A la lavenderia

På dansk betyder det spanske “a la lavenderia” – “på vaskeriet”. Den vending står prentet ind i vores hoveder efter jeg ved ikke hvor mange timers lytning til en spansk sprog CD i bilen på vej til og fra arbejde for år tilbage.

Det er mange, mange år siden, at vi bestemte os for, at vi ikke skulle bruge vores sidste år i Danmark. Drømmen om at flytte til et varmere, billigere og mere eksotisk land har vi haft siden vi var meget yngre. I første omgang gik drømmene på Spanien, hvor vi tilbragte stort set alle ferier hvert år. Vi har rejst rigtig meget rundt i Spanien, og vi var helt sikre på, at vi skulle købe os et lille byhus ved solkysten og så leve vores pensionistliv i en hyggelig by med tapastraditioner og masser af udeliv. Vi var så seriøse, at vi i flere ferier gik på sprogskole, og vi er da også nogenlunde habile til det spanske sprog i dag.

Desværre skete der ting og sager med prisniveauet på alting i Spanien, efter de kom med på EURO for 20 år siden. Over nat blev priserne på feks. en tapasret, der før kostede 100 pesetas (4,50 danske kroner) til 1 euro – altså ca. 7,50. Altså en stigning på ca. 40%. Det samme skete med huspriserne og leveomkostningerne, og det var bestemt ikke nemt for den spanske befolkning. Vores drøm om Spanien faldt også til jorden, for det lille byhus kostede nu efterhånden ca. det samme som i Danmark.

Efter nogle år rettede vi så blikket mod Thailand, og det var så også her vi endte med at bo. Vi havde en hollandsk ven på besøg i dag, og han fortalte, at han får ca. 3 gange mere ud af sin pension her i Thailand end i sit hjemland. Han sagde, at han kun kunne leve et meget skrabet liv i Holland. Ja, sådan er det nok for mange af os. Man kan leve et rigtig godt liv for ikke så mange penge her, selvom nogle ting da er dyre, og nogle ting endda meget dyre! Og som jeg har skrevet om før, så kæmper vi stadig for at lære Thai, og vi er nu så langt, at vi har fattet det med tonerne i sproget, og vi har da også så meget ordforråd, at vi kan klare dagligdags ting. Nu er det jo som bekendt her, vi bor, så vi skal altså også kunne læse og skrive sproget!

Men tilbage til det med vaskeriet…..

I sidste uge har vi været på møntvaskeri for første gang i vores liv, og det var faktisk lidt af en oplevelse! ที่ร้านซักรีด hedder det på dette sprog.

Jeg har en udmærket Siemens vaskemaskine, som har kostet en formue (fordi den både er vaskemaskine og tørretumbler i en – det syntes vi var smart, før vi flyttede hertil, og vi har aldrig brugt tørredelen), men den tager rigtig gerne en gang sangføjsdans i baggangen, hvis den ikke har ordentlig balance i vasketøjet, når den skal centrifugere. Sidste år vaskede jeg vores hovedpuder, og det endte med to puder, der var plaskvåde, fordi maskinen ikke kunne centrifugere. Det tog en uge at få dem tørre ude i solen i 30 graders varme. Der er fjer i kernen i puderne, og de lugtede simpelthen så dårligt af død og ulykke, at jeg troede, at jeg var nødt til at smide dem ud. Men da de så endelig blev tørre, var de rigtig fine.

Nu var det så tid igen. Men nu har vi så fået et møntvaskeri på grunden lige ved siden af os, så jeg tænkte: “Det er da smart – lad os bruge deres maskiner til hovedpuder og dyner denne gang”.

Som sagt, så gjort. Vi pakkede dyner og puder i en sæk, og drog afsted med drikkevarer og lidt underholdning til ventetiden. En almindelig vask i min maskine herhjemme tager godt et par timer, og en kvikvask ca. 1 1/2 time, så vi var selvfølgelig forberedt på at skulle fordrive noget tid. Stedet har været rigtig godt besøgt helt fra åbningen for et par uger siden, har vi kunnet se, så vi var ikke overraskede over, at der var pænt med mennesker dernede sådan ved et-tiden en hverdags eftermiddag. Jeg blev dog mere overrasket over, hvor store maskiner, de i virkeligheden råder over. Den største kan tage op til 28 kg., og det er da alligevel en slat. Min maskine kan tage 7 kg, og det er sjældent, at jeg kan få den fyldt op, selvom jeg kun vasker tøj 1 gang om måneden (jeg vasker selvfølgelig håndklæder, sengetøj og den slags oftere).

Jeg var også helt måbende over, at stedet er bemandet – af 2 mennesker! De tager folks tøj ud af vaskemaskinen og putter det i tørretumblere, de gør maskinerne rene, de holder stedet fint og rent, og så rådgiver de sådan nogle tosser som os, der ikke lige har den store erfaring inden for møntvaskeri! Det her billede viser priserne for at vaske og tørre tøj. I teorien lyder det jo ret billigt, men når man som jeg sorterer i farver, så ville en gang månedsvask med 5-6 maskinfulde blive pænt dyrt.

Anyways…. Vi kom vores dyner og puder i samme maskine, og med lidt hjælp fra den søde bestyrer fik vi startet skidtet. Man betaler efter program og så også hvor varmt vandet i maskinen bliver. Nu har jeg lidt svært ved at relatere mig til cold, warm og hot… Så vi satte den på cold og så trillede maskinen i gang. Vi satte os ved et bord, og jeg gik i gang med at lave madplan og indkøbsseddel. 15 minutter senere var der vasket for 60 baht, og maskinen var færdig. Øhhhh – nu er der ikke meget, der bliver rent på 15 minutter i koldt vand, og da slet ikke et par hovedpuder….. På den igen. Denne gang på warm og en længere vask. Det tog så 30 minutter – heller ikke ret lang tid!! Men det hele så fint ud, så vi smed det i tørretumbleren på kold luft for lige at tage den værste fugt ud.

Nu har vi så 1 dyne og 4 puder, der allesammen ser nærmest nye ud, og så synes jeg, at 150 baht er godt givet ud. Jeg fik faktisk så meget lyst til at gentage succesen, at jeg har fundet nogle flere større ting, jeg skal have vasket. Jeg kan da faktisk godt lide at sidde dernede – ca. 100 meter hjemmefra – og glo på trafik og folk og så få ordnet mit vasketøj på en noget mere effektiv måde end i min fine Siemens herhjemme. Hvem skulle have troet det? Altså jeg er damen, der er ekstremt meget mere resultatorienteret end procesorienteret!

Er man i Thailand på ferie, så har man jo mulighed for at indlevere sit tøj på et lille vaskeri om hjørnet. Dem findes der masser af. Men desværre, så er der mange af dem, der hænger tøjet ud i solen for at fremskynde tørreprocessen. Direkte thailandssol gør ikke noget godt for tøjet, og jeg har set flere have lyse striber på skuldrene af deres t-shirt. Sådan et gør-det-selv vaskeri er da meget bedre, og maskinerne siger stort set ingenting. Vores lokale vaskeri er jo også helt nyt, så standarden er virkelig helt i top. Det kan anbefales!

Ja, det var jo et noget ordinært emne i dag, men det var altså så positiv en oplevelse, at jeg slet ikke har kunnet glemme det! Nogle gange kan de ordinære og dagligdags oplevelser godt være de bedste!