Sidste nyt fra Thailand

Hver fjortende dag holder CCSA (øverste Covid myndighed i Thailand) et vigtigt møde. Her diskuteres, hvad der skal ske i de kommende uger, når det kommer til Covid-19 restriktioner. Sådan et møde havde de i går, og mange holdt vejret og håbede på bedre tider.

Alt hvad jeg skriver her er med forbehold, for på godt dansk: “It’s not over ’til the fat lady sings”. Godt nok blev der annonceret nogle ændringer i går på TV, men intet ligger fast, før det er annonceret i “Royal Gazette”, som er Thailands svar på Statstidende. Det sker så formodentlig i løbet af et par dage, og der kan godt forekomme ændringer. Husk – this is Thailand – så find lige saltposen frem!

Ændringer for turister

Det ser ud til, at man fra 15. december kan komme ind i landet uden at skulle booke en overnatning, transport og PCR test for at få lov at komme ind i landet. Man ændrer det nu til en ATK tests, som jo er meget hurtigere, og det giver sådan set god mening. MEN…… Man skal stadig transporteres til et godkendt hotel for at få foretaget testen, men man behøver ikke overnatning. Jeg må indrømme, at jeg tænker, at den transport og den test, nok koster i omegnen af det samme som en overnatning og PCR test, som er kravet nu. Altså jeg forstår det ikke….. Hvorfor ikke bare lave testen i lufthavnen? Den er jo alligevel halvtom, og de få mennesker der kommer hver dag, kan de da sagtens håndtere…. Måske kommer de til sig selv, inden de offentliggør det i Royal Gazette. Eller måske får de så mange tæsk for den beslutning på Facebook, at det ændres ved næste møde i CCSA.

En af mine bekymringer (og også andre udlændinges, der bor her) er at der har været en masse ballade om de ATK tests, der er indkøbt til landet. Alt er styret af myndighederne, som godkender, hvad der kan importeres. Da man nedsatte et udvalg til at finde de bedste tests for nogle måneder siden, kom de frem til, hvad de mente var det bedste produkt til en given pris. Det blev underkendt højere oppe, og man valgte at købe kinesiske testkits, som ifølge udvalget var af dårligere kvalitet, men prisen var til gengæld højere.

Kan man så stole på de der antigentests? Det håber vi sandelig, for den 23. december kommer vores veninde fra Danmark på besøg, og hun skal da helst ikke udsættes for en falsk positiv og en tur på hospitalet til en PCR test.

Nå, men der er også sket et par ændringer af farvekodningen af provinserne i landet, og dermed bliver udgangsforbuddet om aftenen afskaffet i de sidste provinser. Hua Hin er stadig ildrød, og det er selvfølgelig ikke særlig godt. Vores provins har mange fabrikker, der laver dåsefrugt, og der har der været mange tilfælde undervejs. I ugen der gik, lukkede vores Makro (svarer lidt til Inco i Danmark) her i Hua Hin en enkelt dag. For 14 dage siden fandt de personale smittet med Covid-19. Det kan man da kalde rettidig omhu! Så sprayede de gulvene med sprit, og så var alt godt igen – og nu skal vi som kunder bruge plastichandsker!

Smittetallet ligger mellem 5.000 og 7.000 pr. lige nu, og det er jo ikke meget på en befolkning på næsten 70 millioner. Fængslerne i Thailand står i øjeblikket for ca. 10% af de smittede hver dag. Det er helt forståeligt med et højt smittetal i fængslerne i Thailand, men hvorfor vaccinerer man ikke de indsatte og personalet??

Restauranter, barer og alkohol.

Især restaurant- og barejere uden for de såkaldte blå områder (hvor meget er åbent) havde håbet på, at de alligevel ikke skulle vente med at sælge alkohol til 16. januar 2022, som det blev annonceret for 14 dage siden. For barernes vedkommende har de sådan set været lukket siden begyndelsen af april i hele landet (i Pattaya siden sidste år i marts). Men nej – man holder fast i den 16. januar, fordi man kan få Covid til jul og nytår, hvis der serveres alkohol. Mange var skuffede, rasende, frustrerede og kede af, at de ikke kan få den kommende højsæson med. (Selvom – der er jo ikke så meget at komme efter mange steder, for under 100.000 turister er kommet til landet siden 1. juli i år. Det skal man lige holde op imod 38 millioner i 2019). Vi skulle lære at leve med Covid var budskabet for 2 måneder siden. Nu skal tallet nærmest nå 0, før vi kan komme videre.

Her i huset havde vi ikke de store håb for udkommet af denne uges møde. Det viste sig da også, at man opretholder forbuddet mod at åbne barerne, og at restauranterne stadig ikke må sælge alkohol andet end i Bangkok, Phuket, Krabi, Samui og et par andre steder. Vores ven Tam måtte endnu engang se sig skuffet over ikke at kunne åbne sin bar. Den er open-air med masser af plads, og han er helt indstillet på at lukke tidligt. Men nej!

