hjælpe de stakkels restauranter!

Hua Hin kommer med i sandkassen

Det skulle være ganske vist: Hua Hin kommer med som 2. spiller i sandkassen under mottoet “Recharge Hua Hin”. Kort fortalt, så går sandkassemodellen ud på, at Phuket skal vaccinere indbyggerne og åbne op for vaccinerede turister uden karantæne fra 1. juli. Derefter kommer andre byer som Pattaya, Chiang Mai og Hua Hin, og fra 1. januar er alt normalt igen, og alt kan åbne som før, siger de. Derfor skal vi i Hua Hin også vaccineres i en fart, så vi kan være sandkasse fra 1. oktober. Der skulle komme 350.000 doser snart, så man kan vaccinere befolkningen og alle dem i turistindustrien. Ifølge Thailands Spa organisation (ja undskyld – men det ER altså dem der udtaler sig), så kommer der 100.000 turister fra oktober til slut året i Hua Hin, og de vil generere 1,2 milliarder baht og give 100.000 mennesker arbejde. Jeg måtte lige have regnemaskinen frem. Det betyder, at hver turist skal bruge 120.000 baht på deres ferie – en familie på 4, så er det 480.000 baht, altså i underkanten af 100.000 kr. Tja…..

Min frygt er, at Hua Hins status som “sandkasse” kan føre til det samme som i Buriram. Buriram er nemlig også med i samme model, og det ser ikke ud til, at de har tænkt sig at gå glip af muligheden ved ikke at få vaccineret nok.

Vaccinesituationen

Vaccinesituationen i Thailand er et kæmpestort samtaleemne lige nu. Regeringen valgte kun at satse på lokalproduceret Astra Zeneca, men de har ikke produceret en eneste salgbar dose endnu. Ihvertfald ikke officielt. Faktisk fik de først godkendt de første prøver af headquarter i England i sidste uge. Det flyver rundt med tal, men der skulle komme mange millioner doser ud af fabrikken i næste måned. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke bare sender, hvad de nu har hver dag/uge…

Regeringen er så blevet voldsomt kritiseret for ikke at have vacciner i det hele taget, og så valgte man at købe Sinovac i Kina. Den er kendt for kun at have en virkningsgrad på op mod 50%. Det faktum kombineret med historierne om Astra Zeneca problemerne har gjort, at den thailandske befolkning nu er dybt skeptiske over for at blive vaccineret. Vi kender flere thaier, der siger, at de dælme ikke skal sprøjtes med sådan noget krapyl!

I sidste uge åbnede man op for, at folk over 60 og andre personer med 7 specifikke sygdomme kunne registrere sig til vaccination i næste måned via en ny app. Den gruppe omfatter ca. 16 millioner mennesker i hele landet. Nu – over en uge senere – har kun 1,6 millioner tilmeldt sig. Nu snakker man så om at lave “walk-in” vaccinationer i storcentre mm., men det ændrer nok ikke det store.

Den gode nyhed er, at Moderna blev godkendt i Thailand i sidste uge, mens Pfitzer vist slet ikke er på tapetet endnu. Desværre har man ikke placeret ordrer på noget, så det hjælper jo ikke så meget. Der er også åbnet op for, at privathospitalerne selv må købe godkendte vacciner, men der er jo ikke nogen medicinalfirmaer, der vil sælge til private. De vil kun sælge til regeringer.

Os udlændinge og vaccination

Den korte version er nja….. I sidste uge fornøjede forskellige offentlige myndigheder sig med at udtale sig om emnet: Ja – nej – ja – nej – senere…. Jeg har opgivet at følge med i det, og jeg må indrømme, at jeg heller ikke føler mig tryg ved at gå ned på et sygehus og blive sprøjtet med noget, jeg ikke aner hvad er.

Det er faktisk muligt at få et thai ID kort som udlænding. Her i Hua Hin er det en lang og sej proces, hvor man skal til Bangkok på ambassaden og betale for verificering af sine papirer. Det har vi ikke gidet, for det giver ikke mange fordele. I sidste uge kom det så frem, at udlændinge over 60 med thai ID faktisk var lykkedes med at registrere sig til vaccination via app’en. Glade var de, indtil de fik at vide, at de sandelig ikke kunne få lov at booke en tid. TIT, som vi siger – This Is Thailand.

