Alternativ indkvartering i Hua Hin som turist

Når man kommer til Thailand, f.eks til Hua Hin, som turist, så kigger man ofte mest på hoteller, og der er da også masser af gode hoteller i byen.

Hvis man skal være her her lidt længere, feks. 1 måned eller mere, så kan man virkelig få valuta for pengene, hvis man graver lidt dybere end bare hotels.com eller agoda.

Der er så mange boliger – både lejligheder og huse – der står tomme her i Hua Hin. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor de bygger og bygger, når halvdelen af det meste er tomt… Men sådan virker Thailand. Hvis vi bygger noget, så får vi det vel også solgt eller lejet ud. Derfor kan man også finde nogle virkelig fine indkvarteringer, som koster en brøkdel af et hotel, og nogle af de her lejligheder har ovenikøbet morgenmadsrestaurant, hvor man også kan få sig en god “deal”.

Vi har kigget lidt rundt her i nyere tid, fordi vi har en dansk veninde, der kommer hertil i februar måned. Hun plejer at bo på et lokalt hotel, men sidste gang var hun meget generet af nogle barer overfor, hvor thai kvinderne skulle skrige og hyle det halve af natten. (Ved ikke hvorfor nogle af dem gør det – det lyder ikke særlig godt!). Så vi har lavet lidt research for hende, og hun havde allerede selv kig på et meget centralt lejlighedskompleks, Parin, hvor der er stille om natten. Der er dog gang i et byggeri lige ved siden af, men kan hun få en lejlighed på den anden side af bygningen, så behøver hun jo ikke være generet af det. Og da slet ikke om natten!

Vi kørte derhen, og to meget venlige damer viste os et par værelser, i de to bygninger, de råder over. Vi var forbavsede over den fine kvalitet af værelser, rengøring, indretning og beliggenhed.

Når man så ser priserne, så er det jo næsten til at få tårer i øjnene af. 10.000 – 12.000 baht pr. måned for deres største lejligheder på øverste etage. Altså max. 2400 kr. pr måned + forbrug selvfølgelig.

Her er udsigten fra begge sider af bygningen. Ikke dårligt

Man kan da godt sige, at det er spartansk indrettet, og der er kun rengøring en gang om måneden. Man skal også selv få vasket sengetøj og håndklæder, men der er så mange steder i området, hvor man kan få vasket, og en kost og en mop får man da nok også råd til.

Vores veninde har fået besked på, at hun ikke skal slæbe alt muligt med. Vi skal nok sørge for opvaskebørste, badehåndklæder, måtter, rengøringsartikler, en stol til terrassen osv. osv. Vi bor faktisk i et af husene, man kan se på billedet ovenfor, så det er jo ret nemt. Vi har da også en vaskemaskine og en støvsuger, en ekstra gryde eller en skarp kniv, hvis hun får brug for det.

Denne her lejlighed ligger 200 meter fra Soi 94, hvor rigtig mange forretninger flyttede hen efter Covid. Der er masser af restauranter, barer, små butikker, 7-11 og andet godt lige henne om hjørnet. Alligevel ligger det totalt fredeligt.

Et andet sted vi har kigget på er Seamira. Det ligger godt nok nede ved jernbanen, men selvom toget kommer i løbet af natten, så er lyddæmpningen ret god. Dog ligger der et nyt thai diskotek nogle 100 meter væk. De spiller indimellem så højt og så længe, at det kan knibe med at sove. (Det er svært at sove, når vinduer, porcelæn i skabene og billederne på væggen rasler!). Men priserne er jo også helt i orden! Der er et rigtig dejligt poolområde, udsigten er dejlig fra de øverste etager, og morgenmaden er god.

Her er deres prisliste. Bestemt også i orden!

De her to steder er bare eksempler. Der findes andre

Selvfølgelig har vi AirBnB her i Hua Hin, men man skal bare lige være klar over, at det faktisk er ulovligt i Thailand, med mindre man booker en bolig for en måned. Der er nemlig en hotellov, der forbyder udlejning i af boliger i mindre en en måned for at beskytte hotellerne. Jeg har kigget på AirBnB for venner, men jeg synes ærlig talt ikke, det er specielt billigt eller specielt godt. Men dermed er da ikke sagt, at man ikke kan finde en god bolig til en god pris.

En anden mulighed er at kigge på huse. Der er utroligt mange huse til leje og salg i Hua Hin, og kigger man på internettet, ja så finder man kun en brøkdel af udbuddet. Man kan undersøge, hvad ejendomsmæglerne har “på lager”. Her er feks. bare en lille del af listen over udlejningshuse i området fra en lokal ejendomsmægler. Priserne starter ved 20-25000 pr. måned for et poolhus med 2-3 soveværelser.

Et godt råd kan være at holde øje med Facebook “Marketplace”. Jeg har før været inde på, at rigtig, rigtig meget foregår på Facebook, og det gælder altså også salg og udlejning af både lejligheder og huse.

En ulempe ved at leje på denne måde er, at udlejeren helst vil udleje på langtidsbasis. Det er klart mere interessant at udleje noget på en 12 måneders kontrakt end for en måned. Derfor siger flere af udlejerne også, at de ikke vil sige okay til en lejekontrakt på en måned før 2-3 måneder før lejeperiodden. Det er jo sådan set fair nok, men det er jo også lidt en risiko for lejeren, hvis man gerne vil være her i højsæsonen, hvor der er noget mere rift om boligerne. Man kan jo i realiteten ende op med en meget dyrere løsning, fordi man ikke kan booke på forhånd.

