Nu har jeg også set det med….

“Nu har jeg da også set det med!” er et godt dansk udtryk, der beskriver, stor undren over noget. Når man tror, man har set det hele, og så alligevel kan blive overrasket. Sådan har jeg det næsten hver dag, når jeg læser på medierne, om hvad der sker i Thailand!

Forklaringen på dagens billede kommer til sidst – undskyld!

Covid-19 igen igen….

Jeg vil gerne berette lidt om det seneste i Covid-19 situationen i Thailand, og det er der, ovenstående udtryk kommer ind. Jeg har nævnt det før: “Man må ikke sige noget negativt om blandt andet regeringen i Thailand”, og det vil jeg så lade være med.

Jeg vil nøjes med at udtrykke den største forundring over en af de seneste udmeldinger omkring Covid-19 fra i dag. Provinsen Buriram nordøst for Bangkok har indført vaccinetvang for alle indbyggere. Hvis man ikke bliver vaccineret, som de befaler, så kan man komme 2 år i fængsel. Og det skulle jeg hilse og sige ikke er så spændende lige nu. Der er nemlig blevet konstateret i tusindvis af Corona tilfælde i Bangkoks fængsler de seneste dage. Det er ikke så sært, for det er ikke ualmindeligt, at man er 50 mennesker i en celle på ganske få kvadratmeter. Som jeg har nævnt før, så er det de lokale guvernører, der bestemmer (indtil det bliver ændret af en anden central lov), og i Buriram mener guvernøren åbenbart, at alle skal vaccineres.

Senere i dag kommer der vist nogle få nye ændringer af restriktionerne i Bangkok (som er højrød lige nu, mens Hua Hin kun er rød). Angiveligt får restauranterne lov til at have gæster igen, men kun på 25% af siddepladserne og kun 1 person ved hvert bord. Det skal nok blive en kæmpe succes og hjælpe de stakkels restauranter!

Hua Hin kommer med i sandkassen

Det skulle være ganske vist: Hua Hin kommer med som 2. spiller i sandkassen under mottoet “Recharge Hua Hin”. Kort fortalt, så går sandkassemodellen ud på, at Phuket skal vaccinere indbyggerne og åbne op for vaccinerede turister uden karantæne fra 1. juli. Derefter kommer andre byer som Pattaya, Chiang Mai og Hua Hin, og fra 1. januar er alt normalt igen, og alt kan åbne som før, siger de. Derfor skal vi i Hua Hin også vaccineres i en fart, så vi kan være sandkasse fra 1. oktober. Der skulle komme 350.000 doser snart, så man kan vaccinere befolkningen og alle dem i turistindustrien. Ifølge Thailands Spa organisation (ja undskyld – men det ER altså dem der udtaler sig), så kommer der 100.000 turister fra oktober til slut året i Hua Hin, og de vil generere 1,2 milliarder baht og give 100.000 mennesker arbejde. Jeg måtte lige have regnemaskinen frem. Det betyder, at hver turist skal bruge 120.000 baht på deres ferie – en familie på 4, så er det 480.000 baht, altså i underkanten af 100.000 kr. Tja…..

Min frygt er, at Hua Hins status som “sandkasse” kan føre til det samme som i Buriram. Buriram er nemlig også med i samme model, og det ser ikke ud til, at de har tænkt sig at gå glip af muligheden ved ikke at få vaccineret nok.

Vaccinesituationen

Vaccinesituationen i Thailand er et kæmpestort samtaleemne lige nu. Regeringen valgte kun at satse på lokalproduceret Astra Zeneca, men de har ikke produceret en eneste salgbar dose endnu. Ihvertfald ikke officielt. Faktisk fik de først godkendt de første prøver af headquarter i England i sidste uge. Det flyver rundt med tal, men der skulle komme mange millioner doser ud af fabrikken i næste måned. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke bare sender, hvad de nu har hver dag/uge…

Regeringen er så blevet voldsomt kritiseret for ikke at have vacciner i det hele taget, og så valgte man at købe Sinovac i Kina. Den er kendt for kun at have en virkningsgrad på op mod 50%. Det faktum kombineret med historierne om Astra Zeneca problemerne har gjort, at den thailandske befolkning nu er dybt skeptiske over for at blive vaccineret. Vi kender flere thaier, der siger, at de dælme ikke skal sprøjtes med sådan noget krapyl!

I sidste uge åbnede man op for, at folk over 60 og andre personer med 7 specifikke sygdomme kunne registrere sig til vaccination i næste måned via en ny app. Den gruppe omfatter ca. 16 millioner mennesker i hele landet. Nu – over en uge senere – har kun 1,6 millioner tilmeldt sig. Nu snakker man så om at lave “walk-in” vaccinationer i storcentre mm., men det ændrer nok ikke det store.

Den gode nyhed er, at Moderna blev godkendt i Thailand i sidste uge, mens Pfitzer vist slet ikke er på tapetet endnu. Desværre har man ikke placeret ordrer på noget, så det hjælper jo ikke så meget. Der er også åbnet op for, at privathospitalerne selv må købe godkendte vacciner, men der er jo ikke nogen medicinalfirmaer, der vil sælge til private. De vil kun sælge til regeringer.

Os udlændinge og vaccination

Den korte version er nja….. I sidste uge fornøjede forskellige offentlige myndigheder sig med at udtale sig om emnet: Ja – nej – ja – nej – senere…. Jeg har opgivet at følge med i det, og jeg må indrømme, at jeg heller ikke føler mig tryg ved at gå ned på et sygehus og blive sprøjtet med noget, jeg ikke aner hvad er.

