Det går desværre den forkerte vej…..

I Thailand går det desværre den forkerte vej, hvad Covid-19 angår. Lige nu ryger tallene i vejret, og det er helt sikkert fordi de er begyndt at teste igen efter et udbrud med epicenter i et mondænt bar/club område i Bangkok..  Og nu er det ovenikøbet den engelske mutation, der smitter mere, og som man  bliver mere syg af, som er på færde her i Thailand.

Udviklingen i løbet af en uge

Blot i sidste uge snakkede man om at åbne landet for turister i afgrænsede områder. Uden karantæne. Jeg tror, den snak er forstummet nu! Også selvom man er i gang med at vaccinere store dele af Phuket’s befolkning til projekt “sandkasse”. Hvor meget det batter, at de vaccinerer med en vaccine, der er 60 – 90% effektiv på papiret (men i Brasilien kun 50%) er et spørgsmål. Her i landet er der kun adgang til Astra Zeneca vaccinen, og en kinesisk – Sinovac (som måske virker halvdelen af tiden) – og muligvis snart Johnson & Johnson. Og antallet af vacciner er forsvindende lille. Desuden kan udlændinge ikke blive vaccineret endnu, så gad vide om de var tænkt til at blive spærret inde på Phuket?

Lige nu stiger antallet af smittede med hidtil uset hast. Ikke at der er så mange i virkeligheden….. 500 personer i dag – på en befolkning på 70 millioner. Under 100 døde siden marts sidste år.

Jeg tror desværre bare, at det er her overalt det skidt. Man tester næsten ikke, medmindre der er et decideret udbrud. Første bølge fra barer og thai boxing steder – anden bølge fra indvandrerarbejdere på markeder – og denne bølge fra barer igen. Selvom de nu siger, at det må komme fra Cambodia. Hvordan kan den mutation i det hele taget være her, når hele landet har været hermetisk lukket i over et år??

Hua Hin og Covid 19

Desværre har et par lystige fætre fra Bangkok været på en natklub her i Hua Hin efter at have været på natklub i Bangkok tidligere på ugen. Bum siger det så – så har vi bare masser af tilfælde her i byen! Og helt sikkert LANGT flere end de officielle tal. Vores nabo følger med i de lokale nyheder, og hun fortalte os, at der var 53 positive i Hua Hin i går. Det officielle tal i dag var 30….. Ja, jeg gider næsten ikke vide, hvad der er sket i rapporteringslinjen.

Så er der også forskel på folk. Alle almindelige dødelige skal opgive deres tidslinje, og hvem de har været sammen med i alle detaljer. Derved fandt man de to fra Bangkok, der angiveligt har smittet det halve af Hua Hin. I dag læste jeg en artikel om, at der har været flere millionærer og politikere på de samme steder i Bangkok – men de behøver åbenbart ikke rapportere, hvor de har været. Ikke at der er noget usædvanligt i det i Thailand, men de smitter jo altså MINDST lige så mange, som helt almindelige fodtusser.

I løbet af den forgangne uge er antallet af “røde” provinser steget fra ganske få omkring Bangkok til 41 (der er 77 ialt). Det er meget nedslående.

Songkran

Det thailandske nytår – Songkran – er i næste uge. Det er den HELT store rejseuge, hvor millioner af mennesker kører i bil og bus, flyver, tager toget og kører på motorcykel for at besøge familien. Man ser måske kun sin familie denne ene gang om året, og det er tradition at besøge sine forældre og familie for at ære dem. Desuden er de fleste skoler lukket pga. “sommerferie”, så børnene kan også komme med på tur. Sidste år blev Songkran “aflyst” og dagene fordelt over resten af året. I år har myndighederne sagt, at folk godt kan rejse. Det kan med de nuværende tal blive katastrofalt, og mange er allerede i gang med at aflyse deres rejser af frygt for at blive smittet eller at smitte nogen.

I løbet af dagen i dag og i går har mange provinser af samme årsag indført obligatorisk test og 14 dages karantæne. Det gælder også vores provins. Vores guvernør valgte at lukke alle barer og klubber i Hua Hin allerede i går i 5 dage, men det er ikke så afgørende nu. Man har fra centralt hold besluttet at lukke alle barer og underholdningssteder i 41 provinser – inklusive her – fra i morgen (party, party i aften mange steder) i 14 dage frem.

Overskrifterne vrimler med nye tal i dag, men der er stadig ikke forbud mod at bevæge sig rundt i landet (udover de lokale provinsers krav om karantæne). Politiet er smittede og skal arbejde hjemme (!) hvis muligt, sygehuspersonalet er smittede – ja det går godt nok bare den forkerte vej.

Hvad har så åbent og hvad må man?