En anden ulempe kan være, at man måske skal fylde kufferten med sengetøj og håndklæder og alle de andre nødvendigheder, hvis de ikke findes i boligen. Billederne kan også være “retoucherede ungdomsbilleder”, så man tror, at man får en top renoveret pool villa. Når man så ankommer, så har villaen en fantastisk fremtid bag sig, og det hele er slidt og beskidt. En anden faktor er lokation. Ligegyldigt hvor fin en villa man har lejet, så er det altså ikke sjovt, hvis man skal køre i et kvarter for at komme til den nærmeste 7-11. Medmindre at man altså sværmer for at bo et afsides sted. Ofte angiver man ikke den præcise lokation, hvis det er tilfældet, så der skal man nok lige spørge, hvor det er henne.

Når man ankommer til sådan en lejebolig, så skal man lige huske at tage billeder af boligen, elmåleren og evt. udendørs udstyr. Bare så man ikke pludselig får en regning for en havestol, der var gået i stykker forrige år.

Ofte kræves der en pænt stor andel af huslejen i depositum, og det er ret normalt. Hvordan mulighederne for at få det depositum tilbage, skal jeg ikke kunne sige, men man skal nok ikke betale mere, end man kan tåle at miste. Her i byen har vi en kæltring, som er kendt vidt og bredt for at udleje boliger til turister. Han tager et depositum, men han råder overhovedet ikke over huset eller lejeligheden. Der har været masser af politianmeldelser, men det har ikke hjulpet noget. Os der bor her kender ham udmærket, men det hjælper jo ikke noget, hvis man kommer til Hua Hin for første gang. Jeg kan ikke nævne hans navn her, for jeg kan få en sag for bagvaskelse på halsen efter thai regler. Jeg kan dog sige, at han er svensker, og både hans for- og efternavn begynder med samme bogstav. Jeg hjælper gerne, hvis nogen er i tvivl i en lejesituation.

Der er masser af muligheder for en rigtig billig ferie i en dejlig bolig. Sidste ide, jeg vil komme med, er at man kan tage et par nætter på hotel, når man kommer, og så gå rundt og kigge i det område, man gerne vil bo i. Der er masser af udlejning, hvor der kun er et skilt på havelågen med et telefonnummer. Så kan man alliere sig med en thai talende person, som måske kan ringe og arrangere en fremvisning.

Til de priser, vi har set for udlejning i en lejlighed, så er det jo stadig MEGET billigere at leje for en måned, og så bare tage hjem, hvis man kun har ferie i 14 dage eller 3 uger. Udlejeren er jo ligeglad – bare han får sin leje for en måned.

Liv i Thailand

4 ting man ikke skal gøre i Thailand

Der er masser af uskrevne regler om, hvad man ikke skal gøre i Thailand.

Thailand er et traditionsrigt land med en masse normer og regler, som man ikke lige kan finde på skrift. Læser man om landets kultur, så hører man om de ting, som de fleste godt ved, hvis man kender landet bare lidt. At man tager skoene af, når man går ind i et hus. At man ikke peger på folk med fødderne. At man ikke rører ved folks hoveder. At man skal være klædt ordentligt på for at gå ind i et tempel. Alle de her ting er kendt af de fleste, men mange af dem er ikke engang særlig vigtige mere i en moderne verden. De yngre thaier er generelt ligeglade med mange af de traditionelle regler og normer.

Men der er nogle andre uskrevne regler, som man kan observere som farang, og det er nogle af dem, som jeg gerne vil fortælle om her. De er bare listet i tilfældig orden og ikke efter vigtighed.

1. Man skal ikke lære en thai noget nyt

Det gælder især, hvis man er farang. Ligegyldig hvor god en ide man står med, eller at man har 30 års erfaring med et eller andet, så skal man ikke fortælle en thai, hvordan han/hun skal udføre et bestemt job eller en opgave på en smartere måde. Ligegyldigt om man står og krummer tæer og tænker, at det er 50 år siden, at vi gjorde sådan der i Danmark, så kan man IKKE overføre sin viden til en thai. (Ja, jeg tænker da måske, at det sker i sjældne tilfælde, men vi har ikke haft meget held af det).

Her er et par eksempler: Da vi for et par år siden havde håndværkere, skulle de blande noget beton. Det foregik i en stor plasticbalje, og der blev “æltet” med en slags stor hakke. Min bedre halvdel hentede sin elektriske betonblander til dem, og viste dem, hvordan den virkede. Åhhhrrrr sagde de – DET var smart. Han sagde til dem, at de bare kunne bruge den, og så gik han ind igen. 2 minutter siden kunne vi høre dem hakke videre i betonen med hakken….. Vi lagde også en presenning ud, så de kunne dække af med den, men nej. Vi måtte betale 5000 baht for at få renset fliserne efterfølgende. Og de havde alligevel formået at få svinet den presenning til! Vi viste også vores poolmand, hvor han kunne købe et såkaldt “refraktometer” til at måle saltindholdet i vores pool (og i de 20 andre han passer). Mængden er salt er ret vigtig for, at klorinatoren (altså den der producerer klor fra saltvand) virker korrekt og ikke brænder sammen. Det lille apparat koster ca. 120 kr. på Lazada. Men nej…. Vi bruger den gode gamle metode: Vi smager på vandet! En virkelig præcis metode!! Især hvis man lige har fået junglesuppe til frokost!