Det er faktisk muligt at få et thai ID kort som udlænding. Her i Hua Hin er det en lang og sej proces, hvor man skal til Bangkok på ambassaden og betale for verificering af sine papirer. Det har vi ikke gidet, for det giver ikke mange fordele. I sidste uge kom det så frem, at udlændinge over 60 med thai ID faktisk var lykkedes med at registrere sig til vaccination via app’en. Glade var de, indtil de fik at vide, at de sandelig ikke kunne få lov at booke en tid. TIT, som vi siger – This Is Thailand.

Selvom min bedre halvdel helt klart er kandidat til et par sprøjter bare pga. sin alder, så tager vi det bare helt roligt.

Den generelle situation

Skidt er vist det rigtige ord for den generelle situation. Mørketallene her er skræmmende.

Nu nævnte jeg fængslerne før, men her i Hua Hin har vi også vores egen “cluster”. Det er en ananasfabrik langt uden for byen, hvor langt de fleste arbejdere er fra Myanmar. For en uges tid siden opdagede man et kæmpe udbrud derude, og fabrikken er nu lukket og arbejderne interneret. Arbejderne sådan et sted bor som sild i en tønde, og de kan jo næsten kun smitte hinanden. Heldigvis er langt de fleste ikke syge – kun positive. Det forhindrer dog ikke medierne i at forbinde migrantarbejdere på en ananasfabrik med nattelivet i Hua Hin. Der må man også klø sig i nakken….. Det har været lukket siden 8. april! Nå ja – jeg har da også spekuleret over, hvor mange ananasfabrikker, der er i Prachuap Kirikan provinsen, som vi hører til….. Pyha.

Bangkok er hårdt ramt, men tallene er jo stadig forsvindende små i forhold til andre lande.

Ude på landet går livet bare videre som altid mange steder. Dog er eksporten faldet markant i første kvartal i år i forhold til samme kvartal sidste år. Bare riseksporten er i den periode faldet med 23% Det går hårdt ud over risbønder, frugtavlere, fiskefarmere osv.

Utilfredshed og fattigdom breder sig, og folk kan mange steder slet ikke se sig ud af problemerne. For at løse problemerne, har premierministeren i sidste uge taget magten fra 31 ministerier. Det er ren Walther og Carlo…

Der er ikke noget, det er så skidt….

at det ikke er godt for noget….

Og det er også forklaringen på billedet øverst.

Jeg har før skrevet om vores ven Tam, som har en bar, der nu igen er lukket på ubestemt tid. Det kan man jo ikke leve af, så han har været ved at rykke hårene ud af hovedet. Vi er jo bare pensionister, der ikke tjener penge mere andet end et enkelt “fyrstelig” dansk folkepensions grundbeløb. Derfor kan vi altså ikke også forsørge en familie på 2 voksne og 3 børn + et par gamle forældre. Men efter mange tanker kom vi frem til, at vi i vores gigantiske økonomi regneark havde puttet nogle penge ind til sprogundervisning. Dem har vi ikke brugt ret mange af, for vi har i 2 år brugt et program på computeren og så lært os selv en masse gloser.

Det kan man altså ikke snakke thai af. Man kan sige lidt på engelsk og så mixe med thai ord, og det virker da også delvist.

Hua Hin er død som en sild, og alle sidder hjemme det meste af tiden. Inklusive os selv. Så vi kan jo også lige så godt udnytte dødvandet til noget fornuftigt (andet end at gøre rent i skabe og afrime fryser..)

Hjælp til selvhjælp – eller hvad det nu hedder: Nu er Tam blevet Kruu Tam (hr. lærer) for os. Han har en boble med os og sine forældre, så der er ingen smittefare der. Hans børn er hos mor og svigerfamilie i Bangkok, nu hvor skolerne er lukket. Så alle hverdage hiver han os igennem lektion efter lektion i sine børns skolebøger i et par timer. Det betaler vi ham for, og heldigvis synes vi alle, at det er rigtig skægt. Han kan nu bedre sove om natten – i modsætning til os. Vi vågner midt om natten, og så kører thai gloser, bogstaver, sætninger og toneregler rundt i hovedet på os.

På bare de forgangne 2 uger har vi rykket os helt vildt, og nu begynder vi også at kunne forstå den lokale dialekt, hvor de bytter r med l i udtale (og omvendt) – eller også udelader de dem bare. Vi kan læse, og min husbond kan skrive. Jeg er nu i gang med at lære at skrive, hvad jeg ellers havde opgivet. Det er som at have SKRIVNING i 1. klasse!

Det kan skisme da være, at vi får lært det skidt! Og så er det jo ikke så skidt, at det ikke er godt for noget…

 

 

Regntid i Thailand kan betyde voldsomt vejr

Så starter regntiden så småt i Hua Hin og resten af Thailand. Altså “den lille” regntid – den store kommer først i oktober til december. Og det er ikke så ringe endda, for vi mangler godt nok bare vand mange steder.

Faktisk er der mange steder så stor mangel på vand, at man ikke kan dyrke ris. Det går hårdt ud over landmændene, som så ikke har nogen indtægt. Tørken har flere steder i Thailand nu varet i 2 år, og her i Hua Hin har vi også kunnet se på vores regnmåler, at det bliver til for lidt. Vandværket kæmper vildt med at holde forsyningen kørende, og vi har ofte ikke vand ind om dagen og det løber kun ganske langsomt om natten.

Når jeg skriver “nogle steder” og “visse steder” i forbindelse med vejret i Thailand, så er det fordi, at forskellen mellem de forskellige landsdele og områder kan være enorm! Monsun er noget lunefuldt noget, og regnmængderne kommer helt an på, hvor vinden kommer fra, bjerge, havet osv. osv. Lige som vejret over hele kloden. Det betyder for eksempel, at vores venner, som bor få kilometer væk kæmper med vandmasserne, mens vi bare kan se en arrig himmel og høre noget bulder i det fjerne.

