Ændring i indkøbsvaner

Jeg har for nogle uger siden ændret mine indkøbsvaner markant, og det ser ud til at fungere fint.

Før jeg flyttede til Thailand, havde jeg en ide om, at jeg skulle tøffe ind på det lokale morgenmarked og købe friske varer hver eller hveranden dag. Jeg skulle stoppe med at lave madplaner og så lave mad ud fra, hvad der er tilgængeligt på markedet. Efter første besøg på vores lokale marked “Chad Chai”, hvor der var alt for trangt, der var vand og fiskeskæl på størrele med en 10 baht over det hele, folk kørte derinde på motorcykler, og vi blev snydt så vandet drev – ja, så lagde jeg låg på det projekt og begyndte at handle “one stop shopping”. Det passer så ikke helt, men jeg kunne da få 80-90% af vores forbrug i Makro, som svarer til Inco i Danmark (hvis de stadig findes).

Jeg har så handlet der i 5-6 år og suppleret med varer fra Europa og resten af verden fra andre butikker i nærheden. I starten handlede vi også drikkevarer der, men efter at jeg en dag fik forfrysninger af at gå og vente på, at de skulle åbne for alkoholsalget kl. 11, så vi kunne købe et par kasser øl, lagde vi ølindkøbet ned til den lokale ølmand.

Makro har mange gode ting, for de leverer jo til forskellige restauranter i byen. Derfor er der et rimeligt udvalg af mexikanske, koreanske, japanske, italienske og varer fra flere andre etniske køkkener. Jeg har nydt godt af rigtige majstortillas, som de fås i Mexico, og jeg har kunnet købe indiske krydderier til gode priser.

Men på det seneste er de begyndt at “luse ud” i sortimentet, så der forsvandt feks. vores favorit bacon. Makro i Hua Hin må også have noget af en torsk som disponent. For noget tid kunne vi ikke købe flåede tomater andet end i 3 kg dåser…. Det er da ikke lige det, man behøver at gå ned på! Så havde de ingen olivenolie… Og i flere uger havde de ingen cherrytomater, selvom de normalt har 8-10 forskellige slags. Sidste efterår havde vi mælkekrise! Makro havde fyldt hele mælkekøleren, som er vel 3-4 meter lang med en lang række af appelsinjuice! Det skal siges, at det var svært at skaffe mælk alle steder, og vi måtte bare tage, hvad vi kunne få. Men med en mand, der drikker 5-6 krus kaffe med mælk om dagen, så var der lige lidt forsyningsarbejde.

CP Group

Makro er ejet af CP Group, som er et af de største konglomerater i Thailand. De sidder på ca. 60% af detailmarkedet, og der sidder de godt! Den anden store gruppe er Central Group, og de ejer de store Central shopping centre i Bangkok + Tops, som også er detailhandlen.

CP Group ejer også 7-11, hvor enhver thai med respekt for sig selv kommer mindst 1 – 3 gange om ugen. Det specielle ved CP Group er, at de har hele forsyningskæden inden for fødevareproduktioner. De ejer feks. store grise- og hønsefarme, landbrugsfarme med grønsager, så de selv kan producere under deres eget brand “Aro”. De ejer fabrikker, der producerer dyrefoder, og de har rejefarme, plastikfabrikker – ja, you name it!

Der er ingen priskonkurrence på fødevarer i Thailand. En liter mælk koster det, en liter mælk koster. Det skyldes blandt andet, at prisen for en del produkter er fastsat som en maksimumpris af regeringen. Men det skyldes nok også, at der simpelthen ikke er nogen konkurrence. Tager man som dansker et tilbudsblad fra Makro, bliver man meget skuffet. Kæmpe tilbud i denne uge – toiletpapir fra Aro, førpris 189 baht for 10 ruller – i denne uge kun 188 baht! Eller køb 5 pakker og få dem til 187 baht.

Førhen syntes jeg, at kvaliteten af varerne i Aro brand var nogenlunde okay. Men den er altså gået markant ned, og det er der mange andre end mig, der mener.

Den sidste pind i ligkisten

For mig blev sidste “pind i ligkisten” deres forårsløg. Førhen kunne man købe store flotte forårsløg med frisk og stor top (den klipper jeg af og bruger som purløg) til 19 baht. Så skiftede de til Aro brand, og så har de åbenbart brugt stråforkorter, for de var 15 cm. kortere, med gule blade, og så kostede de skam 23 baht. Det var ikke så meget de 4 baht, men mere princippet i det, og så en øv oplevelse af, at vi ikke mere kunne få “purløg” på vores æggemad!

Jeg var også træt af, at der ofte lugtede meget skidt i deres kødafdeling (de dage skulle jeg så ikke lige købe kød). De havde ikke vores cola i 3 måneder, hvorefter den pludselig dukkede op igen. Jeg kan nævne mange ting, og min veninde og jeg var ret enige om, at de godt nok er faldet af på den.

