Sidste fase af renovering, og hvordan køber man et fuldvoksent træ i Thailand

Så er vi endelig i sidste fase af renovering af huset. Nu skal der gøres grundigt rent, ryddes op, og der er blevet plantet nyt træ og nye palmer plus at haven skal have en omgang.

De fleste mennesker, der har prøvet at lave en renovering af et hus, ved hvor meget det sviner. Det sviner HELT VILDT! Så de sidste par uger har vaskemaskinen kørt på overtid for at holde mig med rene microfiberklude. Jeg har ordnet begge mine støvsugere to gange, og vi har været i gang med både højtryksrensere og de store koste! I dag blev jeg så færdig, og det er jo rigtig skønt – nu skal alle afløbsbrøndene nok bare tømmes for mudder! Jeg har kørt i stakkevis af støv igennem min lille spand med vand, men her er også blevet frisk og dejligt nu.

At vi så er nødt til at starte med at svine igen med det samme er en anden historie. Det drejer sig om termitter – og denne gang rigtig slemt, men det kommer der mere om senere!

Haven har lidt meget under alle de folk, der har rendt rundt her. Alle vores pyntesten var trampet ned i jorden, der var cementbrokker overalt, og så har de renset pensler, malerbakker osv. ved de udendørs brønde, så alt i en meters omkreds lignede noget, der var løgn. Vores havefolk vil gerne have lidt ekstra arbejde om søndagen, så de har sagt ja til at ordne vores bede. Der er hele for hele formuer af sten, der er “vokset” ned i jorden. Sten er dyre her – 50 baht for en lille pose, og hvis der skal 100 poser til et bed, så render det jo op. Vi har også stadig træstødene fra de palmetræer, vi fik fjernet i juni – se mere om det her. Dem har vores havemand så savet ned nu, så de er i jordhøjde. Det kostede så lige en lille panikredning!

Han savede først træerne ned med motorsaven, og så ville han hugge lidt mere op med de der stænger med et lille skarpt blad på, som de bruger her. Pludselig skreg han: E.T. !!!!! (Det er min bedre halvdel – de kan slet ikke sige hans navn, så han kalder sig E.T.). Brapaa!! (Vandforsyning). Ganske rigtigt – det fossede ud med vand, fordi han havde hugget hul i et vandrør, som lå kun 10 cm under jordoverfladen. Ved siden af kom en stor tyk elledning op af jorden, så vi fik ham lige til at flytte sig ud af vandhullet – han stod der i bare fødder!!

Heldigvis var der ikke liv i kablet (som så meget andet strøm i vores have), og de to fik hurtigt lappet det vandrør sammen.

Det var heldigvis IKKE stikledningen ind fra vandværket – på en søndag, oh my God!

Købe store træer

Vores have blev ret meget bar i den ene side, efter at vi fjernede så mange palmer i juni. Så vi ønskede os et nyt træ. Vi havde godt læst og hørt, at sådan et træ er ret dyrt, så det var vi godt klar over. Jeg er som tidligere nævnt kontrolfreak, så jeg havde gjort mit forarbejde, inden vi kørte på planteskole. Når der står et halv- eller helnøgent træ, hvordan skal man så kunne se, hvilken sort det er, hvor stort det bliver og hvordan det kommer til at se ud senere?? Nej, det kan man ikke. Og med vores sparsomme thai kundskaber, så kunne jeg godt regne ud, hvor det ville bære hen. Vi ville køre igen og ikke ane, hvordan vi skulle gribe det an.

Så jeg brugte en halv dag på Google, og så printede jeg det her ud.

Træet vi købte bliver som det røde træ til højre.

Det var en kæmpe hjælp! Vi kørte op til Cha-Am og gik ind et sted, hvor de kun sælger træer og buske i stor størrelse. Ejeren var en virkelig sød ældre dame, som kun kunne tale thai. Men det gik så fint, for vi havde billederne at støtte os til, og vi forstod hinanden godt nok til, at kunne lave en handel. Vi købte et stort træ, to små rævehale palmer, en lipstick palm (en slags bambus med rødt ved). Prisen på det store træ var inklusiv plantning, men næste dag fandt vi så ud af, at vi også liiiiiiige skulle betale for kranmanden. Nå okay – det døde vi så heller ikke af, og hun kan godt have sagt det til os – vi har bare smilet og sagt yes, yes!!

Kranmanden gør klar til at hejse træet ind i haven
At få et træ indimellem elledninger og havemur er lidt en kunst
Rævehale palme – 2 meter højt 500 baht.

