Liv i Thailand

Hvornår kan man besøge sin yndlingsstrand i Thailand igen?

Lad mig sige med det samme: Jeg har ingen anelse om, hvornår man kan besøge sin yndlingsstrand i Thailand igen. Hvorfor skriver jeg så om det? Jeg kan som så mange andre heller ikke lade være med at tænke på, hvornår der kan komme turister til landet igen og redder den slunkne økonomi.

Emnet er så fortærsket alle vegne, og der er rent faktisk ikke nogen, der ved noget. Men derfor kan man jo godt gøre sig sine tanker og så håbe på det bedste.

SÅ mange faktorer er i spil

Der er vildt mange faktorer i spil, når vi snakker om at rejse til Thailand i en form, der bare ligner det, som vi havde før Covid 19. Der er selvfølgelig selve Thailand – bliver de nuværende karantæneregler ændret? Bliver de helt fjernet senere? Hvad med reglerne for luftfart i Thailand, og hvad med Thai Airways som er i dyb, dyb krise ligesom alle andre flyselskaber (nok faktisk ikke bare et hul men tættere på Marianergraven). Når man så er kommet ind i landet, kan man så rejse frit rundt? Og i dette land med “fæld en regnskov” politik hvad angår papirer – hvor meget skal man så udfylde og medbringe?

Nu snakkes der selvfølgelig om, at folk kan komme ind med reduceret karantæne, hvis de er vaccinerede. Men der er intet vedtaget, og selvom det nuværende forslag bliver vedtaget, så er der stor tvivl om, hvordan det skal fungere. Sundhedsministeren har opfundet sin egen thai version af WHO’s vaccinepas, så mon det fra WHO som bruges i feks. Denmark accepteres her? Et forslag om reduceret karantæne snart og total ophævelse af alle restriktioner er blevet fremsat fra turistministeriet. Det indeholder bla. også en passus om, at en vaccination min. skal være 14 dage og max. 3 måneder gammel. Så hvis det forslag går igennem, så kan man som færdigvaccineret i april ikke komme ind uden karantæne i feks. august. Men igen – det er jo heller ikke vedtaget endnu.

Problemet er her i Thailand, at alle mulige ministerier og organisationer finder på alle mulige tiltag og forslag, og det hele ryger lige direkte i medierne. Desværre tit som en “sandhed”. Når man læser om den slags i medierne og på Facebook, så kan man godt finde den helt store saltpose frem. INTET er vedtaget, før det står i Royal Gazette (Statstidende i Thailand) med en ikrafttrædelsesdato. Indimellem mistænker jeg dem for at “sende balloner op”, for at se, hvordan befolkningen reagerer.

De senest forslag går på forkortelse af karantænen til 3 dage fra april. Man skal kunne komme på “yacht karantæne”, hvis man kommer i sin egen yacht – hvor mange gør lige det? Phuket, Samui, Pattaya og andre områder vil have “boblestatus” med specielle karantæneordninger. Der er nærmest noget nyt i medierne hver eneste dag!

Reglerne i Europa

Så er der reglerne i Europa og resten af verdens lande. Lige nu fraråder Udenrigsministeriet jo rejser til hele verden. Hvornår bliver det ophævet, så man igen kan tegne en normal rejseforsikring, som dækker? Og hvor man ikke risikerer, at regeringen forbyder alle fly fra et bestemt land, som det skete med Dubai?

I mange vestlige lande vaccinerer man på livet løs. Her i Thailand vides tallet ikke, men vi er langt under promillegrænsen. Kun to vacciner er godkendt – AstraZeneca, som skulle produceres lokalt i Thailand på en fabrik ejet af kongen. Jeg ved ikke, om de overhovedet er i gang med noget, for der blev købt doser udefra fornylig, og fabrikken har for travlt til at tale med pressen. Desuden er vaccinationer med AstraZeneca sat på hold pga. udmeldingerne om blodpropper fra bla. Danmark og Norge. Thailand har også købt en mindre mængde af en  kinesisk vaccine, Sinovac. Den er angiveligt ikke særlig effektiv (ca. 50%) og duer ikke til ældre mennesker. Men med de tal, som nævnes i medierne, så kommer det til at tage mange år, før befolkningen i Thailand er færdigvaccinerede.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der sker når de vestlige lande er færdigvaccinerede. Lader de så deres borgere rejse til et land som Thailand, hvor befolkningen ikke er vaccineret? Man hører jo jævnligt om, at skidtet muterer, og så kan folk blive syge igen. Det kan godt være, at vi ikke på papiret har mange tilfælde i Thailand, men vi tester heller ikke. Og mon Danmark siger ok til, at folk kan tage på ferie og få massage, gå på bar, få pedicure og manicure osv. osv.?? Vil man risikere at lade folk fare rundt i verden igen og komme hjem med nye mutationer?

Den smadrede økonomi og alle de desperate

Der er ingen tvivl om, at alt hvad der har med turisme at gøre, er smadret her i Thailand. Hvis du som dansker kunne tage afsted til dit yndlingshotel i Pattaya, så ville du finde ud af, at det er lukket for at personalet kan få en lille usset social ydelse. Alt mulig andet som restauranter, barer, massageklinikker osv. er også lukket. Turismen i Pattaya januar var 2% af, hvad den var i samme periode sidste år. Mange af de personer der arbejdede i turismefagene er rejst bort til andre egne af landet, og det kommer til at tage lang tid at åbne op igen.