Mange steder i landet holder barerne på trods af forbuddet åbent, og premierministeren advarede i går om, at der vil blive slået hårdt ned på det. Mange barer har også åbnet som restauranter i de blå områder, men her i Hua Hin hjælper det ikke så meget, for det er stadig ulovligt selv for restauranter at sælge en øl eller et glas vin til maden.

Men kom bare til Hua Hin alligevel

Ja, hvis man er okay med at bryde loven lidt (og det gør stort set alle i det her land – inklusive dem der bestemmer), så kom bare til Hua Hin.

Her i Soi 94 er det meste næsten som normalt. På en eller anden måde er politiet, beværtningerne og kunderne enige om, at de er helt kolde over for alle forbuddene fra Bangkok. Det kan godt være, at man ikke lige får serveret sin øl med “condom” – altså en kold direkte fra flasken med en cooler overfrakke. Til gengæld får man sit øl i et lækkert termokrus. Vin hældes bare op i det normale glas. Nærmest som om ingen ved, hvad DET er…..

Nogle gange er der et politiraid, og så får restaurantejeren en bøde (hvis ikke han/hun udleverer en diskret kuvert). Men i Hua Hin bliver gæsterne stort set ikke generet, udover at de skal stille sig op (med maske) og blive fotograferet i ganske sjældne tilfælde.

I Soi Bintabath (altså midtbyen) er det meste lukket – men en enkelt bar har åbent, og de sælger selvfølgelig, hvad kunderne gerne vil have.

Om det så er en meget populær pub i midtbyen, så mangler der ikke noget. Den ligger så gæsterne kan kigge lige over på politiets fordør. Live musik og det hele.

Forunderlige, ukuelige Thailand

Thaierne er bare nærmest ukuelige. Lige meget hvilke stopklodser og problemer de møder på deres vej, så forsøger de at finde en vej uden om. De er vant til, at lovgivning er vejledende – tag bare færdselsloven. Så når politiet holder op med at slå ned på et eller andet, så glider det bare ud i sandet. Jeg vil skyde på, at 80% af Thailand ikke tager sig af alkoholforbuddet vi har nu. Bare lidt ud på landet, og de aner ikke, at det overhovedet eksisterer.

Det er desværre bare synd for den lille del af thaierne, som er meget lovlydige. Sådan en kender vi! Han åbner ikke sin bar, før det er lovligt at sælge alkohol. Efter 8 måneder gør det meget ondt. Og det gør det også på os, for vi kan ikke lide at se en god ven kæmpe mod vindmøller. Hele det hysteri om alkohol er korridorpolitik og personlige meninger. Imens kæmper i tusindvis af restaurantejere, musikere, barejere og bartendere med en 0 indkomst, som der ikke kompenseres for. Ikke en baht har de fået, men der har været meget snak om det. Lige nu siger de, at NU vil de kompensere barejerne, men det har de sagt flere gange før.

Her i Hua Hin – og i store dele af Thailand – viser folk, at de er ukuelige. De siger ikke så meget, men de forsøger bare at tjene lidt penge, når de kan. Også på kanten af loven, og rigtig mange er klar til at tage risikoen.

Til sidst: Rockmusik længe leve – den har det dælme svært i Thailand lige nu. Vi SAVNER live musik. Hua Hin har (havde) SÅ mange dygtige musikere, og vi vil have musikkulturen tilbage.

 

PS. Orkideerne øverst er meget svære at få til at blomstre. Jeg havde fornøjelsen af at se de flotteste eksemplarer på vores lille lokale hotel forleden. Ejeren var PAVESTOLT!

PPS. Husk at masker er obligatoriske alle vegne i Thailand. Tommelfingerregel: Jo længere væk fra byerne, jo mindre håndhæves det.

 

At begynde på styrketræning som en halvgammel knallert…..

Jeg er begyndt at gå til styrketræning…..  Sammen med min veninde. Og hende på billedet her er Benny – vores træner.

Dem der kender mig triller sikkert rundt af grin, for det er absolut MEGET fjernt fra min normale “modus operandi”. Jeg er normalt mere til at lave god mad, drikke nogle øl, høre rockmusik, sidde og snakke ved spisebordet, se en god film og hygge med gode venner. Sport interesserer mig absolut ikke og fitness endda endnu mindre!

I et stykke tid har jeg bemærket, at min krop er blevet lille og vindtør efter 10 kilos vægttab (lige bortset fra lige midt på maven selvfølgelig – det fedt er aldrig til at slippe af med). Ikke bare var min krop vindtør, men der var også meget slask. Sidst men ikke mindst, var der stort set ikke en muskel tilbage med noget styrke i. Da vi kom til Thailand vejede jeg 10 kg mere end nu, og jeg har det superdejligt med at have smidt alt det overflødige fedt, som jeg havde ophobet. For nogle lyder 10 kg måske ikke af så meget, men når man går fra 55kg til 45 kg er der jo et pænt vægttab. At være slank er jo fint, men hvis der ikke er en aktiv muskel tilbage der virker andet end dem omkring stemmebåndet, så er det jo lidt skidt.