Som en ekstra rabat fik vi et magnoliatræ gratis. Det har jeg altid ønsket mig – også i Danmark, så det blev jeg mega glad for. Læste så bagefter, at magnolia i Thailand kan blive op til 50 meter høje og stammen kan blive 2 meter i diameter. Øhhhhh – så får naboen altså også magnolia i haven….. Men mon det går så vildt – vi er nok ikke her mere, når det kommer så vidt.

Nu venter vi bare på, at vores nye træ får blade, så det kan dække huset overfor. De er i gang med renovere det, og jeg er ikke sikker på, at vi kan lide hvide tage…. Når vi står op om morgenen, og lyset er lidt gråt, så ser det ud som om det har sneet i løbet af natten!! Så er det sørme rart at komme udenfor og konstatere, at det har det så IKKE!!

Den sidste slutspurt på renovering er ved at være færdig, og det fejrer vi med lidt grillmad, hygge og musik sammen med venner og naboer i næste uge. Og så kan vi jo også nyde resultatet, som er blevet rigtig fint!

Nu er vi færdige – men……

Som min gode gamle kollega og ven Henrik W. plejer at sige: Man har ikke lov at være glad ret længe!

Det gælder også her!

Næste projekt er termitbekæmpelse på større plan – de er simpelthen ved at æde vores thaikøkken/baggang, og hele haven er termitbefængt! Vi var lidt “dovne”, da vi flyttede herud, og vi valgte at samle have, pool og pest control det samme sted. Men det var en fejl! Mere herom i næste indlæg.

Så er det nok også fruens tur til øjenoperation i Bangkok! Jeg har en træls øjensygdom, og jeg har ikke været til øjenlæge siden i 2017, fordi jeg ikke har mærket nogen forværring. Nu viser det sig desværre, at jeg nok står til en større omgang med donor operation osv. – ihvertfald ifølge den lokale øjenlæge. Men det finder jeg heldigvis først ud af om to måneder, når vi skal til Bangkok på Rutnin Eye Hospital igen. Denne gang er vi begge patienter – min bedre halvdel heldigvis kun til kontrol. Så er 4-5 timers ventetid da kun halv-spildte, når man er to om det…..

Jo, man keder sig aldrig som pensionist, og der er altid noget at lave på en stor gård! Og så fosser pengene ud af statskassen imens….

 

 

Hurraaaa – slut med håndværkere og forsikringen har betalt!

I torsdags fik vi endelig pengene fra forsikringen for min husbonds øjenoperation i Bangkok! Det har taget mere end 2 måneder og mange timer gående i ring med fråde om munden og en del søvnløse nætter med raseri under dynen over det møgfirma.

En lang sej kamp med Cigna

Jeg skal ikke trætte nogen med hele den lange roman omkring den forsikringsudbetaling. Jeg skal heller ikke fortælle udførligt om den inkompentence og ligegyldighed vi har mødt fra vores forsikringsselskab Cigna. Jeg tror ikke jeg lyver, hvis jeg siger, vi har ringet til Skotland op imod 10 gange (ca. 400 baht hver gang – først skal man høre en 2 minutters smøre om Covid). Vi har bedt om opkald – intet skete. Vi har emailet dem og skrevet på deres portal. Intet er sket. Vi har været i kontakt med hovedkontoret i USA, som har forsøgt at skubbe på. Uden resultat.

Vi tror, at årsagen til hele misæren er, at de har overset det “Medical Certificate” vi sendte på email fra starten. Det er et brev, hvor lægen beskriver problemet, og hvad der skal gøres ved det. Men de har haft det dokument siden 2. juli, og det har jeg forklaret på telefon flere gange….

Grunden til at jeg hyler over det her, er at operationen kostede næsten 200.000 baht, som vi måtte betale selv. Det er immervæk 40.000 kr., som vi havde ude at sejle. Det kan vi altså leve temmelig længe for her i Thailand! Og så var det også princippet i at blive ignoreret og p…… på (undskyld mit franske) af en meget dyr forsikring!

Forsikringsagenter

I slutningen af forløbet – hvor der ikke var sket en pind – henvendte vi os til Pacific Prime. Det er en forsikringsagent, hvor Thailand er serviceret ud af Shanghai. Jeg havde været i kontakt med dem sidste år, hvor de tilbød at være agenter for os og hjælpe os med claims osv. Jeg er ikke meget for alle de mellemmænd, men da vi var presset til det yderste, skrev vi under på, at de kunne tage over på vores police. Det er gratis for os – på papiret – for det er jo kunderne der betaler, hvis selskabet betaler kick-back penge til en agent.