Mange af de ramte thaier er dybt desperate og har ikke mulighed for at tjene penge, som det er nu. Der er lidt indenlandsturisme, men jeg har sagt det før: Man kan ikke leve af at klippe hinanden! Hvis en thai kører fra Bangkok til Hua Hin for at holde ferie i en uge, så er der butikker og restauranter i Bangkok, som ikke får hans penge. Sådan er det bare! Og hvis pengene er gået til et hotelophold i Hua Hin, så bliver der måske ikke købt en ny sofa i Bangkok.

Og så er der alle de desperate, som sidder rundt omkring i verden og SAVNER Thailand. Dem har jeg godt nok også ondt af, for hvis jeg havde siddet i Danmark nu, var jeg nok gået helt op i limningen. Selvom det er noget rod her, og ingen ved om vi kan lukke op i år eller næste år, så er det dog bedre end så meget andet. Landet her brug for turister, men det er godt nok en stenet vej, vi har foran os, hvad det angår.

Songkran 2021

I sidste uge har premierministeren godkendt, at der må holdes Songkran – altså Thailandsk Nytår – midt april, og at det giver en ferie på 6 dage. Dette gøres for at stimulere indenrigssturismen. Sidste år var det forståeligt nok aflyst, for alle der kender Songkran ved, at det kan være en heftig omgang med mange mennesker, høj musik og masser af vand. Også selvom den oprindelige udgave var at ære sine forældre ved blandt andet symbolsk at sprøjte lidt vand på dem. Songkran betyder en forfærdelig masse rejseaktivitet over hele landet, og Bangkok kommer sikkert til at ligge temmelig øde hen i den uge.

I morgen skal CCSA (det statslige “Covid Råd”) afgøre, under hvilke former højtideligheden kan afholdes. Det bliver helt sikkert noget med masker og social distancing, som alle thaier tager dybt alvorligt. Not!

Her i Hua Hin får vi nok “fuldt hus” til Songkran, for selv i en almindelig weekend er der masser af folk fra Bangkok i byen. Det bliver ikke mindre, nu når vi går ind i den varme sæson, hvor luften står stille i Bangkok, mens vi har en dejlig havbrise her i Hua Hin. Det bliver spændende at se, hvad der må arrangeres, men en ting er sikker: Jeg kører til ølmanden og i supermarkedet et par dage før og fylder lagrene op, og så holder jeg mig bare inde bag murene i de dage.

Mit gæt for åbning af Thailand

Mit gæt er, at det måske, måske, måske bliver muligt at komme til Thailand igen sidst på året i år eller først i 2022. Men om man så kan komme hertil pga. af alle mulige mærkelige krav her og der fra, det er usikkert. Presset på regeringen for at åbne Thailand op er enormt, men der er også mange, som taler for at holde grænserne lukket, indtil det går over. Og SÅ kommer det til at tage mange år!

Jeg håber, at foråret snart indfinder sig i Danmark, så alle solhungrende og thailandselskende mennesker kan nyde et godt dansk forår, hvor restriktionerne forhåbentlig stille og roligt bliver fjernet.

Imens prøver vi at passe på Thailand, så det er her endnu, når I kommer tilbage!

 

by Janne
Liv i Thailand

5 gode råd, når du skal have håndværkere i Thailand

Vi er lige nu på god afstand af at have håndværkere i huset, som vi havde i månedsvis sidste år. Vi har dog haft det tæt på igen, da vores ven, Tam’s, bar skule renoveres fornylig. Det gav os gåsehud og mindelser om, hvor slemt det er, når man bare står og kigger ind i et hjørne, og har lyst til at forsvinde fra jordens overflade eller slå nogen ihjel.

En guide til håndværkere i Thailand

Det lyder voldsomt, men jeg tror, at de fleste der har prøvet at have håndværkere i Thailand kan nikke genkendende til, at det er meget stressende. Der MÅ være nogle gode håndværkere et sted i dette land! Men vi har desværre ikke mødt dem endnu. Nogle håndværkere er nogenlunde okay, og det skal man være jublende glad for. Men så er der dem, der simpelthen ikke kan lave noget rigtigt første gang. Her i landet findes der ikke nogen håndværksmæssige uddannelser. Man bliver oplært af sin “sidemand”, og har han galt fat i noget, ja så fortsætter det til evig tid!

Her kommer en guide til, hvad man kan gøre, for at det ikke går helt galt.

1. Forberedelse

Man skal forberede sig grundigt, når man skal have håndværkere. Find et firma, hvor man kan kommunikere med nogen, og forklare hvad det er, man gerne vil have. Det er ikke nødvendigvis prisen, man skal fokusere på, for dårlige håndværkere kan ødelægge så meget, at det bliver dyrt i sidste ende. Glem alt om erstatning for ødelagte sager – i bedste fald kan man få lov at betale for, at de skal reparere det ødelagte! Glem alt om fine tegninger med mål osv. De fleste af dem kan ikke læse en tegning, så det giver ingen mening for dem.

Man skal også forberede sig mentalt. Hvis man som en vis herre her i huset selv kan lave det meste og ved, hvordan det BURDE laves, så skal man lige spise en mental valium, når håndværkerne invaderer hjemmet.

2. Tænk fremad – men på thai

Der er kæmpestor forskel på at tænke fremad på dansk og thai! Vi forsøger at være et skridt foran ved feks. at have materialerne hjemme, have ryddet væk der hvor de skal arbejde, og vi har gjort os tanker om den mest smarte fremgangsmåde.

