Hva’ kan man få for en tier?

Ja, hva’ kan man få for en tier? Som Shubidua synger, så kan man få pis og papir….. Men her i Thailand kan en tier godt række et stykke vej!

Jeg har før skrevet om, hvad der er dyrt, og hvad der er billigt i Thailand. I den dyre ende er alle importerede varer, biler, øl, vin og spiritus (undtagen det thai whisky thaierne selv drikker!), ordentligt oksekød, brød og mange andre ting. Mange af de varer har vi simpelthen lært at leve uden, for jeg har ikke lyst til at betale 50 kr. for en lille gnalling kedelig fetaost af ringe kvalitet eller 50 kr. for en pakke med 25 breve kedelig Lipton te. Nogle af de dyre ting er nu erstattet af lokale varer eller hjemmelavede produkter her i vores husholdning.

Vælger man så at fokusere på, hvad der er billigt, så er der nogle produkter, hvor man næsten ikke kan forstå, at det kan lade sig gøre at producere, transportere, emballere og sælge dem til den pris. Her er feks. 6 flotte agurker til en flad tier. Så er der dømt tzatziki, agurkeraita, agurkesalat og leverpostejmadder med agurk!

Jeg købte også fire fine kyllingeskrog til 50 baht. Sammen med en masse grønsagsender, skræller, stilke med mere blev de til godt 4 liter rigtig fin kyllingesuppe, og der var alligevel kød nok på de skrog til en god gang hønsesalat med karry og bacon.

Jeg skulle også bruge noget frugt til en brunch og holdt ind hos den lokale grønthandler i vejkanten. Jeg fik ikke hele denne bunke for en tier, men for 30 kr. Bunken af bananer kostede dog kun 50 baht – en flad tier!

Der er nu et eller andet tilfredsstillende ved at lave et rigtig godt måltid til ikke så mange penge. Det var det såmænd også i Danmark, men her kan man gøre det utrolig billigt og også med nogle okay råvarer. Jeg googlede mig frem til, at et realistisk madbudget for et par uden børn er ca. 3000 kr. i Danmark – omregnet til ca. 15000 baht. Det bruger vi ihvertfald ikke, selvom vi går ud en og spise en gang eller to om ugen, og jeg køber også “luxusvarer” som ost, godt kød og andet, som jeg blander ind i lokale grønsager og kylling eller gris.

I dag fik vi vores vandregning for sidste måned. 128,42 baht! Det er ikke en flad tier, men det er da tæt nok på. Ca. 25 kr. kostede det, og denne gang var det dyrt, for vi er i den tørre tid og må vande haven intensivt hveranden dag. Vi har også haft gæster i en uges tid, så der er brugt ekstra vand. Normalt koster det i omegnen af 15 kr. pr. måned for vand, her hvor vi bor, og her er der ikke noget, der hedder vandafledningsafgift, og hvad ved jeg.

En anden ting er strøm. Elregningen kommer her slut måneden til alle i Thailand, og lige nu hyler og skriger folk over elregningen for den forgangne måned på de sociale medier. Vores regning steg fra lige under 5000 baht pr. måned (1000 kr.) til 5900 baht, og det er ikke så mærkeligt med gæster, den hedebølge vi har lige nu, plus at vores air condition i soveværelset har brugt alt for meget strøm, fordi den var beskidt indeni og defekt. Thaierne er helt oppe og køre, og vi kender flere, hvor elregningen er fordoblet – eller sågar triplet. Vi forstår ikke helt, hvordan thaierne får de kæmpe stigninger, men det er ikke sjovt for en ung børnefamilie, når elregningen for en måned pludselig er 10.000 baht i stedet for 5000 baht! Regeringen har derfor varslet at prisen går ned fra 1. maj, og det er vi da ikke utilfredse med! Der er jo snart valg i Thailand (den 14. maj), så det kan hurtigt koste mange stemmer, når folk bliver ramt på pengepungen!

Så er der mobiltelefonerne…. Vi har begge taletidskort, for vi taler stort set aldrig i mobiltelefon, med mindre vi da bliver ringet op. Vi topper bare op via banken, og det koster altså ikke mange basseører om måneden. Jeg har fri mobildata til 99 baht om måneden (en flad tyver), og min bedre halvdel kører med 160G data pr. måned for 27 baht (en flad femmer). Hvordan vi har opnået det, kan jeg næsten ikke forklare, for går man ned i butikken, så er billigste tale/data pakke 299 baht! Vi skal bare huske at toppe op, så der altid er penge på kortet, og så kører det ellers bare.

Nogle gange skal man bare lige tænke sig om…. Jeg har slæbt utallige flasker Cillit Bang med hertil i kufferten til 20 kr. flasken. Efter Covid og svigtende forsyninger fra venner og familie måtte jeg bide i det sure æble og købe noget lokalt til 10 kr. flasken. Det er da bare så meget bedre end Cillit Bang….. I dag opdagede jeg, at en Vanish pletfjerner (som jeg da heldigvis ikke bruger ret meget af) koster ca. 180 baht, men en lokal produceret koster 35 baht. Det må prøves!!

Vi skal ikke klage….. Man kommer godt nok noget længere for en tier her i Thailand end i Danmark. Især hvis man kan holde sig fra dyre import specialvarer (går fint) og alkohol (går så ikke helt så godt….).

Vores største post er vores sygeforsikring, og der får man altså ikke meget for en tier i vores alder. 170 kr. om dagen koster det for os to gamle, og så er jeg endda ikke dækket for mine øjne, fordi jeg havde sygdommen, før jeg tegnede forsikringen. Det skal man altså lige tage med i betragtning, hvis man vil leve uden for EU og ikke vil risikere, at man ikke kan betale for akut sygdom eller feks. kræftbehandling. Men det er en helt anden sag!

I aften står den på dansk mad – frikadeller og stuvet hvidkål. Frikadeller til to og pålæg til et par dage = en flad tier! What’s not to like?

Songkran er slut

Songkran er endelig slut. Her i Hua Hin varede det kun nogle dage i sidste uge med de sidste snigskytter med vandpistoler frem til sidste weekend. Her er et link til en video fra Soi 94, da det gik vildest for sig. I Pattaya sluttede det først midt i denne uge – har man lyst til at se billeder derfra, kan de ses her.

Billedet øverst er vores bil efter en lille tur ud i byen under Songkran. Hvis man ikke ville druknes i vand eller kastes til med farvet pulver, var det bare med at blive hjemme i sidste uge her i Hua Hin. Min husbond tog turen ud til en meget ødeliggende café på Soi 102 for at hente et mikrofonstativ. Han tog afsted på ægte spejdermanér: Vær beredt!

Bilvask inde og ude med undervognsvask. 5 flade tiere!