Nej, det er svært at lære en thai noget nyt. Det er måske fordi, de helt fra folkeskolen lærer, at Thailand er sådan et fantastisk land, fordi de aldrig har været en koloni, og at de derfor ikke har fået ødelagt deres vidensbase og kultur med påvirkning udefra. Børnene lærer simpelthen, at de skal være stolte af deres land og deres kultur til en grænse, hvor de bare må acceptere de fejl og mangler, der så følger med. Ifølge skolen har de alt, hvad de behøver af viden og kendskab til det hele, så de behøver ikke lede efter ny viden eller stille spørgsmålstegn ved, hvorfor nogle ting er oldnordiske.

Forsøger man at lære en thai noget nyt, kan der ske to forskellige ting. Han eller hun vil være høfligt interesseret og så vente, til man vender ryggen til og så bare gøre som man plejer. Eller de gør det samme, MEN så efter to måneder har de pludselig fået en fantastisk ide! Med mine danske øjne og danske opdragelse er det helt baglæns. Jeg har gået i skole i 70’erne, hvor vi lærte at spørge ind og skrabe viden til os. Vi lærte, at vi gerne måtte være kritiske og søgende, og at vi gerne måtte se tingene fra en helt anden vinkel end den etablerede. Vi lærte, hvordan man tilegner sig viden, og hvordan man kan bruge den viden fremadrettet. DET er så ikke tilfældet her. Der findes en sang, der hedder “It’s Cool to know Nothing”. Den synger vi af og til – specielt, når vi har håndværkere….

2. Man skal ikke sætte en thai i forlegenhed

Når man støder på det her tema, snakkes der ofte om, at thaierne har en kultur, hvor man ikke må tabe ansigt. Det findes der en del af i stort set alle asiatiske lande. At tabe ansigt er, sådan groft fortalt, hvis en eller anden på en eller anden måde sørger for, at man ligner en idiot. Og så er det som om, at det er i orden at slå tilbage, hvis man taber ansigt.

Men det er altså ikke det, jeg mener med at sætte en thai i forlegenhed. Det går mere på, at de har utrolig svært ved at sige nej i nogle situationer. Altså her mener jeg ikke, hvis man går hen i byggemarkedet og spørger efter en dremel, og så aner de ikke hvad det er, og så er svaret bare “mai hap” (har vi ikke). Det er mere, hvis man i misforstået venlighed gerne vil gøre noget for dem.

Vi kender efterhånden Tam fra Rockzone rigtig godt, så nu kan vi se på ham, når vi sætter ham i forlegenhed. Feks. tilbød min husbond at komme ned og støbe hans fortrappe om, fordi flere er styrtet på den (den er konstrueret som en brækket arm). Ja, jeg selv har stadigvæk ar fra mit styrt, og jeg vælter ellers ikke sådan rundt! Tam var ekstremt undvigende, og kom med mange søforklaringer på, hvorfor det ikke lige kunne lade sig gøre. Det tog ham lang tid at komme frem til, at det ville han helst ikke have. Men forlegen ved det var han helt sikkert. Den elendige trappe er der så stadigvæk.

Min husbond har også spurgt vores veninde Pam flere gange, om hun ikke kunne tænke sig at blive vores thai lærer. Hun har bare grinet og slået det hen, men en dag fortalte hun os i anden sammenhæng, at hun kun har gået i skole i 3 år – så var det hjem til rismarken. Det er jo ikke så underligt, at hun ikke føler, at hun kan fylde den opgave. Men hun er ret god til engelsk, og det er “hjemmelært”, så hun kan helt sikkert noget med sprog. Men forlegen, ja – det har hun været.

Jeg tror, det er bedre at smide fiskesnøren ud, og så se, om en thai SELV foreslår en ting. Vi er jo vant til, at vi bare kan sige nej. Selvom nogle af os har svært ved det, så er det alligevel legalt at sige nej til noget i vores verden. Men her er det altså bare noget sværere.

3. Man må ikke blive hidsig

Det har de fleste sikkert hørt om før… Man må ikke hidse sig op, og efter sigende opfattes det i Thailand som at tabe ansigt. Ahhhhhrrr – jeg ved nu ikke….

Der er da ikke nogen som thaierne, der kan hidse sig op! Så kommer taxichaufførerne op at slås med Grab, så bliver en barejer skudt af en anden barejer på grund af uoverensstemmelser og misundelse, så brænder man naboens hus af, fordi man er træt af hans høns. Vi har nogle venner, hvor den thailandske frue blev uvenner med den thailandske frue ved siden af, og der blev da også lige uddelt nogle fornærmelser og trusler henover havemuren – temmelig højlydt endda.

Jeg ved ikke, om det er den moderne verden, der gør forskellen. Men de der helt milde thaier, som brænder sammen inde i hovedet, men som ikke siger noget, det hører vist fortiden til i de fleste tilfælde.

Og det er da rigtigt, som de siger! Som farang bør man da ikke hidse sig op, men når man står i en hammer uretfærdig situation i Thailand, kan det sørme være svært. Og nogle gange godt betale sig at blive en lille smule skarp. Eller spørge efter chefen, hvad vi jo nærmest heller ikke ville gøre i Danmark. Men ellers er det bare om at finde sideskilningen fra skolen i 50’erne frem og så være høflig og ydmyg.

Færdes man et sted, hvor man kan mærke, der er optræk til konflikt, så er det bare med at få benene på nakken. Man skal IKKE rode sig ud i noget her i Thailand. Det koster fra 10.000 baht og leje en lejemorder, jeg siger det bare!