Se – det er så et rigtig godt spørgsmål! I Bangkok skal restauranterne lukke kl. 21, og de må ikke servere alkohol. Her i byen, må man holde åbent til kl. 24, hvis man er en restaurant, og man må gerne sælge alkohol. Ihvertfald endnu. Det er dog politiet, der afgør om stedet er en restaurant eller en bar, hvilket giver total forvirring. En pub i midtbyen – Father Ted’s, som er mindst lige så meget en restaurant som en pub med 7 kokke ansat, blev ringet op af politiet i går aftes. De må ikke sælge alkohol, fordi de er en pub. Andre restauranter må gerne, og der ligger jo en stor del af fortjenesten. Det er dælme ikke nemt at være i den branche her. Her er heller ingen hjælpepakker til de ansatte, hvis der må lukkes – og heller ikke til forretningen. Men når barerne lukker, flytter festen så ikke bare hen på restauranterne?

En ting er så, hvad man må. En anden ting er, hvad man så gør….. Jeg tror, de fleste her trækker hovedet ind under skjoldet igen og bliver hjemme. Nogle af vores thai venner har postet på Facebook, at de har købt rigeligt ind af de der hammer usunde “Noodle Cup” ting, hvor der bare skal kogende vand på. Andre bruger Foodpanda flittigt! Men så er der også dem, der tænker, at de ikke har tid til Covid-19. Jeg læste her til morgen, at Krabi er fyldt med turister – altså indenlandske. Og masser af mennesker vil stadig køre i hundredevis af kilometer for at besøge familien.

Lange udsigter

Jeg tror desværre, at det har lange udsigter med at komme ovenpå igen her i Thailand. Myndighederne er i gang med at udvikle en app til vaccinepas, men vi har ingen vaccine. Og de få doser vi har, er enten ikke særligt effektive, eller også giver de blodpropper ifølge de forskellige eksperter. I sidste uge var 42.000 mennesker færdigvaccinerede. Ud af 70 millioner!! Udlændinge kan ikke blive vaccineret – indtil videre kan vi ikke engang blive det for egen regning. Men vi kan jo smitte som alle andre! Der er heller ikke nogen officiel plan for at vaccinere. Nu får Phuket for at kunne modtage turister – og så vaccinerer man folk med tilknytning til udbruddet i Bangkok. Man startede godt nok med noget sygehuspersonale, men i dag rapporterede man 10 smittede blandt personalet på et hospital i Bangkok.

Og så tager Thailand lige en uge med kæmpe transport og kontakt rundt i alle afkroge af landet – ud til de gamle og svage.

Uha uha.

Mit bud på den nærmeste fremtid…..

Jeg ville ikke bruge mine sparepenge på en billet til Thailand foreløbigt. Ikke medmindre man har noget, der binder en som familie og børn. Det hjælper jo ikke noget at være vaccineret, for man kommer til nedlukkede byer, og folk der er syge. Eller helt i hundene. Jeg tror desværre, at det kommer til at tage år, inden Thailand er klar til turister igen. Og det bliver aldrig som før, for den dejlige uskyldige, smilende befolkning har mistet deres “uskyld”. Sådan er det desværre nok så mange andre steder i verden. Men det gør godt nok ondt at se det forpinte udtryk i mange thaiers øjne. De er vant til at kunne rejse sig af asken fra en katastrofe som feks. Tsunamien, men det her er endeløst.

Det er en meget trist situation. Det så ud til, at Thailand var et af de få steder i verden, hvor Covid 19 ikke havde fået særlig godt fat. Det står for egen regning, men jeg er bange for, at vi tager turen nu med et års forsinkelse i forhold til resten af verden. Et forspring der desværre er smidt i skraldespanden.

 

 

Påskefrokost og fint besøg i Hua Hin

I går var en stor dag. Vi var til en dejlig påskefrokost med en rigtig masse rigtig dejlig mad. Samtidig var Kongen, Dronningen og Den Kongelige Gemalinde på besøg i Hua Hin.

Dansk påskefrokost på Little Mermaid

Vi havde aftalt at mødes med nogle venner i går på Little Mermaid, en dansk/thai som ligger lige henne om hjørnet på Soi 94. De tilbød påskefrokost buffet med en lang række lækkerier. Jeg laver selv tit dansk mad, når jeg kokkererer herhjemme, men at få en fin buffet med masser af forskellige retter er nu alligevel luksus. Prisen var også til at komme over, for hele herligheden kostede kun, hvad der svarer til 150 kroner. Der var faktisk mødt pænt mange mennesker op, og der var naturligt nok en pæn overvægt af mænd i lokalet. (Tror ikke at thai fruerne er så meget til sild, rødkål og ost).

