Måske bliver der stille i stuen i en periode fra min side….

Det kan godt være, at der bliver lidt stille i stuen fra min side i de kommende uger. Nogle gange er livet ikke en dans på roser….

Jeg har tidligere skrevet om, at jeg skal have en øjenoperation snart. Det indlæg kan ses her. I december aflyste jeg min operation, fordi situationen i Thailand var meget usikker pga. Covid-19. Desværre er det siden gået ned ad bakke med at kunne se. Måske mærker jeg det også bare mere, fordi vi nu får undervisning i Thai hver dag, og rigtig meget thai skrift er forfærdelig gnidret. En slem faktor er, at jeg kan ødelægge min hornhinde, hvis jeg venter for længe med at blive opereret, og det er jo heller ikke ligefrem en dejlig tanke….

Summa-summarum….

Jeg bestemte mig for at spendere en formue på at gå i gang med processen igen. Og jeg siger processen, for her i Thailand skal vi følge processer og procedurer, og det hele er MEGET omstændeligt!

Men ens øjne er jo også en meget vigtig ting. Når man ser dobbelt, ikke kan tåle sollys og iøvrigt køber en masse mærkeligt i supermarkedet, fordi man ikke gider tage briller på (som kun hjælper delvist) – ja, så har man altså et problem. Eller når man kommer rørsukker i frikadellefarsen og troede det var rasp…. Min hjerne vil gerne kunne se, men det er ikke altid, at de skide øjne vil være med. Når man skal sidde med en lup for at læse sine egne kragetæer på thai – ja, så må man bare erkende, at der er noget galt.

At bestille tid på hospitalet

Så jeg skrev til Rutnin Eye Hospital i mandags og forklarede, at jeg nu er klar. Covid-19 eller ej. Jeg havde også nogle spørgsmål til lægen, men hun er ikke på klinikken hver dag. Sygeplejersken der skrev tilbage til mig, at jeg ville få svar i løbet af et par dage, men at første tid kunne være den 26. juli. Okay – det er jo da bedre end i Danmark, hvor man skal vente et år på at komme til øjenlæge, hvis det ikke er akut.

To dage senere fik jeg en email kl. 10.52 om formiddagen – som jeg så først så klokken 16.00…. Du har en tid i morgen kl. 10.50 i Bangkok. Baabuu baabuu – to mand der for rundt og fik pakket sammen for at køre til Bangkok samme dag. Hospitalet ligger i centrum, og som sagt er der SÅ meget vejarbejde lige nu, at man skal passe på med at tro, at man lige kan ramme et tidspunkt med bare nogenlunde præcision. Faktisk kørte vi rundt i Bangkok i næsten en time, da vi skulle hjem. Vi kunne simpelthen bare ikke komme op på den motorvej mod Hua Hin – ligegyldigt, hvor vi kørte hen, så var der spærret. Mega frustrerende, og der blev snakket ret højt i bilen indimellem.

Der var heller ikke mange mennesker på hospitalet i forhold til normalt. Folk er meget bange for Covid-19 nu, og Bangkok er blevet til hotspot for det skidt.

Konsultation

At skulle på hospitalet i Thailand er som regel et mareridt. Man sidder og glor i TIMEVIS. Jeg er ikke ret god til at vente, og som regel er jeg ved at rykke hovedet af hende, der skal have pengene. På det tidspunkt orker jeg bare ikke mere. Jeg vil bare UD og så vil jeg have en kold belønningsøl!  Jeg går bare helt kold i alle deres systemer. Man render fra Herodes til Pilatus, og der er papirer og formularer alle vegne. Og man venter og venter.

På min indkaldelse til Rutnin Hospital står der feks. mødetid 10.30 – see doctor 11.10. GLEM DET. Man kan roligt lægge en time eller to eller tre til. Man kan også se, at folk med store ure og guldhalskæder kommer ind til lægen, selvom man stod på tavlen til at være den næste. Det irriterer også mange thaier. Jeg forsøgte at tage det roligt denne gang, men mod slutningen var jeg lige før, jeg kunne slå nogen ihjel. 3 timer for at få en læge til at se på en…. Altså…

Dr. Patty på Rutnin Eye Hospital er specialist i sygdomme i hornhinden. Hun har været i USA og studere, og hun taler super amerikansk-engelsk. Jeg håber, hun er ligeså dygtig en håndværker, som hun lyder til. Hun huskede mig fint fra sidst og spurgte igen ind til skattesystemet i Danmark, og hvordan danskere bare kan få gratis behandling af høj standard. Det er hun ret benovet over… Hun forklarede mig i torsdags, at der desværre er længere ventetid på operation end for et halvt år siden. Der er ikke så mange donorer nu (lidt barskt sagt – ikke så mange kommer ud for en ulykke og dør), og der er også problemer med transport pga. meget færre flyvninger end før. Jeg kunne blive nr. 21 på deres venteliste på donorvæv, hvis jeg indbetalte depositum. Desuden skulle jeg have lavet alle blodprøver, HIV test, EKG og røntgen igen, for de undersøgelser fra november var for gamle.