4. Man må ikke give en f…. finger

I går aftes lærte jeg, at det er meget, meget uhøfligt at vise sin f…finger i Thailand. Ja, det er jo ret logisk, men det var ikke en situation, hvor det var den normale symbolske betydning. Vi var på Rockzone, og de spillede et nummer med Rage Against The Machine: Killing in the Name. Tams 9 årige søn spiller tit trommer til det nummer, og han fyrer den bare fuldstændig af, som om han var professionel musiker. Der indgår flere omgange med “F… you I won’t do what you tell me”, og folk går som regel amok og skråler med. En bekendt (som er pænt oppe i alderen) skulle da lige demonstrere, hvordan man lige viser det med sin midterste finger.

Det fik hans (noget yngre) thai kæreste til at gå helt i koma og undskylde til højre og venstre for hans uhøflige optræden. Vi andre grinte da bare af det, men jeg tænkte lidt over det bagefter.

I Danmark kan man fint finde fingeren frem, og det kan ligefrem være kærlig ment! Jeg tror sågar, at jeg har givet min chef fingeren, da han i et kækt øjeblik fortalte mig, at jeg var ved at blive tyk! Vi har forskellige nuancer af at give hinanden en finger – eller vise en finger på den måde. Det har man altså ikke i Thailand, for man har ikke lige levet med den gestus, siden man var barn! Så når vi to gamle kærligt viser hinanden den famøse finger efter en kærlig omgang mobning, så er det nok ikke noget man skal gøre i offentlighed her!

Som et kuriosum kan jeg nævne, at hvis man vil kalde en person til sig her i Thailand, så gør man det ikke med en kroget pegefinger. Det er angiveligt ikke særlig høfligt! Man vender hånden med håndfladen nedad, og så vinker man med alle fingre….

Summa summarum…. Så kan man sige, at vist alle folkeslag har nogle ting, som er imod normen, eller som er direkte uhøfligt. Jeg kan godt huske, da vi kom til Beijing i Kina, og vi skulle have lidt frokost. Ved siden af sad et ungt par, og jeg var lige ved at skvatte ned af stolen, da den lille fine sylfide bøvsede højlydt og spyttede på gulvet!!

Jeg tror, at en fantastisk ting, vi som danskere har med i bagagen, og det er VIDEN. Og nysgerrighed og lyst til viden. Derfor sidder vi og læser “Turen går til” og googler os halvt ihjel, når vi skal på ferie. Og selvom man bor i Thailand, så kan man altså sagtens stadig jokke i spinaten indimellem. Heldigvis er de fleste thaier ret tolerante, når de dumme faranger kvajer sig!

PS. Planterne på billedet fik jeg af Tam som bitte små aflæggere for et par år siden. Er så stolt af, at de er så flotte. De kaldes kobraplanter, fordi de vajer som en kobra, når det blæser. Planten yderst til venstre er toppen af en ananas, som jeg bare stak i en potte jord.

Liv i Thailand

Dyr i hus og have

I dag skal det handle lidt om dyr i hus og have her hos os i Hua Hin.

Da vi boede i Silkeborg i Danmark, havde vi i 22 år et hus, som lå lige op ad en skov, og det gav masser af dyreliv i haven. Rådyrene åd mine roser, egern plyndrede fugleautomaterne, og der var et utal af fugle, fordi vi fodrede året rundt (indtil banken indførte de der lagkager, hvor man kan se, hvad man bruger pengene på…. Vi brugte i omegnen af 6000 kr. pr. år for at fodre dompapper og solsorte!). Vi kaldte altid huset for zoologisk have, for der skete ting og sager med de der dyr. Blandt andet fik jeg en dag et pjosk, da jeg skulle vaske en kjole i hånden i vores vaskekælder – ud af kjolen faldt en slange!! Min reaktion var bare at rende 5 gange rundt om mig selv, skrige af grin, styrte ud af døren og smække døren i. Det var heldigvis bare en snog – ovenikøbet en fin en, og den fik vi ekspederet ud i naturen igen. Vi har haft et par gråænder boende i nogle måneder, og vi har passet på et pindsvin i en periode. Og så havde vi så også de der s….. dræbersnegle. Jeg kunne fange i omegnen af 100 både morgen og aften, og de åd alt med grønne blade! Myggene fra skovene var på størrelse med gråspurve, og et myggestik kunne være så stort som et halvt hønseæg i flere dage.

Fordelen ved Danmark er dog, at der ikke er ret mange af dyr og insekter, der er farlige. Derfor kan man sagtens kaste sig i gang med at beskære en busk eller rydde op i nogle visne blade, uden at spekulere mere over det. Man møder ikke lige sådan en mega giftig slange eller et insekt, der kan sende en direkte på hospitalet, selvom man ikke har allergi.

DET er så meget anderledes i Thailand! Her er nogle virkelig giftige og farlige dyr og insekter, og man kan komme grueligt galt afsted! Jeg har desværre en vane med at “falde af på den”, så jeg stille og roligt glemmer, at jeg dælme ikke bare kan opføre mig, som jeg gjorde i Danmark! I starten hvor vi boede her, tændte jeg altid lyset og ventede et lille stykke tid, inden jeg gik ud i min husbonds tætpakkede værksted, hvor der kan gemme sig alle slags kreaturer ca. 1 million steder i klodskasser, Raaco reoler og på overfyldte hylder. Nu glemmer jeg det tit og vader bare derud uden lys. Og vi er ikke mere farlige for dyrene, end at der bor en tree shrew (en mellemting imellem en mus og et egern) i reolen, og den har så ædt fingrene af alle vores havehandsker! Heldigvis er den ufarlig, men den er ved at være så fortrolig med os, at den sidder og glor ind ad havedøren på terrassen. Hvis den kan komme ind i værkstedet, så kan en slange altså også!