Vi havde aftalt med chefen for håndværkerne (som er en thai kvinde, der har boet i Sverige i 20 år), hvad rækkefølgen i det kæmpestore projekt skulle være. Men nej – efter et par dage besluttede håndværkerne at gøre noget helt andet, uden at hun vidste det. Tømreren kom en dag for tidligt, mureren en dag for sent, pludselig lagde de fliser et andet sted end aftalt osv. osv.

Vi fik at vide, at de skulle bruge 8 sække fliselim til at lægge fliserne på vores terrasse. Jeg tror, vi endte med at købe 30 sække! Min husbond kørte i pendulfart til byggemarkedet i flere måneder, og de sagde først, at de manglede noget, når bøtten eller sækken var tom. Vi havde flyttet møblerne over i den ene side af stuen, da de skulle male loft – men de syntes, at det var smartest at male først, der hvor møblerne stod.

Man skal ikke forvente, at thai håndværkere tænker som en dansker, og da det jo ligesom er her i Thailand det foregår, så må man lige sætte sig ind i deres tankegang. En god øvelse er at snakke med dem om, hvad de skal lave i morgen, og om der mangler noget til det. Altså ikke at det er nogen garanti for, at man ikke skal i byggemarkedet en halv time efter, at de startet om morgenen.

Jeg fandt også selv på noget genialt, syntes jeg selv. Der skulle males udvendigt med mange forskellige slags maling, fordi de forrige ejere havde malet nogle vinduer og olieret andre, og huset med inddækninger osv. har flere farver. Da vi købte malingen tog jeg billeder af vinduer, døre, mure, ornamenteringer osv., som jeg laminerede og satte på malerspandene. DET virkede!

3. Lær lidt gloser

Hvis man slet ikke kan snakke thai, så er håndværkerne ikke glade for dig, for de fleste af dem kan kun ganske lidt eller intet engelsk. Vi havde på forhånd lavet en liste med ord og vendinger fra Google Translate og andre steder. Dem øvede vi os på, så vi kunne sige: Dør, vindue, maling, fliselim, hammer, åben, lukket, smide ud, problem osv. osv.

Vi lærte også at sige små sætninger, så vi lige kunne kommunikere i løbet af en dag. Det var meget værdifuldt, og de var faktisk rigtig søde til at være tålmodige og overbærende.

4. Vær god ved dine håndværkere

Det nytter ikke noget at være en skiderik ved sine håndværkere! Det hjælper slet ikke noget at skælde ud, og hvis man behandler dem godt, så er de glade for at komme og arbejde. For et par år siden fik vi lavet et nyt tag, og håndværkerne var fra Isaan og kunne nul engelsk andet end at sige okay. På det tidspunkt kunne vi næsten intet thai, så det var lidt op ad bakke. Men alt gik rigtig fint med hjælp fra Google, for de var mega glade for at være her. Hver dag bagte jeg kage, lavede pandekager eller en dessert hen på eftermiddagen til dem, og det var bare et hit. Når de skulle hjem, fik de en øl eller to med i hånden, og den blev drukket med lynets hast på motorbiken, inden de kørte hjem.

Da de var færdige, var det lige før vi alle fik tårer i øjnene. Det havde været anstrengende og hårdt, men dælme også en sjov oplevelse.

Når man behandler håndværkerne godt, er det nemmere at påpege en fejl, der skal rettes, eller få dem til en lille ekstra ting. En ekstra lille skilling i ny og næ for en god indsats er også meget værdsat.

5. Kontrol er bedre end tillid

Det lyder som noget fra danske arbejdspladser for flere årtier siden. Men det gælder stadig her! Man skal IKKE køre sin vej og regne med, at håndværkerne gør som aftalt! Vi er vant til, at en håndværker ved bedre end os almindelige mennesker, men det skal man ikke regne med her! Og er der feks. noget galt med materialerne, som da vi købte nogle fliser, der kunne snurre rundt på gulvet, så skæve var de, sagde fliselæggeren ingenting. Da han så havde lagt omkring 40 fliser i den mest klistrende fliselim i verden, så fik jeg øje på, at de lå som hø og hakkelse. Det var jo ikke hans skyld at fliserne var helt ad pommern til, men vi kom til at betale en fyrstelig sum for, at han pillede dem op igen. Også selvom han fik lov at tage fliserne med hjem og lægge dem i sit soveværelse!

Man skal være tilstedeværende, og man skal have øje for, at katastrofen er ved at ske! Jeg kan komme med utallige eksempler på, at vi har spillet “sten, saks, papir”, om hvem der skulle ud og være bussemand, når noget skulle laves om. Vi er begge konfliktsky og kan ikke lide at kritisere andre. Så er det nemmere, når man kan “begrænse skaden”, inden det går galt.

Her må vi reparere vores sandwash på trappen, fordi fliselæggeren ikke lige havde lavet det ordentligt. Da det var et andet firma, måtte vi lige betale for det også….

Afdækning, afdækning, afdækning…. Og oprydning, oprydning, oprydning! Jeg tror, de syntes jeg var skør, for jeg rendte og ryddede op i tomme malerbøtter, madrester, gamle klude og bjerge af skruer, søm og mørtelklatter. Jeg dækkede af – blandt andet på helt nye fliser. De formåede alligevel at splatte gulvet til i maling og lak. Der fik jeg altså lige en hjerneblødning. Pyt med det – de syntes jeg var hysterisk. Så brugte de da bare en hel dag på at rense fliserne af igen, og det blev heldigvis fint igen.