Men de har da været alt det Cigna ikke har været. Supergode til at svare – meget informative, og de skaffede os oplysninger, som vi ikke selv kunne få. Til sidst kom de også med beviset på, at vi ville få pengene refunderet. Hurraaa!

Ny forsikring?

Vi ville jo rigtig gerne skifte forsikring, men det bliver mega svært. Min bedre halvdel får nok ikke dækket flere øjensygdomme, og da lægen i Bangkok sagde, at han er i høj risiko for at få nethindeløsning på det andet øje også, er det jo en vigtig ting. Og så er der jo hans alder. 67 år er ikke en lækker alder i forsikringsverdenen, så prisen er skyhøj.

Jeg halter rundt med min 13 år gamle kræftsygdom, som heldigvis ikke har vist sig siden, men mange forsikringsselskaber render alligevel skrigende bort!

Thai forsikringsselskaber skruer præmien op med tocifrede % hvert år, og ringer man og spørger ind til det, så har de alle mulige forklaringer.

Nej, vi er nok desværre “gift” med Cigna nu, men så må vi håbe, at Pacific Prime kan hjælpe os igennem. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der sker, hvis vi skal akut på hospitalet med hjertestop eller hjerneblødning…..

Håndværkere

Noget positivt. Jubiiiiiii.

Vi er nu stort set færdige med håndværkere, og det er bare SÅ DEJLIGT. Det er en kæmpe belastning, at folk render ud og ind, klatter med maling, ødelægger ting, smider deres plasticposer og cigaretskodder overalt og laver fejl, der skal rettes.

Nu er huset vores igen, og generelt set er det blevet rigtig fint. Der er lige et par helligdage hist og her, så jeg må selv i gang med malerrullen, men det går nok også.

Sidste etape er nu oprydning, rengøring og lidt kærlighed til haven. Vi fældede jo de fleste af vores palmer for et par måneder siden, og nu drømmer vi om at få nogle mini-træer, som er mandshøje. Det bliver nok dyrt at købe palmer på 2-3 meter og færdige træer, der bare skal skyde igen. Drømmen er blandt andet sådan en:

Den skulle gro som bare pokker, men nok ikke hurtigere end at vi kan nå at skære den tilbage.

Rengøringsmæssigt er jeg stadig i knæ. I går skulle jeg bruge en skål, som jeg ikke bruger så tit. Det skal lige siges, at den bor i en lukket skuffe i vores Ikea køkken. Den var fuld af sort støv fra slibning af træværk!! Oh my God…. Og sådan er det overalt. Så det er bare ind i alle krinkelkroge i de kommende dage. Men okay – så er det jo gjort. Og det holder da nok nogle måneder. SUK!

En ting jeg ikke selv kunne klare er vores store vindue og trappeskakten. Vinduet havde malerne “gjort rent”  i opløsningsmiddel nr. 21, 31 eller det der er værre. (En jungle her – ikke noget med terpentin, acetone osv. – bare numre). Forleden fik det en ordentlig omgang inklusiv trappe og hylder af Team Khun Karn, og nu er det en dronning værdig! Alle fliser og sandwash udenfor fik også en ordentlig omgang med skrubbemaskine og højtryksrenser, så nu ser det rigtig flot ud. Jeg giver gerne 2700 baht (520 kr) for 3 mennesker en hel dag med alt udstyr og rengøringsmidler!

God weekend

Jeg ønsker alle en god weekend. Her i landet er det en forlænget weekend, som er kompensation for den aflyste Songkran i foråret, og Hua Hin er godt besøgt at folk fra Bangkok.

Vi tager en slapper i dag. Vi var ude at høre rock i aftes, og det blev faktisk lidt for sent…..

Hvor findes der da mange søde mennesker….

Vi møder masser af søde mennesker hele tiden. Dermed ikke sagt at vi er jubeloptimister – faktisk er vi ret kræsne med vores bekendtskaber og venner – men vi møder godt nok mange flinke og spændende mennesker her i Thailand.

Måske føles det bare sådan, fordi vi rent faktisk har TID og OVERSKUD til at møde nye mennesker. I Danmark var det arbejde/sove, arbejde/sove det meste af tiden, og når det så blev weekend, så orkede man kun at få vasket tøj, gøre rent, købe ind, være lidt social med de nærmeste og ellers gøre klar til den næste uge. Vi talte da med naboerne, men det var faktisk ikke ret tit, og der kunne gå måneder imellem at vi så vores venner. De havde jo også travlt ad Pommern til – og det har de fleste af dem stadigvæk.

