Ting man IKKE skal gøre, når man bor i Thailand

Der er visse ting, man bare ikke skal gøre, når man bor i Thailand som udlænding! Sådan er det jo nok i alle lande, og det er bare med at holde tungen lige i munden!

Som en temmelig stor selvfølge er det, at man skal overholde loven. Også uanset hvor tåbelig den måtte virke – og også uanset om ikke en eneste thai overholder en lov eller bestemmelse. Et eksempel: Kør IKKE motorbike uden kørekort, styrthjelm og forsikring som udlænding. Godt nok kører rigtig mange thaier uden alle tre ting, men det smækker altså endnu hårdere, hvis man bliver taget eller er involveret i noget som udlænding.

Kom ikke i klammeri med politiet. I Danmark kan man sikkert argumentere over for politiet i en given situation, men som udlænding her i Thailand skal man altså være ret avanceret på thai, hvis man kaster sig ud i det. Hvis man bliver rodet ind i noget, så ring til en livline – helst en thai person med lidt pondus – lige med det samme!

En tredje ting – og der er helt klart mange, mange flere ting man skal undgå som udlænding i Thailand – er, at man ikke skal lave kludder i noget som helst med Immigrations!

Dengang vi flyttede hertil svor vi på vores afdøde mødre og alt mulig andet, at vi ALDRIG ville lave noget, så Immigrations kunne sætte en finger på os! Inden vi flyttede hertil, læste jeg side op og side ned om de forskellige visa, så jeg til sidst var totalt forvirret og skræmt til døde over alt det bureaukrati. Men vores venner, som allerede boede her, fortalte os, at hvis man holdt “sin sti ren”, så var der aldrig problemer.

I næsten 5 år har vi haft fuldstændig styr på det med Immigrations, og det er gået uden nogen problemer overhovedet – indtil i denne uge!

Bo i Thailand

Jeg skal ikke gå ind i reglerne for at bo i Thailand i detaljer, for det er meget omfattende. Men jeg kan kort forklare, at hvis man ønsker at opholde sig i Thailand, skal man opfylde nogle økonomiske og formelle krav, og så kan man ansøge om et visum. Det gør man i sit hjemland – i Danmark på den thailandske ambassade i Hellerup. Der findes mange forskellige visumtyper, alt efter hvilken status man har: Pensionistvisum, Ægtefællevisum (hvis man er gift med en thai), uddannelsesvisum, visum med arbejdstilladelse og mange flere. Nogle af dem har økonomiske krav tilknyttet, så man kan bevise, at man ikke “nasser” på samfundet.

Når man har fået (eller rettere betalt for) sit visum, så kan man rejse ind i Thailand. Det oprindelige visum udløber efter noget tid (typisk 3 måneder), og så skal man ansøge om at forlænge det.

Vores visum er et pensionistvisum, og det kan vi forlænge et år ad gangen – for vores vedkommende i marts. Man tager hen på det lokale Immigrations kontor med en hulens masse papirer og formularer. Jeg fylder altid tasken med kopier af alt muligt, for der er ikke nogen faste landsdækkende regler for, hvad de forlanger for at forlænge vores visa. Det er helt op til fortolkning. Nogle steder skal man feks. tage et billede af sig selv og sin thai ægtefælle siddende på ægtesengen, hvis man skal forlænge sit ægteskabsvisum. Andre steder er det nok, hvis man står foran husnummeret, hvor man bor. Nogle steder kommer de ud fra Immigrations for at checke, at ægteparret virkelig bor sammen. Det er altså helt op til den enkelte medarbejder, hvad de mener, der skal til. Det kaldes her “up to the officer’s discretion”.

I Danmark fik jeg altid klamme hænder, hvis jeg skulle i forbindelse med skattekontoret eller borgerservice. Jeg følte altid, at jeg stod med “hatten i hånden”, og at det hele var lidt op til medarbejderens “nåde”. Nu har jeg lært, at det kan jeg godt gange med 100, når jeg bor i Thailand. Så rigtig godt, at de ikke har blodtryksmålere stående på de offentlige kontorer, for så røg jeg direkte hen på intensivafdelingen på det nærmeste sygehus!

Megafejl!

Jeg har lavet en megafejl!!!!

Når man bor i Thailand på et visum, så skal man 90-dages rapportere. Det vil sige, at man skal melde sig hos myndighederne hver 90. dag for at bekræfte, at man stadig bor samme sted. Vi skal også rapportere ind, hvis vi har gæster fra udlandet, så Immigrations altid kan finde dem. Bor gæsterne på hotel, er det hotellet, der rapporterer deres gæster ind.

Forleden skulle vi så 90-dages rapportere, og det kan vi gøre 15 dage før og 7 dage efter datoen i vores pas. Jeg plejer altid at checke vores pas, og så skriver jeg sidste dato ind i vores fælles kalender i køkkenskuffen. Denne gang lød datoen på 1. oktober, så den 28. september var i fin tid at rapportere ind – også selvom der kunne være et problem (hvad der aldrig har været indtil nu).