Da de første par Rød Ålborg og Linjeakvavit var blevet skyllet ned, så steg lydtrykket i lokalet markant, og der blev hygget og grinet og spist. Det var en rigtig fin eftermiddag, og jeg fik spist så meget, at det ikke blev til andet aftensmad end den sidste Super Flyers, jeg havde på lager fra Danmark. Jeg kan simpelthen ikke huske sidst, jeg har fået varmrøget laks…. Og lammekølle lavet, så det var smørmørt! Og en rigtig god blåskimmelost i stedet for de der discount Danablu, der koster spidsen herude og smager af sure sokker og bare brænder. Og så en enkelt Rød Ålborg – det fik jeg nu også til jul, men det føltes rigtig dejligt alligevel. Der var selvfølgelig masser af andre klassiske danske frokostretter som sild, gravad laks, frikadeller osv. osv. Jeg var i den 7. himmel!!

Jeg fik kun taget et par enkelte billeder af maden og den fine borddekoration – så glemte jeg alt om at fotografere og nød bare maden og selskabet.

Hvis du er i Hua Hin og savner dansk mad, så kan jeg varmt anbefale Little Mermaid!

Kongeligt besøg

Så var Kongen, dronningen og Den Kongelige Gemalinde på besøg i Hua Hin. Selv om de har et stort slot ned til vandet “Glai Gangwon”, som betyder langt fra bekymringer, så kommer de her ikke særlig tit. I gamle dage, i den gamle konges tid, opholdt den kongelige famlie sig oftere hernede i deres sommerpalads, når der var varmt og fugtigt i Bankok. Her er mere luftigt – specielt i de varme måneder. Hvis man kommer forbi den gamle fine banegård her i Hua Hin, så kan man se, at der faktisk er en separat ventesal til den kongelige familie fra den tid, hvor familien kom herned med tog fra Bangkok.

Et officielt punkt på programmet i går for de kongelige var, at de skulle besøge udsigtspunktet på Hin Lek Fai. Her kan man se ud over det meste af byen, stranden og havet. Og når man får kongeligt besøg, så skal det hele jo gerne stå snorlige. Tænk bare på alle de plankeværker, der er blevet malet, fordi Dronning Margrethe skulle komme forbi på sin Sommertogt. Derfor har hele området sværmet med folk. Både politi og militær har været i gang. Vi har holdt os væk, men vores venner bor i området, og de fortalte, at der blev fejet, malet fortovskanter, checket skraldespande osv. osv. Vi kan se op til udsigtspunktet fra vores hus, og vi kunne se, at de nærmest var på natarbejde deroppe! Der har også været billeder på nettet af flere krigsskibe på havet ud for byen.

Sandsynligvis har en del af området været spærret af i går, så det var klogest at blive hjemme. Her offentliggør man ikke lige ruten, som når Dronning Margrethe tager en tur i kareten i København. Det har helt sikkert skabt fuldstændig kaos i trafikken. Her i Hua Hin er de nemlig i gang med at støbe kanter på de nye jernbaneafsnit lige i rundkørslerne på Soi 88 og Soi 94 – selvfølgelig på én gang! Det går helt banan indimellem, for thaierne moser og maser bare frem i trafikken, så flere gange har de fået lavet “gridlock”, hvor ingen kan komme hverken frem eller tilbage. Og kommer toget, så går det hele helt i baglås!

Så jo, der har sandelig været gang i den. Angiveligt rejser de kongelige afsted igen i dag, og hvis de har boet på slottet, så har det nok også fået en ordentlig omgang i dagens anledning.

Hvis nogen undrer sig over, at Kongen både har Dronningen og Den Kongelige Gemalinde, så er det fordi, at han faktisk har begge dele. Det er, hvad jeg kan fortælle om det, for her må vi ikke snakke om de royales affærer.

Songkran om en uges tid

Om en uges tid er det Songkran – altså thailandsk nytår. Datomæssigt følger Thailand det samme system som Danmark (1. januar) – dog med den lille snølle, at vi her i Thailand er i år 2564. Den 13. april går vi ind i Oksens År, som derimod følger den kinesiske kalenderudgave. Songkran markerer blandt andet også overgangen til regntiden, og det kan man faktisk godt se på vejrudsigten for næste uge.

Den thailandske regering har givet tilladelse til, at højtiden må fejres – i modsætning til sidste år, hvor den var helt aflyst. Dog er det ikke tilladt med store vilde vandkampe og smide det der puddersmat i hovedet på hinanden. Kun de traditionelle ritualer er tilladt, feks. at hælde vand på Buddha statuer, gå i templet med offergaver, give offergaver til munkene og vise de ældre familiemedlemmer respekt ved at komme en smule vand på deres hænder.

Desværre så er Songkran ugen også Dødens Uge her i Thailand. De fleste, der har besøgt Thailand blot en enkelt gang ved, hvor skrækkelig trafikken er. Der dør omkring 16.000 mennesker i trafikken hvert år – langt størsteparten på motorcykel. Til Songkran rejser folk hjem til familien – mange over pænt store afstande. Samtidigt bliver det måske også lige til lidt for meget whisky for nogle…… Dødstallet i trafikken er derfor  forfærdeligt højt i netop den uge. Selvom det er lykkedes at få dødstallene pænt meget ned i forhold til tidligere år, så er de stadig alt, alt for høje!