Det er altid fedt at få en sjov eller god oplevelse. Jeg må sige, at min blog har givet mig en del rigtig sjove og anderledes oplevelser. Jeg har, som man kan se, ikke nogen reklamer på siden, så det er rent tilsæt. Jeg bruger en masse tid på billedbehandling og skrive tekster, og det giver altså ikke noget i lønningsposen. Til gengæld så får jeg mange dejlige kommentarer på bloggen og på Facebook siden. Og så har vi mødt en del nye mennesker via denne blog.

Vi har faktisk fået et par nye rigtig gode venner, som vi kan dele vores håndværkeroplevelser med, spise en god middag med, hyggesnakke på messenger med og som kommer og redder os i en nødsituation. Og der er ikke længere, end vi kan besøge hinanden så let som ingenting. Vi har også haft besøg af folk, som vi slet ikke kendte andet end via bloggen, og jeg har skrevet med flere spændende mennesker på Facebook eller email.

Den seneste hyggelige oplevelse var, da Claus kontaktede mig og ville forære mig vasketabs, afspændingsmiddel og salt til opvaskemaskinen. Han ville ikke have betaling for sagerne, og ovenikøbet inviterede han os ud i sit hjem.

Det var en fantastisk oplevelse, for medmindre man har en thai kæreste eller kone/mand, så kommer man ikke sådan lige ind i et thai hjem. Vi er så heldige at have en veninde gennem mange år, som bor i Samut Songkram, og vi har også fået lov at se hende og hendes families hjem. Tre familier i 3 huse på moderens grund, som helt sikkert bliver mange penge værd, for den ligger lige ud til floden!

Claus bor syd for Hua Hin sammen med sin kone Nid, og de har boet sammen i Danmark i 10 år, så Nid taler det fineste dansk med Vejle-dialekt. Claus ville også have 10 gode år i Thailand, så nu var det tid at flytte herud. Nu bor Claus sammen med Nid’s familie på den traditionelle måde, hvor alle i familien bor tæt sammen på en grund – dog hver familie i sit eget hus. Claus og Nid’s hus havde de udbygget fornylig, og det var ret moderne thai-style i stilen og rigtig hyggeligt. Hvor kommer man ind i et hjem i Thailand og ser traditionelle thai ting kombineret med musselmalede tallerkner og en dampovn fra Gorenje?? Det var bare SÅ spændende.

Claus er i gang med at lære thai “the hard way”, for han er “Farang” og må bare se at få lært sproget, hvis han vil være med.

Nid har åbnet en lille Raan Ahan (restaurant) ude ved vejen, og den ser ud at gå rigtig fint. Claus er “indkøber”, og det er ham, der kører ud og skaffer råvarerne til restauranten. Nid’s søster, som tidligere har været caddie på golfbanen, er nu kok i restauranten. Et rigtigt familieforetagende.

Vi fik også historien om, hvorfor Claus ville give opvaskegrejet væk. Han havde opgivet tanken om et nyt Ikea køkken og dermed en opvaskemaskine! Han fortalte også, at Nid i Danmark vaskede op og brugte opvaskemaskinen som “tørreskab”. Opvaskemidler koster det hvide ud af øjnene i Thailand, så jeg var meget glad for gaven.

Efter to meget hyggelige timer, hvor vi bare snakkede løs om alt mellem himmel og jord, tog vi hjem igen med en pose guld og en rigtig dejlig oplevelse inde på lærredet. Tak Claus!!

Det er dog ikke kun bloggen, der giver fører til nye venner. Vi har også fået dejligt venskab med Natta, som er den kompetente kvinde, som har stået for vores renovering af huset. Hun bor alene med to børn her i Hua Hin, mens hendes mand arbejder som sygeplejerske i Norge. De savner hinanden SÅ meget, og det er jo ikke så sært. Den nuværende situation gør det virkelig svært for par, hvor man ikke bor sammen permanent her i Thailand, men hvor den ene part må pendle til et andet land for at arbejde og tjene penge. Nattas forretning kan endnu ikke forsørge hele familien, og Covid-19 har gjort det meget vanskeligt at tjene nok. Plus at hendes mand ikke kan rejse ind uden meget dyr karantæne og en masse spildt tid. Natta er en meget meget sød og intelligent kvinde, og vi nyder hendes selskab virkelig meget. Efter mange år i Sverige er hun ikke den typiske thai mere – dog stadig thai men med vesterlandsk tankegang blandet i. Vi har mange interessante og spændende samtaler om alt muligt, og så er hun bare mega klog og hjælpsom.