Mens jeg boede i Danmark spiste jeg konstant. Ikke nødvendigvis usundt, men jeg forlod aldrig mit køleskab uden en taske med en masse snacks i. Når jeg rejste for mit firma, havde jeg altid selv mad med til både rejsen og opholdet. Når vi tog på ferie, var der altid knækbrød, ost og andre gode ting med i bagagen. Jeg skulle IKKE sidde og sulte i hverken et forretningsmøde eller på en strandstol! Og så er jeg jo glad for en øl eller to, og straffen for det er jo også pænt høj. Der skete nemlig noget, den nat jeg fyldte 40. Pludselig kunne jeg ikke bare spise, hvad jeg ville. Jeg bulede ud overalt. Jeg mærkede ikke, hvordan kiloene bare stille og roligt sneg sig på. Og jo flere kilo, jo mere passiv blev jeg. Nå jo, jeg var meget aktiv med at købe nyt tøj. Fra at være en lille slank sylfide, blev jeg som 50-årig (af en thai) spurgt, om jeg var gravid. Øv Øv!! Jeg smed også den bluse ud bagefter, for den fremhævede vist lige den mave lovlig meget. Så det blev til store tunikaer og løse gevandter. Men når vi kom på ferie i Thailand var det altså ikke nemt at skjule alle bulerne i en bikini. Så dem skippede jeg også og gik efter badedragter med “kjole”, som også kunne skjule det værste.

Da vi flyttede til Thailand havde vi simpelthen så travlt med at bygge nyt køkken og renovere, at vi skippede frokost. Min krop protesterede helt vildt, og den SKREG på mad hele dagen fra middagstid. At lave mad og spise havde jeg simpelthen ikke tid til, så jeg skruede bare ned for den kanal og koncentrerede mig om at male og andre opgaver. Efter ca. en måned stoppede signalerne næsten fuldstændigt. Kroppen fandt ud af, at der kom altså ikke noget mad, så jeg må hellere forbrænde nogle af depoterne.

Så 10 kg vægttab senere, skulle der ske noget for at få de begyndende bingovinger væk – de slaskede ben, der ikke kunne klare trapper hverken op eller ned, og så mavemusklerne som stort set var væk.

Min veninde (som er så tynd som en streg – ingen buler midtpå der) og jeg begyndte at gå til Zumba. Det var skægt, men vi skulle bare falde ind i gruppen uden instruktion, og vi følte os begge som to tosser. Vi tågede rundt og var konstant et halvt sekund efter alle andre. Vi gik til højre, når de andre gik til venstre, og vi må ha’ set ret sjove ud. Nej – det duede ikke!

En dag blev vi så enige om, at vi skulle forsøge med en personlig træner, som vi ville forklare, at vi ikke ville træne for at ligne en vægtløfter eller en zumobryder. Mere bare få lidt muskler tilbage og noget mere smidighed og bevægelighed. Jeg var sådan lidt: Nåh ja – det må vi kigge på engang… Sådan er min veninde ikke! Næste morgen blev jeg hentet, og vi kørte op på det lokale fitness center lige henne om hjørnet.

Her mødte vi Benny. Vi forklarede hvad vi ville – lidt muskler her og der og noget mere styrke. Okay sagde hun – “så kommer I bare 5 gange om ugen”. Øhhhhh….. Der kiggede vi lige lidt på hinanden!! Vi aftalte så at to gange om ugen, var hvad vi kunne klare.

Så vi gik i gang! Det er nu 7 uger siden, vi begyndte og wauw. Det har været superhårdt, men det har godt nok bare givet SÅ meget. Jeg er nu kommet i kontakt med min krop igen. Og ikke bare det. Jeg er kommet i kontakt med muskler, jeg ikke anede jeg havde. Min veninde havde bøvl med et knæ, som har været en pine i mange år – det er nu væk! Jeg har lært at drikke soyaproteindrik (det smager ad pommern til), men det er med til at bygge muskler på grund af det høje indhold af proteiner. Nu er det pludselig legalt at spise masser af kød (som jeg eeeeeelsker). Og jeg har opfundet mine helt egne proteinboller med kikærtemel, havregryn og højproteinhvede i – også med masser af fibre! Ja og så har jeg bagt det gode gamle stenalderbrød.

En af fordelene ved at hyre en personlig træner i Thailand og ikke i Danmark er, at det er til at betale sig fra. Det koster 200 baht (40 kr) pr. person for en time, og det er jo en noget anden pris end over 400 kr. i timen i Danmark! Vores Benny møder op forberedt med et nyt program hver gang, hvilket er ret specielt for en thai. Er der noget, vi ikke kan, så tilpasser hun det bare. Men hun presser os, og sådan skal det jo være, og det skrider bare fremad.

