Når det sidste er værre end det første…..

Nogle gange kan løsningen på et problem give et andet problem, som er meget værre end det første…..

For lidt over en uges tid siden sagde jeg til min husbond: “Hold nu op et myggestik, du har fået på inderlåret!”. Da jeg selv indimellem får de største buler af myggestik, så tænkte jeg bare, at den da nok var normal. Det var en lille hidsig dabs, med sådan en lille hård kerne ude på toppen. Næste dag var den blevet større, og så nu ret arrig ud. Den var også begyndt at genere, når han skulle gå, og det passer jo ikke særlig godt til at gå i fitness centeret og slutte af på et løbebånd. Nå, men på med et plaster og bare i gang.

Vi havde kun sådan nogle vandtætte plastre, og det fik da vist lov at sidde et par dage. Så begyndte han at klage over, at det faktisk var ret ømt, og at det gik imod hans andet lår hele tiden. Af med plasteret, og så fik vi begge et chok. Der var lige en ret stor lilla plamage på størrelse med en underkop, og inden under huden var der en stor hævet knold.

Vi kunne jo godt regne ud, at det nok var en byld af en slags. Jeg læste mig frem til, at myggestik kan være inficeret med for eksempel stafylokokker. Eller det kunne være et edderkoppebid – ikke at vi har mange edderkopper her. Nu bor vi jo i Thailand, hvor lægerne strør om sig med medikamenter, når man besøger dem, og så er vi også os (vil helst ikke til læge), så det med en læge var ikke lige på tapetet. Da vi alligevel skulle på markedet lørdag morgen i sidste uge og handle, så kunne vi jo lige besøge apoteket i nærheden, som er Hua Hins største og mest velrænommerede.

Her i Thailand går man heller ikke nødvendigvis til lægen med et problem. Læger koster penge, og går man på hospitalet, risikerer man at vente en hel dag på at komme ind til lægen, eller også koster det en formue på et privathospital. Så apotekerne er en form for praktiserende læger, og de giver medicin ud fra, hvordan folk beskriver deres symptomer og hvad de kan se. Det går som regel godt, men jeg læste godt nok om en fyr, som fik noget betændelse i en tå. Han gik på apoteket og fik noget medicin, men det hjalp ikke en pind. 10 dage senere fik han amputeret sin tå! Nå, men det var jo bare den dårlige version…..

Vi tog et billede af den der hidsige djævel på låret, og så viste vi det til “ham selv” inde på apoteket. “Oh, infection”, sagde han – ja, det havde vi jo nok selv regnet ud. Så stak han min mand en plade. Altså en blisterstrip med 10 pencillin piller. Ingen æske eller indlægsseddel…. Det ville aldrig gå i Danmark! Nå, men to om dagen, og så skulle han også bruge en salve til at slå det ned med.

Det var godt nok bøvlet med det salve, for bylden sidder lige der, hvor lårene mødes. Og på en lidt aldrende mand kan det godt hænge en smule lige deromkring! Men på med salve og et plaster. 2 piller om dagen, og det gik helt fint indtil 3. dag, hvor jeg bemærkede, at der var lidt røde knopper på hans hals og bryst. Da der jo var piller til 5 dage, fortsatte han dagen efter med dem, men det der udslæt blev da værre og værre.

På 5. dagen opgav han den sidste pille, for han var begyndt at lige elefantmanden med udslæt over hele kroppen mere eller mindre. Det var også der, han kom i tanker om, at han havde fået noget pencillin for omkring 40 år siden, som han også slog ud af! Så selvom jeg jo syntes, at ham apotekeren skulle have spurgt ind til eventuel allergi, så havde min husbond jo nok bare sagt nej til det og taget pillerne alligevel.

Nu er der så gået nogle dage, og det bliver bare værre og værre. Han er knaldrød på torso både for og bag, og så har han knopper helt op i hovedbunden og ned til fødderne. Om det så er på fingrene, så har han kløende knopper. Han er ved at gå ud af sit gode skind (bogstavelig talt), for det klør som bare pokker. Sidste udvikling fra i går er, at han i morges vejede 2 kg mere end i går. Det viser sig i form af, at han nu kan bruge en bh med b eller c skål, så meget vand har han samlet op foran på brystet.

Jeg har checket op på det, og det ser ud til, at der ikke er så meget at gøre ved det andet end at vente på, at det går væk af sig selv. I Danmark skelner man mellem allergi over for penicillin og så en “bivirkning” eller “en reaktion”. Da det tog flere dage om at udvikle sig, er det nok “bare” en reaktion, men han skal nok ikke lige tage den type antibiotika igen!

Vi har forsøgt os med antihistaminer, men det bliver han bare vildt søvnig af, og så ligger han vågen om natten og drømmer om at få en kløpind. Vi har en kæmpe aloe vera i haven, som vi har smattet på, men det hjalp heller ikke rigtig noget.

Min veninde mente, at han burde gå til læge. Problemet med at gå til læge her i Thailand er, at man ofte kommer hjem med en hel bærepose fyldt med medicin, hvoraf størstedelen er håndkøbsmedicin til overpris. En af vores thai venner havde halsbetændelse, og han fik simpelthen så meget medicin i form af c-vitaminer, paracetamol, hostesaft, slimløsende midler osv. osv. Så det med at gå til læge er han ikke meget for. Og set i lyset af, at der åbenbart ikke er en pind at gøre ved det, så må han bare væbne sig med tålmodighed.

Og så holde snitterne væk! Det må være uudholdeligt med kløe overalt på kroppen. Lige nu synes jeg, at han er den sejeste mand i verden! Han prøver at holde hænderne væk fra huden og lade være med at klø i det. Han går stadig i fitness centeret hver dag, selvom han ligner en, der har en alvorlig og meget smitsom sygdom. I skrivende stund er han ved at lave en ny vandhane i vores pumperum, og det foregår i Adamskostume, for det befinder han sig bedst med! Hatten af for ham den gamle seje kamel! Prognoserne for, hvornår det udslæt går væk, er mellem 3-6 dage, og i værste fald kan det vare uger! Vi håber på det første, for det andet er da ikke til at holde ud at tænke på!

Hvad så med den der byld? Tjahhh. Den har da lagt sig meget, men der er altså stadig noget hårdt inde under huden. Vi smører den jævnligt med det her salve, men guderne skal vide, om det også går i kroppen på ham og er med til at holde det der udslæt vedlige! Nu krydser vi bare fingre for, at den ikke begynder at vokse igen, for så er det en tur til lægen og få den snittet op! Og ingen penicillin!

Men som han sagde i dag: “Det sidste er værre end det første! Hellere en byld på låret end kløende udslæt fra top til tå!”