Vores venner fra Rockzone har vi også stor glæde af. De måtte jo lukke baren, og nu spiller orkestret, Zuperjune, forskellige steder i byen. Sidste fredag blev vi hentet og bragt af trommeslageren Tam, så vi kunne se dem spille på en bar i den anden ende af byen. Til gengæld tog vi os lidt af hans 6-årige søn, Namo, mens far spillede. Også denne familie er splittet, da Tam’s kone må være i Bangkok hos sin syge mor. Sådan er traditionen her – den ældste søskende passer syge forældre. Tam drømmer kun om at åbne sit spillested igen, men der skal mange penge til, og selvom han sælger masser af stegt kylling i sin lille butik, så er han på 30% af indkomsten i baren. DET er altså ikke så godt! Sådan går det desværre mange thaier i øjeblikket, og vi kan kun prøve at supportere dem ved at støtte deres forretninger og deres musik. Det gør vi gerne, men det gør stadig ondt at se, hvor meget de skal kæmpe for hver en baht.

Jeg vender lige tilbage til det sociale. Jeg tror, at når man ikke hænger i stress, arbejde, klokkestreng osv., så er man meget mere modtagelig for nye inputs. Det skønner jeg virkelig på, for jeg er ikke lige verdens mest udadvendte menneske. Og så er det jo heldig nok, at de fleste af dem, man støder på, er rigtig flinke og spændende mennesker. Mange i mine omgivelser sagde til mig, før vi flyttede til Thailand: “Hvad vil du lave? Det kan du da ikke stilles ved? Du kommer til at kede dig ihjel!” Til det kan jeg kun sige, NEJ, jeg keder mig ikke, her er udfordringerne bare anderledes end med et job i Danmark, men det er ikke kedeligt eller fordummende.

Og så ER det faktisk meget givende at være blogger!

 

 

Hvornår åbner Thailand for turister igen?

Spørgsmålet om, hvornår Thailand åbner for turister igen, bliver stillet mere eller mindre hver eneste dag på forskellige fora på internettet. Der er ikke rigtig nogen, der ved noget med sikkerhed, og der er stærke kræfter, der virkelig kæmper for at holde landet lukket. Blandt andet flere fremtrædende læger fraråder turister på det kraftigste.

Hvem kan komme ind nu?

Da regulær flytrafik (rutetrafik) ikke er tilladt ud og ind af Thailand, så kommer der ikke turister til landet. Der er fløjet en masse thaier fra hele verden hjem til Thailand, og de kommer også 14 dage i karantæne, når de ankommer.

Senest har også forskellige grupper af udlændinge fået lov til at komme ind i landet. Feks. hvis man er thai gift, har børn i Thailand, har et arbejde og en arbejdstilladelse i Thailand og forskellige business personer kan også komme ind. Man skal søge ved den thailandske ambassade i det land, man befinder sig i, og så skal papirkrammet også være i orden. Plus at man selvfølgelig ikke må være smittet med Covid-19. Man ryger lige direkte i 14 dages statskarantæne ved ankomst – og den karantæne skal man vel at mærke som udlænding selv betale.

Priserne varierer fra 30-40.000 baht (dem er der ikke mange af) op til 80-120.000 baht for 5 stjernede hoteller. Ja man kan sågar få luksusmodellen også, som er meget dyrere. Man skal blive på sit værelse, og man får mad stillet uden for døren 3 gange om dagen. Skal man have mere, er det room service, og jeg læste om en gut, der kom af med 700 baht for en burger. De har jo ligesom krammet på én, når man sidder der på sit værelse og ikke må komme ud.

Safe and Sealed modellen

I Thailand har det igennem længere tid svirret med rygter om forskellige tiltag som feks. “Travel Bubbles” – de blev dog taget af bordet. Det seneste nye er “Safe and Sealed” modellen, som man forsøger at få godkendt til Phuket.

Modellen går ud på, at man kan komme til Phuket, hvor man kommer i karantæne på et hotel i 14 dage. Man kan godt bevæge sig rundt på hotellet men ikke forlade det. Man testes 2 gange for Covid 19 undervejs. Hvis man stadig er negativ efter 14 dage, så kan man få lov at bevæge sig rundt på Phuket. Efter endnu en uge og endnu en test, kan man – hvis man stadig er negativ – rejse rundt i hele Thailand.