Vi træner i fri luft ud til gaden i IGym94. Vi kigger ned på den høje ende af Soi 94, hvor der er liv og trafik hele tiden. Overfor har et par ældre mennesker et madudsalg, og der lugter af alt fra grillede blæksprutter til kyllingesuppe. Jeg ser det hele og føler mig voldsomt på permanent ferie. Men når jeg skal ligge i en eller anden umulig stilling og træne mine biceps med en 5 kg vægt, så glemmer jeg alt omkring mig og koncentrerer mig om ikke at vælte om på siden og ligne et fjols! Når jeg så kan se og mærke, at mine lår og overarme er blevet fastere, min holdning er blevet mindre computer-krumbøjet-ryg og jeg klarer alle trapper både op og ned på en meget nemmere måde, så er det jo en succes!!

Alt i alt har det været en superfed oplevelse, og både min veninde og jeg er opsat på at forsætte. Der er stor motivation i at gå sammen, og Benny er en fantastisk lærer. Vi har det også rigtig sjovt, og måske nogle af de andre i centeret synes, at vi skvaldrer lige rigeligt indimellem!!!

Vi er alle tre enige om, at vi to halvgamle damer bliver helt fantastisk lækre med stramme baller, smukke overarme, lækre lår og en fast buste. Måske engang til næste år!!

God søndag.

Og PS….. Ingen mundbind, for vi er jo udenfor og træner….. eller hvad??

 

 

 

 

Uden aften- og natteliv kan vi jo lige så godt smadre noget…..

I denne uge meldte regeringen i Thailand meget frustrerende ud, at store dele af aften- og nattelivet i landet forbliver lukket til 15. januar. MINDST. Så kan man jo lige så godt smadre noget, og så hygge sig med det….

Jeg har skrevet så meget om det med regeringens kæphest, nemlig alkoholforbud og nedlukning af barer, at jeg næsten er ved at kaste op. Siden 9. april har barerne været lukket uden en eneste baht i kompensation til ejerne eller personalet. Barer er meget farlige – her får man Covid. Men det gør ikke noget at spille fodbold uden masker, stimle sammen i shoppingcentre, holde store muaythai boksestævner, musikfestivaller osv. Kort fortalt, så kan vi stadig ikke gå på restaurant i Hua Hin og få et glas vin eller øl til maden, og barerne er lukket. Ihvertfald officielt. Det går fint på Phuket, Samui og i Bangkok, som er blå zoner. Bangkok har jo også de højeste smittetal, så det giver sandelig god mening.

Vi er jo sammen med en barejer, Tam, 5 formiddage om ugen, når han underviser os i thai. Det var virkelig hårdt at se ham gå fra stor forventning (fordi premierministeren havde sat alle 1. december i udsigt) og så til denne totale maveplasker. Det sidste spinkle håb er, at vi skifter farve til blå i december (som Bangkok, Phuket og Samui), så kan restauranterne i det mindste servere et glas vin eller en øl til maden. Det betyder nok bare, at revl og krat er restauranter (barer), men hvad hulen skal de stakkels mennesker gøre. Det her er meget hårdt for specielt Pattaya men også for Hua Hin. Hvorfor vi kommer bagest i køen med at åbne op, kan ikke forklares med smittetal. Så kan man jo tænke sit. Men højsæsonen for turisme er ude af billedet for Hua Hin’s vedkommende (8 turister de sidste 14 dage siden genåbningen siger de), og man kan godt mærke, at de lokale turistmyndigheder har opgivet her, hvor de kæmper med den sidste kraftanstrengelse i Pattaya.

Jeg forstår ikke, hvorfor folk skal kriminaliseres for at sidde på en bar og lytte til musik, mens man gerne må rende over 20 mand rundt efter en bold og råbe og spytte over det hele. Men måske er det Thailands svar på minksagen?

Vi skal måske videre…..

Nå, men nu er det sådan, og jeg har i går fundet ud af, at hvis vi flytter til feks. Malaga, så kan vi få et fint lille byhus for det samme, som vi har givet for huset her. Problemet bliver selvfølgelig lige at sælge det vi har, og så får vi jo heller ikke alle de timers arbejde, vi har lagt i det her hus med os. Om en måned skal vi betale sygeforsikring. Det koster os 40.000 kr. for os begge for et år for en bare nogenlunde hæderlig sygeforsikring, hvor jeg allerede har en stor undtagelse pga. min øjensygdom. Forsikringen dækker desuden kun ved indlæggelse. Flytter vi til Europa er vi som danske statsborgere dækket af det offentlige i EU. Måske lyder det ikke særlig godt, men privathospitalerne her er bare rene pengemaskiner med kæmpe overpriser – tag ikke fejl af det.

Mange ting er blevet pænt dyre her, og det hjælper jo ikke noget, at man kan købe kyllingebryst til ingen penge, hvis et nyt køleskab koster det hvide ud af øjnene. Og apropos øjne, så er mit øjenproblem blevet en meget dyr affære, fordi forsikringen ikke dækker, når det er noget man fejler før man tegner forsikringen. Prisen for en konsultation i Bangkok er steget fra 1100 baht til 1400 baht på 3 måneder (22%), og prisen for de fleste grønsager er steget med 20-30% pga. oversvømmelser og vegetarfestival i oktober (siger de). Vores lokale grønsags-pusher har faktisk lukket butikken i 2 uger, for de kan ikke skaffe varer. Brændstof er steget ligesom i resten af verden og pga. de nærmest monopolagtige tilstande på mange områder i Thailand, så bestemmes priserne ikke af udbud og efterspørgsel.

