I dag bliver en ultrakort update! Jeg skal nemlig ud og nyde stilheden i min have!
Vi har håndværkere overfor, og de larmer helt ekstremt, og lyden farer lige ind i vores hus og vores køkken-alrum med med ret dårlig akustik. “Halløj i Ekkosalen”, siger min tidligere chef, når han engang imellem ringer op for lige at snakke lidt om løst og fast. Sådan en borehammer i en etageadskillelse på den anden side af vejen kan faktisk betyde, at vi nærmest ikke kan snakke sammen, og at ørerne er ved at falde af.
Jeg forstår godt, at mange af de mennesker der boede tæt på metro byggeriet i København var ved at gå ned med stress. Støj er virkelig en stressfaktor, som kan mærkes både fysisk og psykisk.
Nu er de håndværkere, der arbejder derovre, enormt effektive, og de laver ikke alle de sædvanlige 1 million fejl, som thai “håndværkere” ellers laver. Derfor er vi også fortrøstningsfulde og håber på, at de lynsnart bliver færdige med renoveringen af de lejligheder. Hvem de så vil sælge dem til eller leje dem ud til er en gåde, for det bliver helt sikkert ikke billigt. Det er jo så ikke vores problem.
I denne uge har de arbejdet alle dage, men efter 4 timer med konstant støj fra 1 eller to nedbrydningshamre, en vinkelsliber og et par hamre, så slap vi endelig af med dem ved frokosttid i dag på en højhellig søndag. Så er det, at vi husker, hvor stille og fredeligt her normalt er.
I går eftermiddags var der havemand med buskrydder inde ved siden af, der var børneturnering i fodbold på banen skråt overfor, og ved samme lejlighed forlod nogle naboer deres matrikel, og det kan deres hunde ikke lide, og så gør og hyler de alle 3. Nå ja – så kan man jo ikke have fodboldturnering uden musik, så de spillede Isaan musik (en slags country musik fra nordøst Thailand). I starten vi boede her, syntes jeg det var charmerende, men tusindvis af numre senere uden at kunne høre den fjerneste forskel på sangene, er jeg ikke så vild med det mere! Nå ja, jeg glemte at fortælle, at ejeren af vores fitness center selv passede butikken i går. Hun har en forkærlighed for sådan noget techno, eller hvad man kalder det der musik, der ikke er musik… Den fik hele armen i går morges på et anlæg, hvor højtaleren er sprunget, så jeg måtte tage hørebøffer på og høre lydbog i stedet!
Så om lidt vil jeg gå ud med en havesaks + bevæbnet med en mand og en sav, og så vil jeg ordne lidt udtynding i haven, som jeg ikke tør lade vores ellers udmærkede havemand gøre. Ingen Isaan musik, ingen skrigende unger, ingen råbende forældre, ingen buskryddere og ingen flittige håndværkere! Min tinnitus lever dog i bedste velgående fra i går (hvor vi så også var ude at se lidt musik med nogle venner oveni), men jeg håber på, at jeg har samlet kræfter til en ny støjdag i morgen.
God søndag!