Vores carport i kampens hede
Han havde vist glemt sit vaterpas….

I Tam’s bar malede de væggene og gulvet først, og bagefter skulle strømmen sættes op, og der skulle bygges inddækninger osv. osv. De malede noget af det om 3-4 gange!

Og sådan var prioriteringen på herretoilettet….

Et par ekstra bonusråd

Når man skal have håndværkere her i landet, så er det tilrådeligt, at man har MASSER af blå plastikrør og fittings hjemme. Altså vandrør. Hvis det overhovedet er muligt, så skal man regne med, at man får hul i et vandrør, når man har håndværkere! Ihvertfald i vores hus. Her ligger de blå vandrør 5 cm under jordoverfladen i et eller andet fuldstændig sindssygt mønster, vi ikke kender. Man skal virkelig passe på, når man lader nogen grave i jorden (og det foregår ofte med en hakke helt ude af kontrol). Og så er der jo lige strømmen også – den ligger så liiiiiidt længere nede – men er også helt uforudsigelig.

Man skal også have masser af afdækning, for de kommer med tre plasticsække, og en presenning med en million huller i, når de skal male. Vi købte noget af det der tynde skumgummi til at pakke ting ind i, og det virkede faktisk rigtig godt. Vi havde også 2 ruller malertæppe med fra Danmark i containeren, og det var de virkelig benovede over. Det findes ikke her.

Så er der værktøjet. Altså maleren havde da pensler og ruller med, men de lignede noget, der havde været brugt i flere år. Deres pensler og malerbakker blev ikke gjort rene om aftenen, men i stedet brugte de en halv time på at skrabe den tørre maling af med en spatel om morgenen. De andre håndværkere havde stort set ingenting med, så vi måtte lægge værktøj til. En god kost (som er svær at finde her) er også guld, for ellers tjatter de bare rundt med de der bløde koste.

Vand i malingen er en sport her, og selvom vi selv købte malingen og bad dem om IKKE at komme vand i, så gjorde de det alligevel. Hvis maleren køber malingen, vil de helt automatisk komme masser af vand i for at strække den. Kigger man godt efter her i huset, kan det faktisk ses flere steder, for vandet kom ikke op i spanden i afmålt mængde men blev tilsat malerbakken i ukontrollable mængder! Nu kunne vi jo ikke sidde på nakken af dem hele tiden, så det må vi bare leve med.

Den mentale valium er nok et af de vigtigste råd. Vi har været så langt ude, at vi har sunget Christiania sangen: “I kan ikke slå os ihjel” og vi drukket thai whisky i større mængder for at overleve. Den mentale valium gælder også for personsikkerhed, for det er en by i Rusland her! En vinkelsliber kører bedst uden værn, man kan svejse iført en styrthjelm, og at balancere på et gammelt faldefærdigt hegn i bare tæer er ikke noget problem!

Sidst – men ikke mindst – skal man have sit lager af øl og sodavand godt fyldt op. Jeg gik ud hver dag sidst på dagen med en kurv med drikkevarer til dem. Der var et pænt udvalg af både det ene og det andet. Når de gik hjem, var kurven tom! De drak en enkelt ting her – resten røg i tasken! Ha ha – nå pyt!

Godt at vi forhåbentlig ikke skal have håndværkere igen foreløbig! Det er en hård omgang – hvad det jo også kan være i Danmark, for nogle gange er de ikke meget bedre. Men jeg er sikker på, at håndværkerne gerne vil arbejde her igen – selvom de synes, at vi er lige vel hysteriske med tingene.

 

by Janne
Liv i Thailand

En tur til stranden i Hua Hin

I går var vi en tur på stranden i Hua Hin. Det gør vi godt nok ikke ret tit, selvom vi kun bor en kilometer væk fra stranden. Jeg troede, at stranden ville være totalt forladt sådan en søndag eftermiddag, men jeg blev klogere!

Strandture og os

Vi tager stort set aldrig til stranden bare os to. Vi er taget derned sammen med gæster fra Danmark eller sammen med venner herfra for at spise frokost nogle enkelte gange, men det er ikke et sted, vi kommer tit.

Vi har mødt nogle nye, søde mennesker fornylig, og de spurgte om vi ville med en tur på stranden. Vi mødte hinanden på vores favoritbar RockZone her i Hua Hin. Jeg skulle på toilet, og det viste sig, at toiletterne var i stykker (begynderproblemer og dumme håndværkere). Der er andre toiletter i nærheden, men de ligger lidt langt væk i halvmørke, så jeg tænkte, at nu skulle vi vist snart hjem. Men så kom et lille nips af en thaikvinde i spadseredragt og højhælede sko ud i samme ærinde. Vi blev enige om, at vi lige kunne følges hen til de andre toiletter, og så snakkede vi ellers bare uafbrudt! Det viste sig, at hendes partner er dansk – hvor sjovt! Da vi senere blev præsenteret for hinanden, viste det sig, at vi faktisk har kommunikeret på Messenger sidste år. De to hjalp en masse trængende mennesker ved at uddele mad i de første mange uger af lock-down. Ja, så faldt vi i  snak allesammen, og nu har vi så haft en dejlig strandoplevelse i går.

Hvorfor kommer vi ikke på stranden?