Selvom min bedre halvdel helt klart er kandidat til et par sprøjter bare pga. sin alder, så tager vi det bare helt roligt.

Den generelle situation

Skidt er vist det rigtige ord for den generelle situation. Mørketallene her er skræmmende.

Nu nævnte jeg fængslerne før, men her i Hua Hin har vi også vores egen “cluster”. Det er en ananasfabrik langt uden for byen, hvor langt de fleste arbejdere er fra Myanmar. For en uges tid siden opdagede man et kæmpe udbrud derude, og fabrikken er nu lukket og arbejderne interneret. Arbejderne sådan et sted bor som sild i en tønde, og de kan jo næsten kun smitte hinanden. Heldigvis er langt de fleste ikke syge – kun positive. Det forhindrer dog ikke medierne i at forbinde migrantarbejdere på en ananasfabrik med nattelivet i Hua Hin. Der må man også klø sig i nakken….. Det har været lukket siden 8. april! Nå ja – jeg har da også spekuleret over, hvor mange ananasfabrikker, der er i Prachuap Kirikan provinsen, som vi hører til….. Pyha.

Bangkok er hårdt ramt, men tallene er jo stadig forsvindende små i forhold til andre lande.

Ude på landet går livet bare videre som altid mange steder. Dog er eksporten faldet markant i første kvartal i år i forhold til samme kvartal sidste år. Bare riseksporten er i den periode faldet med 23% Det går hårdt ud over risbønder, frugtavlere, fiskefarmere osv.

Utilfredshed og fattigdom breder sig, og folk kan mange steder slet ikke se sig ud af problemerne. For at løse problemerne, har premierministeren i sidste uge taget magten fra 31 ministerier. Det er ren Walther og Carlo…

Der er ikke noget, det er så skidt….

at det ikke er godt for noget….

Og det er også forklaringen på billedet øverst.

Jeg har før skrevet om vores ven Tam, som har en bar, der nu igen er lukket på ubestemt tid. Det kan man jo ikke leve af, så han har været ved at rykke hårene ud af hovedet. Vi er jo bare pensionister, der ikke tjener penge mere andet end et enkelt “fyrstelig” dansk folkepensions grundbeløb. Derfor kan vi altså ikke også forsørge en familie på 2 voksne og 3 børn + et par gamle forældre. Men efter mange tanker kom vi frem til, at vi i vores gigantiske økonomi regneark havde puttet nogle penge ind til sprogundervisning. Dem har vi ikke brugt ret mange af, for vi har i 2 år brugt et program på computeren og så lært os selv en masse gloser.

Det kan man altså ikke snakke thai af. Man kan sige lidt på engelsk og så mixe med thai ord, og det virker da også delvist.

Hua Hin er død som en sild, og alle sidder hjemme det meste af tiden. Inklusive os selv. Så vi kan jo også lige så godt udnytte dødvandet til noget fornuftigt (andet end at gøre rent i skabe og afrime fryser..)

Hjælp til selvhjælp – eller hvad det nu hedder: Nu er Tam blevet Kruu Tam (hr. lærer) for os. Han har en boble med os og sine forældre, så der er ingen smittefare der. Hans børn er hos mor og svigerfamilie i Bangkok, nu hvor skolerne er lukket. Så alle hverdage hiver han os igennem lektion efter lektion i sine børns skolebøger i et par timer. Det betaler vi ham for, og heldigvis synes vi alle, at det er rigtig skægt. Han kan nu bedre sove om natten – i modsætning til os. Vi vågner midt om natten, og så kører thai gloser, bogstaver, sætninger og toneregler rundt i hovedet på os.

På bare de forgangne 2 uger har vi rykket os helt vildt, og nu begynder vi også at kunne forstå den lokale dialekt, hvor de bytter r med l i udtale (og omvendt) – eller også udelader de dem bare. Vi kan læse, og min husbond kan skrive. Jeg er nu i gang med at lære at skrive, hvad jeg ellers havde opgivet. Det er som at have SKRIVNING i 1. klasse!

Det kan skisme da være, at vi får lært det skidt! Og så er det jo ikke så skidt, at det ikke er godt for noget…