Her i Thailand er det muligt at få et årligt helbredscheck for ikke så vildt mange penge. Man skal lige lave lidt research, men så kan man faktisk godt finde noget temmelig omfattende til et par tusind kroner.
Reparationsalderen
Når man er lidt oppe i alderen, og man har haft lidt forskellige skavanker tidligere, så er det en god ide at lade sig undersøge med jævne mellemrum. I Danmark gør man ikke den slags udover screening af forskellige kræftformer. Det skyldes nok, at man i det danske sygehusvæsen mener, at det kan sygeliggøre befolkningen. Men for mig er det som med gamle biler – man kører dem ikke bare i smadder og så reparerer på dem bagefter. Så hellere få dem checket og repareret, før det går helt galt. Desuden er jeg så heldig, at min sygeforsikring betaler for et årligt check med blodprøver, scan, EKG, mammografi og alt det hele.
Vi plejer at tage afsted sidst på året, så vi valgte en dag til det i sidste uge på det ene af vores to lokale privathospitaler, San Paolo, her i Hua Hin. De kører med forskellige pakkeløsninger alt efter alder til fast pris. Vi havde booket tid på forhånd til et pensionist check, og vi skulle møde op fastende i 8 timer før. Det er ikke noget problem, men jeg vil sige, at da jeg endnu ikke havde fået noget at spise kl. 11 begyndte jeg at få det lidt små-dårligt. Her i Thailand er “fasting blood sugar” en meget vigtig faktor i sådan en blodprøve test, da det er en indikator på, om man har sukkersyge. Da vi ankom sagde de derfor: Goddag og velkommen. Har du spist eller drukket noget de sidste 8 timer?
Tålmodighed er en dyd
Når man skal på et hospital i Thailand, skal man virkelig væbne sig med tålmodighed. Og det gælder ikke kun offentlige hospitaler – de private er omtrent lige så slemme. Nu har vi været på Rutnin Eye Hospital i Bangkok en del gange det sidste halve år. For en utålmodig sjæl som mig er det et mareridt! Man får en tid kl. 14, og man skal være der klokken 13.30, og snakke med lægen 14.30. Klokken 16 sidder man stadig og venter…. Jeg er simpelthen ved at springe i luften over sådan noget! Der står godt nok på sedlen, at man skal forvente 1-4 timers ventetid på at komme til lægen, men det er da også helt vildt. Tænk hvis man skulle sige til sin arbejdsgiver i Danmark: Jeg skal til læge kl. 13 – jeg kommer om 4-5 timer.
San Paolo Hospital Hua Hin
San Paolo Hospital er et privathospital, som her i Hua Hin har 60 værelser. Det er ikke det billigste sted, men det er heller ikke ultra dyrt, som feks. Bangkok Hospital her i byen. Vi har en thai ven, som måtte en tur derned i sidste uge med stærke mavesmerter. Det blev betalt af hans sygeforsikring, som han ikke betaler ret meget for. Men det billigste er selvfølgelig det offentlige hospital, Hua Hin Hospital, eller militærhospitalet i Pranburi.
På San Paolo (og mange andre hospitaler i Thailand) har man en international afdeling, som tager sig af udenlandske patienter. Vi blev tildelt en sygeplejerske, som tilså os flere gange på “ruten”, og hvis vi kom i problemer et sted, kunne vi bare bede dem om at ringe til hende.
Som ekstra service skal man da ikke gå de 100 meter fra parkeringspladsen – man bliver da kørt i en golfvogn.
Helbredscheck – indhold
Sådan et helbredscheck på San Paolo består af følgende:
Højde, vægt, syn
Blodprøvetagning
EKG og røntgenbillede af torso
Mammografi (damer)
Ultralydsscanning af torso
Ultralydsscanning bryster (damer)
Celleskrab (damer)
Check af afføring og urin.
Tålmodighed og en god blære
De første ting er nemme nok, men inden man kommer ind til ultralydsscanning, skal man lige drikke så meget vand, at blæren er fyldt. Det er ikke lige sikkert, at man kommer ind, lige før blæren er fyldt, og man får ikke lov at gå på toilet med mindre man lægger sig ned og skriger.
Jeg skulle hilse og sige, at det ikke er sjovt at blive ultralydscannet, når man er lige ved at tisse i bukserne! Når det er overstået, så skal man tisse i et glas. Det er også en udfordring, når man bare føler trang til at åbne alle sluserne og ikke koncentrere sig om at ramme et lille glas.
Mere tålmodighed
Egentlig skulle det ikke være så slemt at få lavet de her undersøgelser. Men det tog mig næsten 45 minutter at få lavet mammografi. Det meste af tiden sad jeg alene i et lillebitte iskoldt rum i noget tyndt hospitaltøj og ventede. Uden nogen form for underholdning, så nu kan jeg mønsteret i deres linoleum udenad.
Da vi var færdige med alle tests, skulle vi betale, og så blev vi sendt ud at spise frokost. Vi kørte nu hjem, og kørte tilbage på hospitalet 1 1/2 time senere. Der blev vi så bare sat til at vente igen. Denne gang for at få vores resultat læst op af en en læge. Lægen på San Paolo var professionel og nem at forstå. (Det var lægen på Phetchaburi Hospital for to år siden absolut ikke, og der gik vi begge ud som to store spørgsmålstegn.)
Når man får resultatet ved man hvad status er på blodsukker, kolesterol, de fleste indre organer, samt motorens tilstand, nemlig hjertet. Man er testet for tarmkræft, prostata, livmoderhalskræft (resultat kommer på email senere), brystkræft, hepatitis og en del flere ting. Utroligt hvor meget blodprøve, urinprøve og et par scanninger kan indikere.
Alt bliver forklaret af en læge, fint grundigt, men det tager ikke mange minutter. Resten er ventetid.
Endnu mere tålmodighed
Nu skulle vi betale…. Eller, det havde vi jo sådan set gjort. Nu skulle vores lille kvittering konverteres til en rigtig regning. Det tog sådan cirka en halv time. På det tidspunkt var jeg begyndt at vandre rundt i lokalet og se på brochurer, forsøge at læse skiltene, kigge på trafikken osv. Jeg får simpelthen pip af alt det papirkram. Det var ikke pga. kø, at vi skulle vente. Men der skulle bæres papirer fra receptionen til check-up skranken. Det skulle så flyttes adskillige gange af flere mennesker, før det kunne flyttes over til kassen. De stemplede noget, hvorefter papirerne forsvandt igen. Så kom vores søde “oppasser” over til os. Hun kunne godt se, at den ene af os var ved at lave hjulspor i fliserne. Just one moment please (en af de mest benyttede fraser her i Thailand).
Endelig kom vores papirer. En rigtig regning, som de sådan set bare kunne have printet til os, da vi betalte. Og så fik vi endelig det, vi har kommet for. Den lille karakterbog, der fortæller, hvordan det står til med det gamle kadaver.
Jeg synes selv, at jeg er super fit, men alligevel er de kolesterol tal stadig for høje. Min bedre halvdel fik til gengæld UG med kryds og slange (hvis nogen stadig ved, hvad det er), og det er jo ret flot. Han er trodsalt 12 år ældre end mig.
Ifølge lægen må jeg ikke spise stegt mad, skaldyr, kulhydrater, slik og søde sager. Ahrrr – tror lige, at jeg putter den rapport ned i skuffen til de andre to. Så håber jeg bare på, at den ser lidt bedre ud til næste år!