Okay. Det var jo fair nok. Så må jeg jo bare vente, og mit gæt var 6-12 måneder.

Betaling af depositum

Fredag morgen indbetalte jeg så depositum med en bankoverførsel og bad dem bekræfte, at de havde fået pengene, og at jeg nu var nr. 21 i køen. Sidst på dagen fik jeg en email fra dem – de havde modtaget pengene.

I går (lørdag) sad jeg så og nød, at det styrtede ned udenfor, så temperaturen kunne gå ned, og jeg ikke skulle tænke på at vande. Jeg havde været ude at handle og havde nulret rundt i mit køkken i nogle timer, så der nu var lækre ting og sager på lager i køleskabet.

Min telefon ringede: Hello – I call from Rutnin Eye Hospital.

En mærkelig udvikling

Jeg tænkte, der var noget galt med betalingen alligevel. Men nej. “Kan du være klar til operation på torsdag?”, spurgte hun. Øhhhh – ja, det kan jeg vel. “Vi ved ikke, om vi kan få donorvæv, men hvis vi kan, er du så klar?”. Ja – det er jeg vel…. “Okay, jeg ringer tilbage om lidt”, sagde hun. 20 minutter senere ringede hun tilbage og fortalte, at jeg skal komme til laseroperation mandag (i morgen) (hvor de skyder et hul i øjet for at forhindre for højt tryk ved selve operationen).  Tirsdag eller onsdag får jeg at vide, om de har donorvæv og kan operere torsdag eller ej… Øhhhh – okay. Nåh ja – “du behøver heller ikke blodprøver, HIV test og alt det der. Vi kan godt bruge de gamle resultater. Du skal bare have en Covid test”. Nåda – der sparede jeg lige 5-6000 baht. Tak for det!

Hvordan i alverden jeg kom fra nr. 21 til nr. 1 på under to døgn, skal jeg ikke sige. Men jeg har en formodning om, at det har noget at gøre med den pris, JEG skal betale i forhold til en thai. Hvis der ikke er så mange patienter som før, så er det jo bare med at få dem ind, man kan få flest penge ud af. Skidt med køen – det er der ingen der opdager. Min konsultation i torsdags kostede også 40% mere i forhold til i november. Thai logik. Hvis der er færre kunder, så sørg for at flå dem, der er tilbage….

Øjenoperation

Hvis de kan skaffe donorvæv, så så får jeg opereret mit første øje på torsdag. De skræller et lag i den forreste del af øjet væk. Det lag skal pumpe væske væk – de celler dør stille og roligt hos mig og virker ikke. Når de ikke virker, så giver det ar på hornhinden (det forreste af øjet), og så er det som at se igennem witawrap. Under operationen tager de det syge lag væk, og så får jeg lagt et meget, meget tyndt, nyt lag ind samme sted. Det væv kommer fra en donor. Derefter puster man en boble af gas ind i øjet, og så skal jeg ellers ligge på ryggen. Boblen trykker mod det tynde lag i forsiden af øjet, og så skal det gerne “klistre fast”. Hvis det går godt, og alt virker, kommer jeg til at se normalt. Men så er der 477 måder eller et andet tal på, hvordan det kan gå galt, men det gider jeg simpelthen ikke tænke på.

Det SKAL gå godt!

Hvor længe det tager den luftboble at forsvinde, og hvor længe der går inden man kan se er helt individuelt. Det kan være 4 dage eller 4 måneder. Jeg er rustet med lydbøger, men jeg er mere bekymret for min thai undervisning og ikke at kunne lave mad.

Var det så smart at vente til nu?

Nå, men i dag har regeringen så annonceret, at de lukker Bangkok delvist ned. Kun take away i restauranter og alle byggepladser bliver lukket ned (arbejderne bliver spærret inde). Det havde nok været smart nok, hvis jeg havde gjort det her i begyndelsen af året som planlagt.

Men det var svært at vide, og her sker tingene, som vinden blæser!

Måske går der noget tid, inden jeg kan skrive igen. Eller også sidder jeg med en lang næse og ser stadig dobbelt.