Vi flyttede hertil pga. klima, befolkning, prisniveau og musik/udeliv om aftenen. Lige nu er der stort set kun klimaet tilbage…. Befolkningen er efterhånden også helt nede i kulkælderen.

Så vi smadrer noget….

Nej det er noget pjat at vi bare smadrer noget. Det her projekt har været under opsejling i mere end et år. Problemet for min bedre halvdel er, at han efterhånden er fuldstændig vaccineret mod thai håndværkere. De ødelægger stort set altid noget, og så lader de som regel bare som ingenting eller i bedste fald siger de SOOOOOORRRRYYY. Det går med 100km i timen, og det er bare “fremad med ligvognen”, som min far ville have sagt. Derfor vil hobbyhåndværkeren lave alting selv, men det gør altså lige lidt på tempoet i et projekt.

Som det var før med vores pumperum, skulle man kravle ind i et lille hummer for at komme til pumper, filter og klorinator. Vores nuværende pumpe er strømslugende, larmende djævel, som ikke er monteret helt korrekt. Den kører 5 timer hver dag, men nu skal den skiftes ud med en inverter pumpe, der kun larmer ganske lidt. Ovenikøbet kan vi spare en masse i strøm, så det er win-win.

Her i Thailand er de fleste swimmingpools lavet med saltvand. Der skal dog stadig klor til, så man har en elektronisk enhed – en klorinator – som kan generere klor ud af saltvand, og derfor skal pumpen og klorinator køre nogle timer hver dag. Det lyder kompliceret, men det er det egentlig ikke. Det handler “bare” om den rigtige balance af PH, salt og klor. Har man den rigtige balance er vandet bare så lækkert – ikke supersalt og heller ikke en klor hørmer som i svømmehallen.

Vores lille pool er som regel helt fin i balance, men vi er trætte af at høre på den larmende pumpe, som er placeret tæt på vores terrasse, og så har vi regnet ud, at vi kan spare strømmen ind på et par år med en ny pumpe. Det giver jo god mening. Som sådan noget jo altid er, så passer rørene fra den gamle pumpe selvfølgelig ikke med den nye pumpe… Så nu laver vi det hele om, så vi får et pumperum, man kan GÅ ind i i stedet for kravle derind. Øverst kan man se, at man træder ned i et lille hummer – pumperne skal nemlig helst ikke være højere ind vandstanden i swimmingpoolen.

Sådan her kommer det nye hus til at se ud (det lille bagest). Med et fint tegltag, som matcher resten af huset.

Vores havemand har været vildt interesseret i projektet fra starten, og han ville også rigtig gerne hjælpe med at bryde ned (og tjene lidt ekstra penge på en søndag). Hans kone var med i dag, og jeg var da imponeret over, hvordan hun lige kunne svinge en mukkert! 3 timer senere, og vi kan kigge ned i ruinerne og glæde os til at bygge op igen. Så en time til at rydde op, og alt skrottet ligger i havemandens bil.

Mange tanker, ideer og tegninger er gået i projektet, og jeg kan som en sidegevinst fortælle, at min bedre halvdel har brugt i massevis af timer i carporten over det sidste år på at svejse tagkonstruktionen (og endnu flere på at slibe mågeklatter væk med vinkelsliberen). Iklædt et stort gult koskind fra Kina og svejsemaske – og med masser af sår på fødderne af faldende gløder. Sådan går det, når man svejser i klipklappere.

Pumpelayout i det nye pumpehus

Nu skal det være! Til jul får vi vores første gæst fra Danmark siden Covid udbruddet og diverse nedlukninger. Den røde løber er klar, og forkælelsesbarometeret er helt i top. Vi glæder os rigtig meget, og det bliver mega dejligt at se vores gode veninde igen.

At hun så skal med på smugbar og til homeparty er en anden sag…. Men sådan er det at bo og være i Thailand lige nu, hvis man er bare lidt social og lidt festabe. Man må sno sig – lige som thaierne gør.

Fortsat god søndag!

 

 

 

 

 

 

Thailand og genåbning + en dejlig tur til en skjult perle ikke langt fra Hua Hin

Så er Thailand så genåbnet…. Ja, det er så ikke noget vi mærker noget til her i Hua Hin.

Her er alt faktisk “ved det gamle”. New normal med lukkede barer og et næsten ikke eksisterende natteliv. Og absolut ingen udenlandske turister. I sidste weekend var det i Thailand forlænget weekend for offentligt ansatte, så byen var proppet med turister fra Bangkok, og det skal vi vist bare være glade for, selvom trafikken går helt i koma.

