Så er JEG klar…… Men til hvad?

Ja, så er JEG klar! Jeg blev færdigvaccineret i går med Pfizer vaccine efter en lang tur til Bangkok igen, igen!

Min ven, som jeg fulgtes med, blev også vaccineret for anden gang. Han har det ikke så godt i dag med feber og ubehag. Jeg har bare en kæmpe bule på min overarm, som gør rigtig ondt, når jeg bevæger armen. Men pyt med det. Nu er det overstået, og vigtigst af alt: Jeg har mit vaccinepas!

Men hvad skal jeg så bruge det vaccinepas til? Jo! Regeringen har vedtaget, at man fra 1. oktober 2021 skal have vaccinepas for at komme på restaurant, til massage og en del andre steder her i Thailand. Hvordan de lige vil håndhæve det, når kun 23% er færdigvaccineret gange her i landet, har jeg svært ved at se. Det bliver ihvertfald trist for restauranterne…. Har man feks. børn, så må man jo blive hjemme! Her i Hua Hin har Centara hotellet (luksushotel) solgt abonnementer til folk til næsten 8000 baht, så de kan få rabat i deres restauranter mm. Bagefter viser det sig, at man skal have et Covid vaccinepas for at komme ind. Sympatisk markedsføring!

Det går ufattelig langsomt med at vaccinere overalt i landet, og lige nu er det som om, der slet ikke er noget at få. Til gengæld er man begyndt at vaccinere skolebørn i Bangkok!

Den 1. oktober skal vi jo åbne for vaccinerede turister her i Hua Hin! Det bliver spændende, og jeg er SÅ klar til at kaste mig ud i en åben by efter 6 måneders delvis nedlukning… Eller???

Desværre tror jeg, der går helt kage i det. Hvordan kan man åbne op for turister, når under 1/3 af befolkningen er vaccineret. Ikke fordi de ikke vil, men der ikke er doser at gøre med. Vi har stadig undtagelsestilstand og udgangsforbud fra 21 – 04, alkoholforbud på restauranter, alle barer og underholdningssteder lukket. Kun fodmassage tilladt. Ja, jeg kunne blive ved! I weekenden kommer der masser af “turister” fra Bangkok her i Hua Hin. Kan de stadig komme, hvis vi kun vil modtage vaccinerede udlændinge. Så er det måske smartere at beholde dem fra Bangkok? Eller, eller, eller???? Der er så mange spørgsmål, så man bliver helt rundtosset.

På fredag skulle alle spørgsmål besvares fra CCSA, som er øverste myndighed inden for Covid-19 her i landet. Den 24. september vedtager de, om Hua Hin skal stå klar til turister en uge senere! Jeg tænker på min gamle koncernchef, der altid sagde: “If you fail to prepare, you prepare to fail”. Sådan nogenlunde på dansk, hvis du ikke forbereder dig, forbereder du dig på at fejle! Nogle af de klogeste ord, jeg har hørt i mit liv. Jeg tror ikke, det er et ordsprog, der lige eksisterer på thai!

Jeg kommer tilbage med nyt fra østfronten i weekenden. Sandsynligvis bliver det bare en gang varm luft, som vi har været udsat for i meget lang tid nu. Det mest triste bliver nok at se skuffelsen på alle de mennesker, som har skrubbet og skuret i deres små bikse hele ugen i håb om at kunne åbne om en uge….

 

 

 

Savner man sit arbejde som pensionist?

I dag orker jeg ikke at skrive om Covid-19 situationen. Her i Thailand kører vi yo-yo modellen: Vi åbner – nej vi åbner ikke – vi åbner – nej vi åbner ikke.

Så her kommer i stedet for min historie om at stoppe med at arbejde:

I går gjorde jeg rent. Og jeg kan kun sige, at det trængte. Alle vinduer og døre her i huset er altid åbne, når vi er hjemme, og det kan ses på alle overflader, hvor der ligger et tykt lag støv i løbet af ganske få dage. Under rengøringen tørrede jeg også støv af på billedet ovenfor. Det billede betyder rigtig meget for mig, for det lavede min chef på mit sidste job i Danmark til mig som afskedsgave. Ordene var ment som en beskrivelse af min person og som kollega.  Jeg blev faktisk lidt nostalgisk i går- men også rigtig glad! Hvem ønsker ikke at få sådan et “eksamensbevis” med sig!

Så i dag vil jeg berette lidt om, hvordan det er at slippe sin “arbejdsidentitet”.

Når folk stopper med at arbejde, så er der mange, der falder i et sort hul, fordi de mister deres identitet og meningen med hverdagen. Sådan har jeg det så ikke, for jeg har fået flere nye jobs – mere derom længere nede!