Man kan godt rapportere online, men der har (som med alt andet thai software og apps) været masser af problemer med det. Vi plejer bare at køre ned på det lokale kontor og ordne det for en sikkerheds skyld. Men denne gang syntes min bedre halvdel, at vi skulle ordne det online i stedet for at køre afsted. Så jeg tog mit pas frem og fandt hjemmesiden til registrering. Da jeg så kiggede på udløbsdatoen i mit pas, sagde den pludselig 22. august 2022 – og ikke 1. oktober som i min bedre halvdels! Min første tanke var, at jeg havde fået den gamle seddel clipset i mit pas….

Men der var jo noget, der ikke stemte! Der er ikke 90 dage mellem 22. august og 1. oktober! Det løb mig bare iskoldt ned ad ryggen!!! Noget var HELT galt!

Jeg hentede den store kalender og begyndte panisk at checke datoer. Ifølge den, havde vi være på Immigrations sidste gang den 22. maj 2022. Det passede jo med 22. august. Men hvor kom 1. oktober så fra??

Hvad var der sket?

Ja, efter noget tid kunne jeg konstatere, at da vores seneste gæst fra Danmark meldte sin ankomst, kørte min husbond ned for at melde ham ind. I stedet for at registrere det, så lavede de en 90-dages rapport på ham, så han nu havde fornyet 4. juli med udløb 1. oktober. Noget der jo ikke burde kunne lade sig gøre (15 dage før og 7 dage efter reglen).

Så vi havde kvajet os og kun kigget i det ene pas, nemlig hans med 1. oktober. Og summa summarum – jeg var 36 dage for sent på den til at rapportere! Jeg gik helt i sort! Jeg var helt sikker på, at jeg ville blive deporteret og få en kæmpe bøde. Jeg så mig selv på flyet på vej til Danmark og bo på et værelse og arbejde i døgndrift for at få råd til det, mens min bedre halvdel var nødt til at blive her og passe huset. Jeg googlede det og fandt ud af, at det kunne udløse en bøde på 2000 baht (5000 hvis man blev arresteret), og så faldt jeg da lidt ned. Også selvom jeg læste om folk, der havde betalt 20.000 baht for det samme!

Vi drak så en (STOR) øl for at berolige nerverne, og så kørte vi derned efter deres middagspause kl. 13. Thaierne er altid flinkere, når de har fået noget godt at spise! Jeg havde fundet min hat frem, som jeg skulle holde i hånden. Pungen var også fyldt op, så vi kunne betale bøden. Selv masken var på for første gang i mange uger!

Immigrations dom

Der var absolut ingen mennesker, da vi kom ned til det lokale kontor i Blueport Centeret. Vi gik faktisk næsten lige til skranken. Jeg var så skræmt, at jeg næsten var ved at begynde at tude, da vi satte os i stolen overfor den uniformsklædte medarbejder. Hun tastede mit pasnummer ind i systemet og sagde, at jeg jo skulle have rapporteret ind den 22. august. Jeg forsøgte at forklare, at jeg havde troet, at det var den 1. oktober som i min mands pas. Og at vi altid kom samme dag.

Så kiggede hun lidt på skærmen, og så forklarede hun noget om 45 dage minus nogle dage og plus nogle dage. Jeg fattede ikke en pind! Hun prøvede igen, og jeg forstod stadig ikke noget. Så sagde hun med et smil (tror jeg – bagved masken): “You are 2 days before deadline so you are good”. Så printede hun et nyt papir ud med næste dato 26. december  og clipsede det i mit pas. Jeg fattede stadig ikke noget, men jeg var så MEGA taknemmelig og havde lyst til at springe over plastikskærmen og give hende en krammer.

Det var det!

Da vi gik ud derfra trillede tårerne ned af mine kinder af bare lettelse. Aldrig, aldrig, aldrig mere skal sådan noget ske! Vi lovede hinanden i Danmark, at vi altid skulle checke og dobbeltchecke ALT, som kunne bringe vores ophold i Thailand i fare. Det her var en reminder!! Da vi gik ud af shopping centeret sagde min husbond, at nu skulle jeg holde op med at hyle, så ikke folk troede, at han bankede mig.

Jeg har intet dårligt at sige om Immigrations her i Hua Hin. De er og har altid været søde og flinke over for os, og jeg håber ikke, at jeg har fået en dårlig karakter i min lille bog for det her.

Ændringer for turister 1. oktober 2022

Til noget helt andet:

Som en sidste lille information, så er Covid-19 nu pillet af tapetet som slem, slem sygdom i Thailand. Det betyder blandt andet, at f.eks. danskere nu kan rejse ind som før Covid. Ikke nogen krav om vaccinepas eller forsikring. Plus at man indtil marts får et visum på 45 dage som turist mod før 30 dage. Ihvertfald indtil marts næste år. Desuden er undtagelsestilstanden endelig ophævet efter mere end 2 år. Normaliteten breder sig forhåbentlig, men kommer du til Thailand, så forvent ikke “Land of Smiles”, men som nogle vittige mennesker skriver på Facebook “Land of Masks”. De sk…. masker går ikke så let væk!

God Søndag!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.