Nå, men en af grundene til, at vi ikke kommer ret meget på stranden er, at der er FULD AF SAND! Ingen af os er gode til sand – især ikke det der halvklistrede noget, som man ikke kan få ud af sine sko uden vand. Der er tit også fyldt med hunde, og her i Hua Hin er der også fyldt med HESTE. Jeg er megabange for begge dele. Hundene fordi jeg har prøvet at blive bidt herude med masser af indsprøjtninger og et grimt sår til følge. Hestene fordi jeg havde hest som barn, men efter at være blevet smidt af, bidt og sparket af den krikke, meldte jeg mig ud af hestepigeklubben. Der kommer som bekendt også ting ud af hunde og heste, så man skal lige se sig for nede på stranden!!

Faktisk er vi mere til swimmingpools og et spisebord end en liggestol på stranden. Men stranden har nu også SIN charme, og selvom vi bor her til daglig, så er det at komme på stranden altså lidt som at komme på ferie igen.

Hua Hin Strand

Hua Hin Strand er ikke kendt for at være hverken smuk eller særlig god. Der er ingen svajende palmer, og der er ingen strandpromenade. Til gengæld kan det i visse områder være svært at komme ned til stranden, fordi de store hoteller har hegnet det hele ind.

Covid 19 har selvfølgelig også gjort sit, så der ikke er nær så mange liggestole og sager, man kan rende og skvatte i. Det er jo faktisk ikke så ringe. I går var der en rigtig frisk vind, og der var et utal af surfere – såkaldte faldskærmssurfere. Nogle af dem er så dygtige, at de kan tage en pænt lang flyvetur over vandet, inden de dratter ned igen. Ret sjovt at se på, men man skulle lige sikre sig, at man ikke væltede i de lange snore fra faldskærmene, der lå på stranden.

     

 

Kører man nordpå til Cha-Am, så har de en strandpromenade og nogle dejlige fiskerestauranter helt ned til vandet. Kører man sydpå er der smukke strande i feks. Khao Kalok eller endnu længere væk i Ao Manao. Hua Hin Strand har den fordel, at den ligger lige op ad bymidten, og så er der da en fin sandstrand. På nogle tider af året er desværre brandmænd og andre trælse ting i vandet, og af og til er der næsten ingen strand, fordi vandet står så højt. Til gengæld kan man godt glemme at snorkle her, for der er ikke noget at se på.

Luftkvaliteten i Hua Hin og udsigten

Jeg har tidligere skrevet om luftkvaliteten i Hua Hin her. Den artikel er godt et år gammel, og jeg kan kun sige, at luftkvaliteten ikke er blevet bedre siden. Når man ser dette billede fra i går, så burde man kunne se Chopstick Hill i Takiab, men man kan kun ane, at bjerget er der.

Det er primært, fordi der brændes af overalt. Plastic og andet affald brændes af, så store områder af byen er dækket af røg. Det får PM2.5 (små partikler under 2.5 mikrometer) til at ligge i det absolut usunde område på omkring på denne tid af året. I øjeblikket døjer jeg med allergilignende symptomer som løbenæse og nyseflip. Det går kun over, når jeg befinder mig i vores soveværelse, hvor vi har en luftrenser stående). Jeg har et par apps til at følge det med, men jeg kan egentlig bare kigge på størrelsen af bunken med Kleenex.

Kilde: Appen Airvisual

Der var som sagt god vind på stranden, men det behøver jo ikke nødvendigvis at betyde, at det er “god” luft.

En dejlig dag, hvor man bliver blæst godt igennem

Eftermiddagen sluttede af med, at der kom en familie med et par søde børn. De havde to hunde og en papegøje med på stranden. Papegøjen fik lov at flyve frit rundt, og det er jo ikke lige noget, man ser til hverdag! Vi har set familien før, men da havde de to papegøjer – måske den ene er gået solo.

Efter sådan en dejlig dag, hvor man er blevet blæst godt igennem, er det dejligt at få vasket sandet af fødderne og hoppe i poolen. Jeg er tenderende til at være lidt rødhåret, så jeg havde også fået NOK kulør i panden og på skuldrene. Og det på trods af, at jeg opholdt mig under en parasol næsten hele tiden.

Vi kunne konstatere, at det nok ikke er sidste gang, vi tager ned til byens strand. Det var da noget af det mest “normale”, vi længe har oplevet. Ikke tomme restauranter og tilskoddede forretninger pga. Covid 19 og en dejlig afslappet og hyggelig stemning.

Nu håber vi bare på, at vores venner fra Danmark snart får mulighed for at komme herud igen og nyde vores dejlige by. Ja og selvfølgelig også alle andre turister, som man mangler så hårdt her.

En sidste ting: Jeg er vild med specielle og sjove toiletbygninger, og denne her er da rigtig fin.

 

 

 

 

Liv i Thailand

Hvornår tager man brusebad med maske på?

Man tager brusebad med maske på, når man får massage og bodyscrub her i Thailand. Det er obligatorisk at have maske på til massage, så nu har jeg prøvet et brusebad med maske!

En af de store glæder ved at være i Thailand er, at man kan få massage til en overkommelig pris. Der er selvfølgelig forskel på en massage af gammelmor på stranden og en massage i en fin spa på et dyrt hotel. Også prismæssigt! Men massage er “den dovne mands yoga”, og man vælger jo selv, om det bare skal være dejligt eller om det lige skal gøre lidt ondt, så man slipper af med noget dårligdom. Thaierne selv tager også til massage, når de har ondt i ryggen, nakken eller et andet sted, og det har været tradition i århundreder her i landet.