Alt personale på de hoteller, der er godkendt til karantæne, må ikke forlade området. Gør de det, skal de også 14 dage i karantæne.

Rent faktisk var der en artikel i The Thaiger i går, at modellen nu er godkendt. Den kan læses her. Meeeeeen – man skal ikke tro på den slags i Thailand, før det har været offentliggjort i Royal Gazette. Det skal nemlig altsammen godkendes af PM Prayuth, og selvom han har sagt, han synes det er en god ide, så kan han godt nå at ændre mening undervejs.

En anden faktor her i Thailand er alle de forskellige involverede ministerier og styrelser. Hvis ikke de kan blive enige, så bliver der heller ikke noget af det. Sådan ville det være under normale omstændigheder, men da man har forlænget undtagelsestilstanden med september, kan hr. Prayuth bare tage en beslutning alene. Demokrati i særklasse.

Safe and Sealed modellen skulle kunne starte 1. oktober, og i begyndelsen af september skal forskellige embedsmænd inspicere tiltagene på Phuket, for at overholde reglerne.

I givet fald, hvilket Thailand kommer man så til?

Jeg kan kun sige, mange vil ikke kunne genkende Thailand, hvis de kun har opholdt sig i turistområder før. Nogle områder er hårdere ramt end andre, men specielt turistområderne på Phuket, Samui, Patthaya, Chiang Mai og Bangkok er hårdt ramt. Jeg har skrevet om Bangkok – Khao San og Sukhumvitområdet her.

Og selvom man åbner op på Phuket for turister, så vil det jo være meget begrænset, hvor mange der i virkeligheden kommer. Først og fremmest skal man jo have mulighed for en længere ferie, for overhovedet at nå ud af karantænen. Man skal også have økonomien til at være i karantæne. Hvis man så endelig bliver sluppet løs, så vil mange nok ud og se noget og ikke bare ligge på stranden eller hygge rundt i Patong eller Kata Beach. Under alle omstændigheder er SÅ mange steder lukket helt permanent, så det vil være oplevelse af “spøgelsesby” på mange måder.

Selv her i Hua Hin, hvor vi ikke er nær så ramt af døde områder i byen, er store dele af midtbyen lukket, og hvis vi ser en tuk tuk eller en song teow, er det lige før vi vender os om og glor. De er simpelthen bare forsvundet. Vores lokale taximand har vi ikke set i flere måneder. Vores nærområde omkring Soi 88 og 94 er tæt på normal igen, og det er bare rigtig skønt.

Udlængsel

Vi har sagt til mange af vores gæster igennem tiden, at de skal passe på med at komme her til Thailand. Det er vanedannende. Stærkt vanedannende. Vi oplevede selv den kæmpestore udlængsel, som gjorde at vi rejste herud 3-4 gange pr. år i de sidste år, før vi flyttede herud.

Derfor forstår jeg sørme godt, at folk har ondt i sjælen over ikke at kunne komme afsted herud. Jeg ville selv gå fuldstændig midtover, hvis jeg var taget til Danmark og ikke kunne komme ind i Thailand igen. Jeg er så glad for, at det er HER vi er strandet. Det snakker vi ofte om, når vi ser en flot solnedgang, når de spiller fodbold på banen ved siden af, og de har det sjovt. Når vi spiser en god middag til ingen penge, når en thai håndværker inde hos naboen sender én et stort smil. Når man bare kan køre til stranden på 5 minutter (selvom man aldrig gør det), når man kører hen i krydset og glor på myldretidstrafik med en kold øl. Når man ser et thai band spille Jimmi Hendrix, så han ville have været stolt.

Jo, vi er det rigtige sted, og vi har ingen udlængsel tilbage i det hele taget. Vi er dybt taknemmelige hver eneste dag.

Min sympati går til alle jer, som længes efter at komme tilbage til Thailand. Jeg håber på, at det snart bliver muligt uden alt det Covid bøvl, men der er desværre ikke meget, der tyder på at det sker sådan lige i den nærmeste fremtid. Og Thailand bliver på mange måder et andet Thailand end det var – på godt og ondt.

Sygeforsikring – et kedeligt men nødvendigt emne.

Nu er sygeforsikring jo ikke det mest sexede i verden, men ikke destomindre er det en meget vigtig ting i et land som Thailand. Vi har lige haft en møg-oplevelse med vores forsikringsselskab, og det understreger bare, at man dælme skal se sig for.