Min arbejdsmæssige baggrund

Jeg har i 30 år arbejdet inden for salg af elektronikkomponenter til producenter af elektronikapparater i Norden. Det lyder sikkert kringlet, og det er det også! Jeg har i mange år sagt, at hvis jeg skulle søge mit eget job, fik jeg det aldrig! Jeg er uddannet korrespondent for en lang isvinter siden, og jeg har kun brugt uddannelsen i de første par år af min karriere. Jeg var så heldig at havne på den hylde jeg gjorde, og selvom jeg stort set kun har arbejdet på 2 arbejdspladser i min karriere (inden for elektronik), så har jeg været langt omkring. Branchen er hektisk og meget dynamisk, og man er altid i gang med at tilpasse sig til en eller anden situation – det kunne være markedsændringer, vareknaphed eller ny lovgivning. Derfor har jeg haft jobs som sekretær, indkøber, intern sælger, marketingassistent, produktchef og intern salgschef – alt sammen i kun 2 firmaer.

I de sidste år af mit arbejdsliv arbejdede jeg med product marketing og havde efterhånden lært en masse om elektronikkomponenter uden overhovedet at kunne Ohms lov! Jeg havde også lært branchen at kende, jeg kendte en hulens masse mennesker i branchen, og jeg var så heldig at få et lederjob, hvor jeg fik ret frie rammer til at bidrage til at nå vores mål i virksomheden. Jeg var dobbeltheldig, for jeg havde en rigtig god chef, som jeg kunne komme med input til, uden at få hovedet hugget af, hvis han ikke var enig. Han var (og er stadig) en superdygtig leder, der giver sine medarbejdere lys og luft til at udføre deres opgaver. Det er helt sikkert derfor, at virksomheden stadig er så succesfuld som den er.

Drømmen om Thailand

Lad mig sige med det samme: Jeg har altid (næsten) været glad for mit arbejde! Jeg syntes bare, at det fyldte alt for meget! Især om vinteren var det problem, for det var mørkt altid, og i weekenden, hvor vi kunne komme ud, havde jeg travlt med vasketøj, indkøb og rengøring – eller i bedste fald at være sammen med venner og familie. Vi rejste til Thailand på ferie 4 gange om året – lige så snart der var lidt ferie at gøre med, og det var mit åndehul. Når vi var her, så kunne jeg lige så godt droppe dårlig samvittighed over, at der ikke var klippet hæk, at træværket manglede maling, at fryseren var rimet til, og at der var græs i alle mellemrum i havefliserne. Jeg kunne jo alligevel ikke gøre noget ved det! Når vi kom hjem til Danmark – og specielt efter juleferien i januar måned – så gik jeg i mentalt coma, og jeg måtte slæbe mig afsted på arbejde hver dag i januar og februar. Faktisk har jeg siddet i bilen om morgenen på parkeringspladsen på mit arbejde med tårerne strømmende ned af kinderne. Jeg kunne slet ikke overskue mørket og den lange vinter.

Vi havde allerede på et tidligt tidspunkt en drøm om at flytte til Spanien, når vi kunne gå på pension. Det ødelagde indtrædelsen i EU så, for alt blev så dyrt, at det ikke ville være muligt for os at leve et fornuftigt liv. (I dag tror jeg på, at vi ender i Spanien i et lille bitte byhus eller en lejlighed, men det skyldes bla. prisen for vores sundhedsforsikring her i Thailand.)

Nu blev det så Thailand, og vi har da heller ikke fortrudt det. Men ville vi flytte hertil NU som pensionister som situationen er? Nej – sandsynligvis ikke! Situationen her er simpelthen for crazy, og det er faktisk heller ikke specielt billigt at bo her mere.

Men dengang var det Thailand, der var drømmen. Og den var stærk!

En ny tilværelse uden arbejde

At komme hertil var selvfølgelig en kæmpe omvæltning. Vi havde et kæmpe projekt med at lave nyt køkken og få malet og renoveret. Det gamle køkken var vandskadet, og alle væggene i køkken-alrum var gule. Vi fik også en masse dejlige gæster fra Danmark i de næste måneder, og tiden fløj bare afsted. Pludselig var der gået et år!

Senere fik jeg startet denne blog op, og jeg vidste absolut INTET om WordPress eller at blogge. Google er din ven, så der fik jeg stykket det her sammen, som ikke er særlig fancy, men det har givet mig en platform til at fortælle om, hvordan det er at være Dansker i Thailand. Jeg skriver for fornøjelsens skyld, og det har heldigvis givet mange flere positive oplevelser end negative. Og så er der gået rigtig meget tid med det.

Så kom Covid….. Ja, så lukkede Thailand så ned, men efter nogle måneder, lukkede alt op igen. SÅ var vi klar! Nu skulle vi simpelthen lære nogle mennesker at kende, og det gjorde vi så også fra juli sidste år til april i år! På den rigtig gode måde! Vi er nu en del af musikmiljøet i Hua Hin, og det har været en skøn oplevelse.

Det nye job: Pensionist

Det lyder måske lidt plat, men det er faktisk også en slags arbejde, at være pensionist. Sådan opfatter jeg det ihvertfald. Det er som at være selvstændig næringsdrivende – man bestemmer selv!