Det har været ukristeligt varmt i Hua Hin de sidste uger! På vores terrasse op til over 38 grader, og en pool der er over 34 grader. Så er der altså ikke meget hjælp at hente der. Thaierne er også ved at smelte i det varme vejr, og jeg tror, vi alle sukker efter vand og gråvejrsdage.

Voldsomt vejr

Et af problemerne med vejret her, er at det ofte kan blive meget voldsomt, når der så endelig kommer regn. I denne uge har de for eksempel haft et par rigtig lede omgange i Pattaya med kæmpe oversvømmelser, væltede træer og elmaster plus en strand der eroderer lynhurtigt. I sidste uge var Bangkok ramt af oversvømmelser på grund af kraftig regn.

Hua Hin er et rigtigt smørhul, hvad angår regn. Det er jo især dejligt, hvis man ser på det som turist! Der er ofte superfint vejr her i byen, hvor det styrter ned 50km nordpå og 50km sydpå. Men har man en have stiller det sig straks anderledes. Selvom vand er ufattelig billigt i Thailand (vi bader, vasker tøj, fylder swimmingpool efter og vander for ca. 20 kr. om måneden), så er det da bedre, at havevanding foregår på den naturlige måde!

Men Hua Hin kan dog godt være med nogle gange om året. Vi kan sagtens have rigtig voldsomt vejr her også. Det sker bare ikke så tit, som det gør mange andre steder.

Forleden nat vågnede jeg ved, at gardinerne i soveværelset blafrede vandret ind i lokalet. Det blæste bare en halv pelikan! Udenfor kunne jeg i alle lynglimtene se, at palmetræernes blade alle vendte i samme retning! Det var ikke begyndt at regne endnu, så jeg styrtede ud af sengen for at redde vores hynder til havemøblerne, potteplanter på terrassen osv. Da jeg lukkede døren op ud, blev luften nærmest trykket ud af mine lunger, og støvregn piskede ind i ansigtet på mig. Selvom jeg var 2 meter inde under et tag! Jeg fik tingene ind, men kunne så høre en masse rabalder i carporten. Vi har pænt mange ting derude, og det fløj rundt med låg til plastickasser, presseninger mm.

Jeg fik alt samlet ind og gik i seng igen. Udenfor rasede den der storm bare vide, og det begyndte at vælte ned! Min bedre halvdel sov som en baby, mens jeg lå og bekymrede mig over, hvilken ravage vind og regn kunne lave. Efter en times tid stilnede det af, og så regnede det bare lige så stille. Det var lige den yderste “hale” af uvejret i Pattaya, som ramte Hua Hin og Cha Am. Næste morgen var temperaturen dalet adskillige grader, men til gengæld var luftfugtigheden tårnhøj.

Eftervirkninger – et trist offer

Næste dag kom min husbond og fortalte mig, at vi havde en “casualty” – noget var faldet i stormen. “Du bliver ked af det”, sagde han. Det fik han fuldstændig ret i. Lige hvor man kommer ind ad vores gate, har vi en stor, meget gammel opstammet bourgainvillea. Den er tofarvet – lilla og hvid, og den har stribede blade og en meget knortet vækst. Da jeg kom ud for at kigge, lå den bare op i alle de andre planter omkring den, og stammen var knækket lige i jordoverfladen.

Bourgainvillea knækket i storm

Nej, hvor var det trist at se! Den er måske 20 år gammel, og sådan en er svær at finde igen. Plus at en ny sandsynligvis vil koste en formue. Det er jo nærmest en bonzai i fuld størrelse.

Da vores havemand kom dagen efter, havde vi  lagt saven frem til ham, så han kunne skære den i mindre stykker og fjerne den. Han blev dælme også ked af det, da han så det. Han er rigtig glad for vores have, og han nusser og pusser den, som om det var hans egen. Måske i virkeligheden endnu mere end om sin egen. Han er virkelig guld, og vi skønner rigtig meget på ham. Han kiggede på træet, og så sagde han, at vi da var nødt til at prøve at redde det. Så han kørte ud og købte nogle pæle og noget pottemuld for 238 baht, og så blev den ellers sat på krykker og fik noget ægte kærlighed.

Vi håber, den overlever!

Den har godt nok mistet en halv meter af højden, og kronerne måtte klippes drastisk ind, men det er fint, for så er den ikke så toptung. Nu må vi se, om den kommer sig. Jeg er ikke sikker, for den har jo mistet sit rodnet, og den virker ærlig talt noget slatten.

Voldsomt vejr skal tages alvorligt i Thailand

Når man har prøvet et voldsomt uvejr i Thailand, så ved man godt, at man skal tage det alvorligt, når himlen pludselig bliver mørk, og der kommer en kællingevind, der skiftevis er kølig og varm, og når det lyner mellem skyerne nærmest uafbrudt! Pludselig begynder det at regne med kæmpestore, meget tunge dråber, og et minut senere STYRTER det ned med nogle rigtig lede vindstød. Ofte lægger vinden sig senere, og så regner det bare. Det kan vælte helt lodret ned i rigtig lang tid. Så får man altså vand!! Forleden fik vi 46.8mm på bare en time. Poolen var så fuld, at man ikke kunne se skimmeren mere!

Som reference så fik vi den 4. oktober 2018 224,7mm på et døgn. Vi kunne svømme på plænen, alt barkflis sejlede rundt i hele haven, poolen løb over, vores pumper stod under vand, og vores kloaker og septiktank stod helt af! Det var vildt, men heldigvis havde vi søde mennesker til at hjælpe os. Og huset blev ikke oversvømmet! I gaderne i Hua Hin kunne almindelige biler ikke køre i dagene efter – kun de store 4-hjulstrækkere. Det væltede bare ned!