Nå ja – sådan apropos slange…. Forleden råbte min husbond på mig, og han stod så og gloede på en slange i stuen. Den “styrtede afsted”, og kom så ind på vores kontor. Her forsvandt den på mystisk vis i den blå luft. Det er ikke et særlig stort rum, men der står et par store køleskabe og et skrivebord, og alt blev gennemsøgt. Væk var den. Vi lukkede døren ind til rummet og drak en øl, mens vi diskuterede, hvor søren den kunne være blevet af. Jeg gik ud og kiggede ind ad vinduet, og der var den så under mit skrivebord. Denne gang fik vi fat i den og fik den jaget ud med en kost. Vi kunne se, at det bare var en harmløs tree snake, men havde det nu været en pit wiper eller en spitting cobra, havde vi bare låst huset af og ringet til den lokale slange guru – en ung tysker, som er ekspert i slanger. Da jeg næste dag skulle klippe nogle buske, der var blevet for vilde, fik de godt nok lige nogle tæsk med en kost først. Selvom slangen ikke var giftig, så kan det altså godt gøre ondt at blive bidt!!

I morges fandt vi så denne her sag i poolen….

Og det er altså anden gang i nyere tid, så nu ved vi, at den første ikke bare var en enlig svale. Det er en centipede, og det er en rigtig led fætter! Man kan bare spørge min veninde, som blev bidt af sådan en for nogle år siden. Hun lå brak i flere dage med en opsvulmet fod og rigtig, rigtig mange smerter. Denne her er omkring 20 cm, og den er heldigvis stendød. Bare at se på den giver mig kuldegysninger – omend ikke så meget som en kakerlak kan give mig – dem hader jeg bare af et godt hjerte! Tam siger, at mange af de her trælse ting kommer ud, når det er fugtigt vejr, og lige nu får vi en ordentlig byge om eftermiddagen de fleste dage. Det understreger bare igen: Man skal SE SIG FOR, selv når man er i sin egen veltrimmede have med pest control og det hele.

Så til den mere hyggelige del! Vi har en gecko, som igennem længere tid har boet bag ved mine overskabe i køkkenet. Den har af og til en kæreste på besøg, og så hygges der.

Et par uger senere vrimler det med småbitte geckoer, og det er da også lidt hyggeligt. Geckoer er nyttedyr, for de tager en masse insekter, men “what comes in must come out”, og det må jeg så tage mig af hver morgen. Forleden tog min gecko en stor natsværmer og slæbte den med op bag køkkenskabet. Det summede og rumsterede deroppe i en rum tid, inden der blev ro! Geckoer kan også være skadedyr…. Denne her fætter kortsluttede printet i vores air condition. Fred være med den, og det kostede os da kun 8000 baht til en ny inde-unit! Printet var ikke til at opdrive.

De her fugleunger var faldet ud af reden i et lille træ ved vores pool. Vi kunne godt se, at forældrene var noget i panik, så vi fik bundet den lille rede (som var lavet mega elendigt) op med noget installationstråd og så tilbage med ungerne. Desværre blev de nappet af en anden fugl nogle dage senere, men sådan er naturen jo.

Om aftenen får vi af og til en forvildet guldsmed ind. Sådan en kan virkelig vælte helt vildt rundt i lokalet – sikkert på grund af lyset. Indimellem risikerer man at få sådan en med 100 km lige i ansigtet! Denne her kamikaze pilot gik direkte i bordet på et tidspunkt, og så var den bare stendød!

Ikke alle dyr er farlige her, men man skal godt nok lige huske på, når man går ud i naturen, at det KAN de være, . Eller bare i haven ved sit eget “civiliserede” hus!!

PS. Husk at kigge skoene efter for frøer…. Det kan vores danske ven nikke genkendende til. Og så har vi ikke sagt noget om skorpioner.

Liv i Thailand

Hvad betyder mad for thaierne?

Ja, hvad mad betyder for thaierne, kan kun beskrives med et ord: ALT!

Altså selvfølgelig lige bortset fra et par andre ting også, men så fylder mad en kæmpe plads i de fleste thaiers hverdag. Billedet ovenfor illustrerer meget godt, hvad de fleste thaiers forhold til mad er, og det er faktisk ikke engang særlig overdrevent. Rent faktisk er der også en hilsen, der bruges når man møder familie, venner og bekendte: Har du spist ris? Ikke at jeg har hørt det brugt nogensinde, men til gengæld skal jeg love for, at thaierne kan snakke om mad (og penge) indbyrdes!

Morgenmad og frokost

Rigtig mange thaier handler ind til morgenmad og frokost på vej på arbejde, eller når de afleverer børnene i skole. Der er ligesom to slags madmarkeder her: Markederne hvor man kan købe råvarer og færdigretter og så de (ofte små) markeder, hvor man kan købe sin morgenmad eller frokost. Her i vores kvarter har vi et område, hvor der altid er fuldstændig kaos mellem kl. 7 og 8 om morgenen. Der er rigtig meget trafik, for det er lige ved et stort vejkryds på Soi 88. Der kokkereres og købes mad i lange baner, og det vrimler med skolebørn og forældre, munke der er ude på “Bintabat”, som det hedder når munkene samler mad om morgenen.