Jeg har faktisk så travlt, at jeg indimellem er ligeså stresset, som da jeg gik på job! Lyder det skørt?? Nej, det er det faktisk ikke. For når jeg er min egen arbejdsgiver, så er jeg nok i virkeligheden meget mere krævende end min gode chef i Danmark. Man kan næsten høre pisken smælde og hovslagene igennem stuen!

I stedet for at lave regneark, udforme ferieplaner, lave marketingplaner og forberede leverandørmøder, så er jeg nu i “Housekeeping”. Der skal ordnes efter alle “skideprinserne” (gekkoerne), som sviner vægge og gulve til hver eneste nat. Der skal vaskes tøj, der skal handles ind og alt det andet huslige. Og så er jeg jo madnørd, så jeg bruger af og til en halv eller en hel dag i køkkenet. Vi elsker også at have gæster, og så skal der helst også laves noget god mad, som nemt tager et par dage ud af kalenderen.

Så er der vores elendige øjne (som har vist sig at være mere elendige end vores tænder), som har kostet utallige ture til Bangkok på Rutnin Eye Hospital.

Sidst men ikke mindst, så går vi jo også i skole. Vi har vores Thai lærer og gode ven Tam, som kommer hver formiddag i et par timer. Senere på dagen skal der også laves lektier, og det tager også tid. Det har været sliddet værd i de sidste 4 måneder, for nu kan vi begge både skrive og læse thai – vi mangler bare at få ordentlig gang i at tale sproget. Jeg glæder mig dog til, at vi kan sende ham vores dygtige lærer ned og spille trommer på RockZone i stedet for at undervise os! Det bliver stort! Jeg bliver ikke til at styre på en tønde land, når vi kan komme ud og høre musik igen!

Savner jeg mit arbejde?

Både ja men mest nej. Jeg har fundet ud af, at arbejde ikke har noget med identitet at gøre. Her må udlændinge ikke arbejde uden arbejdstilladelse, og hvis man feks. møder en australier eller en tysker, så kan man i de fleste tilfælde kun spørge, hvad folk har lavet FØR de kom her. De har jo ikke noget arbejde her. Og i virkeligheden er det jo hamrende ligegyldigt. Her er det vigtigere at finde ud af, hvad folk interesserer sig for, og om man er på bølgelængde. Er man det, så er det da bare med at slå til og få en ny ven!

Så identitet har jeg ikke noget problem med. De fleste af dem vi kender, aner ikke, hvad jeg har arbejdet med. De ser kun en lille dame, der er vild med rockmusik, som pølser rundt i køkkenet og som slår en stor skvalder op, når de siger noget sjovt.

Savner jeg mit arbejde? Tja – på en måde savner jeg udfordringerne. På den anden side, så er jeg glad for ikke at ligge søvnløs om natten over en problemstilling på arbejde. Jeg drømmer tit om natten om arbejdssituationer og om mine tidligere kollegaer, men jeg tror, det er min hjerne, der er ved at afvikle det, som har fyldt SÅ meget. Jeg må så nok indrømme, at jeg savner at være “en af drengene”. Jeg er ikke specielt feminin, og jeg elsker noget god værkstedshumor! Her i Thailand er det ofte sådan, at kvinder og mænd sidder i to grupper. Det er ikke kun thaierne, der har den kultur, men også feks. englændere praktiserer den opdeling. Det er ikke lige min kop te! Jeg er bedre til at snakke om biler, gadgets og ekstravagant mad end til smykker, tasker og børn. Jeg tænker, at de dejlige veninder jeg har, ved nærmere eftertanke vil tænke, at de nok mere eller mindre er samme sted!

Konklusion

Jeg savner ikke mit arbejde som sådan. Jeg har rigeligt at gøre! Og som enhver anden virksomhed har jeg også en “vision” og en “mission”. Jeg skal bare have det bedste ud af mit liv, og det kan kun jeg selv arbejde på. Jeg er så superheldig at jeg har en kreds af fantastiske mennesker omkring mig (både tæt på og langt væk), som er med til at give mig dejlige oplevelser og glade stunder.

Til sidst: Tak til mine tidligere arbejdspladser for at give mig noget spændende at tænke tilbage på!

 

 

 

 

 

 

Åbner Hua Hin for vaccinerede turister UDEN karantæne fra 1. oktober?

Ja, lige nu ser det ud til, at man vil åbne Hua Hin for vaccinerede turister UDEN karantæne fra 1. oktober.

Jeg vil lige sige, at man skal tage alt med et kilo salt her, men i går havde de lokale myndigheder her i byen møde med turistministeren om at åbne op og betingelserne herfor. Læs mere her. Det blev offentliggjort, at det er planen, og hvilke regler der kommer til at følge med. Det er selvfølgelig meget glædeligt, og det lyder også fint. Man skal bare bevise, at man er færdigvaccineret og lave en masse papirkram online, så kan man rejse hertil. Man skal lige booke et hotelværelse, hvor man skal være, mens man bliver Covid testet, men efter nogle timer, når testen bekræftes negativ, kan man bevæge sig ud i dele af byen. Til dem der kender området, så er det fra midtbyen og ned til Kao Tao. Man skal blive her i 14 dage, og testes man negativ i alle tests undervejs, så kan man rejse rundt i hele Thailand.