Lidt statistik: I 2019 var der 3338 ulykker (som blev rapporteret), 386 mennesker døde og 3442 blev såret. Alkohol var indblandet i 36,6% af ulykkerne og for høj fart i 28,3%. Skræmmende ikke?? Politiet havde check-points og 65000 politifolk var posteret over hele landet. De lavede over 200.000 tiltaler (mest for manglende styrthjelm og kørekort) og beslaglagde næsten 8000 køretøjer.

Så galt går det forhåbentlig ikke i år, men man kan aldrig vide. Lige nu har mange måske brug for at drikke en ordentlig omgang “Lao Kao” (thai sprit) og glemme de triste tider.

Vi plejer at holde os inde bag murene til Songkran – mest fordi man ligner en druknet mus, når en eller anden klaphat feks. har smidt en hel spand iskoldt vand ind it tuk tuk’en. Jeg taler af bitter erfaring! Men jeg fik da en ny kjole ud af det! Vi holder nok strategien, for selvom regeringen har sagt, at thaierne ikke må smide med vand i år, så…………

Fortsat God Påske!

 

 

 

At være i overgangsalderen i Thailand

Ja, undskyld emnet i dag! Jeg ved at det med overgangsalderen er et trivielt emne, men det berører rigtig mange mennesker. Ikke kun kvinder, men også deres mænd! Og så ER der faktisk forskel på at være i overgangsalderen i Danmark og i Thailand.

Mens jeg stadig arbejdede i Danmark, kunne mine kollegaer se mig gå fra indpakket i undertrøje, bluse, sweater, halstørklæde og store støvler til at sidde i en lillebitte undertrøje. Det tog under 30 sekunder at flå det meste af tøjet af. Dog var jeg nødt til at beholde bukser og top på af hensyn til mine kollegaer. 5 minutter senere var jeg igen i fuld ornat og havde fået skruet op for radiatoren, fordi jeg frøs. Når man nu af natur er en frossenpind, så er der ikke langt mellem koldt og varmt. Det var SÅ irriterende og også halv pinligt!

På arbejde var det dog en trøst, at der også var andre kvinder, der pludselig smækkede vinduet op og smed sweateren for 10 minutter senere at tage alt tøjet på igen. Og så var der dem, der mødte op i en kortærmet bluse i frostvejr!

Jeg har været i overgangsalderen i efterhånden mange år. Det er da mega irriterende, men heldigvis har jeg perioder, hvor jeg ikke mærker noget til det. Jeg er heller ikke så hårdt ramt som så mange andre kvinder. Nogle kvinder må døjes med at sveden indimellem sprøjter ud, så de i løbet af få minutter ligner en druknet mus! Andre bliver også humørsyge eller deprimerede, og nogle kvinder er direkte handicappede af fænomenet. Ja, jeg tror, nogle kvinder sågar er blevet skilt på det grundlag. Jeg har heldigvis kun hedeture, men det i sig selv kan da være træls nok på godt jysk.

Nætterne og kuren

Så er der nætterne! Af med dynen – på med dynen. Af med tøj – på med tøj. Jeg kan mærke det nogle sekunder før det går løs – som at en kæmpe står med sin fod på min brystkasse. Så ved jeg, ØV – nu starter det om lidt. Hvor mange søvnløse nætter jeg har haft på grund af det? Utallige! Hvor irriterende har jeg været for min bedre halvdel? Meget! Hvem gider at dele seng og dyne med en halvvåd sælhund, der hvileløst skifter side og kaster rundt med dynen?? Min veninde har det ligesom mig, og vi har kunnet trøste hinanden og grine sammen, når tøjet fløj til alle sider.

I Danmark prøvede jeg alt muligt. Købte forskellige pilller, der skulle hjælpe. Jeg drak sådan noget ensilagevand lavet på rødkløver, men det måtte jeg opgive, for jeg skulle være tæt på toilettet. Jeg skulle virkelig kæmpe for ikke at kaste op. Jeg stoppede med sukker, drak grøn te, tog forskellige urtetabletter – alt undtagen hormoner. Der var ikke noget at gøre – jeg må bare leve med den tilstand og håbe, at det en dag går over.

Overgangsalder i Thailand

Så flyttede vi til Thailand, og det er på mange måder anderledes. Jeg tror, det er fordi, man det meste af året alligevel sveder helt vildt. Som nu i denne tid, hvor temperaturen ligger pænt over 30 grader i dagtimerne. Så er det faktisk lidt svært at finde ud af, om man sveder fordi det er varmt, eller fordi man har et “anfald”.