En fuldstændig fuld pool den 4. oktober 2018 – og det blev værre!

Vi har på Koh Samui set palmerne ligge nærmest vandret og en nærmest lyserød/lilla himmel, hvor lynene ikke slog ned, men hvor de udladningen var vandret mellem skyerne. På Phuket har vi set et regnvejr komme ind fra havet. De lokale fik alle turisterne væk fra stranden og indenfor og fik lukket til. Lidt senere kom der en sort mur af vand – man kunne simpelthen se muren flytte sig og komme nærmere. 30 minutter senere skinnede solen igen, men vi gik i vand til anklerne. På Koh Samui har vi også prøvet at skulle gå gennem en halv meter vand, for at komme tilbage til vores hotel. Problemet med det er, at man jo ikke ved, hvad der er i det vand, og man ved ikke, om man pludselig falder i et hul, fordi der mangler et kloakdæksel…

Heldigvis er det som regel bare en gang tordenvejr og noget regn, og som sagt ligger Hua Hin et sted, hvor der ikke er så meget voldsomt vejr. Men nogle gange kan man godt savne det gode danske “grødevejr”, som min far sagde. Når det er lunt, og det regner i et tempo, hvor jorden kan nå at optage vandet. Jeg kunne faktisk godt leve med nogle stille regnvejrsdage i ny og næ i stedet for, at Vorherre åbner alle sluser på samme tid.

Tak til Lars for det flotte billede øverst. Black Mountain vest for Hua Hin efter et regnvejr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En trist omgang

Det er jo svært at komme udenom. Det er en trist omgang lige nu i Thailand! Covid-19 lægger landet delvist ned i hvad de kalder den 3. bølge.

3. bølge – hvad betyder det?

Det betyder, at de finder et sted mellem 2-3000 personer smittede pr. dag lige nu. I første bølge nåede vi ikke over et par hundrede om dagen. 2. bølge var lidt større, men det var angiveligt mest blandt migrantarbejdere fra Myanmar og andre lande. De arbejdere, som mest var lavtlønsarbejdere på de store markeder, spærrede de så bare inde, så det kunne rase ud.

Lige nu foregår det meste ved “optrævling” af tidslinjer, og så folk der bliver testet på hospitalerne. Bliver man testet positiv, skal man pakke en taske, og så bliver man ellers interneret i en sportshal eller et felthospital sammen med flere hundrede andre, som heller ikke har symptomer – eller kun lette symptomer. Lige nu er senge af pap i høj kurs – det er jo også rigtig hygiejnisk. De står også pænt tæt, så hvis naboen hoster og sprutter, så har man da chancen for at udvikle sygdommen, hvis man nu er testet falsk positiv. Når man er “indlagt”, skal man overholde reglerne på stedet, ingen alkohol og rygning, man skal spise maden på stedet, og man får ikke lov at gå udenfor.

Da det hele brød ud igen for nogle uger siden, startede man med at fylde sygehusene med asymptomatiske eller lidt halvsløje mennesker. Så slap pladsen selvfølgelig ret hurtigt op. Derfor krydser jeg også fingre for, at man ikke får blindtarmsbetændelse eller tarmslyng. Vi har jo en sygeforsikring, så vi kan jo tage på privathospital. De var ret hurtige til at melde fra og sige, at de ikke kunne teste flere…. Der er nok flere penge i udlændinge og rige thaier end det, de kan få fra staten for en patient.

Desværre er der en del flere dødsfald iblandt de rigtig syge, end der var sidste år. De fleste er dog gamle mennesker eller folk med diabetes og andre skavanker. I går døde der en engelsk mand af det her i Hua Hin. Han var 92 og havde flere sygdomme. Det er selvfølgelig trist, men han var jo nok ikke holdt i 100 år alligevel, hvis man skal være lidt kynisk.

Her er man også skrækslagne over udviklingen i Indien. Skulle det ske, at den variant når hertil, så kollapser systemet også fuldstændig her. Vi har mange fine sygehuse, men hvis de er optaget af folk med almindelige influenzasymptomer, ja så går det da helt galt.

Hvad gør myndighederne?

De hopper fra sten til sten, som vi siger på dansk. For 2 uger siden blev karantæneperioden sænket for vaccinerede turister, og Phuket skulle lukke op 1. juli. Man har lavet programmer, hvor staten delvist betaler hoteller, restaurantbesøg og andre ting for thaier. Altsammen for at stimulere økonomien. Folk fik lov at rejse land og rige rundt til det thailandske nytår, og man mener, at ca. 20 mio. mennesker rejste rundt i den uge. Det er så faktisk kun halvdelen af det normale. Mange var virkelig bekymrede for en smitteeksplosion efter Songkran, men det ser ud til, at det ikke er gået helt så galt, som man kunne frygte.

Nu er karantænen på 14 dage genindført – vaccineret eller ej. Phuket brystede sig af, at de ville vaccinere stort set hele øen, for at få lov at åbne, og de gik i gang med projektet med fuld knald. Så fik vi masser af tilfælde i hele landet, og doserne blev fordelt ud over det hele. Sundhedsministeren var i Hua Hin i sidste uge og inspicere vores offentlige sygehus. Han medbragte godt 9000 doser vaccine til hospitalspersonale osv. Det batter jo ikke noget. Forleden fortalte en thai ven, at de vaccinerer yngre mennesker i militæret… Hvad?

Prachuap Khirikan, som provinsen her hedder, har været pænt slemt ramt i de sidste uger, men tallene er godt på vej ned. Her i Hua Hin havde vi 23 nye tilfælde i går og 11 i dag. Her i byen behøver de ikke lave lock down og udgangsforbud. Det klarer folk helt selv. Gaderne ligger øde hen, og der er stille som i graven de fleste steder.

