En aftale er en aftale…..

En aftale er en aftale – indtil man forsøger at aftale noget med en thai…..

Nu skal jeg ikke generalisere, men efter mere end 6 år her i landet, har jeg ihvertfald fundet ud af, at man ikke altid kan regne med, at en aftale med en thai holder vand. Udover at man sjældent laver en skriftlig aftale om noget som helst, så er mundtlige aftaler heller ikke altid særlig gode. Når man så lægger noget sprogforbistring til, så kan det ende med, at man får en ko, når man bestiller en gris!

Vi havde en palme i haven, som havde forvildet sig lige ud i alle elkablerne fra elværket plus et utal af coaxkabler og fiberkabler fra forskellige udbydere. (Her trækker hvert selskab nye kabler, hver gang de får en ny kunde, for ingen kan hitte ud af det spaghetti, der hænger fra elmasterne). Denne her palme kaldte vi “Edgar Scissorhand” fra filmen af samme navn, hvor en stakkels sød mand har fået knive i stedet for fingre, og derfor er han temmelig farlig uden at ville det. Det tænker jeg også var tilfældet for denne her palme, men den formåede da at sende vores havemand på hospitalet med en 2 cm lang torn i tommelfingeren ned langs med neglen. Min husbond forsøgte godt nok at rive den ud med en tang, men så blev gartneren godt nok meget bleg. Vi betalte selvfølgelig de 1000 baht det kostede at få tornen ud, og vi så ham så heller ikke i en uges tid.

Nu var palmen altså blevet så høj, at selvom havemanden stod oppe på muren, så kunne han simpelthen ikke nå at skære de døde grene af. Sådan gror en palme jo – den sætter nye blade øverst, og så dør de nederste. Derfor var alt hvad vi så af palmen også mest stammen. Og her på det sidste bare en masse visne blade forneden. Ingen af os havde lyst til at sige til havemanden, at han skulle gå op på en stige og skære de her døde blade af, for der skulle jo et baseball udstyr til for ikke at komme til skade, hvis han fik et blad i hovedet.

Så for nogle måneder siden startede vi med at undersøge, om vi kunne få en kran til at komme og løfte den ud af haven. For nogle år siden fik vi fjernet 12 fuldvoksne palmer på grunden med en kran, og det kostede 4000 baht inklusive at få dem kørt væk! Ham kranmanden er vist gået på pension, så da vi så en kran ude på vejen, sprang vi ud og fik fat i ham. Han kiggede lidt på det, og så gav han os en pris på 11000 baht. Naaaahhh – for 1 sølle lille træ, som godt nok lige skulle filtres ud af nogle elkabler, men alligevel. Så spurgte vi vores fantastisk søde air-condition dame, Rose, for hun kender gode teams til næsten alting. Hun kendte da også nogle folk, men de ville have 7000 baht. Så lod vi lige projektet ligge lidt.

I sidste uge så jeg så et opslag på en Hua Hin gruppe på Facebook, hvor en gut søgte nogen til at fælde et par træer. Vores bagbo (som vi slet ikke kender) skrev, at han kunne anbefale nogen, så jeg henvendte mig til ham og blev senere kontaktet af en sød dame, Koi. Det skal lige siges, at der altså ikke er nogen “De Gule Sider” her i Thailand, og det kan være virkelig svært at finde de rigtige, dygtige folk, hvis man skal bruge håndværkere eller andre hjælpende hænder. Derfor er vores grupper på Facebook meget værdifulde, og jeg bidrager selv med tips til forskellige forretninger eller folk, der kan deres kram.

Koi og hendes mand kom og kiggede. De var bestemt ikke unge mennesker, så vi tænkte, at de da måtte have noget erfaring. Min husbond stod for “aftalen”, hvor de blev enige om en pris og ikke mindst om, hvordan det skulle gøres. Vil ville nemlig ikke have, at de lavede et kæmpe hul i græsplænen ved bare at lægge det her kæmpe træ ned. Vi ville have dem til at klippe de fleste af bladene af og så skære den ned i mindre stykker. På den måde var risikoen med elkablerne også noget mindre. Det var de okay med, men de sagde, at de var nødt til at skære et par grene af vores store flotte busk med gule blomster. Den busk vokser alle steder i Thailand, og de blomstrer on-off hele året, og vi er super glade for vores. Vi skal nemlig ikke selv feje under den, for den smider visne blomster i en uendelighed. Okay – det kunne vi godt leve med. “Hvor langt skal palmen skæres ned?”, spurgte de, og vi aftalte, at den skulle ned i en lille meters højde, for under det har den noget bevoksning, som er svær at save i. “Vi kommer tirsdag kl 9” – jep, det var fint for os!

Tirsdag morgen tog vi i fitness centeret tidligt, så vi var klar til, at de skulle komme. Belært af erfaring, så sidder man ikke inde og glor i sin telefon, når man har folk til sådan noget. Da opgaven med at styre det projekt i min verden hører hjemme under kategorien “hænge hylder op”, så var det altså ikke min opgave. Jeg havde en del ting, jeg skulle lave i mit køkken, så det var helt fint. Jeg kunne jo følge slagets gang i haven indefra.