Der er på det her lille hjørne alt lige fra stegte kyllingelår, sandwich og sushi. Er man i Hua Hin er det en tur værd at stå tidligt op og gå en tur op ad Bon Gai nær Baan Khun Por. Det er lokalkolorit, så det batter! Billederne er fra i morges, hvor vi tog en rask gåtur.

Der er aldrig langt til mad i Thailand, og der er utallige små boder drysset langs gaderne her i området. Mange af de små restauranter og boder har privaten inde bagved, og man skal ikke trækkes med skat og fødevaremyndigheder for at sælge nogle kyllingespyd eller sandwiches fra privaten.

Aftensmad/middag

For mange thaier er det samlingspunktet, hvor man enten laver mad derhjemme eller går ud. At spise sammen er en familiebegivenhed, og enten laver man selv mad – ofte flere forskelllige retter og spiser derhjemme. Rigtig mange går også på restaurant eller henter noget henne om hjørnet. Under alle omstændigheder sætter man nogle retter sammen, så de passer smagsmæssigt. Hvis en familie er på restaurant, bestiller man ofte restaurantens signaturret og så nogle retter, der passer til, så der er noget stærkt, og noget der ikke er stærkt. Det er en misforståelse at al thaimad er stærkt. (Selvom i min verden er alt relativt…. Hvis de lige har stegt chili i wok’en før min ret, så har jeg allerede sved på panden).

Retterne kommer på bordet, som de er færdige til, og så kan man ellers bare begynde at nippe til retterne på de små fade. Mange thaier kan spise og snakke i timevis, og de bliver ved med at nippe til maden, mens de nyder en vand, en kold øl eller thai whisky med dansk vand.

Forskellige typer mad

De fleste, der har prøvet at spise thai mad, kender til de gængse retter som Pad Graprao, Pad Thai, Larb og papayasalat. Hvad man måske ikke ved er, at der er meget stor forskel på de regionale køkkener, der er i høj grad kinesisk indflydelse og så er der specialiteter, som kun findes visse steder eller på visse tider af året.

Der er stor forskel på at få thai mad fra syd, nord, central Thailand eller Isaan. Kæmpestor! Maden fra Sydthailand er malaysisk inspireret og enormt stærk. I Isaan spiser man ALT fra dyret og stort set alle slags dyr. I nord findes Lanna køkkenet, som er ret sofistikeret med inspiration fra rigtig mange kulturer fra området.

Risen er hovedingrediensen i et thai måltid – hvis man ikke lige spiser nudler. Ris er det vigtigste næringsmiddel i Thailand, og hvis man laver mad derhjemme – ja så har man da en riskoger i gang hele dagen, så man altid har ris.

Fisk og skaldyr er relativt billigt her, og det er en stor oplevelse og en delikatesse for thaierne at mæske sig i fisk og skaldyr – specielt på en strandrestaurant, hvor alt typisk er helt friskt og godt. Vi har ikke så mange strandrestauranter med fisk og skaldyr i Hua Hin, så mange kører til Cha-Am, hvor det virkelig er slaraffenland for fiske- og skaldyrselskere. Men der findes steder, og de er også overrendt i weekenderne, når folk fra Bangkok kommer herned på ferie!

Indflydelse udefra

Den kinesiske indflydelse gør sig også gældende i rigtig mange af thai retterne. Pad Thai blev indført af en general under 2. verdenskrig, fordi han mente, at thaierne spiste for meget ris. Så opfandt han denne her kinesisk inspirerede nudelret og ophøjede den til en slags “nationalret”. De mange kinesiske indvandrere har også bragt masser af madkultur med sig, men mange af retterne anses nu for at være thai.

Japansk og koreansk mad er nu også blevet vildt populært her i landet og specielt blandt de unge. Det er gået rigtig stærkt, og i løbet af de 5 år, vi har boet i Hua Hin er der dukket utallige japanske og koreanske restauranter op, hvor sushi og koreansk grill (hvor man griller ved bordet) er blevet et hit. Et fad sushi og sashimi kan deles, og den koreanske grill svarer til den thailandske blikpande med grillkul under, som i dag er helt vildt populær, og det passer perfekt til thaiernes opfattelse af en madoplevelse.

Så har vi lige den vestlige indflydelse….. Ja, det er straks værre! Flere og flere thaier bliver overvægtige, og det er altså ikke af at spise ris med kylling! Burgere, pommes frites med (total kunstig) ostesauce, pizza, milkshakes og kæmpe kopper kaffe med masser af fedt og sukker i er bare nogle af de ting, som er blevet vældig populært her. Det meste af det skidt kommer jo fra USA, og der kan man jo se, hvad der sker med en befolkning efter 50 års totalt madmisbrug og industrielt fremstillet skodmad. Masser af kager, butterdej med fyld – ja alt det fede! 7-11 er (undskyld jeg siger det) også en kæmpe synder i det her. Mange mennesker her er i 7-11 mindst 1 gang om dagen, og der er jo chips, søde drikke og energidrikke i hyldevis!

Unge mennesker her i landet har også fået smag for alle de forkerte ting, og man ser masser af alt for overvægtige børn. Skolemads budgettet er mellem 20 og 32 baht pr. barn pr. dag, og det siger sig selv, at det ikke kan være den store kulinariske oplevelse til de penge. Så er det da godt, at der altid er en kiosk over for skolen, hvor man kan købe noget snolder!

Thaiernes madhjerne

Hvis man er ven med en thai på Facebook, så kan man lige så godt vænne sig til, at det VÆLTER ind med billeder af mad! I Danmark er det ofte kvinderne, der interesserer sig for mad, men her er det stort set alle mennesker! Mad er en livsstil i Thailand, og man vil gerne vise hinanden, hvad man får at spise!