I flere provinser er der “soft lock down”, som betyder, at myndighederne henstiller til, at man bliver hjemme om natten. Fra i morgen bliver nedlukningen strammet i 6 provinser med flest tilfælde. Der må man ikke spise på restauranterne feks. Det må vi godt her indtil klokken 9 men ingen alkohol. Det er blevet slået stort op, at man skal gå med maske, når man går udenfor sin residens. Det har vi sådan set skullet siden i marts sidste år her i provinsen. Som udlændinge har vi også gjort det for ikke at stikke ud, så der er ikke noget nyt for os. Til gengæld har de nu fundet på, at man skal have maske på i bilen, hvis man er mere end 1 person. Det er lettere tåbeligt! Vi kan stå lige ud af dobbeltsengen, og så skal vi sidde med maske på i bilen! Den bliver svær….

De lokale guvernører har indført forskellige regler for de enkelte provinser, så skal man udenfor sin egen provins, så skal man holde tungen lige i munden. Nogle steder skal man i karantæne, hvis man kommer fra et højrisikoområde. Andre steder skal man være vaccineret eller have en negativ test, der max. er 72 timer gammel.

Vacciner? Der kommer lidt dryssende fra Kina i form af Sinovac, som måske virker 50%. Kineserne har endda været så venlige at FORÆRE Thailand en halv million doser. Astra Zeneca skal produceres lokalt, men fabrikken skal jo omstille produktionen, og det gør man altså ikke bare sådan lige. De har tidligere lavet medicinske produkter som feks. EPO, der er et middel til at øge mængden af røde blodlegemer. De siger, at de er klar med en masse doser 1. juni. Putin har også været på banen og har tilbudt, at Thailand kan købe Sputnik vaccinen. Johnsson og Johnsson er også godkendt, men jeg har ikke set, at der skulle være noget på vej. Moderna og Pfitzer er ikke godkendt i Thailand. Man har også godkendt, at private hospitaler og klinikker i Thailand må vaccinere. De har bare ikke noget at vaccinere med…

I går blev det annonceret, at også udlændinge som os kan få vaccinen – i første omgang dem over 60. Jamen tak da….. Vi venter vist lige og ser.

Turister i Thailand

Jeg tror desværre, at det har lange udsigter, hvis man gerne vil til Thailand som helt almindelig turist. Hvis de skal vaccinere på 50 ud af 70 millioner mennesker med denne her fart, så kommer det til at tage et år eller mere, som jeg ser det. I værste fald laver vi i mellemtiden en thailandsk mutation af det møg, og så er vi virkelig på spanden.

Alle sandkasse projekterne i Chiang Mai, Phuket og Patthaya er sat på hold. Midt i alt det, så har en gruppe erhvervsdrivende i Hua Hin skrevet til regeringen, at byen her også gerne vil være en sandkasse. Tjah…

Her er også forfærdelig trist at være lige nu. Hvor man har levet af turister før, er man helt modløse og desperate. Alt er lukket og slukket igen, og mange af stederne kommer simpelthen ikke op igen. De sidste reserver er brugt, og mange må dreje nøglen for sidste gang. Dem der har det bedst er faktisk Foodpanda og GrabFood, som er transportservice for restauranter. De blæser rundt på vejene til fare for alle andre. Ja og så 7-11, som dog ikke må holde åbent døgnet rundt mere men skal lukke mellem 23 og 4 morgen.

Jeg er desværre også bange for, at Thailand tror forkert, når de tror, at turisterne vælter ind, når de bestemmer sig for at åbne igen uden karantæne og andre forhindringer. Hvis der kun kommer en lille brøkdel af de turister, der kom her før, ligger det meste stadig øde hen. Jeg husker for en del år siden, da Spanien var ved at gå bankerot. Vi var på Gran Canaria og boede i Las Palmas. 80% af alting var lukket, og vi følte vi var kommet til en tidligere slagmark. Det var helt forfærdeligt. Der er en eller anden hårfin balance mellem at steder er overrendt eller det lige er tilpas med andre mennesker og dermed udbud og variation.

De allerhårdest ramte

Det siger sig selv, at de allerhårdest ramte er de mennesker, der har arbejdet i turistindustrien. Mange af dem har været nødt til at rejse “hjem” og lægge sig ind hos familien. Der er ikke jobs at få, og de får ikke noget af staten, hvis de ikke har en kontrakt. Lige nu er der ingen, der får noget. Men det breder sig jo, som ringe i vandet. Vores lokale søde ølmand står næsten med tårer i øjnene, når min bedre halvdel kommer og køber lidt. Ingen alkoholsalg til barer og restauranter = ingen ordentlig indtægt. Det ene af vores shoppingcentre er afhængig af velhavende turister. Halvdelen af butikkerne er nu lukkede og mange medarbejdere arbejdsløse. Der bliver ingen huse solgt, så mægleren og advokaten har ikke noget at lave. Og sådan kan jeg blive ved….

Undskyld at det i dag handler om død og ulykke, som folk næsten ikke gider høre om mere. Men de 12 måneder man har haft til at forberede sig på en ny omgang her, har man brugt på noget andet. At tage erfaring fra andre landes oplevelser er ikke en mulighed. Nu sidder de fleste almindelige thaier så i det til halsen. Det er så forfærdeligt!

Billeder siger mere end ord

Billedet øverst er fra Baan Khun Por (Fars Hus), som er et af de mest populære steder at spise på Food Court i Hua Hin. Der er (under normale forhold) live musik hver aften, gode priser for ok mad og en ret speciel og fed stemning. Her spiser familier, venner mødes og indimellem er der også koncerter med store navne indenfor Thai musik. Normalt skal man i weekenden komme tidligt for at få en god plads, men det er ikke tilfældet nu.

