På tur til Pala U

For en månedstid siden var vi på tur til Pala U. Det er et område, som ligger ca. 65 km fra Hua Hin, og hovedattraktionen er et vandfald i 16 niveauer.

Pala U ligger stik vest for Hua Hin, og vejene er nogle steder ret snørklede men ikke dårlige. Hele området og selve vandfaldet ligger i en nationalpark, hvor der er chance for at møde vilde elefanter – og de ER virkelig vilde, så man skal passe på. Beliggenheden i en nationalpark betyder, at man skal betale for at komme ind, og det er forholdsvis dyrt. Det koster ikke ret meget for thaierne, men udlændinge skal betale 400 baht pr. person. Alt efter forholdene kan man klatre op ad de 16 niveauer. Hvis der er kommet meget vand, lukkes der af.

Vi var for nogle år siden på en dagtur med vores venner (mens vi stadig var turister i Thailand), og det var ikke lige noget for mig. Naturen er super smuk, og der er da også et vandfald. Men for at få det bedste ud af det og se noget mere af det end bare vandhullet forneden, skal man klatre på dårlige stier med glatte sten. Jeg havde ikke lige mine vandrestøvler med, ha ha, og det gik ikke så godt i klip-klappere. Derfor blev jeg nedenfor og ventede på de andre – det var rigeligt for mig.

Men hvis man er til den slags halsbrækkende øvelser, så er det helt sikkert en stor oplevelse. Naturen er under alle omstændigheder så smuk i området.

En tur til Pala U på thai manér

Denne gang var anledningen til en tur til Pala U en helt anden end vandfaldet.

Vi blev med kort varsel inviteret til Pala U af Tam, vores thai ven. Anledningen var, at han skulle mødes med sit gamle rockband fra skoletiden, en årlig tradition som foregår hjemme hos den ene af musikerne.

Da vi blev hentet af Tam og hans to teanagepiger kl. 17, kiggede de lige lidt blanke på os. “Where are your bags?” Øh hvad?? “Tonight we party, party and go home tomorrow!” 7 minutter tog det mig at pakke en taske med det mest nødvendige, og så var vi afsted.

Køretiden til Pala U skal ifølge Google Maps tage 1 time og 12 minutter fra vores hus. Men nu var det jo en tur med en thai familie….. De fleste danskere kører fra A til B, hvis turen ikke er så lang, at der skal indlægges pauser. En god time inviterer ikke på en masse pauser i min verden, men sådan er det altså ikke her. Rejsen er også en del af turen, og der er mange ærinder, der skal ordnes undervejs. Først skulle vi tanke, 5 km senere skulle pigerne i 7-11, og det tog godt og vel et kvarter, mens vi tre voksne ventede i bilen. Nu var de udstyret med en pose med chips og drikkevarer i alle afskygninger, og så havde de også lige købt sig en varm toast til turen. Senere var vi inde hos en ølmand og hente øl og thai whisky.

Da vi nåede frem, var det blevet mørkt, og der var gået næsten 2 timer! Jeg skal lige huske at nævne, at vi på turen mødte en kæmpestor hanelefant, der stod i vejkanten og kigge på os – imponerende og skræmmende, for enlige hanelefanter kan altså være aggressive og farlige!

Hytter i det grønne

Stedet, som Tams kammerat ejer sammen med sin familie, er en slags hytte hotel, som ligger ved Pran River. Vi kunne ikke se meget i mørket, men vi fik tildelt en lille fin hytte i bambus, så vi lige kunne komme af med tasken.

Så blev vi inviteret “indenfor”. Jeg tog desværre ingen billeder, for det syntes jeg var for anmassende. Jeg skal forsøge at beskrive det i stedet.

Huset bestod af nogle soveværelser i en lille bygning, men selve “leverummet” var et stort rum under et stort tag foran værelserne. Den ene afdeling var carport, den næste var stuen, og den sidste var arbejdsrummet. I stuen var der et stort tv, der viste den thailandske udgave af en populær talentkonkurrence. Der var også et par spiseborde, og det var det. Der var et stort køkken i thai stil, og arbejdsrummet var indrettet til at pakke frugt og grønt fra deres egen plantage rundt om ejendommen.

Der var 3 generationer tilstede, og nogle af dem var i gang med at spise, ungerne legede, og Tams kammerater fra bandet var ved at lave mad. Som lidt ekstra kolorit var der også et par høns, nogle katte og et par hunde – den ene med 6-7 hundehvalpe.

En rigtig sjov aften

Vi fik en skål ris stillet foran os, og så var der et par retter på bordet. Desværre havde vi ikke fattet, at der ville komme 6-7 retter mere, så appetitten holdt desværre ikke igennem hele måltidet. Der blev skænket op i vores glas, så snart det var tomt, og der blev snakket på kryds og tværs.