Man kan få et utal af forskellige massager i Thailand, herunder den traditionelle. Den består i et fastlagt program, hvor man strækker og masserer de fleste muskler i kroppen i løbet af et par timer. Jeg er ikke vild med den, for på et tidspunkt vil de sætte deres albuer ned i lysken for at lukke for blodomløbet til benene. Når de åbner op igen, så strømmer blodet bare, og det giver en rensende effekt. Når de gør det på mig, er det under stor skvaldren, for jeg kan simpelthen ikke klare det med den albue i lysken.

Hilton tilbud

I efteråret 2020 havde Hilton i Hua Hin et særligt tilbud, hvor man kunne købe vouchers til deres spa i en periode på to uger og med gyldighed til slut februar 2021. 699 baht for disse behandlingsmuligheder var godt nok billigt på et sted som Hilton, så jeg aftalte med min veninde, at vi da skulle en tur derind.

Jeg bestilte 2 vouchers den 18. oktober, men jeg fik at vide, at der var “udsolgt”. Det blev jeg simpelthen så sur over, at jeg kommenterede det på deres Facebook side i utvetydige vendinger. Hvordan kan der være “udsolgt”?? Det endte med, at spa manageren fra Hilton ringede til mig, og jeg fik lov at købe to vouchers.

Næste dag skulle min bedre halvdel hente dem, og da han kom tilbage til bilen, havde den fået en ordentlig bule og nogle skrammer. Da vi har selvrisiko på 5000 baht på vores bilforsikring, blev det godt nok en dyr omgang massage i sidste ende. Nå, men den slags må man bare lægge bag sig. Og så gik tiden ellers bare, og lige som vi skulle til at bestille vores massage i begyndelsen af året, blev der lukket ned for massage pga. Covid 19.

Åbnet igen for massage

I Covid 19 sammenhæng er Thailands provinser delt op i farver efter smitterisiko. Heldigvis røg vores provins i den gule kategori allerede efter en måned. Dermed blev det meste igen tilladt og dermed også massage. Min veninde og jeg kiggede på hinanden og blev enige om, at NU skulle det altså være, mens muligheden var der.

Så i går var dagen, hvor vi skulle ind og forkæle os selv.

Et meget, meget stille Hilton Hua Hin

Jeg har boet på hotellet i en uge i år 2000, og dengang hed det Sol Melia. Fordi de havde kludder med værelsesfordelingen, endte vi med at få en suite, og vi havde et kongeligt ophold. Dog var alt så dyrt, at vi var ved at falde om. Tjenerne ved poolen kunne altid finde en plads til folk på det tætpakkede område, og de gik shorts og hvide knæstrømper og sorte laksko. Meget meget fint – nærmest lidt for fint for sådan et par bondeknolde fra Danmark.

Senere blev hotellet købt af Hilton kæden og er lige nu ved at blive renoveret. Det kan de jo også lige så godt bruge tiden til, nu hvor de næsten ingen gæster har. De har kørt nogle vilde tilbud, feks. et “workation stay”. Det er tænkt til kontorfolk, der kan arbejde, hvor det skal være. 6 nætter for 16.500 baht inklusiv bla. morgenmad, vouchers til deres restauranter, gratis tøjvask og lounge adgang. Hvis man er thai indfødt, kan man ovenikøbet få statsstøtte til det. De forsøger virkelig at trække kunder til.

Da vi ankom til hotellet i går, kunne vi straks mærke, at der er MEGET stille på Hilton Hua Hin. Meget skræmmende faktisk.

En spaoplevelse

Vi fandt vej til deres spa, hvor personalet stod klar og ventede på os. Vi var de eneste gæster. Vi fik noget drikkelse, der smagte af ikke så meget og en våd kølig vaskeklud. SÅ gik vi i gang med papirkrammet. Vi fik udleveret en formular på to tætskrevne sider, hvor vi skulle oplyse alt fra navn, adresse, medicinforbrug, menstruationscyklus, tidligere operationer, og jeg ved ikke hvad. Jeg sad bare og gloede lidt betuttet på alt det, indtil min veninde sagde: “Det kommer sgu da ikke dem ved!”. Nå, nej – det gør det jo heller ikke. Så vi udfyldte nødtørftigt, for ellers havde vi nok siddet der endnu. De insisterede på at få at vide, hvilke fokusområder på kroppen vi havde. Som to gamle kontor/computer folk gav det sig selv: Nakke og skuldre. Det går nok aldrig over, selvom vi ikke arbejder mere.

Så var det tid til at klæde om. Vi fik hver udleveret et par engangs netunderbukser og en smykkeæske til smykker. Jeg har godt nok aldrig skullet tage mine sparsomme smykker af for at få massage, men det  var da fint. Da vi var færdige, stod der to midaldrende sylfider i sorte netunderbukser og masker, og så bankede vi på døren som signal til, at vi var klar. Da massøren kom ind, blev hun helt bestyrtet. “I skal da have morgenkåbe på!”, sagde hun, mens hun flåede to morgenkåber ud af et skab. Javel ja. Så tog vi morgenkåber på og fik vasket fødder.

Luksusmassage

Så var det jo ellers med at nyde det. Jeg havde bestilt en bodyscrub og massage. Det betød, at jeg blev gnubbet ind i noget værk med en masse små korn i, som sliber huden for døde hudceller. Da jeg var færdig med det, skulle jeg i bad. Med maske på…. Det var godt nok en sær fornemmelse, men man er jo efterhånden ved at være vant til den maske! Jeg skal lige sige, at når man har fået bodyscrub, skal man sørge for at vaske sig RIGTIG grundigt, for de der små korn kan sidde de mest pinefulde steder!!