Nu er jeg ikke den fødte jubeloptimist, og jeg kan ikke lade være med at spekulere over alle de ubesvarede spørgsmål, sådan en udmelding skaber…… Vores region er i den højrøde zone. Ikke fordi der er så mange smittede i lokalbefolkningen. Det er fabrikker, fængsler, militærkaserner, en politiøvelse for 400 unge politimænd (som åbenbart var helt uundværlig) og en landsby 60 km uden for byen, hvor stort set hele befolkningen er smittet.

Jeg vil lige nævne et par af mine spekulationer:

  • Hvordan vil man indhegne et område på næsten 90 km2, så man sikrer sig, at turisterne ikke drøner rundt over det hele? Og kan det i virkeligheden ikke være ligemeget?
  • 70% af lokalbefolkningen her i Hua Hin skal være færdigvaccinerede. Jeg kan ikke komme med et tal for status nu, for jeg ville ikke vide, hvilket tal af alle de tal, der florerer, jeg skulle vælge… Når vi så det?? Vi får ikke vacciner nok her i området i forvejen, så de skal godt nok til at få speederen i bund.
  • Vi har stadig nedlukning. Man kan gå på restaurant, men man må ikke købe/drikke alkohol på restauranter eller feks. på stranden. Vi har endnu udgangsforbud fra 21.00 – 04.00. Barerne er stadig lukket og får sandsynligvis ikke lov at åbne foreløbigt. Man kan kun få fodmassage på massagestederne. Vi må være 25 mennesker samlet, men hvis politiet mener, at vi som en forsamling på 25 personer potentielt kan være med til at sprede Covid-19, så risikerer vi anholdelse og bøder. Her er MEGET mørkt om aftenen. Er det turistvenligt??
  • I går blev det vedtaget i parlamentet, at man skal være fuldt vaccineret for at gå på restaurant fra 1. oktober. Man skal bevise det i restauranten, og inden skal man udfylde en formular i en app (som ikke virker lige nu), hvor man skal give sine personlige oplysninger og redegøre for, hvor stor risikoen er for, at man smitter. Hvordan vil man håndtere det med turister??
  • Reglerne kan ændre sig fra dag til dag. Det gjorde de med Phuket modellen, hvor man pludselig ikke kunne købe alkohol på hotellet mere (jo – i minibaren på sit værelse eller i 7-11 og drikke det på værelset) og shoppingcentrene lukkede. Altsammen fordi de lokale smittetal steg. Kun 0,3% af turisterne er fundet positive.
  • Hua Hin ligner en gang skrot. Midtbyen er lukket og skoddet til, og kun ganske få steder er åbne. Her omkring Soi 94 er det lidt bedre, men det ligner en mundfuld tænder, hvor hver anden er rådden! De der kender og elsker området og kommer tilbage vil få et chock.

Gør man det på Phuket måden, bliver alle grumme skuffede, hvilket man også er dernede. Man regnede med en frygtelig masse turister, men siden første juli er der kun kommet ca. 20.000 mennesker. En del af dem er thaier, der ikke vil sidde i karantæne i Bangkok, og en del af dem er udlændinge, som har hus/familie/relationer her, som heller ikke gider sidde i dyr karantæne spærret inde på et hotelværelse i Bangkok. Mange turister er desværre rejst hjem i utide, da myndighederne pludselig lukkede for det meste pga. over 100 smittede lokale i nogle dage. Det inkluderede også flyruterne indenrigs fra Phuket til Bangkok, så de der gerne ville videre til Chiang Mai f.eks. måtte køre den 10-12 timer lange tur. Ud af de 20.000 mennesker, der er kommet siden 1. juli, var næsten 4000 fra UK. UK har nu indført 14 dages karantæne, hvis man kommer hjem fra Thailand.

Her i Hua Hin regner man med 100.000 turister i løbet af 4. kvartal 2021. Man håber på, at det er såkaldte “kvalitetsturister”, som vil bruge en masse penge på at spille golf, og man er ved at gøre Hua Hin lufthavn klar, så turisterne kan ankomme i deres private jetfly. På godt jysk: Jow, jow!

For mig ser det ud til, at man vil og alligevel ikke vil åbne op igen. Og den konflikt gør det til en usikker og i værste fald skidt oplevelse for de turister, som kommer her på trods af alle regler og papirer. Den lokale guvernør kan, hvis det lokale smittetal stiger, pludselig lave nye restriktioner, og reglerne kan ændres med dags varsel.

Undskyld min negative tilgang til situationen! Jeg ville ønske, at jeg bare kunne være glad og forventningsfuld, men det kniber lidt med entusiasmen lige nu!