Forleden udtalte hotelforeningen i Hua Hin, at hotellerne her i byen havde 0 bookinger fra turister fra udlandet. Det samme gælder Pattaya. Og Chiang Mai (nå nej – de jublede her til morgen over de få koreanske turister der lige er ankommet). Det er sølle! Men ingen stor overraskelse! Hvem dælen gider tage til en møgbeskidt by med gadehunde i tusindvis, hvor man ikke kan drikke en øl på en restaurant eller bar på lovlig vis i sin surt sammensparede ferie?? Jeg siger ikke, at alt natteliv er slukket her i Hua Hin, for politiet har åbenbart valgt at lade det passere, når der alligevel serveres alkohol. Så knalder de bare nogle stykker hver uge, så de kan indkassere en bøde, mens resten af restauranter og barer tørrer sveden af panden og tænker: “Godt det ikke var mig”. De er simpelthen pressede til at gøre noget ulovligt, for ellers kan de ikke overleve.

Vi går ikke meget ud, men når vi gør, så forsøger vi at komme steder, hvor det hele bare virker nogenlunde normalt. Men jeg skal ikke ind på politistationen og sidde med en strip om tommelfingrene, fordi jeg har drukket en øl på en restaurant. Derfor bliver vi mest hjemme, til det hele går over!

I Pattaya er der “Music Festival” i denne weekend. Det startede i aftes. Selvfølgelig uden alkohol. Efter ganske kort tid begyndte det at styrte ned, så det hele måtte stoppes og folk spænede hjem. Jeg forstår ikke, hvad de vil med sådan noget nu. Og i Pattaya er politiet superstrikse med alkohol – vi læser hver eneste dag om, at de har lavet razzia et eller flere steder. Her i byen er der Hip-Hop Festival i denne weekend. Nå! Jamen så gør de da bare det!

Skal man noget lige nu i Thailand, skal man efter min mening tage den ene nat i karantæne i Bangkok og så suse videre til et sted, hvor man kan få en nogenlunde normal oplevelse. Hvis man har bolig, familie eller skal besøge venner, giver det selvfølgelig sig selv. Kom jeg som turist lige nu, så tog jeg til Phuket eller Samui (selvom meget på Samui er lukket), for der kan man da trække vejret og få en lidt mere afslappet oplevelse.

Her i byen står alle restauratører og barejere oppe på tåneglene, for de regner med, at det hele åbner 1. december. Det blev for nogle uger siden nævnt, at man ville OVERVEJE, om alkoholsalg kunne finde sted igen fra 1. december. Optimister som thaierne er, så regner de med, at det helt sikkert sker. Jeg har mine tvivl! Vores ven Tam tror også på, at han kan åbne Rockzone om 3 uger. Vi er nu lidt nervøse for, at vi skal samle ham op igen mentalt som sidste gang, hvor regeringen “snød” bar- og restaurantejerne, og hvor skuffelsen og frustrationen var meget stor. Nogle skoler åbnede i mandags, og nu snakker man allerede om højere smittetal. Der fanges dagligt illegale indvandrere fra Myanmar og Cambodia, og mange af dem medbringer smitte. Det er bare ikke en særlig god situation.

Inden jeg fortæller om den lille nyopdagede perle i Cha-Am, som ovenstående billede viser, vil jeg lige sige, at jeg er meget imponeret over de danskere (og selvfølgelig også andre udlændinge), der har kastet sig ud i at tage hertil i disse dage. Forvirringen over Thailand Pass og alle de krav, der stilles for at komme ind som turist i Thailand er meget stor. Facebook fora, som handler om Thailand er i denne uge flydt over med frustrationer, og folk har rykket hår ud af hovedet og er blevet gråhårede på en nat. I tusindvis kunne ikke afslutte deres online ansøgning om Thailand Pass og fik en fejlmeddelelse. Nogle smarte folk fandt så ud af, at man bare skulle lave et mellemrum efter pasnummeret, og vupti – så virkede det!!! Dem der har prøvet at spille Monty Python computerspil i 90’erne kan helt klart genkende det her.

Jeg synes, det er utroligt, at mange mennesker kæmper så meget for at komme til Thailand! Det viser bare, at kærligheden til og længslen efter det her land er kæmpestort over store dele af verden. Det er meget synd, at dem der bestemmer her overhovedet ikke har øje for, hvad der skal til for at bibeholde “kunderne i butikken”. Jeg håber, at alle der kommer hertil efter en meget lang ørkenvandring af forhindringer får en FANTASTISK ferie og glemmer alle forhindringerne! Hatten af!!

Den lille perle i Cha-Am

Facebook er en herlig ting – nogle gange! Her i Thailand er der ikke mange virksomheder, der promoverer sig via deres hjemmeside, men Facebook er rigtig populært. Det gælder alt fra at sælge dagens fangst af rejer hjemme fra det private køkken til store hotellers feriepakker. Hvis man ikke er på Facebook her, så er man godt nok sat bagud af dansen, hvis man gerne vil orientere sig. Der er stort set ingen, der læser en avis, og der er ikke lokale internetsider, der kommer med lokale nyheder.