Vores thai er stadig ikke godt nok til at kunne føre en fornuftig samtale, men de anstrengte sig virkelig for at tale så langsomt, at vi også kunne forstå noget af det. Vi var så heldige, at en dame af den ældre generation havde været engelsklærer, så med hende gik det rigtig fint.

Det var virkelig en sjov og anderledes aften! Men kold! Pala U ligger inde i landet og også noget højere end Hua Hin. Vi har haft en meget kold periode i december og januar, og det var ikke mindre koldt derude. Nøj, hvor vi frøs. Selvom jeg havde lange bukser, sko og strømper og en dunjakke på, var jeg iskold til sidst. Vi gik i seng ved midnatstid, så det lille orkester kunne få tid til at snakke lidt uden at skulle tage hensyn til de to faranger.

En kold nat med mærkelige lyde

Da vi skulle i seng, blev vi enige om, at vi ihvertfald IKKE skulle have en masse tøj af. Der var iskoldt i den hytte! Der var et par tæpper at sove under, men da vi begge var godt kolde, var det svært at få varmen. Badeværelset var med stengulv, så jeg måtte sige “sorry” til værten og hente mine sko, da jeg skulle derud (man går jo ikke med sko inde i husene her)….

Sikke en nat! Godt vi havde fået godt med øl, for ellers havde vi ikke lukket et øje. Der var så koldt, at jeg nærmest lå ovenpå min bedre halvdel for at stjæle lidt af hans varme! Og så er der mange mærkelige lyde, når man kommer ud på landet. Jeg vågnede på et tidspunkt ved nogle mærkelige gryntelyde. Dagen efter fandt vi ud af, at det er elefanterne, der kommer og drikker i floden lige nedenfor hytterne!

Næste morgen skulle vi have et brusebad. Heldigvis var der varmt vand, men jeg har vist ALDRIG været så hurtig til at komme i tøjet igen!

Bagefter var vi rundt og se på det hele, og her er nogle billeder derfra. Et meget meget charmerende og smukt sted.

Der ligger masser af små “hytte steder” i området, og det kan varmt anbefales at prøve. Det er rigtig charmerende, og der er meget, meget smukt. Hvis man går på Google Maps kan man finde en del, og det koster næsten ingenting. Tam gav 500 baht for 2 hytter, men det kan altså godt have været en rigtig vennepris.

Hjemtur

Vi ventede nok en time på, at de to teenagepiger skulle få øjne og få sat hår, men vi udnyttede tiden til at sidde og nyde roen og freden. Vi sagde farvel til værten og hans familie, og vi fik lige et kæmpe bundt hjemmedyrkede bananer med hjem.

Så gik det hjemover – på thai manér. Vi havde ikke fået morgenmad, så vi stoppede efter et kvarters kørsel ind et hyggeligt sted, hvor vi faktisk også var på den første tur til Pala U. Dusita Garden hedder det, og kommer man på de kanter, kan stedet varmt anbefales. God mad i en dejlig have. Vi fik morgenmad med stegte ris, sprøde rejer og frisk frugt, og det var helt fint, selvom vi normalt bare får en rugbrødsmad.

Så gik det hjemover….. Men der måtte altså lige en tur i 7-11 til, inden vi var hjemme, så hjemturen løb op i lidt over 2 timer. Nå, men vi er jo pensionister, så det kan jo være helt lige meget!

Hvilken ære….

Da vi kom hjem var vi trætte, men også fyldt med indtryk og med en dejlig følelse i kroppen af at have oplevet noget helt specielt. Hvilken ære at blive inviteret med til sådan en begivenhed, hvor man ovenikøbet bliver behandlet som specielle gæster. Sådan en oplevelse kan man ikke købe for penge!

Alle var bare så søde og venlige, som nu rigtig mange thaier er, og vi skal sent glemme den oplevelse.

Men det var nu dejligt, at vi om aftenen kunne kravle i vores egen gode seng med varme fødder og uden at skulle sove i en masse tøj!

 

 

 

 

 

 

Mine 3 bedste eller værste oplevelser med gekkoer i Thailand

De fleste, der har været i Thailand eller omliggende lande, kender dem. Gekkoerne. De kommer frem om aftenen, hvor de sidder på mure og lysskilte og venter på, at de kan få sig noget føde i form af insekter.

Nogle hader gekkoerne, men jeg synes de er nyttedyr, fordi de spiser insekter, og så er de jo helt harmløse….. Bortset fra at man kan risikere et hjertestop over de små øgler! Lidt ligesom mus – vel egentlig fordi de er så hurtige.

Jeg har faktisk skrevet om gekkoer før for et par år siden, men jeg synes faktisk, at de små øgler fortjener en lille ekstra omtale.