Så er der det med tøjet. Her behøver man ikke at smide tøjet, for det hjælper alligevel intet. Når man kun har en top og et par shorts på, er der jo ikke så meget at smide.

Her kan man også lidt mere diskret bede servitricen om at dreje blæseren, så man får mere luft. Hun behøver jo ikke at vide, at det er hormonerne, der kører rundt i kroppen. I shopping centeret eller på det offentlige kontor kan man diskret stille sig LIGE der, hvor der kommer mest kold luft fra deres air condition. På stranden behøver man ikke bekymre sig – det blæser som regel alligevel en halv pelikan på stranden her i Hua Hin. Når thaierne så siger: “Oh Madam, your face very red”, så kan man bare sige, at man har det lidt varmt. Det forstår de godt, selvom de nogle gange ser ud som om de er bange for, at man falder om med hedeslag eller en blodprop. De behøver jo ikke at vide, at man er klimaterieramt!

Herhjemme er vi heldigvis velsignet med en sød lille swimmingpool med jacuzzi. Når så hormonerne går amok, så kan jeg jo vælge at køle mig af i noget dejlig lunkent vand. Nogle gange har jeg fornemmelsen af, at temperaturen simpelthen stiger et par grader i vores jacuzzi, når jeg sidder i den. Efter nogle minutter i vand føler jeg mig meget bedre tilpas. Vi har også adskillige blæsere i huset, så det er nemt at få noget afkøling. Det er jo ikke helt så almindeligt i Danmark, hvor jeg i mangel af en blæser har siddet på fortrappen i frostvejr for at køle ned.

Thaier og sved

Selvom det ikke er til megen trøst, så har jeg faktisk fundet ud af, at thailandske kvinder OGSÅ kommer i overgangsalderen. Jeg har set flere kvinder smide jakken af samme grund, men jeg tror ikke, de er helt så hårdt ramt som os vesterlandske kvinder.

Asiatiske mennesker har en anden måde at svede på end os vesterlændinge. Hvis man går i supermarkedet og leder efter deodoranter i Thailand, så finder man ud af, at der sandelig ikke er meget at vælge imellem. Det er fordi, thaierne ikke bruger ret meget deodorant. Og de deodoranter kvinderne bruger er ofte beregnet til at “blege” huden i armhulerne, fordi lys hud er prestige.

De fleste thaier lugter af rent tøj og skyllemiddel. That’s it! De bader tit, men det er ikke hele årsagen til, at de ikke lugter som en gammel ost eller sure gamle sko, som vi andre vesterlændinge kan komme til. Mange asiater mangler et gen, som vesterlændinge og afrikanere har. Og heldigt for dem! Det gør nemlig, at de fint kan svede på hele kroppen for at køle sig ned, men de sveder ikke som os i armhulerne og skridtet. Det er der, vi andre kommer til at lugte – og nogle gange fælt. Faktisk hænger det gen også sammen med, om man har våd eller tør ørevoks. Vi har den våde, hvorimod mange asiater har den tørre – og grå – ørevoks. Ja, det lyder skørt, men prøv at tænke over, hvornår du sidst har mødt en helt almindelig thai, der lugtede dårligt…..

Tilbage til overgangsalderen

Men nætterne – de er samme sag som i Danmark! Vi har vores aircondition kørende i soveværelset om natten store dele af året. Det svarer til, at vi i Danmark havde vinduet åbent 99% af året, så der altid var dejlig køligt i soveværelset. Men aircondition og overgangsalder i kombination betyder så også, at jeg her har måttet anskaffe mig noget nattøj.

Very sexy…… Not! Men behageligt!

Man kan altså få lungebetændelse af at ligge i kold luft, mens man er pladdervåd. Af med dynen – på med dynen. Ligge som en grillkylling og rotere stille og roligt, så man bare bliver nogenlunde tør igen i den kølige luft fra aircon’en. Og ham giganten med foden på mit bryst er desværre fulgt med!

Den store forskel i det med de søvnløse nætter er, at jeg ikke mere skal op og på arbejde! I Danmark kunne jeg blive desperat, hvis jeg lå søvnløs kl. halv to om natten og skulle med et fly fra Billund kl. 7.00. Sov nu, sov nu, sov nu!!! Her siger jeg bare til mig selv: Du skal jo ikke nå noget, så slap nu af! Det kan jeg mærke giver meget mindre stress!

Er jeg priviligeret? Ja! Jeg er meget, meget taknemmelig over at være her og leve mit liv i dette fantastiske, men også skøre land. Og så er jeg meget, meget glad for at være gift med en mand, der er ret flegmatisk og tålmodig, og så har han et rigtig godt sovehjerte!

 

 

 

 

 

 

Hua Hin Music Festival – og om de gode mennesker i musikmiljøet i byen

Her i weekenden var der Hua Hin Music Festival. Hvis man er i Danmark lige nu, er det nok svært at forestille sig, men her går livet videre men selvfølgelig med diverse restriktioner.