Jeg opdagede det her helt ukendte sted igennem en af de ellers så (sk….)irriterende sponsor reklamer, der vælter ind i hovedet på en. Nogle dage er det vaskepulver, næste dag midler mod hårtab, så en plasticdims til at opbevare æg i osv. osv. Jeg så annoncen for Angler’s Rest og engelsk morgenmad, og min veninde og jeg blev altså så nysgerrige ud fra billederne, at vi besluttede, at vi skulle spise brunch der. Det gjorde vi så forleden formiddag sammen med vores mænder.

Stedet hedder Jurassic Fishing Thailand. Det ligger ikke ret langt fra Cha-Am, som ligger 30km nord for Hua Hin. Det er et lille fantastisk charmerende og meget velholdt resort med en pæn stor fiskesø, hvor man kan fiske mod betaling. Udsigten fra restauranten, som hedder Angler’s Rest, og som er en fuldstændig autentisk engelsk pub, er helt fantastisk. Vi var ved at gå bagover, da vi kom ind i haven. Det var bare SÅ velholdt og så smukt et sted med en ro og charme langt, langt ud over det sædvanlige. Udsigten ud over søen til Cha-Am bjergene var helt ubeskrivelig.

Vi spiste morgenmad (som godt nok var lidt dyr, men både mad og omgivelser var alle pengene værd) i en sala, der hang ud over vandet. Så kom daily manager og snakkede med os. Han fortalte, at stedet er 9 år gammelt og bygget af en englænder. Der er mange tusind fisk i søen, og den største vejer 145 kg. (man får jo altså ikke fisken med hjem til middag, selvom man fanger den!). Han hentede noget foder og fodrede de kæmpestore fisk, som var i vandet lige under os. Desværre kunne jeg ikke tage et ordentligt billede af de kæmpebasser, der kastede sig rundt i vandet, men det var ret vildt.

Vi fik i det hele taget bare VIP treatment, fra vi kom til vi gik.

Der er et lille museum for en kendt engelsk fisker, som kom der meget, men som nu er død. De har også deres egen “hus-skilpadde”, som får sin mad serveret på en tallerken. Jeg kunne blive ved….. Her er lige et eksempel på en detalje fra dametoilettet. Jeg elsker simpelthen den slags.

Det var bare så skøn en oplevelse, at jeg kun kan opfordre til at tage dertil, hvis man har muligheden. Den ro og alle de smukke indtryk af vand, landskab, bjerge, fugle, insekter, kæmpefisk og en smuk have er simpelthen en kæmpe oplevelse! Og så er personalet bare de sødeste og dygtigste, vi længe har set! Når vi engang får gæster igen, skal vi helt klart have dem med derud.

Min venindes mand vil rigtig gerne fiske, og han var dybt imponeret og havde julelys i øjnene. Som min veninde sagde: Det bliver nok den dyreste omelet, jeg nogensinde har fået!

Rigtig god weekend!

 

 

I morgen går det løs…. Og historien om Joachim

Den 1. november åbner Thailand, som mange efterhånden ved, for indrejse uden karantæne – eller sådan næsten!

Fra i morgen kan man så som fuldt vaccineret dansker rejse ind i landet med kun en enkelt nats karantæne, mens man venter på svar på sin PCR test ved ankomst til hotellet. Det kræver godt nok, at man online ansøger om tilladelse inden, at man har alle papirer i orden inkl. obligatorisk forsikring og en negativ PCR test senest 72 timer før afgang. Karantænen tages på et godkendt hotel, og man køber overnatningen som en pakke, hvor transport fra lufthavnen, test og overnatning er med i prisen. Det koster ca. 1000 kr. Når man er testet negativ, kan man forlade hotellet og tage hvorhen man vil.

Man kan læse en masse mere om proceduren her

Det lyder jo helt okay, og jeg vil tro, at det i 99,9% af tilfældene går helt fint. Man skal bare være opmærksom på, at vinden vender og meningerne skifter i galopfart her i landet. Så det der var god skik i går, er ikke gangbart i dag. For to dage siden var 46 lande godkendt til at komme ind med en enkelt nats karantæne – i morges var det pludselig 63 lande. For to dage siden blev det vedtaget, at fra 1. november måtte restauranterne i bla. Bangkok servere alkohol (men ikke i Hua Hin på trods af lavere smittetal), i dag har bystyret i Bangkok annonceret, at det så kun er SHA godkendte restauranter og kun frem til kl. 21.00. Jeg læste et sted, at der kun er omkring 1600 SHA godkendte restauranter i Bangkok, så “Good Luck” til de turister, der skal finde dem.

Pattaya fik ligesom Hua Hin heller ikke lov til at åbne 1. november. En stor skuffelse – især for Pattaya, hvor de er meget mere afhængige af turister, end vi er i Hua Hin.

Ja – jeg kunne nok skrive en hel roman om det her. Når man ser myndighedernes “Infographics”, som de elsker her i landet, så kan man også godt ane, hvor kompliceret og bøvlet det hele er.  De laver kæmpestore plancher i børnehavestil med oplysninger fra Herodes til Pilatus, og så er der alligevel 1000 ubekendte og så alt det med småt!

