Der bliver lige nu snakket så meget om luftkvaliteten rundt om i verden, og det gør man også i Thailand og dermed også her i Hua Hin.
Og lad mig sige det med det samme: Her i Thailand er det noget rigtig skidt mange steder. Af forskellige årsager er det det sidste års tid blevet ENDNU værre end før, og mange steder som i Bangkok og Chiang Mai er man ved at blive kvalt.
Bunken ovenfor er jo skrald, som er et helt andet problem, eller hvad?? Nej det er det ikke her i Thailand, og det kommer jeg til.
Jeg har iøvrigt tidligere skrevet om skraldesituationen i Hua Hin her.
Mit nyeste apparat
Lad mig først lige præsentere mit nyeste apparat: MiAir, som er en luftrenser, der fjerner såkaldt PM2.5 partikler i luften.
Jeg ville egentlig hellere have haft et elektrisk vaffeljern, men fornuften fik overtaget, efter at vi en morgen lå og hostede og spruttede, fordi der lugtede voldsomt af røg i soveværelset. Det var ikke røg fra en grill eller afbrændt haveaffald. Nej, det var helt klart plastic, der blev brændt af et sted i nærheden. Det lugtede virkelig dårligt.
Uden at komme med en længere udredning omkring PM2.5, som er partikler under 2.5 micometer (lidt mindre end 1/3 hårstrå), så siger det sig selv, at det ikke er sundt at få for mange af de partikler. Selv her i Hua Hin ligger niveauet ofte pænt langt over det acceptable ifølge vores Netatmo vejrstation. Hvor præcist de måler henne i Hua Hin, ved jeg ikke, men ofte viser den moderat eller højt niveau. Vi kan sådan set bare bruge næsen, for der afbrændes så meget og så tit alle steder, at det er ved at udvikle sig til en rigtig pine i måsen!
Nu har vi så købt en MiAir fra Lazada, og den er baseret på wifi og kører i en app. Billedet ovenfor er taget i vores soveværelse i dag, hvor tallet udenfor ligger på ca. 50 (hvilket ikke er slemt). Apparatet bruger ikke ret meget strøm og siger næsten ingenting, undtagen når jeg sprøjter mod myg, når jeg har gjort rent og lukker soveværelset af igen – så går den helt amok og må slukkes. Ingen tvivl om at den virker, for luften er også SÅ meget friskere end før i soveværelset (som i øvrigt går i et med badeværelset).
Jeg har det rigtig godt med, at vi i det mindste ikke skal ligge i røg og damp, når vi sover. Om dagen står alt nemlig åbent i vores hus, og vi har RIGELIGT med støv og behøver ikke røg også!
Hvor kommer forureningen fra?
Da Hua Hin jo ligger ved havet, skulle vi jo gerne kunne nyde en frisk og ren havbrise meget af året. Desværre så har det taget helt overhånd med afbrændinger overalt – og så er Hua Hin endda slet ikke det værste sted! I Chiang Mai området dyrker de sukkerrør og majs, og i stedet for at bøvle med at pløje stubbene ned efter høsten, så er det meget nemmere at brænde markerne af. Problemet er bare, at det er i tusindvis af marker, der bliver brændt af over en meget lang periode. Normalt er det i Chiang Mai fra februar til maj, men de er allerede startet nu, så folk flygter ud af byen. Vi har prøvet at være der i april, og vi følte, at vi sad midt i en skovbrand!! Politikerne snakker meget om det, men der bliver ikke gjort noget…
Så er der afbrænding af affald, og det er nok om muligt mere giftigt end markafbrændinger. I Hua Hin er det en svøbe, at hvis der er bare en kvadratmeter fri mark, så smider man da bare sit affald der. Byggeaffald, haveaffald osv. – men også husholdningsaffald, som gadehunde og rotter så kan rende og snaske i. Hvad gør man så? Ja man hælder lidt benzin på sagerne og futter det af. Der har været nogle rigtig store ”skraldebrande” i de sidste par måneder – også tæt på bebyggede områder. Her er KNASTØRT lige nu, fordi vi ikke fik ret meget regn i regnsæsonen! Vores lokale bjerg, Hin Lek Fai, ligner noget der ikke har fået vand i årevis, og en forkert gnist kan sætte fut i hele bjerget. Men man brænder stadigvæk af – bare man gør det, når det er mørkt, så er der jo ingen der ser det!
Det sidste nye inden for afbrænding er dukket op, fordi der er trådt en ny lov i kraft om beskatning af jord. Den indebærer blandt andet, at man skal betale skat af jord, der ligger ubenyttet hen. En thai betaler ikke ret gerne skat, hvis man kan undgå det, og så må man jo være kreativ. Så her i området og aller mulige andre steder i Thailand – selv inde i centrum af Bangkok – er ubrugte jorder nu blevet til udnyttet land.
Man rydder bare sit jordstykke som her ovenfor. Hvis man ikke har råd til det, så brænder man det da bare af. Så køber man 50 bananplanter til 50 baht stykket og planter dem ud. Voila – her er nu en bananplantage!
Vi kan jo håbe på, at når nu alle er færdige med at anlægge forskellige frugtplantager, så vil afbrændingerne stoppe. Men skidtet kommer jo op igen med lynets hast, og så må man jo efter det igen!
Det mest groteske, jeg længe har hørt, var en ven der fortalte, at han var ude at spille golf på en af Hua Hin’s mange golfbaner en dag. Ved siden af selve banen, var en del skrub og buske, som åbenbart var nemmere at brænde af end at fjerne manuelt. Det skal siges, at det var på golfbanens egen jord. Som vores ven sagde: Der var “white snow”, som drev ind over banen hele dagen. Når man tværer i den slags aske, er den bestemt ikke hvid mere, så de var fulde af sorte streger, da dagen var omme. For slet ikke at snakke om raspende lunger og rindende øjne. Ja, jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige…..
Min plasticpose kæphest
Jeg vil gerne finde min kæphest frem igen. Hvis man tror, at man kan løse alverdens forureningsproblemer med at forbyde plasticposer her i landet, så er man godt nok langt fra målet! Her i Hua Hin vælter vi rundt i lokale blå tønder, som er skraldebøtter, der bliver tømt hver dag. Og det fungerer. På trods af det, ligger der skrald på marken bare 15 meter væk. Det er ikke plasticposer fra Tesco Lotus, men alt muligt andet. Der er simpelthen noget galt med indstillingen til skrald og forurening her i Thailand, og hvis man ikke gør noget ved det, så bliver det bare ikke bedre…
Thailand er et skønt land, men det skulle gerne bibeholde den forunderligt smukke blanding af nyt og forfald – UDEN forurening og skrald overalt. Og så er der da noget særligt ved at være i nærheden af havet eller ude på landet, hvor luften er frisk og dejlig og ikke tyk af røg.