Nu hvor vi alle er mere eller mindre “spærret inde”, så er det nok tid til at tænke over de nære ting i livet.
Jeg er indimellem lige ved at sprænge en sikring over situationen med det Covid halløj. Sådan som situationen er lige nu her i Thailand, så kan det bare ikke betale sig at blive hverken deprimeret eller hidsig – selvom det sidste kan jeg blive flere gange om dagen bare ved at læse aviser. Frustrationen kan blive så stor, at jeg får lyst til at pakke mit skrammel og flytte til et andet land, men det er jo ikke sikkert, at det hjælper noget.
Skøn på de nære ting
For flere årtier siden hørte jeg min Farmor gå rundt i køkkenet og synge med på denne sang på transistorradioen – typisk, når der var Giro 413, hvis nogen er gamle nok til at huske det!
Dit sind flyver altid så viden omkring,
det er, som du glemmer de nære ting.
Du drømmer om lande i syd og mod nord
og ser ikke skønheden, hvor du bor.
Du synes din dag er så kedelig grå.
Hvad er det, du søger, hvad venter du på.
Når aldrig du under dig rist eller ro,
kan ingenting blomstre, og intet gro.
Gå ind i din stue, om end den er trang
og hør, hvor den nynner en stille sang.
Den rummer dog ting, som dit hjerte har kær,
du ved bare ikke, hvad de er værd.
Den lykke, du søger bag blånende fjeld,
den har du måske altid ejet selv.
Hold op med at jage i hvileløs ring
og lær blot at elske de nære ting.
(Kurt Foss og Reidar Boee)
Situationen lige nu
Det er jo så rigtigt, som det er skrevet. Det er bare svært, når man har været vant til, at man kunne færdes stort set uhindret og på hvilken måde man ville. Desværre ser det heller ikke ud til, at vi kommer til det i en nær fremtid her i landet. Jeg må hellere forklare. Jo, vi kan fint færdes rundt, og en del ting har da også åbent. Vi kan feks. gå i shopping center eller på morgenmarked – vi kan godt gå på restaurant, men det er SÅ trist en oplevelse, at vi ikke orker det.
Når man nu efter et langt arbejdsliv med arbejde, spise, sove det meste af tide gerne vil bruge sin tid på at være social og hygge sig med venner både ude og hjemme. Ja, så er det godt nok ikke nemt med Covid 19. Her i Hua Hin er politiet heldigvis ikke så hysteriske som flere andre steder i landet. Der bliver ikke lavet raid på private hjem, fordi nogle naboer fejrer et barns fødselsdag, som det skete i Pattaya for nogle uger siden. Vi ses stadig med en snæver kreds af venner, men vi var lige i gang med processen at lære en masse nye dejlige mennesker at kende gennem musikken.
Der er bare ikke meget ved noget som helst “uden for murene”, for folk er meget modløse og opgivende overalt. På mandag skulle vi begynde at massevaccinere her i Hua Hin og resten af landet. Det er en ret vigtig ting, hvis Hua Hin som foreslået skal kunne åbne for vaccinerede turister 1. oktober. Hospitalerne har gjort et KÆMPE stykke arbejde med at registrere folk til vaccination, og har uddelt tider til både indfødte og faranger. Forleden måtte de udsætte det meste – de modtog omkring 900 vaccinedoser. Der bor mellem 80.000 og 90.000 mennesker i Hua Hin. Meget nedslående.
Venner og Familie
Derfor prøver jeg på at fokusere på de nære ting! Jeg har en dejlig mand, og vi har begge et ok helbred. Det er jo næsten det vigtigste! Men vi bor også dejligt, og så er vi omgivet af SÅ skønne venner, som både bor her og i Danmark. Gudskelov for Messenger, der med et trylleslag kan fjerne 8000 km og få venner og familie i Danmark helt tæt på igen. Og tak til vennerne her i Thailand fordi de tør at være sammen med os, selvom vi jo i teorien kunne risikere at smitte hinanden.
Dem som passer på os
Men ikke nok med det. Vi har også bare de BEDSTE folk til at passe på os, vores hus og vores have. Gode folk er bare mega svære at finde, og jeg har hørt de værste skrækhistorier om både håndværkere, poolfolk og havefolk i Thailand. Vi er bare enormt glade for dem, som kommer her. Derfor passer vi også på dem og hjælper dem, hvis det går skidt – nøjagtig som de hjælper os. Vi har fundet ud af, at selvom man ejer en bar og spiller trommer i et rockorkester, når verden er normal, så kan man godt være en habil thai lærer. Det er Tam et strålende eksempel på, og de to timer han underviser os hver dag, har rykket os rigtig meget på 4 uger. Og så har vi det simpelthen bare også sjovt med det.