Dyr i Thailand

Når man bor i Thailand bliver man nødt til at lære at leve med, at der er forskelligt kryb, som man ikke er vant til i Danmark. Der er giftige slanger og edderkopper, myg med sygdomme, og der er kakerlakker (som er min hadefavorit – jeg kan næsten ikke engang feje et dødt eksemplar op). Og så er der andre mystiske ting, der kan bide som centipeder og små bitte fluer, der kan få en arm til at svulme op til dobbelt størrelse. Jo tættere man er på “rigtig” natur, jo værre bliver det, tror jeg, og derfor er jeg også glad for at bo så tæt på byen, som vi gør. Og tæt på en lille fodboldbane, hvor de lokale styrter rundt og larmer nogle timer om dagen. Vi skal dog ikke mere end 50 meter væk, før jeg ihvertfald IKKE skal ind i græsset!

Gekkoerne er bare små fredelige øgler, som spiser insekter (og også andet – det kommer om lidt). Der er bare det, at “what comes in, must go out”, og det gør de så ned ad væggene, på gulvene, dørkarmene osv. Som min veninde siger: De værste er dem med tynd mave! Som vi bor her i Thailand, så står de fleste døre og vinduer åbent hele dagen og det meste af aftenen, så vi lever med gekkoerne ret tæt på. De kan bevæge sig ubesværet ud og ind, de falder ud af en bluse, de bor bagved nipsting – ja, de er sådan set overalt. De lægger æg i stikkontakterne, og de kan få en motorstyring til at kortslutte, og man kan sågar få dem med i bilen!

Men her kommer mine tre bedste/værste oplevelser med gekkoer:

En ukoncentreret gekko

I 1993 var vi i Thailand for første gang, og det var MEGET eksotisk. Jeg var sådan set syg i maven fra vi kom til vi tog hjem, men vi fik da alligevel oplevet noget undervejs. Vi var på en grupperejse, og et af stoppene undervejs var på et flotel – altså hytter ude i en flod. Der var ingen elektricitet, men der var MASSER af myg. Man kunne høre naboen snorke, og man kunne se lige ned i floden i toilettet. Om aftenen var der mad i restauranten, og vi sad 20 mennesker bænket om bordet med traditionel thai mad – suppe, ris, stuvning og frugt.

Oppe på loftet hang to gekkoer og kiggede på den samme natsværmer. De kredsede lidt rundt, og pludselig sprang begge på natsværmeren samtidigt. Og faldt ned i suppeskålen ved en af damerne. Hun skreg som en stukket gris, og vi andre skreg af grin. Ikke mindst da de sprang op af suppen og tog flugten hele vejen hen over spisebordet.

Den episode har vi aldrig glemt!

Gekko i skraldespanden

Jeg har faktisk to skøre oplevelser med gekkoer i skraldespanden. Måske endda med den samme gekko. Gekkoer tager farve efter omgivelserne, og da min skraldespand i køkkenet er sort, så var denne her gekko meget mørkebrun. Min skraldespand er fra Ikea og befinder sig i en skuffe. Jeg havde godt hørt det skrasle nede i plasticposen nogle gange, men jeg fik alligevel et kæmpe chock, da jeg en dag åbnede skuffen, og en velvoksen gekko sprang lige op på brystet af mig. Jeg er sikker på, at den blive lige så forskrækket som mig, for jeg skreg op og sprang rundt, da den flygtede ned ad min arm. En meget mærkelig følelse, for de har ligesom sugekopper på fødderne.

Lidt tid senere lavede jeg en aften noget mad med kylling. Der var lidt fraskær med sener og andet snask, og det smed jeg i skraldespanden. Jeg lagde dog ikke låget på, for jeg var stadig ved at lave mad. Da jeg 10 minutter senere åbnede igen, sad der en stor mørkebrun gekko og gloede på mig på kanten af spanden. Med et stykke kylling hængende ud af munden. Det så simpelthen så skægt ud, og jeg var mega ærgerlig over, at jeg ikke nåede at fotografere det. Men nu ved jeg altså, at de også spiser andet en fluer og myg! Små rovdyr!

Min yndlings gekko

Min favorit gekko var Fritzl. Ja, spørg ikke om, hvor det navn kom fra, men det kom han til at hedde. Det er ham man kan se på billedet ovenfor – et ungdomsbillede. Han boede bag ved vores kaffevandskoger på køkkenbordet og oppe bag ved et overskab. Han var her i måske trekvart år. Hver aften, når jeg begyndte at lave mad, kom han frem og sad på køkkenbordet og kiggede på mig. Jeg klaskede nogle insekter til ham, som han vældig gerne ville have. Til sidst var han nærmest halvtam. Han kom også frem, selvom vi havde gæster. Han mistede sin hale på et tidspunkt, som nu gekkoerne kan gøre. De bruger det som afledningsmanøvre, hvis de bliver truet, og halen ligger og vrikker i lang tid for sig selv. Når en gekko mister halen, skal den passe på, for den er meget sårbar. Vi så Fritzl få en ny hale på en måneds tid – ikke så fin som den gamle, men tæt på. Vi kunne også godt se, at den blev større og større – han blev jo også fodret godt.