Vores gode ven Tam, som ejer Rock Zone, er bare SÅ klar til at åbne igen, når han kan få lov. Men selv han – som er lidt jubeloptimist i modsætning til mig – har ingen illusioner. Han håber på at kunne åbne måske 1. december eller måske 1. januar. Hele hans personale er snart færdigvaccineret, og han bygger snart baren om, så han kan kontrollere vaccinepas, som regeringen har annonceret nok kommer i oktober engang. Hvilke forretninger man eventuelt skal bruge vaccinepasset i er uvist, men det kommer sandsynligvis til at gælde restauranter, barer, massage, boksning etc. etc.

Sidste nye “lækre sag” er, at regeringen i dag har meldt ud, at hvis befolkningen ikke følger alle regler til punkt og prikke, efter man lukkede nogle ting op i sidste uge, så risikerer vi at fordoble antal smittede igen. Faldet i antal smittetilfælde skyldes officielt, at vi har haft lockdown (som ikke må hedde lockdown) i en måned. I sidste uge åbnede shoppingcentre, restauranter og nogle andre faciliteter igen i de højrøde zoner, men under strenge krav. Kigger man på antal testede, er tallet over den seneste måned (ifølge myndighedernes egne tal) gået fra ca. 55.000 om dagen til ca. 47.000 personer om dagen. Ud af dem er ca. 40% smittede. 70.000.000 indbyggere har Thailand. Det er lidt ligesom en volumenknap på en radio.

På den positive side, så er antallet af “internerede” i sportshaller, lufthavne og andre store steder med senge side om side til de “syge”, som ikke har symptomer, gået ned. For en måneds tid siden sad en kvart million på papkassesenge og feltsenge rundt omkring i landet. Det er gået ned med næsten 100.000 personer. Antallet af døde pr. dag har været omkring 200 personer pr. dag i et stykke tid. Langt størstedelen har underliggende sygdomme eller er meget gamle.

Konklusion

Hvis man har mod på at deltage i Hua Hin Recharge programmet, så Hjertelig Velkommen til vores by. Vi vil gerne tage pænt og godt i mod turister, så vi kan sikre os, at I får en god oplevelse, men det er desværre ude af vores hænder.

Til vore venner og familie i Danmark: Vi savner jer enormt, og det ville glæde os rigtig meget, hvis I kom på besøg. Om et par uger skulle jeg også gerne være færdigvaccineret, og så er vi klar til 1. oktober! Hvis I kan leve med at bo i vores lille resort uden spændende køreture uden for Hua Hin, et ikke eksisterende natteliv og restauranter uden et glas vin eller øl til maden, så skal I bare pakke kufferten og komme! Vi ligger inden for “Recharge zonen” (tror vi nok).

Hua Hin Recharge!! Og husk lige, at intet er en endegyldig sandhed, før premierministeren har blåstemplet det.

 

 

 

 

 

 

Vaccine til de yngre “gamle” i Bangkok – en tur med problemer

I mandags drog vi 3 yngre “gamle” til Bangkok for at blive vaccineret med Pfizer på USA’s regning.

Danmark har jo ikke ønsket at hjælpe med noget, så det er da rart, at good old Uncle Sam vil hjælpe udlændinge i Thailand ved at øremærke en portion af deres vaccine donation til Thailand til os udlændinge. For en uges tid siden lukkede de så op for, at udlændinge mellem 40 og 60 år kunne få gratis vaccine på forskellige private hospitaler i landet.

Nu er jeg ikke helt vild for at blive vaccineret. Faktisk var jeg hellere fri! Jeg er aldrig blevet vaccineret imod influenza i Danmark, og jeg kan vist tælle på 1 hånd, hvor mange gange jeg har ligget sådan rigtig brak pga. influenza. Jeg tror på mit immunforsvar! Men, men, men…… De har allerede snakket meget om Corona pas her i Thailand, og jeg skal altså ikke sejles agterud og sidde herhjemme, fordi jeg ikke har sådan et. Jeg skal ikke sidde derhjemme og glo, mens resten af verden og Thailand kommer til sig selv igen. Så beslutningen var taget for både mit og min husbonds vedkommende. Vi skulle bare vaccineres. Men med noget ordentligt – ikke noget af det kinesiske, udokumenterede skidt, de vaccinerer thaierne med.

Vi tre yngre fik os meldt til på Medpark Hospital i Bangkok, som også den ældre halvdel (dem over 60) af vores venner har været på til første stik for 3 uger siden. Vi fik ikke rigtig nogen bekræftelse, men da vi kontaktede dem, var vi registreret og godkendt til vaccine. Varslet var ikke særlig langt – kun nogle få dage, men det var jo også okay. Dagen før fik vi pludselig en email bekræftelse til en uge senere – det var så fordi deres email system havde været nede men nu fungerede igen. Senere på dagen stod der i en thai avis, at de ikke havde mere Pfizer. Mere panik…. Hospitalet bekræftede dog i løbet af få minutter, at de havde Pfizer til os.