Vores ven Tam fra Rockzone er den traditionelle type. Han kører hen og henter mad til familien de steder, som han kender. Vi måtte introducere ham til en Isaan restaurant, der ligger 200 meter fra Rockzone… Den havde han ikke opdaget, men den har også kun ligget der i 10 år. Tam må købe pizza og pasta og den slags indimellem, for den unge søn på 9 har kastet sin kærlighed over “ahan farang” – vestlig mad.

Vores ven Oat er oprindeligt fra Bangkok, og han er fuldstændig madidiot. Han kører rundt i Hua Hin på sin motorbike, og jeg tænker, han har prøvet 80% af restauranterne her i byen. Han elsker thai mad, men han er også til sushi og koreansk mad. Han går virkelig til den, men han træner også flittigt i fitness centeret. Her får han en sushi menu til 499 baht – ALENE!

Oat i et kæmpe madorgie – og han spiste det hele!

Her er lidt flere billeder af Oats madbilleder. Han poster nok mad på Facebook i gennemsnit 1 gang om dagen!

Kanom bing – altså spyd – som en gadesnack

Han kan også lave mad – hjemmelavet æggekage

Min veninde Pam laver ofte selv mad, syort set dagligt. Hun har et gasblus på terrassen, og så laver hun mad til sig selv og veninderne. Nogle af tingene er fra Isaan, og dem vil jeg helst ikke sætte tænderne i…. Jeg forstår ikke helt det der med kærligheden til brusk og blævret griseskind! Og så alt det brunsorte plumrevand…..

Sommetider spiser hun med veninderne. Hun har et lille rækkehus med en lille terrasse ude foran. Så propper de bordet med hjemmelavede og købte retter, og så spiser de sammen, hygger sig og får et par øl.

Spise for at leve eller leve for at spise?

Mad er for thaierne en meget, meget central del af deres liv. At spise og at spise sammen betyder rigtig meget for langt de fleste. Skal de vise dig kærlighed og omsorg, så kommer de med mad til dig. Vi er så heldige, at vi har flere thai venner, som bringer os mad, så det tager vi simpelthen som en lille kærlighedserklæring. Og så er det nok den bedste måde at komme bare lidt ind under huden på en thai!

Liv i Thailand

Friends help friends

I går var vi til et arrangement, der hed “Friends help Friends”. Det foregik på Rockzone, hvor der blev samlet ind til en lokal musiker, som var kommet galt afsted i en trafikulykke.

Konkurrencen mellem barer og restauranter er meget hård her i Hua Hin (der er simpelthen alt for mange til kundegrundlaget, men forklar lige det til en thai), men alligevel kan man godt finde ud af at gå sammen om at hjælpe en ven i nød.

Ped Bluesman (som han hedder i musikkredse) er en meget dygtig musiker, og han var før Corona en af de bedst betalte musikere i byen. Hvor de andre bands tog 1000 baht pr. musiker, fik hans band på 4 ca. 10.000 baht for at spille en aften. Han måtte så sætte taksten ned under Corona, for med alle de nedlukninger og forbud var der simpelthen ikke penge til at betale ham så meget for at spille. For et par år siden åbnede han et spillested med restaurant og bar sammen med nogle medlemmer af bandet. Det gik ikke så godt, og faktisk endte det med, at han mistede sin meget, meget dygtige rytmeguitarist. De er stadig partnere i “Woodstock”, men Tor har svoret, at de aldrig kommer til at spille sammen igen. Tor spiller i dag i Tam’s band, The Answer.

For nogle uger siden var Ped indblandet i en trafikulykke, hvor han fik smadret sit ene ben. Så meget at han måtte opereres og lå på sygehuset i vel 3 uger. Selvom han var indlagt på et offentligt hospital, som jo er det billigste her, så fik han alligevel en kæmpe regning. Han er kommet hjem nu, men han må ikke stå på benet, og han kan derfor ikke tjene penge ved at spille lige nu, så det er økonomisk dobbelt straf. At jeg så godt kan komme med en længere svada om, hvordan en familiefar kan køre rundt på motorcykel i den sindssyge trafik her i landet uden en forsikring! Tja – men sådan gør thaierne desværre, og ikke alle har en kæmpe vennekreds og en fanskare, der lige kan samle penge sammen til et hospitalsophold.

Her i Soi 94 findes der en musikerforening, hvor man laver forskellige arrangementer og hjælper hinanden med diverse problemer. Den forening besluttede sig for at hjælpe Ped i hans vanskelige situation ved at lave en støttekoncert for ham. Da Tam er vicepræsident i foreningen, blev det besluttet at holde arrangementet på Rockzone. Hele overskuddet skulle gå til Ped og hans familie. Det arrangement fandt sted i går, søndag, hvor Rockzone normalt er lukket.

Hele 9 bands meldte deres deltagelse, så det var et meget pakket program. Koncerten startede kl. 18, og da vi ikke ville gå glip af noget, troppede vi selvfølgelig op helt fra starten. Vi var kloge nok til at medbringe vores termokrus, så vi kunne få vores sædvanlige fortyndede øl (isterninger, halvt dansk vand og halvt øl). Det var ikke alle, der var så kloge, og det “hævnede sig” senere, skulle jeg hilse og sige!

Det blev et kæmpe tilløbsstykke, og der var faktisk pænt med mennesker helt fra starten. Terry Fox, en herboende amerikansk musiker, var konferencier og styrede slagets gang med hård hånd.