Pludselig en dag kom han ikke mere, og det var noget trist. Måske blev han spist af en tokay (den noget større fætter til gekkoen) eller af naboens kat.

Gekkoer er en del af livet her i Thailand. Medmindre man har kat. Vores venner har en stor kat, som sætter stor pris på gekkoer, så de har en naturlig regulering af bestanden.

Jeg hygger mig stadig ved at høre deres klikkelyde om morgenen, når det er ved at blive lyst. Jeg passer på ikke at støvsuge de små unger op, jeg hjælper dem op af køkkenvasken, og de får bare lov til at bo i mine gardiner, selvom de sviner ad Pommern til.

Det betyder så også, at vi har MASSER af dem til at tage eventuelle myg og andre insekter.

Gekkoerne længe leve!

 

 

At få thai venner i Thailand

Inden vi flyttede til Thailand, læste vi om, at man aldrig kan komme rigtig tæt på en thai. Vi læste, at de fleste er søde og høflige, men de holder dig som udlænding på en arms afstand. Men er det rigtigt?

Lige børn leger bedst

For os var den oprindelige drøm, at vi skulle flytte til Thailand og bo i et thai “community” og blive totalt integreret. Ikke noget med at omgås andre danskere eller andre udlændinge som det foretrukne – eller lave “ghetto” med andre udlændinge. Hold nu op, hvor bliver man bare klogere!

Det har ikke noget at gøre med, om man vil integreres eller ej. Og det er ikke fordi thaierne ikke er venlige og imødekommende. Der er bare et kæmpe forskel i værdisæt, opdragelse, syn på verden, sprogproblemer og en masse andre ting.

I formiddags har vi “spildt” en halv time på at skraldgrine af en video, hvor Dronning Margrethe udsættes for et “skinketrick” af Rune Klan til en gallamiddag – ja, så nappede vi også lige Søren Østergård der har fået melallergi og danser med koteletter til et andet arrangement, hvor dronningen er æresgæst. Vi grinede, så tårerne trillede! Begge dele er bare så DANSK! Thai humor og dansk humor ligger ikke SÅ langt fra hinanden, men vi snakkede om, at vi ikke kunne forklare en thai, at den danske dronning sad og bladrede i skinkeskiver til en royal middag. Det ville ALDRIG ske her.

Som dansker er man helt fra barn opdraget til at tænke kritisk og stille spørgsmål. Til at udforske, lære nyt og udbygge sin horisont. Uden at være kritisk – men bare konstaterende – så er det ikke det man lærer her. Her lærer de fleste at være stolt af at være thai, at arbejde hårdt og ofre sig for familien. Det er ret langt fra dansk opdragelse, og det kan være svært at forstå hinanden fra de helt forskellige normer.

Lige børn leger bedst. Sådan er det bare.

Hvad binder så folk sammen?

Hvad er det, der binder folk sammen på tværs af kulturer? Hvordan og hvorfor kan man få en ven, der har nogle helt andre værdisæt og en helt anden verdensopfattelse end en selv? Det kan netop være humor, men det kan jo også være fælles interesser, selvom udgangspunkterne måske er forskellige. Eller kærlighed, når man møder den person, man bare gerne vil være sammen med, selvom det er svært at kommunikere og alt er fremmed. Når først man “klikker” med en anden person, så er man nysgerrig og åben, og man har ikke travlt med at sammenligne alting imod i ens egen målestok.

Den store glæde og fornøjelse at få venner af thai afstamning har vi været så heldige at få, og vi er dybt, dybt taknemmelige for at få lov at deltage i deres liv.

De helt specielle oplevelser

For et årstid siden besøgte vi vores veninde Foon i Samut Songkram. Hun arbejder på et hotel, hvor hun har arbejdet sig op til at være afdelingsleder – hun er afholdt og respekteret, og det forstår man godt. Vi har kendt hende i mere end 10 år, og vi skriver eller snakker sammen med jævne mellemrum. Vi har besøgt hende og hendes gamle mor, og det har været nogle fantastiske oplevelser.