Billedet øverst viser hvordan der så ud sidste lørdag, og her er et par mere. (Tak til Rune for fotos)

Sådan så der ud en lørdag aften for 2 år siden.

Blomster, blomster, blomster

Jeg elsker blomster! I Danmark kan det være en dyr fornøjelse, og de seneste år, vi boede i Danmark, var udvalget heller ikke noget at skrive hjem om. Her i Thailand derimod, kan man fylde bagagerummet med blomster – uden at blive flået.

Thaierne elsker også blomster, og der er masser af blomstrende træer, klatreplanter og buske overalt. Også ved de private hjem. Derfor er udvalget også forbavsende stort i Thailand. Det er også ret sjovt, at man ser masser af planter, som vi kender fra vindueskarmen eller udestuen i Danmark – ja her gror de jo udenfor.

Min favorit blomsterhandel er denne her på Phetchakasem Road i Hua Hin.

Han har 3 orkideer til 100 baht (20 kr), så jeg kommer jævnligt forbi for at fylde min orkidekrukke op med nye planter.

Butikken er ikke så stor, men de har tit noget rigtig spændende og anderledes. Ejeren er thai, men han taler rigtig godt engelsk. Han ved en masse om planter, og så er han en super flink fyr. Han kan også kunsten med “blomster tetris” – det vil sige få proppet rigtig mange planter ind i et lille bagagerum.

Han kan også en anden kunst….. En farlig kunst! Hvis jeg spørger efter noget, han ikke har, så tryllerylle – så har han det tit næste gang jeg kommer. Det er selvfølgelig fint, men tit har jeg så købt noget andet i mellemtiden.

Sidst men ikke mindst, så er han god til at få ting til at se supergodt ud. For det meste virker alle planter friske og velpassede, og det gør det meget fristende. Alt ligner en million, og så ender det ofte med, at de 3 orkideer til 100 baht bliver til et helt bagagerum med planter! Jeg kan simpelthen slet ikke styre mig, for det meste er bare ufattelig billigt.

Sådan en bilfuld planter og krukker her kostede 1300 baht – (260 kr) – det startede med 6 orkideer til 200 baht……

Når man er i planteforretning her, skal man høre efter, hvad de siger. Og man skal bruge sine øjne!

De fleste gartnere – uanset hvor dårlige de er til engelsk – kan sige “sun” og “no sun”. Der skal man altså høre efter! Her er der afregning ved kasse 1, hvis man stiller en “no sun” i bragende sol. Believe me – jeg har brændt masser af planter af! Måske syntes jeg lige, at den der gule klatreplante kunne være flot op ad den stolpe – godt nok i 8 timers fuld sol hver dag. Det holdt den så ikke til! I den modsatte ende, så har jeg købt planter, som i løbet af kort tid lignede nogle syge skravl, fordi de kom ind i skyggen. Faktisk har vi sådan nogle lige nu, fordi vores mangotræ er blevet for stor og skygger for alt omkring sig. Vi har også flyttet nogle planter ud i solen, som nu er gået amok.

Det med at bruge øjnene i planteforretningen gælder, hvis man ikke får service oplysningen om sol eller ikke sol. Man kan faktisk selv regne sig frem til det. Planterne under skyggenet = ingen sol. Planterne i direkte sol = direkte sol. “Simpelt, min kære Watson”

Vi har fået meget mere sol i haven, efter at vi fældede en del palmer sidste år. Det er en anden historie, som man kan læse mere om her. Det betyder, at vi har været nødt til at ændre hele strukturen i haven, og det bøvler vi faktisk stadig med. Jeg havde det dejligste skyggehjørne under nogle palmer. Der havde jeg hængeplanter og orkideer, men nu er det hele brændt af. Jeg har så blandt andet købt citrus planter i stedet. Min lokale gartner havde ikke noget spændende i den retning, så jeg købte planter på nettet. Nu venter jeg spændt på Buddhas Hånd, Finger Lime og Græskar Lime.

Noget af det skønneste ved at have planter i Thailand er, at hvis man får placeret dem rigtigt, så kvitterer de med at vokse som vilde. Og nogle planter blomstrer, så det er en fryd. Det kan selvfølgelig også være en plage som feks. vores mango, som gror så man næsten kan se det. Lige op i alle elkablerne, hvilket ikke er så heldigt. Derfor skærer vi den tilbage med jævne mellemrum. Og derfor får vi heller ikke mange frugter.

Vores ven Tam, plantede blomster nede på Rockzone. Det grinede vi godt nok en del af, for de blev nærmest plantet i vejopfyld, og de får fuld sol hele dagen. Vi foreslog ham at lave et decideret blomsterbed med god jord og automatisk vanding, men nej tak.

Men en dag i februar, da vi kom derned, så der sådan ud.
Godt nok har han vandet dem hver dag, men jeg blev godt nok forbavset over, at det kunne komme til at se sådan her ud på 2 måneder

Nu har jeg fået ham til at skrive navnet på de planter op på et stykke papir, så jeg kan fylde en tom plads, hvis jeg får brug for det.

Det med at gøde er også lidt en videnskab i Thailand. Kunstgødning er ikke særlig populært, og det er svært at finde poser med mere end et par kilo. Og så er det dyrt! Så kan man købe nogle flasker med et meget ildelugtende fluidum i. Det er ekstrakt af kolort, og det skal vandes ned. Når vores gartner skal gøde vores græsplæne, så fordeler han nogle poser pottemuld og vander dem ned. Så ligner græsplænen en vits i flere uger. Man skal faktisk passe på med gødning, for nogle planter kvitterer simpelthen ved bare at gå ud! Der er også røget en del på den konto!