Historien om Joachim

Helt aktuel er historien om Joachim. Han kommer i sidste uge ind i Thailand under den “gamle” ordning med karantæne på hotel. Han kom med en negativ PCR test hjemmefra, men på 4. dagen testes han positiv på hotellet (som han selv havde betalt). Så flyttes han til et andet hotel godkendt til at tage “syge” gæster men heldigvis betalt af hans (obligatoriske) rejseforsikring. Dermed fik han lagt 15 dage oven i som karantæne, så han ender med at sidde indespærret i 19 dage. Han har forsøgt at argumentere, at det kan være en falsk positiv test, men hospitalet/hotellet nægter at udføre en ny test, selvom han har betalt for 2 tests. Ikke engang forsikringsselskabet kan overtale hospitalet/hotellet til en ny test.

Jeg kommer til at tænke på dengang, jeg kørte op bagi i en varebil (hvor føreren snakkede i mobiltelefon og derfor kørte op i bilen foran). Min bil (som var en firmabil, men trods det havde jeg et kærlighedsforhold til min Honda CRV) fik bøjet en forskærm, og den klistrede jeg sammen med gaffa og kørte på værksted. Efter en halv dags tid ringede de og sagde, at bilen skulle have ny forskærm, ny køler og en del andet – ca. 30.000 kr. WHAT?? Min gode husbond havde taget billeder op under bunden, og da vi sendte billederne til værkstedet, kom de pludselig på andre tanker…. Nåhhhhhhh nej – den køler var vist ikke i stykker alligevel, og forkofangeren kunne da vist godt sættes på igen, så det kun krævede lidt maling….

Sådan er det RIGTIG mange steder, når der er forsikring indblandet. Så kan selskaberne bare tage totalt overpris og snyde både kunden og forsikringsselskabet. Thailand er ingen undtagelse, og den forværrende faktor er, at du ikke kan argumentere med en thai. Hvis de har fået besked om, at sådan er retningslinjerne, så er de bare sådan. Eller endnu værre – “up to the officer’s discretion” – hvor den enkelte afgør tingene ud fra sine egne præmisser.

Jeg håber for Joachim, at hans karantæne går rigtig hurtigt! Han virker til at tage det pænt roligt – havde det været mig, var der ikke mere tapet på væggene eller gulvtæppe på gulvene efter 19 dage, det er helt sikkert!

Lad os nu se…..

Ja, vi må bare se, hvordan det går i de næste par måneder. Som nævnt, så går det i 99,9% af tilfældene helt fint at komme hertil. Fra i morgen der et ihvertfald nemmere end før. Mange her frygter, at smitten vil eksplodere, når der kommer turister, men selvom nogle mennesker gerne vil skyde skylden for al ulykke på udlændinge, så bliver det nok ikke tilfældet. Her er antallet af fuldt vaccinerede stadig ret lavt.

Hver dag – sine nyheder. Nogle gange forbander jeg mig selv for, at jeg ikke bare kan lade være med at læse nyhederne og så slippe for det meste nonsens. Det var jeg ret god til i Danmark, men det går ikke så godt her. Det er ligesom SE & HØR. Åbner man det blad (hvad jeg ikke har gjort i mange herrens år – ikke engang ved tandlægen), så kan man da også få pulsen op – og det samme sker for mig hver morgen, når jeg læser de tidlige nyheder.

Men på trods af alle de modstridende og foruroligende informationer, så håber vi bare på, at vi snart får besøg af vores venner og familie, for dem har vi godt nok bare savnet i de seneste næsten 2 år! Jeg er ihvertfald klar til at forkæle dem max, når de kommer

Bangkok – igen igen…

I denne uge var vi i Bangkok igen igen. Jeg har stadig bøvl med mit øje, som jeg fik opereret 1. juli i år, og jeg bliver ved med at skulle til kontrol, ændre medicin og mere kontrol. Før elskede jeg Bangkok, fordi jeg bare var turist og var der for fornøjelsens skyld. Nu kommer vi for at gå på hospitalet og betale en masse penge (tror ikke de har fattet, at min forsikring ikke dækker), og det er der dælme ikke meget sjov ved. Øjendråber på hospitalet 1200 baht for en lillebitte flaske – på apoteket (uden recept) 568 baht. Bliver man lidt træt?? Og så har det meste været lukket ned, og Bangkok er en skygge af sig selv.

Vi forsøger bare at få det bedste ud af vores mange ture til hospitalet i Bangkok, og på vores hotel tæt på hospitalet bliver vi virkelig behandlet som VIP gæster. Vi booker en lille lejlighed med et køkken, stue og soveværelse + en dejlig terrasse med en fin udsigt. Det er efterhånden blevet vores 2. hjem!

Billedet i toppen viser Asoke Road i Bangkok ved. 15 tiden en helt almindelig torsdag. Trafikken er “back to normal” = FORFÆRDELIG!!! Og smoggen er også tilbage! Næste gang til kontrol om et par uger må vi ud og lede efter en “ølgodkendt restaurant”, så vi kan få lov at bruge nogle af vores spareskillinger på en restaurant i stedet for at lave mad selv på hotellet.