Rejseforsikring og sygeforsikring

En rejseforsikring er en forsikring man tegner, når man skal ud at rejse som turist. Den er rigtig vigtig, for kommer man galt afsted i et land uden for EU, så skal man altså selv betale – også på et offentligt hospital. Det er rimeligt nemt at tegne en rejseforsikring, og mange af dem ligner hinanden meget. Man skal bare være opmærksom på, at hvis man har fejlet noget i nyere tid, hvor man har været i kontakt med sygehusvæsenet, så skal man checke med forsikringen om de dækker.

En sygeforsikring tegner man, hvis man skal bo i længere tid eller permanent i et andet land. Jeg skriver “tegner man” med den største selvfølgelighed, for i min verden kan man ikke bo et sted, hvor man ikke er dækket af en form for syge(for)sikring.

Sygeforsikring

Health Insurance som det også kaldes er en kæmpe jungle. Det er nok den mest individuelle ting, der findes inden for forsikring. Så når man snakker med andre expats om forsikring, så sammenligner man i virkeligheden æbler og pærer.

Når man skal tegne en health insurance, så er det nemmeste her i Thailand at kontakte en broker, eller på dansk en forsikringsmægler. De undersøger markedet og finder nogle forslag til dig, som du så kan tage stilling til. Vi brugte en broker, da vi skulle forsikre huset, inden vi flyttede herud. Da den skulle fornys, opdagede vi, at den forsikrede adresse var et sted i Bangkok, og brokeren mente ikke, at det var nødvendigt at rette det før ved fornyelsen. Så røg de ud, og jeg fandt et firma, hvor man kunne lave forsikring online, nemlig Axa.

Da vi skulle flytte herud i slutningen af 2017 undersøgte vi markedet for sygeforsikring selv, og jeg lavede et af mine gigantiske regneark med alle benefits listet op imod hinanden. Det viste sig bare, at det ikke var helt så nemt!

Hvorfor er det svært?

Der er to faktorer, som påvirker en sygeforsikring:

  1. Alder
  2. Sygehistorie

Nr. 1 er ret entydig, og hos mange forsikringsselskaber kan kan få en oversigt over præmien baseret på alder. Men når man kommer lidt op i alderen, som min ellers friske og raske husbond er, så giver det også problemer. Mange tager ikke nye kunder ind, hvis de er over 65. Og præmien stiger til astronomiske højder.

Nr. 2 er på mange måder værre. Mange selskaber beder om oplysninger 5 år tilbage. Når man så siger, at man har haft kræft for 13 år siden, så skal man pludselig liste ALT hvad man har fejlet, siden man blev født! Har man forhøjet blodtryk, hjerteproblemer, diabetes eller lignende bevæger man sig ind i en gråzone. Hvis man kommer til at fejle noget, som kan relateres til en kronisk sygdom, så risikerer man, at forsikringen ikke vil betale.

Vi er begge sunde og raske som sådan, men vi har også begge et par ting med i bagagen, selv om det meste ligger langt tilbage. Alligevel komplicerer det tingene rigtig meget.

Hvordan får man pris og betingelser?

Det er sådan set nemt nok at få en pris – dem kan man få igennem en broker så nemt som ingenting. Til gengæld forfølger de en på telefon og email til verdens ende…. Man kan også for det meste se, hvad der i grove træk dækkes. Men for at få de “rigtige” betingelser, som dækker i netop DIT tilfælde, så skal man lave en ansøgning. Vi snakker om mange siders spørgeskemaer med mere eller mindre forståelige spørgsmål. Her skal man oplyse om alt fra kræft til sexuelle problemer, og så skal det sendes til forsikringens lægefaglige team til evaluering.

Nogle forsikringsselskaber som feks. Luma accepterer ikke sygdomme man har haft i fortiden. De ville ikke dække kræft i det hele taget for mit vedkommende, selvom jeg blev erklæret 100% rask for kræft for 13 år siden. De ville gerne tage min husbond uden forbehold, så han forsikrede sig der.

Cigna Global ville gerne forsikre mig uden forbehold, så jeg valgte dem.

Jeg må indrømme, at vi ikke fik undersøgt det til bunds før vi valgte, for vi var bare glade for, at nogen ville tage os.