Min veninde og jeg er begge “sygehus-skrækramte”! Jeg får et blodtryk, der er alt for højt, og en puls som om jeg har løbet flere kilometer. Men det er simpelthen vand i forhold til, hvad min veninde kan præstere. Da hun var med os på øjenhospitalet fik hun målt blodtryk adskillige gange bare for at få en øjenundersøgelse. Da hun skulle på Bangkok Hospital med et problem med hånden, røg hun på akutafdelingen, efter at de havde målt hendes blodtryk! Vi blev derfor enige om hjemmefra, at en “skarp” sikkert nok kunne tage toppen af det, så det medbragte vi hjemmefra.

Mandag morgen – 3 personer afsted til Bangkok. Vores vennepar ville helst køre derop og hjem på samme dag, så det gjorde vi så. Jeg er mere til en overnatning og så få lidt mere ro og det bedste ud af det. Kl. 8.00 – afsted det gik. Vi havde egentlig en tid til kl. 13, men da vi kom langvejsfra, kunne vi bare troppe op. Vi ramte Bangkok og hospitalet lidt i 11, og så begyndte det at gå skævt. Parkeringshuset på Medpark er det mest sindssygt indrettede jeg nogensinde har set! Man skal køre helt op, for at komme ned, og man må kun køre til den ene side på vej op. Der holdt vi så i en halv time i “gridlock”. Ingen kunne komme ned – og ingen kunne komme op. De der skulle hjem, kunne ikke komme ud, og de der ville parkere kunne ikke parkere på de “ledige pladser”. Endelig kom der nogle parkeringsvagter og fik løst det op, og vi fik parkeret. At finde vores vej ud af det parkeringshus og ned til indgangen var også en udfordring. Vi fandt så et sted, hvor vi skulle hentes i en golfvogn for at blive kørt til indgangen, men det gad vi altså ikke vente på, så vi gik ned til indgangen til vaccineringsområdet.

Køen for at komme ind var ikke særlig lang, og vi fik hurtigt vores nummer til Pfizer vaccinen. Så skulle vi gå ovenpå og sætte os i kø. Efter ca. 5 minutter – og husk på, at vi var lige styrtet rundt på trapper osv. – så skulle vi have taget vores blodtryk. Min venindes blodtryk var så 208 over 95! Puls 137. Øjenbrynene røg helt op i panden på sygeplejersken, og selvom jeg forsøgte at forklare hende, at det var sygehusskræk, så var der ikke noget at gøre. Det blodtryk skulle ned! Mit eget var så 173 over 90. Puls 137. Da grænsen var 180, kom jeg lige med nød og næppe igennem nåleøjet. Ny måling på min veninde – stadig alt for højt. Så kunne vi gå til indskrivning med et skema, der skal udfyldes og underskrives. Hverken hun eller jeg kunne overhovedet ramme de firkantede kasser, man skulle sætte kryds i, og underskriften lignede noget af en 4-årig!

Ny blodtryksmåling! Og så røg hun i “karantæne”, mens hendes mand og jeg blev vaccineret og sat til at vente 30 minutter. På det tidspunkt var hun ved at brænde helt sammen oppe i hovedet – også fordi de blev ved med at spørge, om hun var okay. Hun fejlede jo ikke noget – de stressede hende jo bare. Ny blodtryksmåling. Over 200 igen! Lidt senere kom hun valsende forbi os med 2 sygeplejersker – nu skulle hun op på blodtryksafdelingen! Vi to andre kunne ikke gå med, for vi havde ikke fået vores papirer tilbage med en ny tid, så hun forsvandt bare….

Efter noget tid foreslog jeg hendes mand, at han lige skulle ringe til hende. Det kunne han så ikke, for hans telefon lå i bilen, og hun havde bilnøglen!

Så fik vi to tilbageværende målt blodtryk for sidste gang – begges var over 170 igen! Skisme da ikke så sært med alt det stress.

Jeg plejer at sige: “Der er ikke nogen, der kan hyle mig så meget ud af den som thaierne!”. De kan virkelig skabe panik oppe i mit hoved. Og det er jeg så åbenbart ikke ene om!

Nå, men vi måtte jo have hende tilbage på en eller anden måde. Eller finde ud af, hvor hun var. Vi var også begge begyndt at fryse, for der var HUNDEKOLDT på det hospital! Pludselig ringede min telefon. “Jeg gider ikke mere! De vil have mig til at ligge i et mørkt rum i en halv time, men det hjælper jo ikke noget. Vi kører hjem! Jeg er faktisk ude i parkeringshuset, og jeg håber, jeg kan finde bilen!” Så måtte vi andre to lige have det lange ben foran!

Enden blev dermed, at vi måtte køre hjem, selvom hun ikke blev vaccineret. Hun havde vist personalet billeder af sine normale blodtryksmålinger. De var helt ligeglade. Hun havde spurgt personalet, om det var bedre, at hun døde af  Covid-19 end blev vaccineret. Det var de helt kolde overfor. Blodtryk ned eller vi kan ikke hjælpe dig! Hun kan komme igen inden for en uge – ellers mister hun muligheden for vaccine på det hospital.