Skadedyr, svampe osv. er der selvfølgelig også her i Thailand som alle andre steder. Vi døjer med uldlus – ikke så slemt mere, efter jeg smed min Hawaiblomst ud. Den smittede alt omkring sig med det skidt. Jeg fandt noget gift i byggemarkedet, som var baseret på nikotin. Det slog jeg så også et par planter ihjel med! Vores havemand grinede over hele femøren, da vi fortalte ham, at vi selv havde slået dem ihjel. For et par år siden gik vores gamle, bonsaiklippede, superflotte bourgainvillae pludselig ud. Der var gået termitter i den…. Det blev jeg godt nok ked af.

Nå, men det er jo altid rart at få en anledning til at skulle om i planteforretningen igen!

Det vigtigste at huske, når man har have i Thailand – og for den sags skyld alle andre steder – er planlægning. Hvis man som i vores have planter 15 ens palmer på samme tid – ja, så bliver de alle for store på en gang. Vil man have noget struktur, skal der både noget højt og lavt til, nogle stramme former og nogle bløde. Man skal tænke på, hvordan ting vokser til – og hvor hurtigt. Hvor mange steder i Danmark har man ikke set en thuja vokse op i udhænget? Her skal man huske, at en lille sød palme kan blive til et kæmpe monster med 2 cm lange pigge på alle bladene!

Vi boede 22 år i et dejligt hus lige op ad en stejl skråning med fredskov. Det var megaflot da vi flyttede ind og også de næste 5-10 år. Men så tog skoven altså overhånd. Et kæmpestort meget flot egetræ lavede vores græsplæne om til mos. Store grantræer sørgede for, at vores solfangere ikke fik nogen sol. Det meste af haven lå i skygge det meste af dagen. Murværket blev grønt, og roserne gik ud. Jeg gik så kold i den have, at vi kun passede vores krukker på terrassen, lugede mellem de ældgamle fliser og slog græs. Det meste andet lignede en rigtig skovhave.

Derfor nyder jeg nu at have blomster og en rigtig have. Godt nok er vores have noget rod med SÅ meget struktur, at de fleste kan finde deres indre OCD frem. Bare ikke mig. Når der alligevel er rod, så kan jeg ikke stresse over lidt ukrudt, eller at en bregne pludselig har slået rod på toppen af en 2 meter høj palmestub. Jeg synes faktisk bare, at det er charmerende! Når der kommer en thai, der ikke har været i vores have før, så står de bare og glor. De fleste thaier kan godt lide den slags rod. Nu er det så også en thai kvinde, der har designet vores have. Bortset fra at hun plantede for mange rævehalepalmer på en gang, så synes jeg, hun har gjort det rigtig godt. I min smag i hvert fald.

Til sidst vil jeg lige vise vores fine flammetræ. Vi købte det i september som et voksent træ i stedet for en meget stor palme, som blev fældet. Vi konsulterede med vores havemand, og han mente, at han sagtens kan holde træet i skak uden at komme til skade (som han gjorde med vores palmer). Vi har siden midt september taget et billede næsten hver eneste dag kl. 8.00 for at følge udviklingen. Det skal senere blive til en ‘time laps’ film, men der skal mange billeder til for bare at lave et par minutters film.

Her er et billede fra september og et billede fra i går. På trods af at vi stort set ikke har fået regn i et halvt år, så klarer det sig fint. Vores havemand passer også godt på det. Forhåbentlig får det blomster til næste år. De er bare SÅ flotte med ildrøde blomster i kæmpe klaser.

 

September 2020
April 2021

Det var en rigtig god disposition, for genboen er ved at rasere bygningen overfor med 5 lejligheder fuldstændig. Godt at dække noget af den øjenbæ. Måske skal vi ud og købe et par træer mere?!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Covid-19 i Thailand 3.0

Ja, så fik Thailand sin 3. bølge af Covid 19, og denne gang endnu værre end de to sidste gange.

Ikke at tallene som sådan er alarmerende endnu, for knap 1000 tilfælde om dagen i et land med næsten 70 millioner indbyggere er jo ikke slemt.

Det skræmmende er faktisk ikke tallene – men omstændighederne!

For det første – Testning

Udbruddet/bølgen denne gang stammer angiveligt fra nogle natklubber i Bangkok. Jeg har godt nok svært ved at se, at det skulle kunne brede sig til hele landet i løbet af ganske få dage. Måske er inkubationstiden bare kortere i Thailand? Nej gas – men som dansker er man nok opflasket med en vis portion skepsis.

Nu testes der så – og DA DA….. Så findes der en masse smittede. Og nu er Hua Hin virkelig kommet på landkortet med forholdsvis mange tilfælde. Alle sammen stammende fra de barer i Bangkok. Faktisk har det bredt sig til hele provinsen ud fra en enkelt person der kom fra Bangkok og gik på en natklub her i Hua Hin….

Så de har testet og folk er strømmet til Hua Hin Hospital for at blive testet. Der vises timelines på Facebook for hver enkelt patient. Hvis man så har været i den og den 7-11 eller spist på den og den restaurant, så skal man testes. Så man har testet, og man har fundet over 300 tilfælde i vores provins i løbet af få dage. I går kom det så frem, at nu var der ikke flere testsæt tilbage, så folk blev sendt hjem igen fra hospitalerne. Men så kommer tallet da også til at gå ned igen af sig selv.

Og ikke nok med det. De steder, der skal behandle testene er totalt overloadet, så det tager 3-4 dage at få svar. Hvor mange kan man nå at smitte i mellemtiden?