Så var der dømt massage, og det var bare godt. På det store skema før massagen skulle vi vælge mellem mild, medium, hård og dyb massage. Jeg havde valgt medium. Det gjorde ondt lige præcis på den rigtige måde, og hvis hun havde været hårdere, havde jeg nok haft blå mærker overalt i dag.

Da vi var færdige, havde min veninde og jeg begge den der fornemmelse i kroppen af at være helt afslappede. I dag er jeg noget øm i kroppen, men det skal jo blive skidt, før det kan blive godt. Vi sluttede af med varm te og varme vaskeklude. Det var godt nok, for efter sådan en oliemassage kan man godt lige bruge at få tørret sig lidt for det værste. Det anbefales, at man beholder olien på i mindst en time, for at den kan virke, så at gå i bad i spa’en er ikke en mulighed.

I dag har jeg hud som en baby – altså lige bortset fra alle rynkerne.

En bedømmelse af oplevelsen

Det var en rigtig dejlig oplevelse at være i Hilton Hua Hin’s spa, og vores massører var begge super dygtige og søde. Mange af tingene var dog lidt “trætte” – lokalerne trænger vist til en omgang, og så var der lige lidt mange trævler i de engang sikkert meget lækre håndklæder. Normalpris for det vi fik i går, ligger i omegnen af 2000-2500 baht, og til DEN pris, skal det godt nok være i orden efter min smag.

Men det var da en sjov og dejlig oplevelse til en overkommelig pris og i helt fine omgivelser.

Næste gang massage

Næste gang jeg skal have massage, bliver det på Natural Health Spa her i Soi 94. Hvis de altså overlever det her Covid skrot.

Da jeg kom til Thailand som turist, skulle jeg altid have massage minimum et par gange i løbet af en ferie – gerne flere. Jeg har fået massage på stranden, i mere eller mindre “basic” steder og i fine hoteller, og en af de bedste massager har jeg faktisk fået ved stranden i Ao Nang. Jeg prøvede, om jeg kunne adoptere ham massøren, men han mente godt nok, at han hellere måtte blive hos sin familie.

Siden vi flyttede til Hua Hin, har jeg godt nok ikke fået ret mange gange massage. Og det på trods af, at et af de bedste steder, hvor man får valuta for pengene her i Hua Hin, ligger lige henne om hjørnet. Natural Health Spa på Soi 94 er et rigtig godt sted. Det er en mellemting mellem spa på et dyrt hotel og de små massageklinikker, hvor man ligger på en madras på gulvet, og hvor håndklæderne vaskes for hver 5. kunde. Natural Health Spa har nogle vældig gode faciliteter med en lille gårdhave med massagerum omkring. Der er altid rent og pænt, og deres massører er rigtig gode. Og priserne er til at holde ud – selvfølgelig højere end på stranden, men man får også meget for pengene.

God weekend og husk, at man godt kan lave en hæderlig “neck and shoulder” massage hjemme i sofaen.

 

 

by Janne
Liv i Thailand

Jeg er gift med Georg Gearløs……

Jeg er gift med Georg Gearløs – eller måske hans fætter! Her i vores hus i Hua Hin er der altid gang i en eller anden mærkelig opfindelse, og der bygges konstant på noget.

Georg Gearløs

Georg Gearløs blev født i 1953 – samme år, som min bedre halvdel. Georg Gearløs er en elsket figur fra Anders And bladene, og hans største opfindelse var “Lille Hjælper”. Han opfandt også “Alfabetsuppen”, som var en slags datamaskine, hvor man fik svar på sine spørgsmål, når man hældte suppen ud på et bord. Han opfandt også to kasser, som satte dyr i stand til at tænke og tale som mennesker. Nogle opfindelser var også lidt mere kiksede, feks. en støjafbryder, der skulle lukke for støjen fra nevøer – den virkede dog også på onkler! Georg Gearløs har forskellige navne på forskellige sprog, feks. Petter Smart på norsk, Upfinnar Jocke på svensk og Daniel Düssentrieb på tysk.

Min egen Georg Gearløs

Jeg har min helt egen Georg Gearløs. Han er altid i gang med et – eller allerhelst flere – projekter.

En af vores thai venner siger tit til min husbond: “You always make, make, make”, og det er helt rigtigt. På godt og ondt. Det gode er selvfølgelig alle de gode ting, vi får ud af det, men nogle gange stikker projekterne altså lidt af i min verden. Det er ikke altid, at jeg liiiiiiige kan se meningen med galskaben, når man feks. har et tag, dørene og samlede rør til et nyt pumpehus stående i flere år…. Men han syntes, det var sjovt at lære at svejse…..

Vores carport ligner også en marskandiserforretning. Han har et lille værksted, men det kan SLET ikke være derinde, selvom det er TÆT pakket med sager. Det roder – det gør det. Jeg ved dog ikke, hvordan jeg skulle kunne leve uden alle projekterne, for specielt her i Thailand er der meget behov for at tænke ud af boksen og finde på alternative løsninger.

Håndværkerne i Thailand er sidemandsoplærte, og de laver tingene, som de nu engang har lært det. Hvis man viser dem noget smart (som feks. en dims til boremaskinen, der kan røre mørtel sammen), så siger de åhhhhrrr – hvor smart! Og så tager de deres hakke og fortsætter med at røre med den. Man kan heller ikke købe alt her, eller også kan det være svært at finde forskellige ting. Så må man bruge sin opfindsomhed og skabe en løsning selv.