Musik  – og især levende musik – betyder utrolig meget i Hua Hin, og der er levende musik rigtig mange steder. Man kan høre klassisk rock, pop, blues, DJ musik, thai bands og meget andet hver eneste aften i byen. Der er også mange restauranter som har levende musik, og mange orkestre “flytter rundt” mellem de forskellige steder. Der er et kæmpe udbud, og det kan jo godt give en vis form for konkurrence. Nu er billedet øverst af det første band, som alle er expats, men alle andre bands var thai.

Det gælder om at holde sammen

Her i Hua Hin – og i Thailand generelt faktisk – holder folk i musikmiljøet sammen. De besøger hinanden, er venner på kryds og tværs, og de spiller ovenikøbet sammen på tværs af bands, når lejligheden byder sig.

Der er ingen tvivl om, at det Covid-19 møg har været meget hårdt for specielt folk i turist- og underholdningsindustrien. Vores ven, Tam, måtte lukke sin bar Rockzone allerede i marts sidste år. Han har nu rejst sig af asken, og har genåbnet Rockzone på en ny og bedre lokation.

I løbet af sidste år har vi prædiket for alle de musikere og barejere, vi kender, at de skulle holde sammen. Live musik er en god attraktion i forhold til en “almindelig” bar, og vi opfordrede dem alle til at samles og udnytte det, at der så også er variation i musikudbuddet på de enkelte steder ved at have forskellige orkestre. Flere steder gjorde præcist det, feks. den irske pub Father Ted’s, og de har faktisk klaret sig pænt.

Der er sågar en “musikforening” i byen, hvor de lokale musikere diskuterer muligheder og events.

Hua Hin Music Festival var et af tiltagene, og denne gang var Tam og Rockzone vært for arrangementet. Det er anden gang i år det arrangeres, og sidst var det på en af de andre rockbarer i nærheden, El Toro Loco. Der var rigtig god opbakning til arrangementet, og folk hyggede sig bare max. Der var både mad og drikke, og der var lejet et par parkeringsvagter ind til at tage sig af trafikken. Der blev danset, råbt og skreget, og det var altså bare en helt befrielse at glemme det sk…. Covid-19. Her er et par billeder derfra – vil du se flere, så klik ind på Rockzone hjemmesiden her. Der er også en video fra “afterparty” på Rockzone, hvor Tam spiller trommer i sit band Zuperjune. (Han sagde dagen efter, at han havde glemt sin krop – han troede han var 20 år igen og smed blusen!!).

 

De gode mennesker i Hua Hin

I forrige uge fik vi at vide, at en lokal kvindelig blues sanger, Mong, er meget syg. Det er jo en ven og kollega for alle, som kender hende, og hun kaldes her for “Lady Mong” og “Queen of Blues”. Hun er her i byen en meget kendt og respekteret kunstner. Jeg har før været inde på, at der ikke er meget socialt sikkerhedsnet her – og da slet ikke for musikere. Skal de på hospitalet eller have medicin, så skal de fleste betale selv. Når så hendes mand og musikkollega Rong er nødt til at passe hende døgnet rundt, så er det ikke nemt at få det hele til at hænge sammen. Hun mangler medicin og helt basale fornødenheder. Så gik de gode musikerkollegaer her i byen sammen for at diskutere, hvordan de kunne hjælpe hende. Mange af dem er faktisk selv i økonomiske vanskeligheder, men de ville alligevel gerne hjælpe en ven i nød.

Rong og Mong spiller blues
Mong er nu meget syg og kan ingenting selv

Indsamling og fundraising til Mong.

Tam var meget bekymret og helt fast på, at han simpelthen måtte skaffe nogle penge til sine venner. Rong og Mong har tidligere spillet på Rockzone på den gamle lokation, hvor vi også har mødt dem til mandagsblues.

Aftalen blev, at alle bands som spillede på Rockzone i sidste uge, gav pengene i deres “tipbox” til formålet. Til Hua Hin Music Festival gik tipboxen også til Mong, og der blev bortauktioneret Rockzone T-shirts, som folk købte til overpris for at støtte parret.

Også en af de lokale expats og musiker, Ben Benders, gik ind i sagen og har været i gang med crowd funding til at hjælpe Rong og Mong, som også er hans gode venner. Han har “stemt dørklokker” på Messenger og har kontaktet fans og venner fra alverdens lande.

Mr. Ben Benders

Projektet er ikke slut endnu, for der bliver samlet ind til et arrangement i morgen aften, og i begyndelsen af april er der et Rotary arrangement i byen, hvor der rejses penge til de to. Men allerede nu ved vi, at Rockzone kunne bidrage med 17.000 baht, og Ben Benders’ crowdfunding ender sandsynligvis over de 100.000 baht.