I morges snakkede vi om, at i dag skulle der ikke komme hverken gæster, havefolk eller thaiunderviser. Jubiii!! Bare slaske rundt i så lidt tøj som muligt (der er ukristelig varmt her!). Ding dong. Der stod havemand og frue. “I sagde i sidste uge, at I gerne ville have flyttet et papayatræ og nogle andre ting, og det vil vi gerne gøre nu.”. Så gik de i gang, og det er blevet rigtig fint. Selvfølgelig skal de have betaling for det, og flytning af træer er altså ikke med i almindeligt havearbejde. Men bare måden de kommer på – de er bare utroligt søde! Vores havemand går selv ind i værkstedet og finder, hvad han skal bruge (hvis han altså kan finde det). Og han lægger alting pænt på plads igen. Andre har også lagt mærke til hans kvaliteter, så to af vores naboer har kigget på vores have og har også hyret ham. Inde ved siden af har de en pige på knap 2 år. Hun forguder ham, og forleden kom hun rendende ind til os og ville op til ham. Moren kom styrtende et par sekunder senere. Det er da bare ren rå hygge, så man bliver glad i sit hoved.
Vores poolmand er også en fantastisk fyr. Han er søn af vores caretaker, og han er dælme opdraget godt. Midt i tyverne og det flittigste, grundigste menneske. Vores gamle pool har aldrig været så fin som nu. Og det på trods af, at temperaturen i poolen lige nu ligger omkring de 35 grader, hvilket nemt kan give mange alger og problemer. Høflig er han også, og vi er bare så glade for ham.
Min dårlige samvittighed….
De nære ting er jo mange ting, og her ligger også en dårlig samvittighed for mig. Jeg ville så gerne handle lokalt, men det orker jeg simpelthen ikke. Da vi flyttede hertil, havde jeg en ide om at købe ind på det lokale marked flere gange om ugen. Købe økologiske æg hos landmanden osv. osv. Jeg har nu lært, at hvis jeg skal det, så er det et fuldtidsjob at køre rundt og finde alle tingene lokalt. Og første gang jeg var på det store Chat Chai morgenmarked her i Hua Hin, fik jeg et chock. Alt for lidt plads, masen og skubben, motorcykler inde i de snævre gange mellem boderne, fiskevand ned ad benene, svingende kvalitet på mange ting, og folk der tog r…. på mig, fordi jeg er farang. Med alle de stakkels mennesker, der lider under manglende indtægt pga. Covid-19, så ville jeg rigtig gerne støtte de lokale producenter. Jeg har bare ikke fundet ud af hvordan. Jeg har nok også mit typisk danske “one-stop-shopping – spar tid” gen med mig – man kører i Føtex, og så har man det hele – inklusive et par nye sko og en julekalender.
Derfor handler vi (for) ofte i Makro. Makro er ejet af CP Group, som har kinesiske rødder. De sidder på omkring 70% af det totale fødevaremarked i Thailand. De ejer feks. Makro, Tesco Lotus (som nu bare hedder Lotus’s) True (mobilselskab) og 7-11 (omkring 12000 af slagsen). Men de har været så smarte at sigte mod at blive “selvforsynende”, dvs. de har feks. grisefarme, rejefarme og mejerier, så de har styr på hele forsyningskæden. Jeg er ikke glad for dem, for det er jo monopol, og det kan man godt se på prisdannelsen og vareudbuddet i Thailand. Der er stort set ingen konkurrence, og udvalget er på mange områder blevet temmelig skidt de seneste 8-10 år. Til gengæld har de langt det meste af, hvad vi skal bruge, og så sejrer bekvemmeligheden…
Jeg må tage mig sammen og springe ud i nogle af de lokale markeder, men jeg kan ikke lide at færdes der. Jeg er heller ikke glad for mad – specielt kød – uden køling i 35 graders varme….
Nyd de nære ting
Nu vil jeg gå ud og beundre mit nye papaya bed og sidde foran en blæser, så jeg ikke smelter. Og så vil jeg som den gode elev sætte mig og skrive sætninger på thai, så jeg kan lære at skrive bedre end en 6 årig! Fortsat god søndag!