For det andet – Proceduren

Hvis man går ned og bliver testet, og man får en positiv test, så ryger man direkte på hospitalet. Symptomer eller ej! Eller nej – nu er der ligesom ikke plads på hospitalerne mere, så nu bliver man “indkvarteret” på felthospitaler sammen med masser af andre mennesker på meget lidt plads, indtil man tester negativ. Så hvis man skulle have en falsk positiv, så er man da ret sikker på, at den bliver positiv i løbet af ens “ophold”.

Her er ikke noget med hjemmekarantæne, hvis man er positiv! Det kunne måske også være årsagen til, at mange mennesker holder sig væk fra testen? Nu er hospitalerne så fyldt med folk, der godt nok er positive, men som ikke fejler en pind eller måske bare har lidt normale influenza symptomer. Faktisk er her ikke ret mange mennesker indlagt på intensivafdelingerne med Covid-19. Indtil videre er der på over et år kun 97 døde MED Covid og ikke nødvendigvis AF det. Den sidste døde patient var over 90 og havde tuberkulose!

Billedet ovenfor er af et felthospital i Bangkok, som de er ved at indrette lige nu. Der bliver plads til 200 mennesker!

Hvis jeg kommer på sådan et felthospital, så dør jeg simpelthen. Måske ikke fysisk men indeni. Bare at forestille sig at skulle på toilet? I bad? Lade sin mobiltelefon eller holde kontakten med familie og venner? Det kan godt være, at jeg er et luksusdyr, men det var altså blandt andet derfor, at jeg ikke boede i kollektiv, da jeg var ung. Jeg er simpelthen ikke skabt til at skulle bo og leve sammen med en masse andre mennesker.

Nå, men jeg er jo Farang (udlænding), så jeg ryger nok direkte på privathospital til 5-8000 baht pr. nat og for egen regning. Så kan man jo ligge i forsterstilling over alle de penge, man smider ud af vinduet til ingenting og elendig mad i stedet for at fortvivle over sin homofobi.

For det tredje – Vaccinen

Her hopper kæden helt af. Der er simpelthen ikke nogen vaccine at få i Thailand. De har vaccineret nogle få hundrede tusinder, og under 100.000 har fået anden gang. De vaccinerer lidt her og der, og faktisk har man brugt rigtig meget krudt på at vaccinere på Phuket for at kunne lukke op for turister snart. Selvom der så ER vaccine, så har de meldt ud, at de kun har kapacitet til at vaccinere ca. 10.000 personer om dagen. Thaierne er rasende, og det forstår man godt! I mange andre lande er der jo lys for enden af tunellen, men her er vi dårlig nok kommet ind i tunellen.

Man har fra myndighedernes side satset næsten 100% på Astra Zeneca, fordi det kunne produceres lokalt. Det i sig selv er sådan set en god ide, men der er ikke kommet vacciner ud til thaierne derfra endnu. De siger, at de producerer som gale, men alligevel har man måttet bestille Sinovac Vaccine i Kina. I Brasilien har man fundet ud af, at Sinovac virker ca. 50%. Nu har man også godkendt Johnson & Johnson, men der er laaaaang kø, og den har jo heller ikke ligefrem de fedeste anmeldelser.

Det er et meget følsomt emne. En oppositionspolitiker her i Thailand er anklaget for både det ene og det andet for at lave en video på Youtube, hvor han påpeger problemerne omkring forsyningerne af vaccine. Jeg følger nogle thai sider, hvor jeg prøver at følge med, så godt jeg kan med mine sparsomme thai sprogkundskaber. Stemningen der er bestemt ikke god, og der er kæmpe kritik af myndighedernes håndtering af situationen.

Konklusionen

Jeg vil bare sig, at jeg skal være 90% død, før jeg skal testes for Covid i det her land. Hvis vi bliver syge, så lukker vi bare døren og spiser piller og tager hostesaft med morfin, som man kan købe i 7-11 til 26 baht. Vi har allerede et lille lager, hvis det skulle ske. Her har vi Foodpanda og masser af andre, der kan levere mad, og så klarer vi os nok.

Jeg skal helt sikkert heller ikke vaccineres her, før jeg har en god mavefornemmelse af, at det er en vaccine, der er ok. Jeg skal ikke have noget kineserknald – eller den russiske Sputnik, som de kigger på at godkende nu. Jeg stoler ikke på de private hospitaler, for det er bare pengemaskiner. Vi udlændinge kommer selvfølgelig også til at betaler vild overpris for at blive vaccineret, når det engang kan lade sig gøre. Lige nu er vi slet ikke med i planen. (Gider ikke høre kommentarer om, at vi bare kan rejse hjem.)

Til gengæld har jeg en anden filosofi: Hvis alle de andre er vaccinerede, så bliver jeg vel heller ikke syg??

Godt Nytår

Til slut vil jeg gerne sige Godt Nytår. I dag er det Songkran – altså thailandsk nytår. Det fejres normalt med alt fra religiøse festligheder til vilde fester, hvor der kastes med vand og drikkes igennem. Det var aflyst sidste år, men i år har man tilladt det – men uden alt det vilde. Det er sådan set fint nok, for at smide vand i hovedet på hinanden er nok ikke smart, hvis man vil undgå smitte.

Til gengæld er flere millioner mennesker rejst hjem til deres familie på kryds og tværs af landet. Bangkok har næsten ingen trafik i disse dage, og alle der har været i Bangkok i “normale” tider, ved at trafikken der normalt er helt vanvittig. Der skal spises, hygges, drikkes og fejres mange steder i de næste par dage. Jeg – og rigtig mange andre – frygter for, hvordan tallene kommer til at se ud i løbet af de næste par uger.

Her i Hua Hin er der dødstille. Vi er jo det nye hotspot efter Bangkok…..

Sawadibiimai – Godt Nytår!