Ikea Køkken – gør det selv

Ud over at kunne reparere det meste, er han først og fremmest gør-det-selv mand. Han er heldigvis ikke, hvad vi på sønderjysk kalder en “Klyt Ejner”. Altså en der laver klyt…. (På Ingenøren har de følgende definition: Klyt er et hjælpeløst og mislykket forsøg på at få noget til at virke, noget der helt klart skal laves om.)

Et af de store projekter var mit nye køkken her i Hua Hin. Det er kæmpestort, og der er helt sikkert ikke nogen i hele verden, der har et køkken magen til. Vi købte de fleste af modulerne i Ikea i Bangkok, og de var ved at falde ned af stolen, da de så tegningerne. “Mai dai” (kan ikke lade sig gøre på thai) sagde de mange gange. Nej, den skuffe kan ikke gå ind under vasken, men det kan den, når min husbond har haft den under behandling! Jeg er SÅ glad for mit køkken, og jeg er meget stolt over, at han selv har bygget det hele undtagen bordpladen. Vi kunne ikke få skabe til indbygning af køleskab og opvasker, så det var med i containeren sammen med hårde hvidevarer. Smukt planlagt, og det er blevet så dejligt.

De små opfindelser

Så er der alle de små opfindelser og de hjemmelavede kreationer. Vores havemand er altid nysgerrig efter, hvad der foregår, for der er altid noget i gang. Han synes, det er sjovt og anderledes, og han står tit med store øjne og kigger på et nyt projekt.

Nu hvor min dygtige mand er pensioneret, har han jo også meget bedre tid til at rode med alt muligt. Man ser ham ofte i de mest mærkelige stillinger.

     

Her kommer en lille kavalkade af hjemmelavede ting og sager fra tiden her i Hua Hin.

Vandpumpeprojekt

I Hua Hin er trykket på vandet så lavt, at det 50% af tiden slet ikke kan trykkes op i vores vandtanke. Da vi prøvede at gå ned på vand, da vi havde gæster, der skulle i bad inden en lang hjemrejse, blev det for meget. Så blev denne lille kreation lavet. Det er en skraldespand og en pumpe og lidt andet elektronik. Den SUGER simpelthen vandet ud af rørene fra “Bra Pa”, som vandværket hedder i Thailand. Og det virker! Han siger, den skal modificeres, og det må han jo bare gøre så – bare der er vand!

   

Så byggede han en højtaler, som skal ligne Sonos. Den er trådløs på batteri og wifi. Den bruges til at spille i haven.

 

Her går det helt Piet Van Deurs i det. Hvad er det?? Ja, det er såmænd motoren til en værkstedsstøvsuger. Den blev ved med at stoppe til i filteret, så den ikke kunne suge. Så blev der indkøbt et indsugningsfilter til en Ford, tror jeg. Den blev monteret i stedet for det originale stoffilter, så nu suger den, så man bliver helt tør i halsen!

Denne her er også kryptisk….. Det er den seneste kreation. Det er simpelthen en solfanger til vores jacuzzi. På denne årstid er pool og jacuzzi for kolde til os, men så kan man da udnytte solen til at varme det op. Den skal bare lægges i solen og på med en lille pumpe, så kører det. Der er gået ca. 500 strips til i projektet!

Her blev to keramikting lavet om til lamper, og de ser rigtig godt ud i haven.

Batteripakken i yndlingsboremaskinen fra Danmark holdt op med at virke. Så måtte han bare eje en punktsvejser, så han selv kunne lave en ny batteripakke.

Jeg har skrevet om Tams bar, Rock Zone,  tidligere her. Det her er hjemmelavede hornhøjtalere, som er blevet bygget ind i scenen på Rock Zone, vores favoritbar her i Hua Hin.

Min seneste kreation

Den sidste ting, jeg vil vise, er dog MIN kreation, som jeg er meget stolt af. Udført af min dygtige hjælper. Da Rock Zone skulle åbne, var den ene toilet trykknap i stykker. Vi kørte ud for at købe en ny knap, men vi fandt ud af, at det ikke var nemt. Vi kunne simpelthen ikke finde den knap! Vi kørte hjem og pillede en knap af et toilet herhjemme, men det var ikke samme mærke. Indsatsen var simpelthen for stor til at sidde i hullet i cisternen.

Hvad gør man så? Ja, der stod en spraymaling på bordet, så jeg foreslog at montere knappen i låget.  Efter lidt research fandt vi ud af, at det passede som fod i hose. Der blev skåret et hul i plasticlåget, og så monterede vi skidtet med gaffatape. Den sidder der da endnu – og det virker…. En ny knap er bestilt på Lazada, men vi må vente på, at den kommer fra Kina. Måske smider man bare sit gamle toilet ud, når knappen går i stykker her i Thailand??

Er det ikke smukt?

Handymand og skøre ideer

Det er skønt at være gift med en handymand. Det er endnu skønnere at være gift med en handymand, der har Georg Gearløs tendenser, for vi har helt klart en masse løsninger, som ingen andre har. Og vi supplerer hinanden godt, for jeg er selv ret god til at komme på skøre ideer. Det var mig, der fik en dryppende vandhane tæt med en bomuldssnor 10 minutter før, vi skulle afsted på ferie. (Og det holdt i flere år), og det var også mig, der stoppede 20 plastposer i en hylende udluftningsrist i Malaga.

Jeg sender en varm tak til begge mine forældre, som også var af den skøre slags. Det er jo en gave at få med sig!

 

 

 

 

 

 

 

by Janne