Her i Hua Hin har vi mødt en “soul mate” i musik og andre interesser. Tam er musiker, forretningsmand, madentusiast, far, husbond og (har vi fundet ud af) en udmærket thai lærer. Jeg har tidligere skrevet om ham her. Siden det indlæg har vi lært ham meget bedre at kende, og det har været en fantastisk rejse. Vi finder hele tiden nye sammenfaldende interesser, og vi er også ret enige om vores verdenssyn.

Tam er thai af kinesisk afstamning, så han er som så mange andre her i landet påvirket af både thai og kinesisk kultur.

En rigtig ven på thai

I min verden er gode venner lige så vigtige som familie. Når man kun har en lille familie, så er det skønt at have gode venner i sit liv. Når man bliver ven med en thai, så er man en del af familien, og det er ret specielt. Jeg kaldte for noget tid siden Tam for “my friend” – det faldt ham for brystet. “Not friend”, sagde han, “BROTHER!”. Så nu har jeg fået en ny bror, og jeg er blevet tante til 3 børn! Hvem dælen havde troet det?

Når man så er blevet “sister” eller “brother” – og ovenikøbet “pi” (ældre søster eller bror), har man en særlig status. For en dansker er det næsten for meget, for der er sørme ikke mange der behandler de “gamle” med respekt, hvor vi kommer fra. Her er den respekt kommet ind med modermælken.

Min bedre halvdel har været med Tam hjemme hos hans forældre, og er blevet “godkendt”. Jeg mødte Tams far første gang i en genbrugsbutik, hvor han var ved at blive klippet i en  frisørsalon i privaten. Jeg var SÅ glad for, at jeg kunne huske at sige “nice to meet you” på thai. Det tror jeg, gav lidt plusser i min bog. Han er jo helt klart “pi” i forhold til mig.

Fredericia Hovedbanegård

Vi laver sjov med, at vores hjem nu er blevet Fredericia Hovedbanegård. Jeg har aldrig været vild med “uventede gæster”, mens vi boede i Danmark. Måske fordi jeg havde en opfattelse af, at alt skulle være perfekt, og at der ikke måtte være rod, vasketøj, et køkken i kaos og så videre, når vi fik gæster.

Men her har jeg lært, at når man har fået thai familie, så kan man bare glemme alt det pjat. De er da fuldkommen ligeglade, og de er bare interesseret i, hvad man render og roder med. Og i virkeligheden er det da også fuldstændig ligegyldigt om der er ryddet op eller ej.

Nu kommer der børn og vælter rundt i poolen, slæber vand rundt i hele huset, spilder cola på sofabordet, råber og skriger og har det sjovt. Vi må finde ud af at få lavet mad til gæster, når vi troede, vi kun var to. Vi må spise pølser klokken 16, fordi de er gode, og sælgeren sælger dem i et kort tidsrum. Det er så SUNDT. Hårdt indimellem, men dælme også sjovt.

Musikken

Ja, og så er der jo musikken. Da jeg var ung spillede jeg i bands og var vild med musik. Jeg havde en klasselærer i skolen (tak Allan Hansen), som gav os alle i Spandet Skole en gave for livet – MUSIK. For mit vedkommende har det ligget i dvale i en del år. Arbejde, arbejde, arbejde og ikke overskud til at glædes ved musik.

Heldigvis er det kommet tilbage med fuld musik (ja undskyld), og det skyldes ikke mindst Tam og hans band. De spiller numre, jeg aldrig har hørt før, og jeg har lært en masse nyt (gammelt). Det er fantastisk at spille numre med “Dizzy Miss Lizzy” for ham. Dansk rock musik af den mere komplicerede slags, og det skønner han bare på. Tam trækker vejret for sin familie og for at spille rock musik.

Og så kommer jeg tilbage til “Lige børn leger bedst”. En fælles interesse giver en stor platform for et venskab, og så kan man jo altid udvide med andre emner. Og det på trods af forskellige kulturer og helt forskellige udgangspunkter.

Uden musik havde vi aldrig fået en ny bror, og jeg er dybt taknemmelig.

Jeg kommer til at skrive mere om Tam, for han har givet os så mange sjove og specielle oplevelser, som jeg gerne vil dele.

 

 

 

 

Panikken breder sig….

Her i Thailand breder Covid-19 panikken sig også nu. Desværre! Vi har været velsignet med nogle måneder, hvor vi var tilbage til noget, der lignede normale tilstande en lille smule. Nu stiger smittetallene også her, og myndighederne forsøger at inddæmme det.

Covid-19 i Thailand – 2. bølge

Jeg er ikke meget for at skrive om det Covid-19 skrammel, for jeg er ligesom millioner af andre mennesker ved at kaste op over situationen. Får det da aldrig ende?? Men efterhånden fylder det lige så meget i ens hverdag som at lave aftensmad og andre daglige rutiner. Medierne kører rundt i det døgnet rundt, og af andre emner er der kun plads til “store” ting, som at Trump får folk til at gå amok i Guds Eget Land….

