Bil i Thailand

At erhverve sig og eje en en bil i Thailand foregår på en temmelig anderledes måde end i Danmark. Det er en noget længere proces, og der er også nogle ret overraskende ting undervejs.

I dag har vi været på motorkontoret og betale den årlige afgift på bilen, så vi kan få vores klistermærke i forruden. Det svarer til den danske vægtafgift.

At købe en bil

Vi valgte at købe en ny bil sidste år, for her holder brugtvognspriserne meget bedre end i Danmark. Ikke så meget “kantstenseffekt” her – til gengæld er bilerne forholdsvis dyre, og vi tror Thailand har skelet til Danmark hvad angår bilbeskatning. Vi kørte ind til Honda her i Hua Hin for at prøve en bil, og det syntes min bedre halvdel var en dejlig oplevelse. Bilen var dejlig, men ikke mindst de to unge damer fra salgslokalet, som vi skulle have med på bagsædet, var en fryd.

Vi endte med at bestille en ny bil. Og gør man det skal man lige være klar til at forhandle nogle ekstra ting som måtter, gratis forsikring det første år og toning af ruder (meget vigtigt). Dog ikke noget med vinterdæk eller anhængertræk her.

Da der næsten altid er leveringstid på biler i Thailand, endte vi med en grå model, for der var kortest leveringstid. At leje bil her er vældig dyrt, så vi ville bare gerne have vores egen bil i en fart. Da bilen endelig kom, var vi i banken og lave en bankcheck, for hvem vil rende rundt med flere hundrede tusinde baht i kontanter i en brun kuvert? Ikke noget med bankoverførsel her.

Levering af en bil

Vi fik vi bilen leveret på røde nummerplader, som er normalt her. Hvis køberen er Thai, skal der blomster på bilen “for good luck”, og nogle thaier har været hos munkene og få at vide, hvilken farve bilen skal have, og hvilken dag den skal leveres, for at man undgår problemer.

Man får først de endelige hvide plader efter en måneds tid, og derfor er der ret meget prestige i de røde plader for thaierne. Så er bilen jo helt ny. Derfor får de ikke altid liiiiiige sat de hvide plader på inden for de obligatoriske 30 dage. Vi lejede en 5 år gammel bil, og den kørte stadig på de røde plader! På de røde plader må man ikke køre uden for regionen, og man må heller ikke køre efter kl. 18. Desuden skal man føre kørebog.

For at få de hvide plader på bilen, skal man på Immigrations og få sig et “Certificate of Residence”. Man skal komme med sit pas, et bevis på hvor man bor (feks. en elregning eller en lejekontrakt) og så et billede. Det koster 500 baht, og så har man et papir, der certificerer, hvor man bor. Det tager man så med til bilforhandleren, og de sørger for at få de hvide plader hjem. Efter noget tid kan man så køre til bilforhandleren igen og få de hvide plader sat på.

Bilforsikring

Som nævnt betaler forhandleren ofte det første år, og så kan man jo vælge, om man vil fortsætte den, eller selv købe en ny. Da vores forsikringsselskab udmærkede sig ved, at ingen kunne tale engelsk, valgte vi at skifte til et andet selskab. Men det kræver, at man kører hen på deres kontor for at bestille forsikringen, for bilen skal fotograferes, og de modtager kun forsikringspræmien i cool cash. Da vores bil er ny, har vi købt en guldrandet forsikring med vejhjælp og reparation på autoriseret værksted til ca. 17000 baht for et år.

Den obligatoriske forsikring her i Thailand koster kun 645 baht, men den dækker kun ganske lidt ved personskade (ca. 65000 baht) og lidt mere, hvis det ikke er forsikringstagerens skyld. Men uden den obligatoriske forsikring, kan man ikke betale den årlige afgift.

Vedligeholdelse af bil

En tur på værkstedet med bilen i Danmark kan godt bringe tårerne frem i øjnene. Her i Thailand er det noget mere lempeligt, og ligesom så mange andre ting, så koster feks. et servicebesøg ca. det samme i baht som det gør i danske kroner i Danmark. Altså ca. en femtedel.

Skal bilen vaskes og nusses, så kører vi den hen omkring hjørnet på en “Carwash”, og en komplet rengøring ud- og indvendig koster 250 baht – altså 50 kr. Det slår også lige en vaskehal i Danmark med flere længder.

Betaling af afgift

Man skal betale bilafgift 1 gang om året, og så får man en ny sticker til forruden. Vi har ikke noget motorkontor her i Hua Hin, så vi kørte til Pranburi for at ordne det. Efter en del besøg på offentlige kontorer, var vi som altid bevæbnet til tænderne med papirer. Kopi af forsikring, pas osv. osv.

For en gangs skyld blev vi positivt overraskede. Det tog ikke engang 10 minutter, og de skulle bare bruge den originale forsikringspolice, og den klippede de bunden af. Vi betalte afgiften (som er afhængig af biltypen – dyrest, hvis det er en pick-up med 4 døre), hun printede en ny sticker, og så var det bare det. Hold nu op hvor smart! At deres nummersystem var gået ned med harddisc fejl, så vi måtte spidse ørerne godt for at fatte numrene i køen på thai, er noget andet.

Man kan dog betale sit værksted for at ordne det. Det koster typisk 100-200 baht.

Budget for en bil

Det er selvfølgelig ikke nemt at give et bestemt budget for at eje en bil i Thailand, men når først bilen er købt, er omkostningerne noget mindre. Vores bilafgift var 2098,50 baht, og lægger man det til løbende omkostninger og brændstof, er det ikke slemt. Man kan faktisk også få brændstof her, som er blandet benzin og alkohol (lavet af sukkerrør). Almindelig benzin koster pt 36 baht – den med alkohol koster 24 baht.

Og så kører vi ikke ret meget. Vi er lang tid i trafikken, men kilometertallet er lavt. Det siger lidt om trafikken her.