Det var temmelig mærkeligt at opleve, at vi mere eller mindre kendte to tredjedele af deltagerne – stort set alle musikere og de fleste af gæsterne! Vi kommer der vist lidt for meget! Om det så var “harkeren” fra fitness centeret, ja så var han der! (Jeg kalder ham det, for han har absolut ingen hæmninger for at spytte, bøvse, harke og alle mulige andre lyde. Han er ellers sådan en pæn mand!!

Vi stod en overgang som sild i en tønde, og det var bare med at være flink og trække numsen til sig, så folk kunne komme forbi til og fra toilettet. Tam havde reserveret vores yndlingsplads til os, så vi havde ingenting at klage over! Undervejs var jeg ude og købe noget rigtig snask til aftensmad (kyllingevinger og pommes frites), og det er fantastisk at man bare lige kan gå rundt om hjørnet, og så er der SÅ mange valgmuligheder.

Jeg havde tænkt tanken om eftermiddagen, for vi har oplevet det før….. Pludselig gik strømmen! Der var bare SÅ mange mennesker, og der blev helt stille. De andre barer osv. i området havde ikke noget problem – kun tattoo shoppen ved siden af var også mørk. Hvad sker der så, da der bliver stille i stuen? Ja, så finder man da en lokal musiker, som kan spille akustisk, og så måtte han jo underholde. Et østrigsk par gik også op, og så blev der ellers spillet nogle numre i skæret fra mobiltelefonernes lommelygter. Jeg behøver nok ikke uddybe, hvad støjniveauet var, da strømmen kom tilbage 20 minutter senere. Der blev jublet og piftet til den store guldmedalje!

Alle var helt oppe og køre over det improviserede band

Underholdningen på den anden side af vejen var også i top! Overfor Rockzone ligger der et meget stort spillested, hvor det myldrer ind med thaier hver eneste aften. Der er masser af security, og man bliver kropsvisiteret og får checket indholdet i sin taske, når man går ind. De spiller ad Pommern til højt derinde, og det er ikke lige noget for mig. Dog trækker de nogle meget store musiknavne, så det er et ret populært sted. De fik så besøg af politiet i går aftes, og Tam gik med et smørret grin, fordi det ikke var Rockzone, det gik ud over. Ejerne derovre har nemlig meldt ham flere gange, så han har måttet slukke for musikken og snakke med politiet. Hvad der foregik, fandt vi ikke ud af, men der var godt nok mange politifolk!

Undervejs i arrangementet blev der bortauktioneret forskellige ting for at få penge i kassen til Ped. Der var blandt andet en guitar, som alle aftenens bands havde signeret og en kalender (fra sidste år!), som Thailands svar på Gasolin, Carabao, havde signeret. Kalenderen gik til “kamikaze finnen” (det kalder vi ham, for han kan drikke sig stang bacardi på en time) – han var egentlig gået hjem, men så dukkede han op igen. 1000 baht for en gammel kalender!

Kamikaze finnen – han har heldigvis fået en kæreste, som styrer det med hård hånd

Guitaren (doneret af Jack Tattoo ved siden af Rockzone) gik til en østrigsk kvinde, som er meget sød, men også lidt vild! 23000 baht bød hun for guitaren, og jeg tror ikke, hendes mand var helt med på ideen, for han donerede den til Rockzone bagefter…..til vægpynt.

Sabrina med sin guitar til 23.000 baht. Jack Tattoo til højre

Det var en fantastisk aften med supergod stemning og en dejlig følelse af at gøre noget godt. Folk fyldte penge i den store “tip-box”, og de bød ind på T-shirts til overpris – altsammen for at hjælpe Ped. En følelse af fællesskab, tolerance, hygge og glæden ved god musik! (Det meste af det – det ene band fik en del til at forlade baren med hænderne for ørerne).

Jeg fik en ny thai veninde, som bedyrede: “I love you and I will always protect you!” Jeg ved ikke, hvad det er med mig og thai kvinder, men sådan har jeg faktisk lært flere thai kvinder at kende. I en ordentlig brandert – ja, altså ikke mig men dem! De vil også tit danse med mig…???

Det var en super aften, og vi kom ret sent hjem og tumlede bare på hovedet i seng! I dag ligger vi brak, men i morgen er vi friske igen!

Hvor mange blev der så samlet sammen til Ped? I dag overleverede Tam og præsidenten for foreningen det indsamlede beløb til Ped Bluesman. 68200 baht blev det til!!!! Det er da også en slat. Tam er lykkelig men også mega træt – de har arbejdet på arrangementet i mange dag, og det blev vist vældig sent, før han kunne få lukket og slukket.

At hjælpe hinanden og lave “charity” er ikke kun for de rige med så mange penge, at det næsten kan være ligemeget. Vi andre dødelige kan også være med, og i dag kan vi godt mærke, at bare barregningen har været et godt tilskud!….

Billedet øverst er af aftenens sidste band med Tam’s søn på 9 år på trommer. Den lille purk er bare mega dygtig!! Han blev straks efter kørt hjem, for han skulle jo ligesom i skole i dag!!

Dansker i Thailand

1. Man skal ikke lære en thai noget nyt

2. Man skal ikke sætte en thai i forlegenhed

3. Man må ikke blive hidsig

4. Man må ikke give en f…. finger

Morgenmad og frokost

Aftensmad/middag

Forskellige typer mad

Indflydelse udefra

Spise for at leve eller leve for at spise?