På vej hjem snakkede vi om alt mellem at drikke 3 liter rødvin, beroligende piller, blodtrykssænkende piller, marihuana og andre løsninger. Hvad i alverden gør man, når det er oppe i computeren det foregår?? Den kan man jo ikke slukke for…. Jeg bøvler selv med det, hver gang jeg er på øjenhospitalet eller andre hospitaler, men mit blodtryk er heldigvis ikke HELT så sindssygt højt som hendes!

For så at føje spot til skade….. Eller måske er det godt nok….. Da de to kom hjem i mandags, lå der en indkaldelse til Pfizer vaccine på Bangkok Hospital her i Hua Hin! Prøv lige at gå over åen efter vand!! De kunne lige så godt være blevet vaccineret her i byen! Hans 2. vaccine kan ikke flyttes, så han må trækkes med en tur med mig til Bangkok om 3 uger igen.

Nu er hun i træningslejr for at få sit blodtryk ned. Hun mener dog, at en 3 liters bag-in-box hvidvin intravenøst måske kan løse problemet!

På fredag er det næste tur til Bangkok – “De Gamle” over 60 skal have 2. stik.

 

 

 

 

Hua Hin Recharge – hvad er det så for noget?

“Hua Hin Recharge” har været på programmet i et stykke tid. Men hvad er det for noget?

Hua Hin Recharge er et ambitiøst projekt, som Hua Hin kommune har sat i søen for noget tid siden. Det går ud på, at udenlandske turister der er er fuldt vaccinerede, kan komme til Hua Hin uden karantæne. Man skal så blive her i 14 dage, før man kan begive sig ud i resten af Thailand. Der følger også en del andre regler med, og det ligner til forveksling “Phuket Sandbox” modellen. En del andre byer har arbejdet med samme model, som feks. Pattaya, Krabi og Chiang Mai. Sidstnævnte har i dag meddelt, at de nok ikke når at få vaccineret nok.

Recharge dagen i Hua Hin er sat til 1. oktober. Altså om 6 uger!

Det hele er baseret på, at 70% af den totale befolkning i Hua Hin er færdigvaccinerede, og at 100% af servicepersonalet i hotel- og restaurantsektoren er vaccineret.

Jeg beklager meget, at jeg nok ikke kan være helt præcis omkring tallene. Her flyver det rundt med tal, og det er godt nok svært at manøvrere i. Her er tallene fra den officielle Hua Hin Recharge hjemmeside (på thai).

Vi er ca. 90.000 sjæle i Hua Hin, og heraf var ca. 19% fuldt vaccinerede. Vel at mærke for en uge siden, for de har ikke opdateret deres hjemmeside siden 14. august. Om de så har styr på, hvem der er vaccineret andre steder i landet som feks. min bedre halvdel og flere af vores venner, der er vaccineret i Bangkok, vides ikke.

Grundlæggende er problemet, at der ikke er vacciner nok i landet. De vacciner der er bliver kanaliseret derhen, hvor der er flest smittede. Nemlig Bangkok og omliggende områder. Derfor kommer der drypvise forsyninger her i byen. Det lokale hospital gør et superjob, men det er svært, når der ikke er noget at gøre med. Borgmesteren har bestilt 50.000 doser af Sinopharm (også kinesisk), men jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvornår de kommer eller om de er kommet.

Brylcreme og stiv halm i træskoene

Om 6 uger skal vi så modtage turister, der er fuldt vaccinerede. Vi skal stå med nypudsede sko og brylcreme i håret og modtage ca. 100.000 turister fra 1. oktober og frem til årsskiftet. De skal lægge en masse penge i Hua Hin’s slunkne lommer og få “recharged” Hua Hin, som trænger til en kæmpe saltvandsindsprøjtning.

Ja – JEG er klar!

Men er Hua Hin klar?? Jeg har mine tvivl. Der er ihvertfald mange ting, vi skal nå. Det er ligesom at få gæster derhjemme! Vi skal først vaccineres færdig. Vi skal organisere det, så vi har styr på turisterne, så de ikke bare render rundt. Vi skal have godkendt hoteller og en hel hulens masse papirkram. For bare at nævne nogle ting. Nå ja, og så skal projektet da også lige godkendes af regeringen.

Så kommer vi til hele vores “Lock Down situation”. Laver turister mad i deres hotelværelse? Nej vel. Men så må vi åbne restauranterne, som stadigvæk er lukket her i provinsen og mange andre steder(dog ikke for takeaway, men hvem gider det på sin ferie?). Vil mange turister gerne drikke et glas vin eller en øl til deres mad? Det er desværre forbudt lige nu – alkohol er roden til alt ondt, så vi håber på, at de fleste turister afholdsfolk. Vil nogle turister gerne på bar og høre live musik under åben himmel? Det er da også forbudt! Hvad med shopping så? Altså desværre er hele midtbyen er død som en sild, og alt er lukket. Shoppingcentrene i byen har kun banker, fødevareforretninger og byggemarkeder åbne. Alt andet er lukket. Men strandene er fine, men man skal bare huske, at rygning er forbudt (bøde for det ca. 20.000 kr), og man kan ikke få en lille parasoldrink sidst på eftermiddagen. Glem også Burgerking – de lukkede i forrige uge.