Ny stil

Jeg besluttede mig så for, at jeg ville forsøge at få lavet en Makro konto online. Vi skal nemlig stadig bruge toiletpapir, blegselleri (som man ikke kan få på markedet), æg (hvor jeg har fundet et mærke, hvor hviden ikke er tynd som vand og blommen fiser rundt indeni), håndsæbe og nogle andre ting. Man skal købe for 1000 baht, og så er der fri levering. What’s not to like? Jeg kunne slet ikke hitte ud af at sætte den konto op, for det hele er på thai, indtil man har sin konto og kan ændre den til engelsk. Jeg fik vores ven til at hjælpe mig en dag, hvor han var her for at undervise os i thai. Det gik fint (selvom det må være thai logik, for jeg fattede overhovedet ikke, hvordan han kunne finde af det!).

Et par dage senere bestilte jeg for første gang, og det fungerede bare perfekt. De kørte lige til døren, de bar varerne helt ind i mit køkken og checkede listen, mens jeg kiggede på. Jeg betalte ved at scanne en QR kode, og så var det ellers bare at lægge på plads.

Så er der grønsagerne og kødet. Kødet behøver jeg ikke at tænke på foreløbigt, for jeg har en halvstor kummefryser med alt hvad hjertet begærer inden for kød, og vi er på nedsparing lige nu, så vi kan fylde op med friske forsyninger senere. Grønsagerne er en anden sag. Vi spiser rigtig mange grønsager i vores husholdning, og det er meget sjældent, at vi får et måltid uden noget grønt. Vi spiser rå grønsager til vores rugbrødsmad om morgenen, og vi får også grønt til aftensmad. Men det er jo lige det, som sådan et morgenmarked kan. Jeg har hørt, at grønsagerne på morgenmarkedet kommer fra nogle kooperativer nord for Hua Hin. Det er da en sympatisk tanke i sig selv. Økologi og den slags er næsten ikke eksisterende i Thailand, men jeg har den holdning, at grønsager med lidt gift på er bedre end ingen grønsager.

Nu har jeg fundet to boder, hvor de har næsten alt i grønsager, som jeg skal bruge til en uges tid, og de er begyndt at kunne genkende os. Der ryger nogle gange lige en gratis ting med, når de kan genkende en. Hende mit første valg er godt nok en sur mokke, som ikke er til at slå et smil af, men det må vi så leve med. Hendes grønsager er rigtig fine, og så er “portionerne” meget mindre end i Makro, så jeg ikke behøver at smide noget væk. (Selvom jeg ikke smed meget væk. Jeg kastede alt det kedelige op i en gryde og kogte det af til grønsagssuppe).

En sidegevinst er, at det nu er blevet nemt at købe fisk. Vi er ikke særlig erfarne med fisk, men jeg vil egentlig gerne spise fisk en gang om ugen. Jeg gider bare ikke at skulle ud og køre og bøvle ind på et marked for at købe en enkelt fisk. Nu er vi der jo alligevel, og så prøver vi til med svingende held. Jeg er begyndt at lave fisk med thai tilbehør, og det går nemmere, end når jeg skal finde på noget “dansk” (udover paneret fisk med persillesovs).

Her er min “fangst” fra i morges. Der er grønsager og frugt for 355 baht – det svarer til ca. 65 kr. Der er nok til en uge til os. Alle grønsager og krydderurter er nu rengjort og ligger i plasticboxe i køleskabet klar til brug.

Fisken vi købte kostede 120 baht – altså godt 20 kr.

Ekstra sidegevinst

En ekstra sidegevinst er, at vi har fundet en lille morgenmadsrestaurant helt tæt på markedet. Her er der masser af liv og masser at sidde og se på. De laver en rigtig god morgenmad til ingen penge. En såkaldt “morgenmadspande” med to spejlæg, 3 forskellige slags pølse og lidt skinke + smørstegt toast for den formidable sum af 69 baht. Engelsk morgenmad 89 baht. Ejerne er supersøde, og de snakker også engelsk. Jeg kan desværre ikke vise et billede af det, for de havde lukket i dag pga. religiøs helligdag. Den hedder Baan Ma og kan findes på Google Maps.

Ekstra, ekstra sidegevinst.

Jeg kommer hjem med en hulens masse plasticposer, som jeg kan genbruge, hvis de er rene, og bruge til affald, hvis de ikke er rene.

Pudser glorien

Jeg aner ikke, hvad de enkelte grønsager koster på markedet, for der er ingen priser på. Men jeg har et par gange vejet det hele op og sammenlignet med priserne på Makros hjemmeside. Der er mellem 20 og 30% at spare, så jeg klager ikke.

Jeg pudser min glorie, og jeg glæder mig over denne win-win situation. Jeg har det godt med at støtte lokale bønder i stedet for de totalt super overrige i CP Group. Hvis sælgerne på markedet da ellers ikke kører ud i Makro og henter varerne…..

Foran markedet kan man også blive velsignet af en munk. Han her chantede lidt for ejeren af madvognen, imod at han fik lidt mad.