Prisstruktur på sygeforsikring

En health insurance har to elementer: Inpatient og Outpatient. Inpatient er hvis man bliver indlagt, og outpatient er hvis man “går til lægen” eller får ambulant behandling. Sådan i grove træk. Mange forsikringer dækker også outpatient efterbehandling, feks. kemoterapi eller dialyse, men man skal huske at læse sin police. Vælger man outpatient til, så regn med en klækkelig stigning i præmien. Nogle selskaber har også individuelle “pakker”, man kan tilkøbe, og så kan man ofte også vælge en vis selvrisiko.

Der er faktisk også ret stor forskel på, hvordan prisen beregnes hos forsikringsselskaberne. Det er værd at spørge om, inden man beslutter sig. Luma viste sig at sætte prisen op med 40% + 12% hvert 5. år. Man følger årgangene – feks. 50-55, 56-60, 61-65. Vi fik et chock sidste år, da præmien pludselig steg med omkring 50%. Cigna kører anderledes. De evaluerer hver årgang for sig, og man får ikke de der kæmpehop. Min forsikring er ikke steget siden 2017, fordi de ikke har så mange claims i min årgang.

Derfor flyttede vi min bedre halvdel fra Luma til Cigna i december sidste år. Han sparede nogle tusind kroner – til gengæld blev dækningen også en lille smule dårligere.

Hvad koster en sygeforsikring så?

Det er jo det…. Det er helt umuligt at sige, for det kommer helt an på dækningen. Man kan købe en rimelig billig forsikring til ca. 20.000 baht (4000 kr) eller en international, som dækker inbound op til mange millioner baht – den koster typisk 20.000 kr. når man har rundet et par skarpe hjørner.

Læger og sygehuse i Thailand er pænt billige, også selv om man skal regne med at betale mere, bare fordi at man udlænding. Man kan også vælge et privathospital, og de er generelt rigtig gode, men noget dyrere. Skal man indlægges og opereres for noget alvorligt, kan det løbe op i millioner af baht. Og forvent, at de også tager sig RIGELIGT betalt, fordi man er udlænding.

Man skal huske at læse det med småt, men det er meget svært, for man får ikke lov at se betingelserne, før man har tegnet forsikringen.

Sprog er en anden faktor. Hvis man ikke har et familiemedlem eller en ven, der kan tale thai (hvis man altså ikke selv kan), så er det nok ikke smart at vælge et firma, hvor man ikke kan få policen på engelsk, og hvor man skal kunne kommunikere på thai.

Hvad får man så for pengene?

Det er også meget individuelt. Vi har venner, der har super oplevelser med Aetna. De ville have 10.000 USD om året for at forsikre min mand. NOT. Andre er glade for lokale Thai firmaer, og det fungerer fint for dem.

Vi har Cigna Global, og indtil videre er vi MEGA utilfredse!!

Gå langt uden om Cigna Global, for de er virkelig slemme. Deres priser er fine, og de har også en fin hjemmeside, men det er altså ikke nok.

Vi har en claim hos dem, som de har siddet på i 7 uger nu efter min bedre halvdels øjenoperation på Rutnin Eye Hospital i Bangkok. Ifølge Cigna’s hjemmeside skulle det tage 5 dage. Vi har ringet til dem adskillige gange, og jeg har snakket med både små og store bogstaver! Vi har snakket med alverdens paphatte i deres såkaldte customer service, som ikke kan fortælle os, hvad problemet er. Vi har sågar henvendt os til hovedkontoret i USA, men det hjalp heller ikke.

Vi er blevet lovet at få en opringning fra deres medical team – de ringede da aldrig. Vi har rekvireret en udspecificeret regning fra sygehuset i håb om, at det kunne hjælpe. Den viser hvor mange vatpinde, injektionssprøjter osv. osv. der er brugt.

Men stadig intet svar…. Så er det man kigger på Trustpilot og finder ud af, at det er en oplevelse rigtig mange andre OGSÅ har haft. SUK! Om vi nogensinde får refunderet pengene vides ikke, men vi forstår godt at hospitalet ikke ville sende regningen direkte til forsikringen, selvom de ellers var med i deres liste over godkendte forsikringsselskaber.

Så vi skal på den igen til december. Og vi er jo ikke blevet yngre siden sidst…. Men det er her brokerne kommer ind. Jeg fandt en god broker i Shanghai sidste år, og nu prøver vi om han kan hjælpe os med Cigna og vores claim. Så får han ihvertfald to nye kunder!

Man kan ikke have en sygeforsikring, man ikke kan stole på. Som et stort dansk forsikringsselskab sagde: Det handler om at være TRYG!