Da teamet kom, startede de med at snakke op ad stolper og ned ad vægge i munden på hinanden. Der blev peget og diskuteret temmelig højlydt. Allerede der blev jeg bekymret, for vi havde jo aftalt, hvordan det skulle gøres, så det var vel bare at Koi forklarede teamet, hvad de skulle gøre??

Nå, så gik de i gang med at fjerne de der par grene på vores flotte gule busk. Ham gutten med motorsaven var ligesom en ræv, der bliver sluppet løs i en hønsegård…. I løbet af nul komma fem var den busk lavet om til en sommerhat… Et lille ynkeligt træ med en kæmpehøj stritter i midten. Det kan jo som bekendt ikke betale sig at græde over spildt mælk, men nu skal vi jo så se på den der ynkelighed temmelig længe. Det er godt nok en livskraftig plante, som gror temmelig hurtigt, og nu hvor den har fået luft og lys, så skal den da nok komme til sig selv. Men øv. Det er da irriterende, at vi skal glo på en elmast og ledninger, når nu det kunne have været undgået.

Så startede selve fældningen af træet. Jeg stod og var ved at ordne nogle grønsager, mens jeg kiggede på, hvad de lavede. Efter ca. 5 minutter måtte jeg pakke det sammen og gå min vej. Godt nok er jeg ikke skovhugger, men jeg har da set videoer nok til at vide, at man da ikke begynder at skære på den modsatte side af, hvor træet skal falde hen…. De fik også bundet et tykt tov rundt om en anden palme og så på bagenden af deres pick-up truck. Jeg så for mit indre blik den der palme vælte lige op i elkablerne, rive to elmaster ned og flå bilen op over vores terrasse og ind i haven.

Det er så her, jeg skal fortælle historien om vores “caretaker” af huset og hans forhold til elværket. Han sagde en dag, at hvis han havde valget mellem at gå hen til en giftig slange eller til noget strøm fra PEA (elværket), så ville han helt klart vælge slangen. De er kendt for at kræve uhyrlige summer, hvis man beskadiger noget af deres netværk. Den har vi skrevet os bag øret for mange år siden!

Træet blev IKKE delt i flere stykker. Det blev delt i to, og de fleste af grenene sad stadig på, da det væltede, men det var så godt nok, for det faldt ikke heeeeelt, hvor de havde tænkt sig.

Så var der det næste problem. De her thaier kunne ikke finde ud af en motorsav! For det første skulle den tankes, og så hældte de benzin på fra en dunk, og så fik den bare et tilfældigt skvæt olie ned i tanken. Ingen opmåling eller noget, og den røg da også helt vildt. Ham der skulle save havde en nervøs finger, så det var vrum, vrum, vrum, vrum, vrum (typisk thai iøvrigt – de tror åbenbart at en motor kører bedre på den måde). Han lod heller ikke saven gøre arbejdet, så når han pressede på saven, satte den sig selvfølgelig fast.  Så kunne han heller ikke starte den, for den fik lige noget “choker” og så fuld hammer, når den startede, hvorefter den gik i stå. Det gjorde han nok 50 gange den dag. Til middag meddelte de, at motorsaven var “kaput”, så de ville komme tilbage senere.

De kom tilbage hen på eftermiddagen og skulle så save det sidste stykke af og rydde haven op. Hele kronen lå stadig i et stort stykke, så der var da nok at gøre. Den der motorsav blev ved med at gå i stå for ham den knold, der ikke kunne finde ud af at betjene den…..

Da de mente, at nu var de færdige med at fælde det træ, stod der 1 1/2 meter tilbage af stammen (og ikke 70-80 cm som aftalt) med et skråsnit i toppen.

På det tidspunkt var vi så trætte af dem, at vi var klar til at acceptere hvad som helst. Jeg fik dog jaget “projektlederen” ud og få dem til at lave et vandret snit i toppen, for så kunne vi da placere en flad krukke på toppen med nogle hængeplanter på. Vi kiggede lige i ordbogen efter ordet “flad” på thai, og de forstod fint, da min husbond sagde “raab” på thai. Hvorefter han skar et snit, der kun var lidt mindre skråt end det første. Okay. Man kan jo altid lægge en sten eller to under sådan en skål, blev vi enige om. At de så havde kvast en lille rød busk undervejs og havde maltrakteret græsplænen oveni…. Tjah…

Endelig var de færdige! Eller færdige i deres verden men ikke færdige ifølge vores aftale! Vi betalte bare og lod dem køre, og så gav vi os til at feje og rydde op i vores indkørsel, hvor der lå masser af stumper og stykker af både palme og vores busk. Så smed vi alt, hvad vi havde i hænderne og hoppede i poolen og drak et par velfortjente kolde øl.

Sikke en omgang. Så er det man husker, at man skal gøre så meget selv, som man kan. Det er godt nok noget bøvl, men så slipper man får et mavesår og et hjertestop! Men væk er faren for bøvl med elværket! Og hvad angår den gule busk, så er det nok ligesom dengang jeg cyklede ned til barberen i Arnum for at blive klippet. Så sagde jeg til ham, at jeg ikke skulle have klippet pandehår, men min mor havde ringet på forhånd og givet ham besked på, at jeg skulle have en “fremtidsklipning”. Så jeg kom hjem grædefærdig og med 1 cm. pandehår!

God søndag!