De nye udbrud er startet, der hvor mange mennesker er samlet under trange kår. Her i Thailand bruger man arbejdere fra Myanmar til “det beskidte arbejde”. De er ofte lovløse (fordi de er her illegalt), de får en ussel løn, og så bor de ufatteligt mange sammen under kummerlige vilkår. De har nu fået “skylden” for de seneste “clusters”, som relaterer sig til arbejdere på et kæmpe fiskemarked i Samut Sakhon. Her handles ca. 40% af alt Thailands fisk og skaldyr. Også illegale spillebuler har været i mediernes søgelys (her bruger man også arbejdere fra Myanmar), og så selvfølgelig barer, pubber og restauranter. På mange byggerier er det næsten udelukkende folk fra Myanmar, og vi har også masser af dem her i byen. De bor som sild i en tønde i containere under meget triste forhold – nogle steder er de under overvågning og må ikke gå ud.

En god effekt af det hele er, at nu giver man “frit lejde” til de illegale arbejdere, og de kan nu få en midlertidig arbejdstilladelse. Det gør man selvfølgelig for at styre Covid iblandt dem, men det er jo også godt, at de ikke er helt sat uden for lov og ret.

Snapshot af situationen.

For at give et billede af niveauet af smitte, er her dagens tal for Thailand (totalt siden begyndelsen i marts sidste år):

Totalt antal inficerede                  9636 personer
Nye i dag                                        305 personer
Antal døde                                      67 personer (stort set alle med underliggende sygdomme)

Der bor næsten 70 millioner mennesker i Thailand – plus det løse.

Vaccine må vi vente på til engang længere hen på året. Det vil jeg helst ikke komme ind på her, men måske har man satset på den forkerte hest….

Informationsniveau

Bor man i Danmark eller et andet vestligt land er man så heldig at få klar information om situationen og eventuelle tiltag. Her er det oversat fra engelsk “klart som mudder”! Det flyver rundt med informationer, falske informationer, gamle informationer, og meget andet. Myndighederne ændrer mening time for time, og man skal altså lige checke en masse forskellige sider på Facebook for at stykke et billede sammen af verden udenfor døren. Der er en daglig informationsrunde på TV på både thai og engelsk, men der kan sagtens ske ting og sager indimellem. Det gør det heller ikke nemmere, at visse ting bestemmes af de lokale guvernører, og de udsender 4 tætskrevne sider på officielt papir – og offentliggør det som billeder taget med en mobiltelefon….

I sidste uge bestemte guvernøren i Bangkok, at restauranterne kun måtte have åbent til kl. 19.00 om aftenen. Fint nok – to dage senere bestemte premierministeren så, at det var synd for restauranterne, så han beordrede, at de kan have åbent til kl. 21.00. Det blev den guvernør sikkert glad for.

Opdeling i farver

For et par uger siden blev Thailands provinser opdelt i farver – grøn, gul, orange og rød. Antallet af smittede skulle afgøre, hvilken farve den enkelte provins fik, og så var der forskellige regler, alt efter hvor slemt det stod til. Et par dage senere blev omkring halvdelen af provinserne erklæret røde – også vores. Vi havde 0 tilfælde….. I de røde provinser skal man begrænse trafikken/rejseriet mellem provinserne plus en masse andre regler. Det skete desværre først efter nytårsdagene, som er KÆMPE rejsedage i Thailand. Nu kan man så ikke mere bruge farverne til noget, for de siger kun noget om, hvor tæt man er på Bangkok.

Nu er smittetallene så noget højere end i foråret, og myndighederne forsøger at inddæmme det men uden så drastiske tiltag som i foråret. Det kan landet simpelthen ikke holde til. Men det er godt nok svært at nå målet med 0 smittede i denne kultur. Det er et under, at det ikke er gået helt galt for længe siden.

Lock down?

Nej, vi har ikke lock down…… Men der er 4 provinser nu med ganske særlige regler. Skal man ind og ud af dem, skal man have et certifikat, der viser, at man har gyldig grund til at rejse. Det skal man have på kommunekontoret. Det gælder blandt andet i området omkring Patthaya. Myndighederne kan ikke lide ordet “lock down” – det har jo også en negativ klang, men vi danskere er jo vant til at kalde en spade for en spade.

Rygterne siger også, at Koh Samui, Koh Tao og Koh Pangang sender alle ikke fastboende væk fra øerne i denne uge, og så indstilles store dele af færgetrafikken. En lille ø ved Patthaya er allerede ryddet og lukket. Stakkels Samui og de andre øer – nu var de lige ved at åbne en lille smule op og få lidt indenlandsturisme.