Men, men men… Her i Hua Hin har vi da så meget andet spændende at byde på. Vi har monstermange huller i vejene, som man kan studere og evt. mærke i sin ryg, hvis man tager en tuk-tuk. Nå nej – de fleste tuk-tuk’er er også væk.

Vores vej – sådan markeres et manglende brønddæksel

Vi har kilometervis af halvt nedrevne huse langs med jernbanen. I den proces røg alle de mennesker ud, som havde bygget der ulovligt. Her kan man studere, hvordan de lokale har boet og som sidegevinst kan kan nyde kunstværkerne lavet af den lokale grafittimaler. Han har i øvrigt ret god humor.

Vi har også et fantastisk jernbanebyggeri, som har fået byen på den anden ende, og som indimellem skaber et meget interessant trafikkaos, som må være interessant for de fleste turister. Altså, vi to gamle kan godt lide at sidde et sted og drikke en kold øl og glo på trafikkaos, men det må man jo heller ikke mere. Desværre må man som som turist nok affinde sig med, at man må studere fænomenet stående.

Hua Hin har så mange dejlige attraktioner. Vi har i tusindvis af gadehunde, som gør højlydt hele natten. Når man ikke kan sove for dem, skal man bare tænke på, at jo flere vågne timer man har i sin ferie, jo mere får man ud af den. Vi har makak-aber. I tusindvis…. Og de kan godt være lidt aggressive, hvis man kommer i nærheden af dem, for de sulter. Men bare rolig. Vi bruger masser af penge hvert år på at sterilisere dem. Vi har stadig heste på stranden, så man kan få en ridetur og så få fornøjelsen af at træde i hestepærer bagefter.

Vi har også et natmarked. Det er godt nok ikke helt som i gamle dage, men der er vel 8-10 meget interessante boder, der sælger frisk frugt og stegt fisk og kylling. Som en ekstra meget lokal attraktion, har man fornylig anlagt en losseplads lige op ad et bebygget område ikke langt fra centrum. Det gav dog en del ballade i området, så nu kan man kun se resterne af dette meget interessante eksperiment. Vi sørger også for hyggelig og eksotisk atmosfære, når vi brænder det skrald af, der ligger overalt langs med vejene. Lugten af gamle madrasser og plastic, der brænder er en Hua Hin specialitet. Man burde komme det på flaske og sælge det som souvenirs. Så kan det jo også være interessant at overvære maduddeling til de fattige doneret af lokale gode mennesker, hvor flere hundrede står i kø i lokalområdet. Nåh ja! Man kan også deltage i at samle affald på stranden hver søndag! Der er masser af spændende aktiviteter her i byen!

Ting at huske på, når man besøger Hua Hin og Thailand

I programmet “Recharge Hua Hin” er der en del regler der skal følges, og der er masser af papirkram. Det er vi som danskere selvfølgelig vant til, så det skulle ikke være noget problem. Man skal testes for Covid-19 flere gange, selvom man er vaccineret, og det skal man altså selv betale for. Sikkerhed frem for alt!! Hvis man kommer som turist og i en større gruppe, så skal man huske, at med de nuværende regler må man maximalt samles 5 mennesker. Vi har trodsalt stadig undtagelsestilstand med gode regler for at beskytte folk mod Covid-19. Ikke noget med fester og slet ingen alkohol. Man skal også huske altid at bære maske, når man går ud. Kører man i bil mere end 1 person, skal alle bære maske.

Og så er der alle de generelle regler, som ikke har noget med Covid-19 at gøre. Her er bare et par stykker….

Man kan ikke kan købe alkohol mellem 14.00 og 17.00 og 23.00 og 11.00. Og ligger forretningen 300 meter fra en skole er alkoholsalg forbudt. Hvis nogen skulle få brug for det, så kan de få nummeret på vores lokale ølmand – han er helt ligeglad med klokken! Man må heller ikke poste noget der ligner alkohol på sin Facebook side eller andre steder. Det kan koste en tur i fængsel. Ikke sige noget dårligt om regering eller kongehus. Ikke skrive en dårlig anmeldelse af et hotel eller restaurant, for så risikerer du en sag på halsen.

Så bare kom til Hua Hin efter 1. oktober. I er SÅ velkomne. Vi er klar til at modtage jer og alle jeres penge. Hua Hin har bare SÅ meget spændende at byde på.

Husk sygeforsikring og masser af penge!

 

Her er den officielle beskrivelse af projekt “Hua Hin Recharge”