Er det ikke fantastisk? Sikke et sammenhold og sikken hjertevarme fra musikere og musikfans fra alle verdenshjørner. Jeg får faktisk en klump i halsen bare ved at sidde og skrive det her. Jeg er så stolt og glad over at kende sådan nogle mennesker! I love people who love music! And I love Hua Hin!

Efterskrift om den gode karma

Som de fleste nok ved, så er de fleste thaier buddhister. En af de rigtig gode ting ved den religion er, at man tror på “karma”. Karma betyder handling, men der kommer ikke en gud og straffer en for dårlig karma. Så hvis man gør dårlige ting mod andre, så afføder det en ny hændelse, som også er dårlig – det kan være mod andre eller en selv. Hvis man til gengæld gør gode ting mod andre, tænker positivt, er ærlig – ja vel egentlig bare det, som vi alle burde praktisere – så kommer der også gode hændelser tilbage.

Selvom jeg ikke er buddhist, så tror jeg på det samme. Musikerne her i byen må få rigtig meget god karma tilbage!

 

 

Hvornår kan man besøge sin yndlingsstrand i Thailand igen?

Lad mig sige med det samme: Jeg har ingen anelse om, hvornår man kan besøge sin yndlingsstrand i Thailand igen. Hvorfor skriver jeg så om det? Jeg kan som så mange andre heller ikke lade være med at tænke på, hvornår der kan komme turister til landet igen og redder den slunkne økonomi.

Emnet er så fortærsket alle vegne, og der er rent faktisk ikke nogen, der ved noget. Men derfor kan man jo godt gøre sig sine tanker og så håbe på det bedste.

SÅ mange faktorer er i spil

Der er vildt mange faktorer i spil, når vi snakker om at rejse til Thailand i en form, der bare ligner det, som vi havde før Covid 19. Der er selvfølgelig selve Thailand – bliver de nuværende karantæneregler ændret? Bliver de helt fjernet senere? Hvad med reglerne for luftfart i Thailand, og hvad med Thai Airways som er i dyb, dyb krise ligesom alle andre flyselskaber (nok faktisk ikke bare et hul men tættere på Marianergraven). Når man så er kommet ind i landet, kan man så rejse frit rundt? Og i dette land med “fæld en regnskov” politik hvad angår papirer – hvor meget skal man så udfylde og medbringe?

Nu snakkes der selvfølgelig om, at folk kan komme ind med reduceret karantæne, hvis de er vaccinerede. Men der er intet vedtaget, og selvom det nuværende forslag bliver vedtaget, så er der stor tvivl om, hvordan det skal fungere. Sundhedsministeren har opfundet sin egen thai version af WHO’s vaccinepas, så mon det fra WHO som bruges i feks. Denmark accepteres her? Et forslag om reduceret karantæne snart og total ophævelse af alle restriktioner er blevet fremsat fra turistministeriet. Det indeholder bla. også en passus om, at en vaccination min. skal være 14 dage og max. 3 måneder gammel. Så hvis det forslag går igennem, så kan man som færdigvaccineret i april ikke komme ind uden karantæne i feks. august. Men igen – det er jo heller ikke vedtaget endnu.

Problemet er her i Thailand, at alle mulige ministerier og organisationer finder på alle mulige tiltag og forslag, og det hele ryger lige direkte i medierne. Desværre tit som en “sandhed”. Når man læser om den slags i medierne og på Facebook, så kan man godt finde den helt store saltpose frem. INTET er vedtaget, før det står i Royal Gazette (Statstidende i Thailand) med en ikrafttrædelsesdato. Indimellem mistænker jeg dem for at “sende balloner op”, for at se, hvordan befolkningen reagerer.

De senest forslag går på forkortelse af karantænen til 3 dage fra april. Man skal kunne komme på “yacht karantæne”, hvis man kommer i sin egen yacht – hvor mange gør lige det? Phuket, Samui, Pattaya og andre områder vil have “boblestatus” med specielle karantæneordninger. Der er nærmest noget nyt i medierne hver eneste dag!

Reglerne i Europa

Så er der reglerne i Europa og resten af verdens lande. Lige nu fraråder Udenrigsministeriet jo rejser til hele verden. Hvornår bliver det ophævet, så man igen kan tegne en normal rejseforsikring, som dækker? Og hvor man ikke risikerer, at regeringen forbyder alle fly fra et bestemt land, som det skete med Dubai?