Myndighederne planlægger at lave felthospitaler i alle provinser til Covid patienter, og flere steder har de lokale protesteret over det. Det er som med vindmøller eller atomkraftværker. Det er fint – det skal bare ikke lige ligge i MIN baghave!!

Corona tilfælde i Hua Hin

Angiveligt har vi kun haft et enkelt tilfælde i Hua Hin fornylig. Og i hele provinsen har vi totalt set haft 2 tilfælde. Vores lokale tilfælde var en dame, som var på besøg fra Bangkok hos nogle venner over Nytår. Hendes tidslinje blev offentliggjort, og jeg skal da lige love for, at hun ikke har ligget på den lade side med aktiviteter. Hun har været på vores store morgenmarked mange dage i træk, hun har besøgt venner og bekendte og været ude at spise mange forskellige steder. Da hun begyndte at hoste og snotte gik hun ned på Hua Hin Hospital for at blive testet. Da resultatet ikke var tilgængeligt før næste dag, fik hun lov til at forlade hospitalet, og det fejrede hun så med at gå ned i Market Village (vores mest besøgte shopping center), hvor hun var i flere forretninger og på restaurant. Derefter tog hun på et lokalt marked, var i 7-11 og et lokalt supermarked, og sluttede så af på en lokal restaurant samme aften. Kanon!

Som konsekvens af det, så bliver man nu “lukket inde” på Hua Hin Hospital, fra man får foretaget en test og til resultatet foreligger. Jeg skulle virkelig, virkelig være syg for at kontakte sygehusene eller myndighederne. Tænk at ryge på et af de felthospitaler. Det ser ud til, at hvis man er positiv, så bliver man indlagt uanset om man er rigtig syg eller ej. Pyha….

Men hvad må man så?

Hvad man må og ikke må, afhænger af hvor man befinder sig. De overordnede regler betyder, at visse steder lukket, som feks. barer, mange skoler, visse offentlige kontorer. Man kan godt gå på restaurant, men man må ikke drikke alkohol. Til gengæld må restauranten gerne sælge det – man må bare ikke indtage det på stedet. Angiveligt er det for at sikre, at folk ikke bliver for længe. Alt selvfølgelig med afstand, håndsprit, sporingsapp osv.

Dertil kommer guvernørens ordrer, og her i Prachuap Kirikhan er alle skoler nu lukket, spabade/massage, hanekampe og boksning plus en masse andre ting. I nogle provinser er alt lukket – i andre er der ikke strammet mere op end de overordnede regler.

Her i Hua Hin kan man stadig gå på morgenmarked, i shopping centrene og på restaurant. Man skal dog se sig for, for flere af restauranterne har simpelthen bare lukket ned af sig selv. Hvis en pub ikke kan sælge øl til maden, så kan man lige så godt lukke. Strandene er åbne, og man kan handle i alt fra byggemarkeder til tøjforretninger.

Det daglige liv

Det daglige liv er selvfølgelig påvirket, men vi skal virkelig ikke klage. Hua Hin kører videre, og der hamres og bankes og bygges alle steder. Der er folk på markederne, der er folk i gadekøkkenerne og der er godt gang i trafikken stadigvæk. Man mærker dog tydeligt forskel omkring kl. 8 om morgenen, fordi børnene ikke skal i skole. Det er meget mærkeligt!

Der er sat check-points op af politiet flere steder. Der er da også politi ved dem, men indtil videre har vi kun set dem spise og kigge i telefonen! Bor man I en af de provinser, hvor der ikke er lock down (men noget der ligner), så er man selvfølgelig meget hårdere ramt.

Vi har de sidste par måneder levet livet i overhalingsbanen med masser af aktiviteter og masser af meget travle dage. Det har været mega sjovt og interessant – men også lidt hårdt ved et gammelt kadaver. Nu må vi så nyde stunderne med dem, vi har tættest på, og det er jo også skønt. Vi har flere projekter af forskellig slags i pipeline, så vi kører bare på – men med en mindre snitflade til mange mennesker. Jeg kommer ikke til at sortere elastikker, glo i computer i timevis og rydde op i pulterrummet denne gang. Livet er simpelthen for kort til det, og vi er heldigvis begge enige om, at vi skal have det bedste ud af hver eneste dag under de regler, der nu engang gælder.

Næste indslag kommer til at handle om, hvordan det er at få en Thai familie ind under huden. Vi har nemlig fået en ny “bror” (man kalder hinanden bror/søster i et godt venskab her i Thailand) med dertil hørende familie, og det giver virkelig mange skægge oplevelser, som jeg gerne vil dele. Det skal altså ikke være Covid det hele!

 

Godt Nytår og tak til naboen…..

Alle jer, der gider læse med her ønskes et Godt Nytår. Og vi siger tak til naboen for den flotte udsmykning af vores baggård!