I mange vestlige lande vaccinerer man på livet løs. Her i Thailand vides tallet ikke, men vi er langt under promillegrænsen. Kun to vacciner er godkendt – AstraZeneca, som skulle produceres lokalt i Thailand på en fabrik ejet af kongen. Jeg ved ikke, om de overhovedet er i gang med noget, for der blev købt doser udefra fornylig, og fabrikken har for travlt til at tale med pressen. Desuden er vaccinationer med AstraZeneca sat på hold pga. udmeldingerne om blodpropper fra bla. Danmark og Norge. Thailand har også købt en mindre mængde af en  kinesisk vaccine, Sinovac. Den er angiveligt ikke særlig effektiv (ca. 50%) og duer ikke til ældre mennesker. Men med de tal, som nævnes i medierne, så kommer det til at tage mange år, før befolkningen i Thailand er færdigvaccinerede.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der sker når de vestlige lande er færdigvaccinerede. Lader de så deres borgere rejse til et land som Thailand, hvor befolkningen ikke er vaccineret? Man hører jo jævnligt om, at skidtet muterer, og så kan folk blive syge igen. Det kan godt være, at vi ikke på papiret har mange tilfælde i Thailand, men vi tester heller ikke. Og mon Danmark siger ok til, at folk kan tage på ferie og få massage, gå på bar, få pedicure og manicure osv. osv.?? Vil man risikere at lade folk fare rundt i verden igen og komme hjem med nye mutationer?

Den smadrede økonomi og alle de desperate

Der er ingen tvivl om, at alt hvad der har med turisme at gøre, er smadret her i Thailand. Hvis du som dansker kunne tage afsted til dit yndlingshotel i Pattaya, så ville du finde ud af, at det er lukket for at personalet kan få en lille usset social ydelse. Alt mulig andet som restauranter, barer, massageklinikker osv. er også lukket. Turismen i Pattaya januar var 2% af, hvad den var i samme periode sidste år. Mange af de personer der arbejdede i turismefagene er rejst bort til andre egne af landet, og det kommer til at tage lang tid at åbne op igen.

Mange af de ramte thaier er dybt desperate og har ikke mulighed for at tjene penge, som det er nu. Der er lidt indenlandsturisme, men jeg har sagt det før: Man kan ikke leve af at klippe hinanden! Hvis en thai kører fra Bangkok til Hua Hin for at holde ferie i en uge, så er der butikker og restauranter i Bangkok, som ikke får hans penge. Sådan er det bare! Og hvis pengene er gået til et hotelophold i Hua Hin, så bliver der måske ikke købt en ny sofa i Bangkok.

Og så er der alle de desperate, som sidder rundt omkring i verden og SAVNER Thailand. Dem har jeg godt nok også ondt af, for hvis jeg havde siddet i Danmark nu, var jeg nok gået helt op i limningen. Selvom det er noget rod her, og ingen ved om vi kan lukke op i år eller næste år, så er det dog bedre end så meget andet. Landet her brug for turister, men det er godt nok en stenet vej, vi har foran os, hvad det angår.

Songkran 2021

I sidste uge har premierministeren godkendt, at der må holdes Songkran – altså Thailandsk Nytår – midt april, og at det giver en ferie på 6 dage. Dette gøres for at stimulere indenrigssturismen. Sidste år var det forståeligt nok aflyst, for alle der kender Songkran ved, at det kan være en heftig omgang med mange mennesker, høj musik og masser af vand. Også selvom den oprindelige udgave var at ære sine forældre ved blandt andet symbolsk at sprøjte lidt vand på dem. Songkran betyder en forfærdelig masse rejseaktivitet over hele landet, og Bangkok kommer sikkert til at ligge temmelig øde hen i den uge.

I morgen skal CCSA (det statslige “Covid Råd”) afgøre, under hvilke former højtideligheden kan afholdes. Det bliver helt sikkert noget med masker og social distancing, som alle thaier tager dybt alvorligt. Not!

Her i Hua Hin får vi nok “fuldt hus” til Songkran, for selv i en almindelig weekend er der masser af folk fra Bangkok i byen. Det bliver ikke mindre, nu når vi går ind i den varme sæson, hvor luften står stille i Bangkok, mens vi har en dejlig havbrise her i Hua Hin. Det bliver spændende at se, hvad der må arrangeres, men en ting er sikker: Jeg kører til ølmanden og i supermarkedet et par dage før og fylder lagrene op, og så holder jeg mig bare inde bag murene i de dage.

Mit gæt for åbning af Thailand

Mit gæt er, at det måske, måske, måske bliver muligt at komme til Thailand igen sidst på året i år eller først i 2022. Men om man så kan komme hertil pga. af alle mulige mærkelige krav her og der fra, det er usikkert. Presset på regeringen for at åbne Thailand op er enormt, men der er også mange, som taler for at holde grænserne lukket, indtil det går over. Og SÅ kommer det til at tage mange år!

Jeg håber, at foråret snart indfinder sig i Danmark, så alle solhungrende og thailandselskende mennesker kan nyde et godt dansk forår, hvor restriktionerne forhåbentlig stille og roligt bliver fjernet.

Imens prøver vi at passe på Thailand, så det er her endnu, når I kommer tilbage!