Som mange andre har skrevet før mig, så har 2020 været et mærkeligt år. Gode venner på besøg i starten af året, en nedlukning af Thailand og hele verden, en gradvis tilbagevenden til noget der lignede normal, for her til sidst at ende i nedlukning i store dele af verden og delvis lukning her i Thailand.

Mand, hvor jeg hader nedlukninger! Jeg er kommet dertil, hvor jeg ikke frygter at få Covid-19, men jeg frygter virkelig de konsekvenser, verden tager af den virus. Her i Thailand har det store omkostninger, for der er ikke noget socialt sikkerhedsnet, ingen hjælpepakker andet en halvhjertede tiltag med håndører til folk, men det har jeg jo skrevet om flere gange før.

I vores provins har vi (officielt) haft 2 tilfælde af Covid-19 smittede. Ikke her i Hua Hin siger de men i hovedbyen Prachuap Khirikhan. I naboprovinsen går det noget værre, så det fik vores guvernør til at beordre alle barer, hanekampsarenaer, boxe stadions med mere lukket til den 6. januar. Mon ikke det bliver forlænget? Desværre endnu et tilbageslag for alt hvad der hedder live music, som jo er vores hjertebarn.

Vores Nytårsaften 2021

I går kom vi ind i det nye år på med nogle dejlige mennesker, som vi også holdt jul med. Ikke noget stort, men vi lavede noget mad og hyggede os max her i huset. Menuen var hjemmelavet Farang mad, selvom der var flere thaier med i selskabet. De virkede nu til at kunne lide maden alligevel. Skønt med en multinational aften med både England, Norge, Thailand og Danmark repræsenteret, og hvor alle kunne snakke sammen på tværs af kulturer!

Forretter
Hovedretter
Desserter

Normalt kan vi se storslået fyrværkeri på vores terrasse over carporten kl. 24, men der var faktisk ikke noget i år. Det blæste en halv pelikan i går, og den pram med fyrværkeri, som Hotel Intercontinental traditionen tro skulle fyre af lige i vores udsigt kl. 24 – ja den rev sig løs i går eftermiddags og susede ned ad kysten til Takiab. Jeg tror ikke, de fik den på plads igen – ihvertfald var det en tam omgang dette år. Vi fik dog sagt godt nytår med et glas bobler, og havde en rigtig dejlig aften.

Naboerne holdt også nytårsaften, så der blev snakket, grinet, hygget og hørt musik i mindre grupper på begge sider. Det er lidt usædvanligt her, for normalt samles folk på stranden for at fejre Nytår, men dejligt at høre, at folk hyggede sig.

2021 – hvad kommer der til at ske?

Der er mange, som har udtalt sig om, hvad 2021 kommer til at byde på…. Det vil jeg afholde mig fra! Jeg kan faktisk nærmest ikke holde ud at tænke på, hvor sort det i virkeligheden kan gå hen at blive.

Nedlukningen i foråret har til gengæld lært mig, at jeg ikke skal gå i “tomgang”, for det er livet simpelthen for kort til. Jeg vil her i det nye år bestræbe mig på at være nærværende i det, der nu er det liv, jeg skal leve, og så selv gøre hvad jeg kan for at få det bedste ud af tiden. Jeg orker ikke at leve i frygt for at blive smittet med en virus, men hvis min omverden er bange for at blive smittet af mig, er det selvfølgelig i orden.

I 2021 kommer jeg nok også til at skrive mere på min blog end i 2020. Vi har haft gang i SÅ mange projekter i 2020, at man nærmest kan blive stresset, selvom man ikke skal på arbejde! Nu tager vi lige en slapper og ser så tiden an.

2021 skulle egentlig byde på en større øjenoperation for mit vedkommende, men hvis vi får total lockdown er det ikke så godt, da operationen kræver donorvæv, som man skal vente længe på. Og så er det megadyrt. Min sygeforsikring dækker ikke, da jeg havde sygdommen, før jeg kom til Thailand. Jeg er så heldig, at det ikke er livstruende, så jeg tror jeg venter med operationen til tingene er lidt mere afklarede! Det har været en sej proces at blive “godkendt” til operation (for egen regning), og det bliver nok også en ommer til den tid! Men pyt – det går nok.

Min situation er nok ikke så meget anderledes, end hvad millionvis af mennesker oplever lige nu på alle planer. Det er umuligt at planlægge og “få ordnet ting” med en virus i omløb. Til gengæld kan man stadig gøre sit til at få det bedste ud af den sparsomme tid, man har her. Måske lyder det filosofisk, men det må vel være det, der er meningen med livet?? Eller hvad (“ry plao” på Thai)?

Godt Nytår 2021!